Søgeresultater: 25

Mejeribestyrerens søn havde det ikke altid lige nemt. Når ostebedømmelsen gik faderen imod, rullede tunge skyer ind over barndomshjemmet. Når mobningen var hårdest, trak de mørke skyer sammen i barnesindet. Men når lærerinden læste højt, eller når fodbolden røg i mål, var der glæde i både hjem og sind. Siden fulgte studieårene i Århus med endeløse fester og studentikose diskussioner, som lagde grundstenen til livslange venskaber – og livslang kærlighed. I disse år formedes de holdninger, der har båret siden: Om betydningen af at møde sin næste med åbent sind. Om forhåbningen til Guds forsyn. Og om, at de to – Gud og næsten – aldrig kan skilles ad. Der er varme og ømhed, livsindsigt og glæde i biskop Kjeld Holms møder med mennesker, der åbnede deres døre for ham – fra landsbylæreren, fasteren og den udkårne til professoren, sognebarnet og politikeren. Og så er Åbne døre et billede af Danmark fra efterkrigstiden til i dag. Denne erindringsbog henvender sig meget bredt. Stilles bogen frem vil de fleste biografilæsere tage den, men der er så mange refleksioner i den, at også essaylæsere skal præsenteres for den. ... Der er ikke blot tale om sjove anekdoter. Det, han har oplevet, har sat spor i ham og har været med til at forme ham, som det menneske han er. Bogen bliver også en kollage med dele af den danske historie i de sidste 60 år. En god biografi, der ikke kun handler om personens liv, men om livet i det hele taget. Flemming Faarup, lektør.

Fryd er den ærlige, barske og humoristiske beretning om en opvækst som søn af Herdis og Johannes Møllehave. En barndoms- og ungdomshistorie om kærlighed mellem forældre og børn, om forelskelser, rejser, ungdomskriminalitet og dødsfald med indlagte portrætter af personligheder fra kultur- og samfundsliv.

Mine unge år er Winston S. Churchills ungdomserindringer. Her fortæller det tyvende århundredes største statsmand om de år, der formede ham, fra tiden på kostskole og på officersskolen Sandhurst, til hans eventyrlige oplevelser som rytterløjtnant under felttogene i Indien og Sudan, som krigskorrespondent under boerkrigen, og som fremadstormende ung politiker på vej mod det engelske parlament og sin plads i historien.

Bogen indeholder forord skrevet og indlæst af Uffe Ellemann-Jensen.

"En vidunderligt tidløs bog med et budskab til alle mennesker og til alle tider" - Uffe Ellemann-Jensen i bogens forord.

"Jeg besluttede at gøre et fortvivlet forsøg på at nå floden. Jeg sprang op. Pludselig så jeg lige på den anden side af jernbanen, kun adskilt fra mig af banelegemet og to ståltråds hegn, en rytter i rasende galop, en høj, mørk skikkelse med sin riffel i højre hånd. Han holdt hesten så voldsomt an, at den næsten stoppede på stedet, og råbte en kommando, idet han truede med geværet. Der var kun fyrre meter imellem os."

"Jeg ville langt hellere have været i lære som murer eller løbet ærinder eller have hjulpet min far med at pynte vinduerne i en købmandsbutik. Det havde været mere virkeligt; det havde været mere naturligt … Desuden ville jeg have lært min far at kende, og det ville have været mig en fryd."

Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen. Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

Michael Kattrup Lassen gjorde tjeneste i Helmand-provinsen i Afghanistan i 2008. Hans dagbog giver et unikt indblik i, hvordan en ung konstabel på 20 år påvirkes i løbet af sin udsending. Man følger Michaels oplevelser fra den første dag og fra den første patrulje til den allersidste periode, hvor stress, usikkerhed og frygt er fremherskende.

Undervejs kan læseren følge hverdagen i den danske lejr og Michaels refleksioner over det, han oplever. Uanset om man i forvejen kender til militæret, gribes man af, hvor hudløst ærligt denne soldat beskriver sine tanker – man kommer igennem hele følelsesregisteret fra afmægtig sorg over en dræbt kammerat til mødet med den afghanske kultur, sammenholdet blandt soldaterne, savnet af dem derhjemme, rutineprægede patruljer, livsfarlige ildkampe, samtalerne med kammeraterne og feltpræsten i de svære stunder – og til gavtyvestreger i hverdagen.

Bogen beskriver, hvordan og hvorfor de danske soldater gør en forskel. Den er en hyldest til dem, som vælger at følge deres overbevisning.

Historien om den danske fodboldspiller Thomas Gravesen, der var en rebel, som skilte sig ud i fodboldens verden.

OMKRING 6000 DANSKE STATSBORGERE gjorde under Anden Verdenskrig frivillig tjeneste ved Østfronten. En af dem var Harald, som den 30. juni 1941 lod sig indrullere i Waffen-SS og samme dag indviede sin nye dagbog, en notesbog i mørkt stift bind, med ordene: "Fra i dag er jeg indtrådt i Waffen-SS…" De næste to et halvt år blev dagbogen hans tro følgesvend i felten. I perioder dagligt og yderst sjældent med mere end en uges mellemrum skrev Harald i dagbogen om sine oplevelser, om den lange ventetid og rejsen mod slagmarken, om kulden, kedsomheden, tvivlen og de barske realiteter, da Frikorps Danmark endelig nåede frem til fronten.

DAGBOGEN GIVER ET FANTASTISK INDBLIK i forholdene for de mange danskere, som kæmpede ved Østfronten – et emne, som Claus Bundgård Christensen, Niels Bo Poulsen og Peter Scharff Smith tidligere har behandlet i deres bestseller Under hagekors og Dannebrog – danskere i Waffen SS 1940-45. De tre forfattere har forsynet bogen med en indledning om dagbogens historiske kontekst samt et fyldigt noteapparat. Bogen afsluttes med et essay, som diskuterer nogle af de temaer, der præger den nyere forskning i Anden Verdenskrig, nemlig gerningsmændene, deres overgreb og motivering.

Den sande historie om iværksættermilliardæren Elizabeth Holmes og hendes biotekfirma, Theranos, der producerede defekte apparater til at tage blodprøver med.

"Du vil opdage, at min beretning vil gå ud over alle de kendte rimelige grænser og hensynsløst trampe ind på hovedpersonernes mest private enemærker, uden hensyntagen til Larsens og Clausens ømfindtlige prinsesse-fornemmelser, sarte ligtorne og mimoseagtige følsomhed. Med andre ord, bogen er skrevet fuldstændig i Det Dårlige Selskabs ånd." Bogen er en brutal historie fra virkelighedens verden, men er også meget mere end det. Den er forfatternes egne udviklingshistorier, der hudløst beskriver den intrige der til sidst bringer dem sammen mange år senere på øen Pantelleria. Et møde der får store konsekvenser for dem begge. Læs Larsen og Clausen – Ronkedorer i Rockland og forstå hvorfor Det Dårlige Selskab så absolut ikke vil have bogen ud og forstå hvorfor den skal ud! Som Clausen siger: "Vamos – vi må videre!" Det er hård kost og ingen tvivl om, at biografien er berettiget kontroversiel for de mange, der opfatter de 2 hovedpersoner som nationalhelte. Biografien indeholder dog også anden mere positiv og interessant musikhistorik … Biografien er tankevækkende og velskrevet. Det kontroversielle antrit tiltrækker nogle og skræmmer andre. Der vil være læsere på de fleste biblioteker. Carsten Güllich-Nørby, lektør

"Eftersøgt Mand retter Revolverskud mod Politi og dræbes I Lejlighed paa Østerbro. Den eftersøgte havde drevet illegal Virksomhed"

I september 1942 dræbte dansk politi en ung mand med 12 pistolskud. Den dræbte var englændernes "Chief Organiser in the Field" og var blevet sendt over for at arbejde på Danmarks Befrielse.

Christian Michael Rottbøll var under besættelsen S.O.E.’s første faldskærmschef i Danmark. Han faldt i en alder af kun 25 år, men havde forinden nået at sætte et kraftigt fingeraftryk på modstandsarbejdet.

Denne biografi skildrer mennesket og patrioten Christian Michael Rottbølls korte men eventyrlige liv. Fra hans barndom og ungdom som godsejersøn på Børglum Kloster over deltagelsen i Den Finske Vinterkrig 1939-40 til arbejdet som S.O.E.- chef i Danmark.

Et smukt og helstøbt værk, der rækker stafetten videre til nye generationer –en både smuk og sober hyldest til et på alle måder modigt og uselvisk menneske. - Weekendavisen

21 forfattere med forskellig baggrund skriver hvert et kapitel om et møde eller en begivenhed, som har gjort et særligt indtryk på dem, og som fik stor betydning for tiden, der kom. Det er erindret liv, ikke fiktion, der beskrives. Det kan dreje sig om musik, en rejse, en afsked med en elsket person, en fødsel, en krigsoplevelse, en særlig skolelærer, en digter. Oplevelserne er mangfoldige, men alle store. Et lille udvalg af bidragsyderne: Jens Blendstrup fortæller lavmælt om den definitive afsked med moderen, som dør et halvt år efter faderen. Min mor var bare faldet om. Og nu lå hun så der og var borte. Året var 2002. De blev begge 74 år. Det var ikke meget. Jeg troede, de ville blive meget gamle. Men da det kom til stykket, vidste jeg godt, at min far havde levet hårdt, og at min mor havde levet lige så hårdt, med ham. Og for ham. Han var en mur, og hun var et træ. Benny Lautrup, fysikprofessor, er så heldig i 2. mellem på Enghavevejens Skole i København at møde en lærervikar, Henning Skaarup, der kan se, at "Benny skal have lov til at læse". Min stedfar, som på det tidspunkt var slagteriarbejder, og min mor, som tidligt om morgenen gjorde rent på en skole, lod mig bo hjemme resten af mellemskolen, gymnasiet og det første år på universitetet.. Først nu fatter jeg, hvilken gave det var. Vi boede jo fem i en lille treværelseslejlighed. Monica Krog-Meyer, programvært på DR4, møder som teenager en smuk, næsten jævnaldrende pige med dansk/fransk baggrund. Pigen får senere succes i Frankrig som sanger med gruppen"Il étai une fois"; men hun dør tragisk ung. Joëlle hed hun, min bedste veninde. Hun kunne synge og spille guitar – kendte et hav af amerikanske sange – hun kunne også tegne, var altid stangsmart klædt og havde let ved at følge med i skolen, sprogligt begavet som hun var. Ole "Bogart" Michelsen skriver, nej ikke om film, men om øjeblikke sammen med et lille firbenet væsen: Når hun ser på mig, kan hun ikke administrere sin glæde. På gårdspladsen øjner jeg en lille prik med store ører. Hun stryger lige imod mig uden en lyd. Formentlig er hun ikke sikker på, at det er mig. Nå hun når frem, begynder hun at pibe, samtidig med at jeg siger: "Nå, er du d’er, Er det dig!" eller lignende idiotiske ting, som hun forstår. © Lene Andersen, Else Berenth, Hanne Bistrup, Anne Marie Bjerg, Jens Blendstrup, Niels Brunse, Nina Bjørneboe, Ib Glindemann, Ellen Heiberg, Jesper Hoffmeyer, Ivar G. Jonsson, Henning Kirk, Benedikt Kristjánsson, Monica Krog-Meyer, Benny Lautrup, Elisabeth Lyneborg, Vibeke Marx, Ole Michelsen, Finn Slumstrup, Vagn Steen, Karen Zimsen og Forlaget mellemgaard

Med Vokseværk giver Poul Nyrup Rasmussen et enestående indblik i sit spændende liv – fra han som student ankommer til København i 1963, til han tiltræder som statsminister i 1963. Det er en historie om en mands arbejdsomhed, ofre og udholdenhed. Den røde tråd i Nyrups politiske virke er åbenlys: Det, der driver ham, er at alle skal have arbejde. Men det er kun holdbart, hvis det bygger på en sund samfundsøkonomi skabt gennem langsigtet og sammenhængende politik. I bogen beskriver Nyrup nøje, hvordan hans arbejdsliv i LO og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, samt det ofte dramatiske samarbejde med Socialdemokratiet, er præget af at finde de svære løsninger i 70’ernes og 80’ernes lange kriser. Vokseværk er historien om den lange seje kamp for at skabe det danske velfærdssamfund. Bogen beskriver, hvordan to strømninger i Socialdemokratiet rækker langt tilbage i tid og ikke kan løsrives fra hverken personer eller de store samfundsmæssige forandringer, Danmark gennemløb fra 60’erne til 90’erne. Samtidig får læseren gennem Nyrups personlige beretning et spejlbillede af samtiden. Man møder en person, som satte sit præg på og blev præget af de 30 år, der blev afgørende for udviklingen af velfærdsstaten. For første gang giver Nyrup sin version af, hvorfor han i 1992 valgte at udfordre Auken ved det første demokratiske formandsvalg i Socialdemokratiet. Bogen giver Nyrups spændende beskrivelser af storpolitiske begivenheder – Den Kolde Krig, Vietnam - krigen, Sydafrikas apartheid, EU’s udvikling – og af en række personer der har præget dansk politik og fagbevægelse.