Søgeresultater: 148

Skygger over vejen er den ottende og sidste i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I Skygger over vejen står skildringen af ægteskabet med Simon Koch centralt. 

Byen erobret er den tredje i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I bogen erindringer Agnes om et forlist ægteskab og om de litterære koryfæer i tiden omkring 1900.

"Ved et mærkeligt sammentræf blev min første "højskolebog", som jeg kalder dem, fortællingen i 1977 om Frank Jæger, nemlig "Frank Jægers forfatterskab".
Og nu, tredive år senere, er det fortællingen om et andet lykkebarn i dansk litteratur, sønderjyden Marcus Lauesen, der skal fortælles om. Der er et sammenfald i digterskæbne mellem de to. Den lykkelige begyndelse på digterbanen, der roses af alle. Det poetiske. Det livsnære, fortællekraftige."

Sådan skriver Bjarne Nielsen Brovst i forordet til sin bog om den store danske digter Marcus Lauesen, hvis liv som barn af en dansk familie i det tyske grænseland fik en hård start. Han høstede en regn af roser fra de danske kritikere, da hans digte første gang så dagens lys. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

I sit eksil i Brasilien skrev den jødiske forfatter Stefan Zweig i 1941, året før sit selvmord, sine erindringer, der i dag regnes for et hovedværk i europæisk litteratur.

Uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegner Zweig et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til sin død. Med Wien som udgangspunkt fortæller han i bogen om sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. Verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige.

Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere som James Joyce, Maxim Gorki og Jules Romains. I bogen lovpriser han i sit udsøgte litterære sprog den europæiske dannelseskultur, som han var sikker på var tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vore dages EU-tid.

Stefan Zweig begik selvmord sammen med sin kone i 1942 i fortvivlelse over situationen i Europa. Verden af i går udkom posthumt samme år og foreligger nu i en ny, smuk oversættelse af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad og med forord af Peter Tudvad.

Pressen skriver:

»’Verden er i går’ er en stor forfatters hyldest til et Europa, der forsvandt. Og en påmindelse om
kulturens skrøbelighed, også i nutiden. «
****** – Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

»Som menneskeligt dokument, som kunstnerisk formet historiefortælling, som sørgmodig forsvarstale for europæisk kultur har disse erindringer om verden af i går stadig levende interesse. Læsningen af den veltempererede oversættelse stimuleres af et grundigt og personligt engageret forord af Peter Tudvad.«
– Torben Brostrøm, Information

Stor rekonstruerende livsfortælling skrevet af journalist Rune Skyum-Nielsen.

JAKOB VAR HER er historien om Jakob Ejersbo. En rodløs dreng, der hverken følte sig hjemme i Nordjylland eller Tanzania. En teenager, som desperat ledte efter kærlighed og en vej i livet. En ung mand, der fandt en ny familie i venner og bekendte fra Aalborgs underverden.

JAKOB VAR HER er fortællingen om en skribent, som ingen længe troede på. En kompromisløs sjæl, der brændte broer i bestræbelserne på at gøre sine bøger så stærke og rå som muligt. En forfatter, der – på tærsklen til at se sit livsværk fuldbragt – blev stoppet af uhelbredelig sygdom.

JAKOB VAR HER handler om børn, der flyttes rundt, til de ikke længere kan slå rødder. Om at tabe sit hjerte for foden af Afrikas højeste bjerg. Om ikke at kunne elske, før fortiden er skrevet ud af systemet. Om mennesker, der udnytter hinanden. Om virkelighed og fiktion, der smelter sammen, til ingen til sidst kan kende forskel. Om at ville noget i en grad, så kun døden kan komme i vejen.

Dødsfjende-hjertenskær er den femte i rækken af Agnes Henningsens erindringsbøger. I Dødsfjende-hjertenskær befinder vi os i det 20. århundredes første årti. I centrum for begivenhederne står beretningen om kærlighedens forviklinger mellem to alt for forskellige mennesker.

"Foråret så sagte kommer" er den danske præst og forfatter Kaj Munks ungdomserindringer. Kaj Munk lægger i sin bog ud med en undskyldning. Han undskylder for mangelen på maskingeværssalver, og for at bogen ikke er blodig. Det er dermed ikke et dramatiseret erindringsværk fyldt med eventyr og nærdødsoplevelser. Til gengæld er det historien om et ganske almindeligt menneske; en dreng, der, som Kaj Munk selv beskriver det, ikke vidste, om han skulle blive digter eller præst - og derfor blev begge dele. Og det er samtidig et tidsbillede og et personligt indblik i livet hos en af 1900-tallets mest betydningsfulde danske digtere. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1959. Kaj Munk (1898-1944) var en dansk præst og forfatter, der var med til at genindføre det store romantiske drama i mellemkrigstiden, der ellers var præget af nøgternhed og saglighed. Munk hentede meget af sin inspiration fra historiske begivenheder og personligheder, og meget af hans tematik omkransede de omkostninger, det kan medføre at udleve sit kald. Dette kom blandt andet til udtryk i værkerne "En idealist" (1928) og "I brændingen" (1929). I 1942 udgav Kaj Munk sine ungdomserindringer i bogen "Foråret så sagte kommer"; to år før han blev bortført og dræbt af en tysk SS-terrorpatrulje på grund af sin åbenlyse modstand mod nazisterne under anden verdenskrig. Efter Munks død fik hans enke lov til at blive boende i deres præstebolig, og ti år efter hendes død blev det officielt besluttet at bevare præstegården som mindestue, der blev åbnet for offentligheden i 2010. I 2005 åbnede Kaj Munk Forskningscenter ved Aalborg Universitet.

I mere end 50 år frem til sin pensionering badede Johannes Møllehave danskerne i ord – som hele Danmarks præst, foredragsholder og forfatter.
Men der gemmer sig en anden historie bag det smilende ansigt og den nærmest maniske energi: fortællingen om Møllehaves kamp mod angst, fortvivlelse og ensomhed. Bogen går bag om myten og de gængse forestillinger og portrætterer det dobbelte menneske. Det er en beretning om nysgerrighed, generøsitet og en evig jagt på lyset og kærligheden.

"Bevægende." – Kristeligt Dagblad

"Et imponerende værk." – Politiken Ole Sønnichsen (f. 1973) er journalist og forfatter til en lang række anmelderroste biografier om bl.a. Dirch Passer, Ulf Pilgaard, Benny Andersen, Joachim Boldsen og Jesper Nøddesbo. "Møllehave – Jagten på lyset og kærligheden" udkom første gang i 2010 og foreligger her i en gennemskrevet og opdateret udgave.

Kun få mennesker er aktuelle 150 år efter deres død. Nicolai Frederik Severin Grundtvig er en af dem. Hans betydning er intakt, og med hele 253 salmer i Den Danske Salmebog har de fleste danskere haft hans levende ord på deres læber.

Men Grundtvig er ikke nem at få hold på. Politisk tages han til indtægt for snart det ene, snart det andet, og i skåltaler berømmer vi hans betydning for velfærdsstat, dannelse, fællesskab og kirkeliv. Vi siger, at han er kompromisløs, men også folkelig. Myreflittig, men også møgbesværlig.

I Den store mand. Nye fortællinger om Grundtvig undersøger eksperter de forskellige og ofte modstridende forståelser af Grundtvig – blandt andre den feministiske, den maritime og den grønne Grundtvig. Undervejs afliver de flere myter om en af danmarkshistoriens store personligheder.

Myter eller ej. N.F.S. Grundtvig lever i bedste velgående. Også efter sin død.

Denne bog beretter om Tove Ditlevsens liv og digtning. Den fortæller om hendes opvækst på det fattigste Vesterbro, om hendes kamp for at blive digter, om hendes fire ægtemænd, hendes angstfyldte forhold til virkeligheden, hendes narkomani, pillemisbrug og alkoholisme. Den beretter om hendes gentagne selvmordsforsøg, men også om hvordan hendes skaberevne og ukuelige humoristiske sans overlevede til det sidste. »Styrke og skrøbelighed var Tove Ditlevsens vandmærke. Det findes altsammen i hendes bøger, og med sin dokumentation (der også spejler værket) gør Karen Syberg det hele levende for læseren. Næsten ikke til at bære, men medrivende til man lægger bogen fra sig og efterklangen bliver hængende.« - Klaus Rifbjerg i Samvirke

"Kelvins krig" er biografien om en fascinerende dansk forfatter, hvis liv blev formet af krig, berømmelse og skandaler. Kelvin Lindemann blev kendt i jazztiden og drog på farefulde rejser til Europas brændpunkter, hvor han skabte sig et omdømme som verdensmand. Da tyske tropper besatte Danmark, gik han med i modstandsgruppen Holger Danske og måtte forfulgt af Gestapo flygte fra landet. Samtidig høstede han international succes med sine bøger. Men bag sin elegante fremtoning kæmpede han mod både virkelige og indbildske fjender. Det førte ham ind i hemmelighedsfulde aktiviteter under Den Kolde Krig, mens hans livs skyggesider truede med at bringe ham til fald.

Anders Lindemann (f. 1983) er uddannet journalist, ansat på TV2 og barnebarn til Kelvin Lindemann. Da han fandt en pistol fra 2. Verdenskrig i den afdøde forfatters arbejdsværelse, besluttede han sig for at forfølge sin morfars livshistorie.

For Karen Blixen var gastronomi en kunst på lige fod med litteratur, musik og maleri.
Derfor gik hun til gastronomien med dannelse, selvbevidsthed, passion, ufravigelige kvalitetskrav og høje forventninger. Med en ukuelig vilje lykkedes det Blixen at stable et køkken op på farmen i Afrika. Hendes madlavning gik fra et absolut nulpunkt hvad angik håndelag, udstyr og råvarer og endte med at blive kaldt det afrikanske kontinents svar på Ritz.
Da hun blev forfatter lagde hun kogekunsten på hylden – i hvert fald den udførende del. For Karen Blixen forblev en stor gourmet hele livet og brugte hyppigt sin gastronomiske viden i sine fortællinger.
"I køkkenet med Karen Blixen" tager læseren med på en kulinarisk vandring gennem Karen Blixens liv og forfatterskab. Den følger i forfatterindens fodspor fra barndomshjemmet til Britisk Østafrika og videre til Paris, New York og tilbage til Rungstedlund – med afstikkere i form af farverige beretninger fra gastronomiens kulturhistorie. Signe Wulff er cand.mag. i fransk og moderne kultur og kulturformidling, arbejder som tekstforfatter og skriver primært for iværksætter og virksomheder fra gastronomiens verden. I sin fritid driver hun bloggen kvindevin.dk.