Søgeresultater: 2221

Tag med Simone på en eventyrlig vandrerejse, når hun gennem indlevende og ærlige dagbogsbeskrivelser beretter om sin 500 kilometer lange vandring ad Hærvejen. En rejse, hvor hverdagen sættes på pause, naturen indtages, og hvor tilgangen til livet tages op til overvejelse, i takt med at kilometer efter kilometer tilbagelægges.

Undervejs passerer hun Danmarks smukke naturlandskab og stifter også bekendtskab med små, ukendte landsbyer og lokale beboere. Bogen indeholder også praktiske oplysninger samt tips og tricks til den vandrelystne, der selv kunne have lyst til at gå på Hærvejen.

Simone Jespersen (f. 1993) er cand.mag. i dansk og kulturforståelse fra Aalborg Universitet og har de sidste 3 år arbejdet med kommunikation og sociale medier. Hun har altid har en stor passion for det frie liv i naturen, og hun lader dagligt flere tusinde følgere på Instragram inspirere af både friluftsliv og plantemad.

»Uffe Kronborg har skrevet en fremragende bog om det svimlende mysterium, enhver kristen bærer på: At Kristus ved troen bor i vore hjerter! Et mysterium, som rummer hemmeligheder og dybder, som kun Gud kender til bunds, men som han dog har åbenbaret for os i sit ord, for at vi må tro det – og for at vi må gå på opdagelse i »Kristusmystikkens verden«. Dertil er denne bog en uvurderlig guide.« Peter Techow

I sine erindringer fortæller Jacob Holdt levende, underholdende og med stor sans for sjove og tankevækkende detaljer om de vilde år, der gjorde ham berømt langt ud over landets grænser og kom til at definere hans liv.
Alle kender Jacob Holdt og hans Amerikanske billeder. Et værk, som ikke blot redefinerede opfattelsen af underklassen i USA, men også blev synonym med Jacob Holdts eget liv som langskægget provokatør, fotograf og aktivist. Men hvorfra kommer hans nysgerrighed, hans uforbeholdne møde med andre mennesker og hans filosofi om at sige ja til alle, han møder på sin vej? Hvad er han selv rundet af?
I sine erindringer fortæller Jacob Holdt levende, underholdende og med stor sans for sjove og tankevækkende detaljer om sin opvækst i en præstegård i den vestjyske landsby Fåborg. Det er en barndom, der er fuld af eventyr og frihed, men den er også påvirket af hans psykisk uberegnelige mor og fraværende præstefar.
Efter en turbulent ungdom og et oprør mod sin far ’flygter’ Jacob Holdt til USA, hvor han som 23-årig indleder fem års blaffertur. Da han vender hjem igen, er det ikke blot med uforglemmelige indtryk og erfaringer fra de mere end 220.000 kilometer som vagabond på de amerikanske landeveje.
I rygsækken har han også de mange tusind fotografier, han har taget af især fattige sorte, og som i 1977 bliver til den banebrydende bog Amerikanske billeder. Udgivelsen af bogen bliver startskuddet til et liv på landevejene, som har varet siden da.

Ulla Sandbæk har i Helligt land givet en personlig og meget stærk og bevægende skildring af Israel-Palæstina-konflikten, som hun har oplevet indefra i begge lande.

Henning Dehn-Nielsens biografiske portræt af den sindslidende Christian 7. (1749-1808), hvis liv og regeringstid bar præg af stor dramatik.

"Kun Christian 4. med sine knap 60 regeringsår og Christian 9. med 42 år og 2½ måned har været konge af Danmark længere end Christian 7., der sad på tronen i 42 år og 2 måneder. [...] – men hvem var hans så, Christian 7.? Ham den gale. Ham med Caroline Mathilde, Struensee og Støvlet-Cathrine."

Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50-60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.

For nogle år siden fandt Poul Martinsen tilfældigt ud af, at ”hypnosemorderen” Palle Hardrup, der i 1951 begik to mord i forbindelse med et meget omtalt bankkup på Nørrebro, mord, som angiveligt skulle være udført under indflydelse af hypnose fra vaneforbryderen Bjørn Schouw Nielsen, nu boede under nyt navn et andet sted i København.
Martinsen opsøgte ham og indledte en samtale med ham, dels om forbrydelsen for 60 år siden, og hvad der gik forud for den, dels om, hvad der senere var sket i hans liv.

Det er en uophørligt fascinerende historie, Poul Martinsen fortæller.

David Headley vågnede af en drøm. Han havde set den hellige profet Muhammeds grav i Medina. En mand stod ved graven, og da Headley spurgte, hvem den tomme grav ved siden af profeten var til, svarede manden: "Når du dør, så bliver du begravet her." Osama bin Laden havde også drømme inden større aktioner, og han tillagde dem stor betydning. Headley var ikke i tvivl. Drømmen var velsignet. Og graven var hans belønning, hvis missionen i Danmark lykkedes. To måneder efter terrorangrebet i Mumbai rejste David Headley til København. Med sin Sony Ericsson-mobil tog han billeder af Kongens Nytorv og Livgarden og faldt i snak med en kaptajn, inden han udtænkte en plan. Man kunne kaste en håndgranat mod de marcherende livgardere, tage geværerne fra de lemlæstede soldater, storme Jyllands-Postens kontorer og skyde og halshugge de ansatte. Det ville sende et klart budskab til danskerne: Ingen gik fri i den globale jihad. Halshug er en foruroligende dokumentarisk beretning om en pakistansk-amerikansk terrorist, der med støtte fra al-Qaedas netværk af sovende celler i England, Tyskland og Sverige nåede vidt med sine planer for et angreb i Danmark. Som hjernen bag Mumbai-angrebet i 2008 med 166 dræbte havde han sat en ny og primitiv standard for den islamistiske terror. I København fandt han sit næste mål.

På Rådhuspladsen løber Amdi og Walther ind i en gammel ven. Jørgen Kragh er lige blevet optaget på Københavns Universitet og på vej til rusfest i Studenterforeningen.

”De spørger, om jeg vil med jorden rundt? Det er der jo kun ét svar på.”
Allerede som dreng samler Mogens Amdi Petersen kammerater omkring sig i tætte fællesskaber, baseret på oprørsk munterhed og spejderære.
”Man skal ville noget med sit liv,” siger Amdi. Sådan opstår Danmarks første kollektiv og landets første kulturhus, ligesom mødet med Jørgen Kragh fører til en legendarisk jordomrejse, der bliver skabelon for Den rejsende Højskole og siden Det nødvendige Seminarium – og Tvind.

Samfundet rystes i 1960’erne og 1970’erne. Den gamle verden fungerer ikke længere, noget nyt skal fødes, men hvad? Den nye verden skal være mere bæredygtig, mere fri, mere retfærdig, men hvordan? Mange unge forkaster forældrenes værdier i kompromisløse eksperimenter med at skabe den nye orden, også på Tvind. Amdis fællesskaber er skabt til tiden – og skaber den.

Første bind slutter med Mogens Amdi Petersens dramatiske exit fra offentligheden i 1979, netop som Tvind står på spring til en global ekspansion. Andet bind beskriver retsforfølgelsen og Tvinds aktiviteter som multinational koncern.

Research, medforfatter til kap. 9, 10 og 13: Anders-Peter Mathiasen

Dette er et anderledes portræt af skibsrederen og millionæren, Lars Juhl, der levede i overhalingsbanen, indtil han en dag faldt død om – og tog sit liv op til revision. En universel historie om den bagside af medaljen, som jagten på rigdom og anerkendelse kan have.

Denne personlige mindebog om prins Henrik følger ham fra ankomsten til Danmark til tiden efter hans død, der var præget af manges fortrydelse over den til tider hårde behandling, han fik. Vi følger prins Henrik i alle livets aldre og lægger vægt på folks personlige udsagn og erindringer. Om alt fra hans store kærlighed til hunde til turene på knallert efter fisk rundt om i Danmark. Bogen giver også andre nye oplysninger fra folk, der stod prinsen nær i årevis. Vi hører om hans bridgespil i København med skuespilleren Omar Sharif og hans trommespil med Michala Petri på blokfløjte. Som pianist spillede han med sin svigerfar Frederik 9., og på sin egen måde var han en respekteret del af musiklivet. Naturligvis slår bogen også et slag hen over de mange "skandaler", han var leveringsdygtig i, og som gang på gang bragte ham på formiddagspressens forsider. Elisabeth Saugmann er forfatter og selvstændig kulturjournalist. Hun har tidligere været ansat i DR og på Berlingske Media og Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun har skrevet biografien" Lidt hippie er man vel altid" (2015) og børnebogen "Super Mouse" (2016) samt redigeret "Musikkens førstedamer" (1992) og bidraget til bøger om operasangeren Aage Haugland og cykelrytteren Jesper Skibby.

Nanna Hansen er storesøsteren fra TV-dokumentaren Anbragt i helvede, som udløste et stort sagsforløb med kommunen og plejefamilien. Jeg er Nanna er en rystende beretning om et råddent, grådigt og inkompetent dansk socialsystem, der ikke gør et liv med en helvedes barndom nemmere. Jeg er Nanna handler om opvæksten som nomade i et institutionssystem, hvor svigt på svigt er mere reglen end undtagelsen. Institutioner, der hverken lytter eller har øje for behovene hos de sårbare børn og unge, de er sat i verden for at hjælpe. Og systemet ender med at spytte Nanna ud som voksen til fattigdom, hjemløshed og håbløshed. Nanna blev som barn anbragt i en plejefamilie. I stedet for kærlighed og støtte blev hun udsat for mishandling og seksuelt misbrug. I årevis svigtede kommunen sin tilsynspligt, og overbebyrdede sagsbehandlere vendte det blinde øje til hendes og hendes søstres mistrivsel. Da Nanna til sidst brød sammen og fortalte om overgrebene, blev hun mødt af mistro og ligegyldighed fra pædagogerne, der var sat til at tage sig af hende. De hævdede, hun havde en livlig fantasi. At hun bare forsøgte at gøre sig interessant. At hun måtte lære at leve med det. Selv om Nanna hver dag frygtede den mand, der voldtog hende. Først da hendes søster tog bladet fra munden, gik politiet ind i sagen. Og Nanna? Hun blev flyttet til en ny institution, som virkede lovende, men som skulle vise sig at overlade den sårbare teenager til sit eget depressive selskab.

Katarina den Store er ikke tilfreds i rollen som medhjælpende hustru for sin mand, den russiske zar. Med assistance fra indflydelsesrige elskere får hun i 1762 zaren kastet i fængsel og indtager selv tronen. Andre magtsyge kvinder bruger endnu mere brutale metoder for at nå til tops. Agrippina forgifter to ægtemænd og tvinger flere rivaler til selvmord for at sikre sin søn, Nero, kejsertronen i Rom. Heldigvis finder nogle kvinder fredeligere ruter til storhed. Marie Curie opdager radioaktivitet, og Florence Nightingale redder tusindvis af soldater i Krimkrigen.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.