Søgeresultater: 207

Søren Ryge Petersen, som vi kender ham, med hans glæde ved at opspore folk, der har en historie og ved at fortælle den.

Derudover fortæller han om sin egen barndom som lærersøn, om skolegang, kammeraterne og livets gang i den lille landsby, han boede i.

Bjarne Nielsen Brovst drømmer sig tilbage til sin barndom i 1950’erne og genkalder sig sin dejlige mormors magiske fortællinger om deres spændende slægt og den nordjyske hede, hvor de mange historier udspillede sig.

Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Organist og forfatter Karl Bjarnhof (1898-1980) fortæller her i første bind af serien "Stjernerne blegner" selvbiografisk om sine barndomsår og om sin opvækst.

Karl Bjarnhof (1898-1980) var en dansk forfatter og journalist. Han vandt i 1961 De Gyldne Laurbær for "Stjernerne blegner". Karl Bjarnhof er blandt andet kendt for sit arbejde for DR i fjernsynets barndom, men han var også medstifter af Det Danske Akademi i 1960, som han stiftede sammen med kunsthistorikeren Christian Elling. I 1918 blev Bjarnhof blind, og han har blandt andet skrevet flere værker om blinde. Tredelt selvbiografisk bogserie om forfatteren og organisten Karl Bjarnhof, der giver et personligt indblik i hans spraglede tilværelse lige fra hans barndom (bind 1: "Stjernerne blegner"), hen over hans ophold på blindeinstituttet (bind 2: "Det gode lys") og afsluttende med beskrivelser af hans tid som organist og hans virke som forfatter (bind 3: "Kølvandsstriber").

Andet bind i Finn Methlings seksbinds erindringsværk handler om hans liv og opvækst som københavnerbarn.
"Min første mohikaner" samler op, hvor første bind "Niels Juel og mig" slap og fortæller om Methlings barndom og ungdom. Det involverer blandt andet et hav af nye møder: skole, venner, sommerferier, barnlig erotik og det første møde med de voksnes verden... Finn Methlings erindringer består af seks muntre og oplysende bind, der på den ene side giver et unikt indblik i forfatter og radiodramatikerens liv, men som samtidig fortæller levende og nærværende om livet op igennem det 20. århundrede. Finn Methling (1917-2010), dansk forfatter og dramatiker. Skrev inden for adskillige genrer og udgav blandt andet digtsamlingerne "Fornægteren" (1950) og "Stjernefloden" (1959). Men det var som dramatiker, at Methling var særligt kendt. Hans første scenestykke, "Dagen i morgen" (1950), blev opført på det kongelige teater, og efterfølgende blev Methlings stykker opført flere steder både i Danmark og i udlandet.

Op, lille Bjarne! – op og gå i skole, blev der sagt, men når man læser Bjarne Nielsen Brovsts erindringer om skoletiden i 1950’erne, forstår man godt, at der nogle gange skulle et lille puf til for at få drengen ud af døren.

Bogen fortæller om overlærer Madsen, der ikke var bleg for at slå børn, der ikke makkede ret, og om barndomshelten Hans, som døde alt for tidligt, men vi hører også om de to godhjertede lærerinder og mange andre mennesker, der var med til at gøre den sorte skole lidt lysere. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

"Jeg vil fortælle om et land, der slet, slet ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Det særeste ved netop den tid var, at det var en af de lykkeligste i Grønlands historie. Der var i Grønland i 1950’erne en kort stund mellem fortidens isolerede stilstand og fremtidens forbitrede modvilje mod det danske styre. Denne mærkelige tid faldt tilfældigvis sammen med min barndom."

Da Anne Knudsen var seks år, fik hendes far arbejde ved Grønlands Tekniske Organisation (GTO). Familien forlod derfor Frederikssund og bosatte sig først i Qaqortoq og et par år senere i et rødmalet træhus på en bjergskrænt i Tasiilaq i Østgrønland. Oplevelserne i Grønland i 1950’erne skulle komme til at præge resten af hendes liv. I bogen fortæller Anne Knudsen om et land, der ikke findes længere, og en tid, som de fleste er tilbøjelige til at tro, aldrig har eksisteret. Efter hendes opfattelse var det en af de lykkeligste perioder i Grønlands historie.

Med stor kærlighed til landet og dets befolkning - og med en imponerende hukommelse og sans for de sigende detaljer - fortæller Anne Knudsen om hverdagslivet med familie, naboer og kammerater, om skolegang og leg i naturen eller derhjemme, og om at opfostre isbjørneunger i et bur ude i gården. Anne Knudsen er født i 1948, antropolog, dr. phil., skribent og tidligere chefredaktør på Weekendavisen. Forfatter til bla. bestselleren "Her går det godt, send flere penge".

Jonathan Franzens personlige beretning om en opvækst i Midtvesten og et voksenliv i New York er præget af samme dybdeborende humor og empati, som man finder i hans romaner, og resultatet er en beretning om den unge Franzens genvordigheder.

I 24 Julefortællinger har forfatteren Bjarne Nielsen Brovst samlet historier fra sin barndoms jul i Brovst i 50'erne og begyndelsen af 60'erne.

Min fars store dag er første bind af Marcel Pagnols (1895-1974) barndomserindringer fra Provence. 

Efter at være vokset op i Marseille kommer Marcel som niårig på sit livs første sommerferie med lillebroren og sine forældre. Marcel møder en jævnaldrende dreng, og de to udforsker sammen sommerlandet, mens Marcels far og onkel diskuterer religion og livet.

Min fars store dag er en kærlig og ligefrem fortælling om Marcels barndom og sommerens uspolerede ferie-ø i Provences bjerge, som efterlader et stærkt billede af forholdet mellem far og søn.

Det var næsten umuligt at holde liv i Erik Pouplier som baby. To gange blev han erklæret død.



Men han lever stadig i bedste velgående i sit elskede Provence. Ja, når man siger Erik Pouplier, tænker man straks på Provence – og i næste sekund på den gode slagter Barbaroux.



Men det meste af sit liv har Erik Pouplier tilbragt i Danmark, og i disse erindringer fortæller han muntert og åbenhjertigt om sit liv fra plejebarn til bedstefar. Først og fremmest et spændende journalistliv, skrevet af et vidne, der tog mange bondefangere på sengen. Trods det at han ikke selv kunne komme op om morgenen.



Nysgerrighed drev og driver ildsjælen.

Erik Pouplier (f. 1926) har ved siden af sit arbejde som journalist skabt sig et omfattende og mangfoldigt forfatterskab. Mange af Erik Poupliers romaner foregår i Provence i Frankrig, og han har endvidere skrevet flere uformelle og hyggelige guidebøger om regionen baseret på hans mange ferier og ophold der.

Kirsten Aakjær fortæller om sin barndom som datter af landsarkivaren i Viborg og barnebarn af den store digter og forfatter Jeppe Aakjær. Gennem barnets øjne oplever vi mellemkrigstiden i Viborg og København, og med den unge piges blik ser vi tyskerne marchere ind i Danmark den 9. april for at mørklægge landet de næste fem år. Kirsten Aakjær blev født i København i 1924, men tilbragte en stor del af sin barndom i Viborg, hvor hendes far var landsarkivar. Hun var barnebarn af den store digter og forfatter Jeppe Aakjær og skrev i 1997 erindringsbogen "Arkivarens datter" om sin barndom og ungdom.

"Jeg tog en af de store, brune kuverter. Pillede lige så forsigtigt ved åbningen, lirkede den stille op og trak forsigtigt papirerne ud (...) Der var mange svære ord, men på et sted stod mit navn. Ben-te. Det kunne jeg kende. Foran mit navn stod nogle ord, som jeg stavede mig igennem. Det u-æg-te-fød-te barn.
Uægte, det vidste jeg godt, hvad var. Uægte var ikke godt, og det var ikke rigtigt. Og det var i hvert fald ikke fint.
Og det var altså det, jeg var.
UÆGTE."

I erindringsbogen "Baglæns og på høje hæle" fortæller Bente Troense om at være født i skam og om at være datter af en mor, der aldrig ville tale om hendes far. Men hun fortæller også om, hvordan hun som ung kæmpede sig ud af barndommens fattigdom og udskamning i 50’erne og 60’ernes Danmark, hvordan hun overlevede som alenemor i 70’erne, og hvordan hun i 80’erne og 90’erne gjorde karriere som radio- og tv-journalist.

Bente Troense skriver medrivende og ærligt om sit livs med og modgang. "Baglæns og på høje hæle" handler om at blive født til et liv på samfundets bund, men med oprørstrang og viljestyrke kæmpe sig vej til bedre vilkår. Bogen kan også læses som et lille stykke danmarkshistorie om de barske og urimelige vilkår, mange kvinder stadig var underlagt i sidste halvdel af det 20. århundrede. Bente Troense (f. 1942) er uddannet som lærer i dansk og historie, men har i mange år virket som tv-journalist for DR og dokumentarchef for TV 2. Hun står blandt andet bag tv-programmerne "Leksikassen", "Søndagskvisten" og "tv2dok". Bente Troense er også forfatter til en række børnebøger, essaysamlinger og erindringsbøger.