Søgeresultater: 23

Denne bog beretter om Tove Ditlevsens liv og digtning. Den fortæller om hendes opvækst på det fattigste Vesterbro, om hendes kamp for at blive digter, om hendes fire ægtemænd, hendes angstfyldte forhold til virkeligheden, hendes narkomani, pillemisbrug og alkoholisme. Den beretter om hendes gentagne selvmordsforsøg, men også om hvordan hendes skaberevne og ukuelige humoristiske sans overlevede til det sidste. »Styrke og skrøbelighed var Tove Ditlevsens vandmærke. Det findes altsammen i hendes bøger, og med sin dokumentation (der også spejler værket) gør Karen Syberg det hele levende for læseren. Næsten ikke til at bære, men medrivende til man lægger bogen fra sig og efterklangen bliver hængende.« - Klaus Rifbjerg i Samvirke

Birthe Rønn Hornbech er en læsehest, en lidenskabelig læser af ikke mindst klassisk dansk litteratur, og i denne bog beskriver hun, hvordan hun fik denne meget tætte relation til bøgernes verden - hvordan en læser blev til. Hun fik så at sige kærligheden til bøgerne ind med modermælken, ja, hendes mand mente ligefrem, at hun måtte være født med en bog i hånden. Birthe Rønn Hornbech læser med alle sanser; hun har både læseglæde og læselyst, og hun deler gavmildt ud af sine læsninger og læringer.

Bogen indeholder en samling breve skrevet af fru Z til Prinsen af Mogadonien, gift med regenten i riget, der har navn efter det gamle, stærke sovemiddel. Fruen selv, der er placeret uden for tiden, betegner sig som skribløse og offentligt fruentimmer, og fra hendes skrivebord udgår med jævne mellemrum en epistel, der rummer en kommentar til tingenes tilstand. Hun er en dame, der ud fra et 'gammeldags' humanistisk grundsyn går i rette med tiden, og hun har sine meningers mod: Vi lever i en forfaldskultur, i en medialiseringens tidsalder med pøbelvælde, i et samfund uden en kulturel overklasse, uden intellegentsia, elitær kunst og kritik. Fru Z beskriver tidens middelmådighed, men hun gør det uden vrede og afsky, men i stor undren og med den medlidenhed, hun mener den fortjener. Hun ønsker en bedre verden, og forbedringen skal ske ved politiske reformer, økonomisk ansvarlighed, litterær dannelse og gode manerer.

Brevene er ét langt forsvar for kunsten, der taler til den indre prins i enhver læser, og som meget gerne skal stå i modsætning til den mediekommunikation, der taler til de laveste instinkter.

Mor til fem mindre søskende som 11-årig pige. Slået af sin far og flere af sine mænd. Misbrugt seksuelt, ydmyget og bedraget. I fem år holdt fanget i Østberlin bag jerntæppet af en dansk kontraspion og frarøvet muligheden for at se sine to små børn. Og samtidig ombejlet af hundredetusinder af fans og tilbedt af kunstnere, prinser, milliardærer og luskede pladeselskabsfolk. I denne bog fortæller jazz- og gospelsangeren Etta Cameron for første gang hudløst ærligt sin fantastiske livshistorie, som begyndte på en lille, kroget ø på Bahamas, inden tilværelsens kastevinde sendte hende til Miami, London og Østberlin. En dag i begyndelsen af 1972 stod hun pludselig i Danmark som en fri kvinde efter at have været fanget bag Berlinmuren. Siden blev Etta Cameron hele Europas disco- og funkdronning, inden hun gav sit hjerte til jazz, gospel og spirituals. Dette er fortællingen om en kvinde, der med en ufattelig styrke har levet og overlevet ved musikkens, troens og tilgivelsens kraft. Det er historien om en mors fantastiske savn efter sine børn. En beretning om at miste sin barndom. Om smerte. Om et liv i strid modvind – med bedrag, løgne og dyb ensomhed. Hun gav smerten vinger er en barsk biografi, som fanger, fænger og overrasker - men som også rører læsernes hjerter med masser af smil, kærlighed og et ukueligt livsbegær. Denne bog samler puslespilsbrikkerne til portrættet af et usædvanligt og sammensat menneske. Etta Cameron. Naturstridig. På sin helt egen følsomme måde. Stærk som en okse. Og sårbar som en lille pige. Uovervindelig. Og til at vælte omkuld med et pust.

Flere generationers rådgiver og reservemor fortæller for første gang om sit eget livs dilemmaer, kriser og svære, personlige valg. Fra det borgerlige, sorgfulde barndomshjem med tabet af en lillesøster til det søgende ungdomsliv med bunker af kyssede frøer, pigekæresten, der begik selvmord, en illegal abort og mødet med første mand. Om voksenliv med børn, skilsmisse, papbørn, socialt engagement og alvorlig sygdom, der æder kærligheden op. Om at leve livet fuldt ud, tage sine begåede fejltrin på sig – og omsider trænge til ro.

Bogen rummer tre generationers kvindeproblematikker, noget samtidshistorie om alt fra atommarcher til Christiania og en pæn portion psykologpenge sparet i kunsten at lære at tilgive sig selv.

Tine Bryld fortæller sin historie til journalist og forfatter Gitte
Løkkegaard, der formidler, så den dybe, velkendte stemme går klart igennem. De to har kendt hinanden siden 1987.

Modtageren af Nobels Fredspris 2018, Nadia Murad, fortæller i sin intense biografi om at blive holdt fanget som sexslave hos IS, om flugten – og om at bruge sine oplevelser til at blive et talerør for verdens flygtninge og undertrykte.
Nadia Murad voksede op i den lille landsby Kocho i det nordlige Irak, hvor størstedelen af verdens cirka 700.000 yazidier bor. Et religiøst mindretal, der af IS betragtes som vantro.
Indtil august 2014 lignede hendes liv de fleste andre 21-åriges, men det endte brat, da Islamisk Stat erobrede Kocho og indledte det, som FN siden har kaldt et folkedrab mod yazidierne i Irak. IS dræbte et stort antal af landsbyens yazidier – deriblandt seks af Nadias brødre og hendes mor.
Selv blev Nadia taget til fange og transporteret til Mosul, hvor hun sammen med tusinder af andre yazidi-kvinder blev tvunget til at være sexslave for IS. Nadia blev gentagne gange voldtaget og tortureret, før det efter flere ugers fangenskab lykkedes hende at flygte. 
Nadia Murad er siden blevet et talerør for verdens flygtninge, mod menneskehandlen og sexslaveri og har sat IS’ brutalitet over for yazidierne på dagsordenen. En kamp, der har indbragt hende Nobels Fredspris – og en plads på talerstolen i FN. 
Den sidste pige er hendes personlige beretning om en krig og en brutalitet, der ændrede hendes liv og rev hendes familie fra hinanden. Den er et kærlighedsbrev til et krigsramt land – og et vidnesbyrd om, at det gode i mennesket vil overleve på trods.
Bogens forord er skrevet af Amal Clooney, der er menneskerettighedsadvokat og er gået med Nadia Murad ind i kampen mod IS.

I denne erindringsbog fortæller hun med humor og bid om sit fantastiske liv: Om at blive mobbet som barn - og selv mobbe andre. Om et vildt bohemeliv i Paris i 1968, da hun befandt sig midt i ungdomsoprørets arnested med brostenskast og eksperimenter med sex og stoffer.

Vivi Flindt er en af vor tids bedst kendte danserinder. Både på og uden for scenen har hun markeret sig som en stærk personlighed, der tør, kan og gør det, hun føler noget for. Fra starten af sin lange og omtumlede karriere, der har ført hende verden rundt, har hun formået at fastholde mediernes opmærksomhed, først og gennem mange år som koreografen Flemming Flindts hustru og kunstneriske muse og siden 1994 som leder af Bartholin International Ballet Seminar og som iscenesætter og balletpædagog i ind- og udland.

I en række samtaler med forfatteren fortæller Vivi Flindt om sin karriere på Det Kgl. Teater Biografien går tæt på Vivi Flindts dans mellem et grænsesprængende liv som solodanser og det farverige parløb, kunstnerisk og privat, med den kontroversielle balletmester Flemming Flindt.

Som symbol på 1970’ernes erotiske danser førte Vivi Flindt an i de stærkt opsigtsvækkende nøgenscener i Dødens triumf, Flemming Flindts største succes efter den rumænsk-franske forfatter E. Ionescos forlæg. Under betegnelsen dansedrama blev Dødens triumf vist i fjernsynet forud for premieren på Det Kgl. Teater i 1972. Til Thomas Koppels musik og Anisettes fængende sang kastede ballettens dansere sig ud i en gestaltning af udslettelsen, så engagementet kunne mærkes ud over scenekanten. Hvor godt Dødens triumf ramte sin tid illustreres af, at balletten i mere end fem år gik for udsolgte huse.

Efter de store år på scenen, følger vi Vivi Flindts beretningen om de senere års personlige krise og selvmordsforsøg, efter at Flemming Flindt mistede interessen for hende, da hun ikke længere kunne være hans danserinde på scene.

"Dette er en dejlig biografi. Den omhandler mest privatpersonen Vivi Flindt, hendes brud med Flemming Flindt, hendes mand gennem 30 år, og kampen for at finde livet og glæden igen." - Litteratursiden

Bemærk at lydbogen er konverteret fra lydbånd.

Med ærlighed, humor og temperament er Enegænger – portræt af en prins (2010) den unikke fortælling om en sælsom skæbne. Var det det hele værd? Fortryder prinsgemalen noget? I denne exceptionelle biografi om en af kongehusets mest farverige personligheder, H.K.H. Prinsgemalen, får danskerne et hidtil ukendt billede af dronningens mand. Den dansk-franske journalist Stéphanie Surrugue, har via timelange samtaler med prinsgemalen, hans nærmeste både danske og franske familie, omgangskredsen, fremtrædende erhvervspersonligheder og en tidligere ansat ved hoffet, tegnet et portræt, der beretter, forbløffer og forklarer.

Gretelise Holm, som er en af Danmarks mest læste krimiforfattere, fortæller i sine erindringer den på én gang sørgelige og morsomme historie om at vokse op som fattigt nomadebarn i jyske landdistrikter, før hun som ganske ung slog igennem som journalist i København. Et sjældent velfortalt indblik i livet i den sociale og geografiske udkant i midten af 1900-tallet. Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius

Forfulgt er en rystende beretning om at leve et liv i evig frygt. Gennem datterens knivskarpe erindringer forstår vi, hvor høj en pris, et barn må betale; også længe efter, at hun er blevet voksen. Det er samtidig en historie om kærlighed, der er tæt på at blive til had – og om den svære kunst at tilgive, så man endelig kan leve som et frit menneske.

Ida Mys historie er en fortælling om usunde relationer, om at mangle selvværd, have præstationsangst, svært ved at leve op til egne forventninger og gøre fysisk skade på sig selv for at dæmpe den mentale smerte. Men det er i høj grad også en bog om håb og identitet.