Søgeresultater: 21

Aggi Jensen beretter om et liv som moderløs pige på det fattige Nørrebro i 1930'erne, og hvordan en frivillig anbringelse af hende og hendes søstre reddede dem fra en barndom præget af faderens druk, omsorgssvigt og overgreb fra nysgerrige "onkler".

Aggi Jensen (født 1929) debuterede i 2000 med den selvbiografiske 'Baggårdsbørn har også drømme' om en barsk opvækst, først med en far, der ikke magtede at tage sig af sine tre døtre, og senere på børnehjem. 'Kærlighedens styrke' er den første af tre erindringsbøger fra voksenlivet. Læs også 'Sensommeren' og 'Stjernestunder'.

Få ved, at en af de første og største modstandsmænd var en kvinde. Jutta Graae er ret anonym i Danmarksmodstands- og efterretningshistorie. For hun overholdt nøje sin tavshedspligt: ”Hun vidste det meste, men tav med det hele,” sagde man. Jutta Graae var en uhyre vigtig modstandskvinde i Danmark og hos de Allierede. I den hemmelige spionverden havde hun tre dæknavne: i Danmark var hun Storfyrstinden, i England Haddock og i Sverige Den Röda Neljika. Hvordan lykkedes hun? Hvor og hvordan spillede hun en rolle og ændrede historiens gang? Hvad drev hende? Hvad følte hun? I Storfyrstinden graver Trine Engholm Michelsen sig igennem glemt og ukendt arkivmateriale og tegner et levende portræt af en af modstandskampens allerstørste helte, en kvinde med et stort mod og et stort hjerte. Den fortæller om de seks dramatiske år 1939-1945 oplevet fra Storfyrstindens synsvinkel.

På en villavej i Fredericia bor en 86-årig kvinde med en gribende, men også grusom historie. Arlette Levy Andersen levede over et år i koncentrationslejrene Birkenau og Auschwitz i slutningen af Anden Verdenskrig. I fire årtier fortalte Arlette end ikke sin egen jødiske familie, hvad der hændte, fra hun blev arresteret af Gestapo på et fransk universitet i efteråret 1943, til hun i maj 1945 stærkt afkræftet ankom med toget til sin hjemby Paris, hvor hun blev hentet af sine forældre. I mange år forsøgte Arlette at glemme. I ’Pigen fra Auschwitz åbner hun nu døren til de grufulde oplevelser, fordi hun føler sig forpligtet: ”Snart vil der ikke være flere, der kan fortælle, hvad der hændte”, som hun udtrykker det. Arlette fortæller i bogen om sin opvækst i Paris, arrestationen, deportationen i kreaturvogne og opholdet i koncentrationslejrene. Om at overleve som kz-fange. Om at tie og holde minderne for sig selv. Og om kærligheden, som efter krigen førte hende til Danmark, hvor hun stiftede familie og virkede som gymnasielærer, indtil hun lod sig pensionere. ’Pigen fra Auschwitz’ er en uafrystelig stærk beretning om en kvinde, som har overvundet det værste, et menneske kan opleve.

Gretelise Holm, som er en af Danmarks mest læste krimiforfattere, fortæller i sine erindringer den på én gang sørgelige og morsomme historie om at vokse op som fattigt nomadebarn i jyske landdistrikter, før hun som ganske ung slog igennem som journalist i København. Et sjældent velfortalt indblik i livet i den sociale og geografiske udkant i midten af 1900-tallet. Lydbogen er indlæst af Grete Tulinius

Med ærlighed, humor og temperament er Enegænger – portræt af en prins (2010) den unikke fortælling om en sælsom skæbne. Var det det hele værd? Fortryder prinsgemalen noget? I denne exceptionelle biografi om en af kongehusets mest farverige personligheder, H.K.H. Prinsgemalen, får danskerne et hidtil ukendt billede af dronningens mand. Den dansk-franske journalist Stéphanie Surrugue, har via timelange samtaler med prinsgemalen, hans nærmeste både danske og franske familie, omgangskredsen, fremtrædende erhvervspersonligheder og en tidligere ansat ved hoffet, tegnet et portræt, der beretter, forbløffer og forklarer.

Mahtob Mahmoody er fire år, da hun i 1984 rejser med sine forældre på ferie til faderens hjemland, Iran. Hverken Mahtob eller hendes mor, Betty, har nogen anelse om, at faderen har helt andre planer med rejsen – og dem – end blot et to ugers familiebesøg i Teheran. Mor og datter ender reelt som fanger i det præstestyrede land, skarpt overvåget af faderens fami­lie. Efter 18 måneder lykkes det dem endelig at flygte hjem til USA, men her slutter mareridtet ikke. Nok er de undsluppet faderen, men de er ikke frie. Konstant frygter de, at han skal gøre alvor af sine trusler: At kidnappe Mahtob og slå mode­ren ihjel. Forfulgt er en rystende beretning om at leve et liv i evig frygt. Gennem datterens knivskarpe erindringer forstår vi, hvor høj en pris, et barn må betale; også længe efter, at hun er blevet voksen. Det er samtidig en historie om kærlighed, der er tæt på at blive til had – og om den svære kunst at tilgive, så man endelig kan leve som et frit menneske.

Bogen om Kim Wall er fortællingen om Kim Walls liv, fortalt af dem, der var hende allernærmest: hendes forældre.  Det er fortællingen om en ung, intelligent og socialt engageret journalist, verdensborger og feminist, der nysgerrigt, hårdtarbejdende og empatisk kaster sig ud i verden og livet. Det er også en bog om tiden efter, at livet blev taget fra hende. Bogen begynder det øjeblik, hvor hendes forældre får dét opkald, alle forældre frygter. Og herfra bliver mareridtet kun værre. Bogen følger Ingrid og Joachim Wall fra de første forvirrede, uvisse dage i København i august 2017 og gennem retssagen mod Peter Madsen. Det er en fortælling om usigelig vrede, chok og sorg, men også om en stærk vilje til at skabe og gøre noget godt i Kims navn. Kim skulle aldrig have været historien – det var hende, der fortalte historierne. Nu fortæller hendes forældre den sande historie om Kim Wall.

Ida Mys historie er en fortælling om usunde relationer, om at mangle selvværd, have præstationsangst, svært ved at leve op til egne forventninger og gøre fysisk skade på sig selv for at dæmpe den mentale smerte. Men det er i høj grad også en bog om håb og identitet.

Karen: Du er en Super Carla, Hella.
Hella: Og du er Pippi Langstrømpe, Karen.
Karen: Det her bliver en samtale mellem Super Carla og Pippi Langstrømpe. Det kan kun blive godt.
Hella: Men ved du hvorfor? Fordi vi er Pippi og Super Carla med rigtig mange tårer i os. For det er vi jo, Karen. Vi har begge to været helt nede og spise op, og der er så meget gråd i os også. Dem med de store armbevægelser og dem, der buldrer og råber højest, er jo også meget ofte dem, der er mest ulykkelige.
Karen: Det er rigtigt. Og alt det skal vi i hvert fald også snakke om. Vi må turde at dele ud af arvesølvet.
Hella: Ja – af alt det kiksede og det forfærdelige. Ellers er der ingen, der får noget ud af det. Og det vil vi jo gerne, Karen. At en masse mennesker kan læse den her bog og genkende noget af det, vi snakker om. Det er altid sådan en trøst, når man genkender sig selv og alt sit lort i andre mennesker. Så tænker man: ’Ah, jeg er ikke alene.’ Det vil jeg gerne med den her bog.
-------------
Kom med indenfor, når Hella Joof og Karen Thisted tager livet op til overvejelse i en sommerlang samtale. En åbenhjertig bog om det svære, men også fantastiske, morsomme, vigtige og finurlige i tilværelsen. Vi garanterer: Det bliver ikke kedeligt.

Birthe Rønn Hornbech er en læsehest, en lidenskabelig læser af ikke mindst klassisk dansk litteratur, og i denne bog beskriver hun, hvordan hun fik denne meget tætte relation til bøgernes verden - hvordan en læser blev til. Hun fik så at sige kærligheden til bøgerne ind med modermælken, ja, hendes mand mente ligefrem, at hun måtte være født med en bog i hånden. Birthe Rønn Hornbech læser med alle sanser; hun har både læseglæde og læselyst, og hun deler gavmildt ud af sine læsninger og læringer.

Mor til fem mindre søskende som 11-årig pige. Slået af sin far og flere af sine mænd. Misbrugt seksuelt, ydmyget og bedraget. I fem år holdt fanget i Østberlin bag jerntæppet af en dansk kontraspion og frarøvet muligheden for at se sine to små børn. Og samtidig ombejlet af hundredetusinder af fans og tilbedt af kunstnere, prinser, milliardærer og luskede pladeselskabsfolk. I denne bog fortæller jazz- og gospelsangeren Etta Cameron for første gang hudløst ærligt sin fantastiske livshistorie, som begyndte på en lille, kroget ø på Bahamas, inden tilværelsens kastevinde sendte hende til Miami, London og Østberlin. En dag i begyndelsen af 1972 stod hun pludselig i Danmark som en fri kvinde efter at have været fanget bag Berlinmuren. Siden blev Etta Cameron hele Europas disco- og funkdronning, inden hun gav sit hjerte til jazz, gospel og spirituals. Dette er fortællingen om en kvinde, der med en ufattelig styrke har levet og overlevet ved musikkens, troens og tilgivelsens kraft. Det er historien om en mors fantastiske savn efter sine børn. En beretning om at miste sin barndom. Om smerte. Om et liv i strid modvind – med bedrag, løgne og dyb ensomhed. Hun gav smerten vinger er en barsk biografi, som fanger, fænger og overrasker - men som også rører læsernes hjerter med masser af smil, kærlighed og et ukueligt livsbegær. Denne bog samler puslespilsbrikkerne til portrættet af et usædvanligt og sammensat menneske. Etta Cameron. Naturstridig. På sin helt egen følsomme måde. Stærk som en okse. Og sårbar som en lille pige. Uovervindelig. Og til at vælte omkuld med et pust.

Bogen indeholder en samling breve skrevet af fru Z til Prinsen af Mogadonien, gift med regenten i riget, der har navn efter det gamle, stærke sovemiddel. Fruen selv, der er placeret uden for tiden, betegner sig som skribløse og offentligt fruentimmer, og fra hendes skrivebord udgår med jævne mellemrum en epistel, der rummer en kommentar til tingenes tilstand. Hun er en dame, der ud fra et 'gammeldags' humanistisk grundsyn går i rette med tiden, og hun har sine meningers mod: Vi lever i en forfaldskultur, i en medialiseringens tidsalder med pøbelvælde, i et samfund uden en kulturel overklasse, uden intellegentsia, elitær kunst og kritik. Fru Z beskriver tidens middelmådighed, men hun gør det uden vrede og afsky, men i stor undren og med den medlidenhed, hun mener den fortjener. Hun ønsker en bedre verden, og forbedringen skal ske ved politiske reformer, økonomisk ansvarlighed, litterær dannelse og gode manerer.

Brevene er ét langt forsvar for kunsten, der taler til den indre prins i enhver læser, og som meget gerne skal stå i modsætning til den mediekommunikation, der taler til de laveste instinkter.