Søgeresultater: 915

Dette er den første uafhængige biografi om en af det danske samfunds mest opsigtsvækkende personer.

Riskær er skrevet af journalisten og forfatteren Henrik Madsen, der har haft adgang til en lang række kilder, herunder Klaus Riskær Pedersen, Riskærs mor, og afslører hidtil hemmeligholdte historier fra Riskærs barndom.

Riskær er primært historien om den menneskelige rejse gennem det ene virksomhedsdrama efter det andet. Riskær har skabt virksomheder og han har brudt dem ned under dramatiske omstændigheder, men hvad skete der undervejs med manden, der som den første blev smidt ud af partiet Venstre?
I forbindelse med Riskærs konkurs kom det samtidig til en slags opgør med Riskærs gamle bekendte i det nordsjællandske jet-set, og - endnu værre for familien Riskær - til et opgør mellem Riskær og hans hustru. Disse begivenheder fik senere betydelige forretningsmæssige konsekvenser, og har i høj grad været med til at præge mennesket Riskær. Riskær er som bekendt dømt for flere kriminelle forhold, men midt under nogle af dansk erhvervslivs mest utrolige retssager, skabte han IT-virksomheden CyberCity.

Hvilket menneske magter at skabe en virksomhed, der kan sælges for 500 millioner kroner, mens det samme menneske står anklaget for forbrydelser, som kan udløse mange års fængsel? Bogen giver svaret og er således først og fremmest en bog om mennesket Klaus Riskær Pedersen, der på 25. år præger overskrifterne.

Hvad er det, der gør os til dem, vi er? Er det lige dele biologisk arv og det miljø, vi vokser op i? Eller handler det om, hvordan vi forholder os til den bagage, vi har med os? I ALT DET VI BÆRER PÅ vil en række kendte danskere fortælle om den arv, som de bærer rundt på i livet. 

Du kan blandt andre høre Leonora Christina Skov, Khatarah Parwani, Frank Jensen, Peter Øvig, Mathilde Falck, Jan Hurtigkarl og mange flere fortælle om deres forhold til arv og familie.

Dette er den samlede udgave af ALT DET VI BÆRER PÅ.

Serien er udgivet af Gyldendal Stereo og produceret direkte til lyd af BEAM AUDIO AGENCY.

I Originaler i Nordjylland – 5 portrætterer Bjarne Nielsen Brovst seks interessante personligheder fra det nordjyske – mennesker, som ikke var som de fleste, og som nogle vil kalde sære: Brændevinsbrænder Harald Jensen Bedstemor fra Vildmosen Den overassisterende underportør Kantarelmanden fra Aalborg Tosse-Jørgen Den kloge kone fra Vindblæs. Bjarne Nielsen Brovst husker dem - og kendte flere - fra sin barndom, ikke mindst, selvfølgelig, hans egen far og bedstemor, der er to af denne bogs originaler. Det er spændende og rørende skæbner, der fortælles om i bogen! Tilmed kan Originaler i Nordjylland medvirke til at minde os om, at vi i det konforme, moderne samfund mere end nogensinde før har brug for mennesker med ‘skæve’ indgange til livet og samfundet - netop som de seks beskrevne personer havde. Denne er den femte og sidste Bjarne Nielsen Brovst-bog om de nordjyske originaler. originaler, Nordjylland, 1800-1899, 1900-1999

I Marie Cavallier – den franske prinsesse kommer forfatteren John Lindskog i interviews og reportager grundigt omkring prins Joachims nye kærlighed. Han fortæller hele kærlighedshistorien, fra parrets første møde for to år siden og helt frem til bryllupsforberedelserne. Og selvfølgelig hører vi også Maries historie, fra før hun mødte Joachim. Bogen er rigt illustreret og rummer også kapitler om andre borgerlige piger, der har giftet sig ind i kongelige familier, og de faldgruber, der har været undervejs. Marie Cavallier er John Lindskog første bog om de kongelige, men som journalist ved ugepressen gennem 30 år har han fulgt de kongelige på nærmeste hold, og har et unikt kendskab til den danske kongefamilie.

Et Danmarksbillede fra en anden tid, nærmere betegnet Aalborg i halvtredserne og tresserne - en by fuld af bumser, originaler og skæve eksistenser.

Originalerne findes ikke mere, men historierne om dem lever videre i skrøner og anekdoter, værtshushistorier og folkelige overleveringer, og med støtte i breve, interviews og gamle fotos og avisudklip fortæller Gorm Henrik Rasmussen deres og byens historie i denne myldrende bog.

Indlæst af forfatteren.

Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.

Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.

De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.

Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?

Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.

Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.
Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.

LEKTØRUDTALELSE
"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun

Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.

Katarina den Store er ikke tilfreds i rollen som medhjælpende hustru for sin mand, den russiske zar. Med assistance fra indflydelsesrige elskere får hun i 1762 zaren kastet i fængsel og indtager selv tronen. Andre magtsyge kvinder bruger endnu mere brutale metoder for at nå til tops. Agrippina forgifter to ægtemænd og tvinger flere rivaler til selvmord for at sikre sin søn, Nero, kejsertronen i Rom. Heldigvis finder nogle kvinder fredeligere ruter til storhed. Marie Curie opdager radioaktivitet, og Florence Nightingale redder tusindvis af soldater i Krimkrigen.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

HJERNE, HJERTE, SØGENDE SJÆL. Hvem var Albert Einstein egentlig? - genial fysiker? - glødende socialist? - tidligere tysker? - glad violinspiller? - jøde i eksil? - utro ungpigeelsker? - fortaler for fred? - teknisk nørd? - langhåret flipper? - en der fik ret? - en der tog fejl? - agitator for ikkevold? - ensom romantiker? - dybsindig filosof? - ikketroende religiøs? - Niels Bohrs modstander? - Niels Bohrs ven? Eller måske det hele på en gang? Det er en af verdenshistoriens helt store personligheder, der er emnet for denne biografi, som både fortæller om Einsteins videnskab og verdensforståelse. Einsteins bidrag til det moderne verdensbillede var af kolosal betydning. Men det var hans indsats for en bedre verden også. Verden har brug for selvstændigt tænkende mennesker som den uortodokse og oprøske violinspillende vismand Albert Einstein. EINSTEIN, EINSTEIN er oprindeligt udgivet i 2005.

Maria Marcus’ erindringsbog "Med krop og sjæl" er et billede på et intenst kvindeliv i det 20. århundredes evigt foranderlige verden. Hendes historie starter i 1945 med Danmarks befrielse, og befrielse er da også et vigtigt tema både i bogen og i Maria Marcus’ liv: kvindefrigørelse, seksuel frigørelse og frihed til at tale om før så tabubelagte emner som den orgasme, der først blev opnået efter 11 års ægteskab, men hvis udeblivelse ikke stod i vejen for et dejligt og mangfoldigt sex- og kærlighedsliv.

Arbejdet som psykoterapeut, sexolog, forfatter og debattør har i høj grad påvirket Maria Marcus’ private liv, og det er med til at give hendes erindringsbog en ekstra dimension af refleksion over eget liv og en forståelse for, hvor vigtigt og hvor befriende det har været at give plads til, at krop og sjæl kan smelte sammen. Maria Marcus 1926-2017 skrev en lang række bøger, hvoraf mange tager udgangspunkt i hendes virke som privatpraktiserende psykoterapeut og sexolog. Maria Marcus skrev både skønlitteratur, faglitteratur og guidebøger om emner som sex, orgasme, kærlighed, dating, kvindelighed og kroppen.

Kvinder - i hvert fald i de førende kredse - kunne omkring år 1800 leve et meget friere liv end deres formødre. Det blev kun en lille tidslomme med frihed, for allerede omkring 1825 begynder mulighederne igen at lukke sig. Man skulle helt ind i det 20. århundrede, før kvinder igen for alvor kunne sprænge grænser og leve selvstændigt. Der er opstået en del misforståelser omkring denne frie periode, og Maria Helleberg vil med VILDE KVINDER, MILDE KVINDER vise, hvor overskridende der (også) blev levet i guldalderens borgerlighed. Her er i levende biografisk form tolv kvindeliv fra guldalderen. Tre inspirationskilder og formødre fra Frankrig og ni danske kvinder. Med Kamma Rahbek og Thomasine Gyllembourg som et par af de bredest kendte. Vilde kvinder, milde kvinder, der kunne andet end at "sværme i lunde" eller passe "kvindens profession" - ægteskabet!

I 1823 kommer en dreng til verden i en skrædderfamilie i Haderslev. Ulrik Ipsen har derfor taget det meste af et århundrede med, da han sent i livet skriver en lille erindringsbog. Denne erindringsbog bliver mere end 100 år senere afsæt for hans oldebarns bog “Skrædderen - en historie om 1800-tallet”. Som barn af sin tid oplæres Ulrik Ipsen i faderens håndværk og etablerer sig som skrædder. Læretiden udstås i hjembyen, hvor de slesvigske krige er under opsejling. Siden møder han et Europa under forvandling, da han drager på valsen. Og endelig åbner verden sig for ham, da han slår sig ned som skræddermester i København og bliver en del af borgerskabet. Her forenes håndværk og kunst, teologiske slagsmål og intellektuelle fejder, hverdagsliv og dramatiske øjeblikke. “Skrædderen” giver med afsæt i Ulrik Ipsens liv og skæbne et billede af et århundrede, hvor det Danmark, vi kender i dag, tog sin begyndelse.

Prinsesse Diana mistede livet en augustnat i Paris – og dagen derpå var Londons gader overstrøet med roser. Eventyret om prinsessen, som vandt briternes hjerte, sluttede brat, men historien om sandheden bag eventyret skrives stadig. Billedet udadtil som folkets prinsesse stod i stærk kontrast til virkeligheden bag paladsets mure, som var præget af isolation og gamle traditioner. Dianas liv udspillede sig på forsiden af dagbladene, hvor den nådesløse britiske presse afdækkede prins Charles’ affære med Camilla Parker Bowles, ægteskabets opløsning og Dianas forhold til Dodi Fayed – men bag overskrifterne findes historier om forsømt kærlighed, psykiske udfordringer og et kongehus i frit fald.
En nat i Paris er et nyt kapitel i fortællingen om en af vor tids mest sagnomspundne og tragiske skæbner, med nye indblik i det britiske monarkis mest skandaleombruste årtier. Hvem var kongehusets sorte får, den rebelske Diana Spencer? Og hvorfor frygtede kongehuset hende så meget?