Søgeresultater: 253

"Artillerist i Stalingrad" er den tyske soldat og senere krigsfange Wigand Wüsters enestående øjenvidneberetning fra slaget om Stalingrad, som varede fra august 1942 til februar 1943, og som blev vendepunktet i Anden Verdenskrig. Wüster beskriver de brutale bykampe, kulden, sulten og det endelige nederlag, der skulle sende ham i krigsfangenskab sammen med 90.000 tyske kammerater. Wigand Wüster (f. 1920) deltog som tysk soldat i slaget om Stalingrad under Anden Verdenskrig. Han sad som krigsfange i Sovjetunionen fra 1943-1950. Herefter fik han lov at vende hjem til Tyskland, hvor han uddannede sig til advokat.

Thomas Stampe er øverste IT-chef i Mærsk Supply Service. Mens han sammen med andre styrer Mærsk gennem Danmarks største cyber-attack i 2017, får han konstateret alvorlig tarmkræft ­– som 47-årig. Dette er hans beretning om, hvordan man kan håndtere de store kriser … Hvad har et stenhårdt sygdomsforløb at gøre med moderne ledelsesværktøjer? Hvilken gavn har man af agile processer, forandringsledelse og alle de andre ledelsesfilosofier, når kemoen bliver sendt direkte i de store årer, og livet for alvor viser tænder? Da Thomas bliver diagnosticeret med kræft i eftersommeren 2017, er han ung sammenlignet med de andre patienter, men han har allerede mange års erfaring med ledelse og har redet en del storme af. Thomas opdager hurtigt, at måden, som han håndterer diagnose og sygdom på, i bemærkelsesværdig grad ligner det handlemønster, han kender fra direktionsgangen. Derfor griber han intuitivt ud efter de værktøjer, da han står i en livstruende situation. Inden jeg har talt til fem er ikke en guide til overlevelse i det danske sundhedsvæsen; det er ikke en historie om sygdom eller for den sags skyld om ledelse. Det er en bog med nogle personlige redskaber – der også inkluderer smil og dans – til at håndtere kriser, uanset om det er på arbejdet eller privat.

Dr.jur. Bernt Hjejle fortæller om nogle af sine mange barndomserindringer, om opvæksten i et kunstnerhjem, om skoletiden, om rejserne og om nogle af de vigtigste begivenheder i det tyvende århundredes første to årtier – blandt andet Første Verdenskrig og den voldsomme teknologiske udvikling. Bernt Hjejle (1901-1994) var dr.jur. og højesteretssagfører. Han har blandt meget andet været formand for den internationale advokatorganisation, International Bar Association, og formand for Advokatrådet. Bernt Hjejle var ridder af Dannebrog.

I sin første og eneste autoriserede selvbiografi løfter musikikonet Elton John sløret for sandheden om sit helt usædvanlige liv. Mig er en ærlig, bevægende og vanvittigt underholdende historie om en af de mest succesfulde og langtidsholdbare singer/songwriters nogensinde

Jane Aamund sparer ikke sig selv, når hun indvier læserne i sit livs eskapader. Forfatterens far, Joseph Aamund, bliver medejer af den københavnske brødfabrik Ruga og giver Jane og hendes bror Asger en opvækst under trygge kår. Jane Aamunds barndoms- og ungdomsliv er skildret med lune og humor i erindringsbogen, Den grønne port; en forrygende beretning om at være barn under og efter besættelsen og om et heftigt ungpigeliv i 50’ernes København.

Gennem mere end 30 år har Jan Grarup rejst verden rundt til krigs- og katastrofeområder for at dokumentere ødelæggelserne og de konsekvenser, der rammer uskyldige mennesker. I HVOR JERNKORSENE GROR fortæller han sine barske og gruopvækkende beretninger fra bl.a. Rwanda, Rumænien, Irak, Haiti, Somalia, Sudan og Balkan. De mange rejser og fotografier har åbnet verdens øjne for brutale konflikter, sikret Jan Grarup et hav af nationale og internationale priser og gjort ham til en af verdens bedste fotografer. Men i denne bog fortæller han også om de hårde personlige omkostninger, et liv i skudlinjen har haft; om alkohol- og narkomisbrug, skilsmisser og posttraumatisk stress og om menneskeskæbner, han aldrig kan slippe igen.

Bogen er illustreret med især Jan Grarups egne fotografier, heriblandt aldrig tidligere viste billeder.

I 2019 er det 30 år siden, at jerntæppet, som havde delt Europa siden anden verdenskrig, pludselig var væk. Det ene kommunistiske diktatur i Øst- og Centraleuropa efter det andet måtte kaste håndklædet i ringen. Den østlige del af Europa blev fri igen. Landene i den tidligere kommunistiske østblok kunne endelig komme af med de forhadte kommunistiske regimer og begynde vejen mod en længe ventet demokratiseringsproces. I Tjekkoslovakiet, hvor jeg er vokset op, kom omvæltningerne 21 år efter det såkaldte Prags Forår. Dengang forsøgte tjekkoslovakkerne med Alexander Dubcek i spidsen at reformere det daværende kommunistiske styre til såkaldt socialisme med et menneskeligt ansigt. Desværre uden held. Forsøget blev knust af Warszawapagtens invasion i landet og erstattet med en ny bølge af undertrykkelse. Det var i denne periode, jeg voksede op. Det har ikke altid været lige nemt og morsomt. Manglende frihed og begrænsede muligheder for at studere og rejse var ikke altid nemt at acceptere som egne livsbetingelser. Det var dog alligevel et liv, hvor de grundlæggende menneskelige værdier var intakte, hvis man altså ønskede, at de var det. Alle de tidligere østbloklande er i dag en del af det demokratiske Europa og mere eller mindre velfungerende demokratier. “De fleste unge mennesker i tidens genforenede Europa kan ikke længere forestille sig, hvordan Europa så ud, inden jerntæppet forsvandt. Ældre, der er vokset op i den frie del af Europa, har ofte forvrængede forestillinger om livet på den anden side af jerntæppet. Hvordan var det egentlig at leve i den ufrie verden? Var det så gråt og kedeligt, som de fleste forestiller sig? Var livet på den anden side virkelig så anderledes end i den frie verden? Var livsværdierne anderledes, end de var i Vesteuropa? Var der overhovedet nogen livsværdier? Det er gået op for mig, at jeg er nået en alder, hvor det nærmest er min pligt at berette om forholdene dengang. Berette om livet på den anden side af jerntæppet. Det har jeg gjort ved at skitsere min families og min egen skæbne efter kommunisternes magtovertagelse i Tjekkoslovakiet i 1948 og frem til de politiske omvæltninger i 1989. Jeg har ledsaget de enkelte fortællinger med historiske fakta, som skal give den nødvendige historiske baggrund til at forstå de enkelte tidsperioder. Jeg har desuden valgt at ledsage de enkelte kapitler med diverse citater, korte historier og vittigheder fra dengang. Vittigheder om kommunismen og Sovjetunionen var en slags ventil for befolkningen og en måde at overleve absurditeterne i det kommunistiske system på. Mange mennesker i Danmark har svært ved at forestille sig, at deres liv og trygge tilværelse kunne blive anderledes. Velstand og frihed i Danmark er noget statisk, nærmest en selvfølge. Noget, der ikke kan forandre sig. Det troede mine bedsteforældre og forældre også. Men i løbet af nogle få år blev deres liv ændret totalt. Min beretning har til formål ikke blot at give læseren en fornemmelse af livet på den anden side af jerntæppet, men også at vise, hvor hurtigt en livsbane og generelle livsbetingelser kan ændre sig. Hvor hurtigt og ufrivilligt et menneske kan havne på den forkerte side af et jerntæppe og blive ufrit.

Eddy Merckx gik direkte op på podiet, tog imod lykønskninger på vejen, tog imod blomsterne og gav podiepigerne et scenevant kys, da det pludselig lød over lydanlægget: ”Og vinderen af etapen er Ole Ritter!” Merckx blev fuldstændig paf og begyndte desorienteret at kigge til højre og venstre og sige, at det ikke kunne passe. Hans sportsdirektør stod foran podiet og råbte op mod mig: ”Merckx kan ikke tabe.” ”Det kan han åbenbart, for det gjorde han i dag.” Og så gik jeg op på podiet til Merckx, stillede mig foran ham, mens jeg med en drillende, løs hånd viftede ad ham: ”Kom, step ned.” Og det måtte han så gøre.

I efteråret 1878 tog forfatteren Robert Louis Stevenson (1850-1894) på en tolv dages vandring gennem den franske bjergkæde Cevennerne. Året efter udgav han med stor succes rejsedagbogen fra den tur, Travels with a Donkey in the Cévennes.

Rejsedagbogen udgives nu for første gang på dansk og det i Niels Brunses oversættelse.

Vandringer med et æsel i Cevennerne består af Stevensons charmerende iagttagelser i naturen, af mennesker, han møder, og lokal folklore og historie. Ligesom den handler om æslet Modestine, det genstridige pakdyr, som Stevenson købte ved rejsens begyndelse.

Vandringer med et æsel i Cevennerne regnes for en af verdens første ”outdoor”- bøger. I 2017 figurerede bogen på The Guardians liste over verdens hundrede bedste nonfiktion-bøger. Stevensons vandringsrute - også kaldet The Stevenson Trail - er i dag et populært mål for vandreturisme på linje med Caminoen.

Robert Louis Stevenson er forfatteren bag klassikere som Skatteøen og Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

VINDER AF ÅRETS SPORTSBOG 2019
Nicklas Bendtners liv og karriere har været spækket med dramatik. Han har oplevet stjernestunder på det danske landshold og som professionel i verdensberømte klubber som Arsenal og Juventus. Han har også været tæt på at sætte alt over styr i en rus af alkohol, kvinder og gambling.
I denne selvbiografi fortæller Nicklas Bendtner – med en bemærkelsesværdig ærlighed – om sit livs lyse og mørke sider. Om at være Amagerdreng med ære og stolthed. Om at kæmpe sig til toppen i verdens hårdeste liga. Om at blæse på hierarkiet og score de første vigtige mål for landsholdet. Om venskaber og rivalisering med en række af fodboldens største stjerner. Om stormfulde forhold. Om at blive far til en højt elsket søn, som han ikke altid har fået lov at se. Om at blive svigtet af sine nærmeste. Om hvad penge kan gøre ved folk. Om at være så talentfuld, at man mister jordforbindelsen. Om mirakuløst at overleve en motorvejsulykke, som alligevel skulle få skæbnesvangre konsekvenser. Om balladen i medierne og skandalerne i nattelivet.
Siden midten af nullerne har millioner af danskere haft en holdning til Nicklas Bendtner. Han har været mere beundret, mere forkætret og mere forhånet end stort set alle andre danske helte og skurke i sportens verden. Selv har han i reglen valgt at tie. Indtil nu. Efter halvandet årti – skiftevis på toppen og bunden – er Nicklas Bendtner endelig klar til at fortælle sin historie. Vel at mærke hele historien. Råt for usødet. Uden at skåne nogen som helst. Allermindst sig selv.
Bogen er skrevet i et nært samarbejde med journalist og forfatter Rune Skyum-Nielsen, som blandt andet er kendt for sin anmelderroste livsfortælling om Jakob Ejersbo, Jakob var her. De to har over en årrække bygget en usædvanlig fortrolighed op

Marcus Knuth har, siden han blev valgt ind i Folketinget i 2015, været en, man enten elsker eller hader. Enten mener man, at hans politik er fremmedfjendsk og udemokratisk, og at han er billedet på en uhyggelig højredrejning i det borgerlige Danmark, eller også synes man, at han er principfast, og at han har forstået det, de andre endnu ikke har forstået, nemlig at vi har lukket for mange ind, og at Danmark og Europa står på randen af noget større og værre.

På den måde er han ret interessant.

Hans historie er en om den adelige familie fra Knuthenborg, om værdier og krig og måske om skæbne, men den handler dybest set om Danmark, for som ny udlændingeordfører for Venstre blev Marcus Knuth i flygtningekrisens sommer sat til at definere det, der definerer dansk politik. Mennesker gik på motorvejene, og kontinentet knagede. Siden har han stået bag et opgør med burkaer, rabiate imamer og kriminelle romaer.

Marcus Knuth har været med til at udstille et liberalt paradoks, for hvad er der tilbage af et frit samfund, hvis det kun kan forsvares med ufrihed? Han ved det godt. Han kalder det nødvendigt.

En forårsdag I 2000 deltager Thomas Gravgaard i et fodboldslagsmål i sin nye skotske hjemby, Edinburgh. Det bliver et endegyldigt farvel til barndommens idealer, hvor konfrontation for enhver pris skulle undgås. Og det bliver et skridt videre fra ungdommens fascination af fankulturens romerlys og slagsange til en glødende interesse for organiseret fodboldvold, fra medlemskab af den spanske ultrasgruppe, Frente Atlético, til nære bekendtskaber i det britiske hooliganmiljø. Hans oplevelser med den betændte rivalisering mellem Celtic og Rangers og siden hen Cardiff Citys mest berygtede fans bliver på én gang frigørende og identitetsskabende. Han opdager hurtigt, at han føler sig hjemme blandt hooligans, og undervejs går det langsomt op for ham, hvad det præcis er, den ekstreme fodboldscene kan tilbyde en pacifistisk søn af to folkeskolelærere – en opdagelse, der bidrager kraftigt til flere depressioner, men som også anviser en vej frem som mand i et kønsforvirret dansk samfund.