Søgeresultater: 3

I nedskrevne optegnelser fra sin tid som kz-fange i Auschwitz i 1944-45 gengiver Olly Ritterband (1921-2011) nøgternt sine oplevelser om adskillelsen fra faderen, sulten og kulden, angsten for sygdomme og bekymringerne for de øvrige familiemedlemmers og venners skæbne. På mirakuløs vis overlever både Olly, hendes mor og søster de 12 måneder i Auschwitz og den efterfølgende deportation til Bergen-Belsen.

Bogen er et stærkt vidnesbyrd, der sammen med overlevelsesberetninger som Primo Levis "Hvis dette er et menneske" og Imre Kertész' "Kaddish for et ufødt barn", insisterer på vigtigheden af aldrig at glemme de mørkeste kapitler af menneskets historie. Olly Ritterband (1921-2011) blev født i Ungarn af jødiske forældre. Under anden verdenskrigs jødeforfølgelser blev hun sammen med sin familie deporteret først til Auschwitz, senere Bergen-Belsen, hvor hun blev sendt på en af de berygtede dødsmarcher. I mange år efter krigens afslutning talte Ritterband ikke om sine oplevelser som kz-fange. Det blev processen mod Adolf Eichmann i begyndelsen af 1960'erne, der fik hende til at erkende, at man som vidne til et folkemord ikke må tie. Som kunstner og forfatter nåede hun at udgive adskillige vidnesbyrd inden sin død i 2011.

Rita Naabyes ægteskab med den udkårne bagersvend er ikke nogen dans på roser, selvom glæden over deres fælles lille datter er stor. Manden drikker, og Rita må klare de fleste af hverdagens opgaver og problemer alene. Alligevel formår hun at fortæller om tilværelsen i Lyngby i 1940’erne og 1950’erne med lune og en underliggende humor, når hun i "To drosler sad ..." fortsætter den historie, hun påbegyndte i "Nat med Jomfru Jensen". I "Nat med Jomfru Jensen" og "To drosler sad ..." fortæller forfatter Rita Naabye om sin egen opvækst og ungdom fra 1930’erne og frem til 1950’erne. Rita Naabye (f. 1924) er født i Køge og opvokset i Nakskov, hvor hendes far arbejdede som nitter på Nakskov Skibsværft. Som 16-årig stak hun af hjemmefra, og som 20-årig flyttede hun til Lyngby med en veninde. Efter to forliste ægteskaber debuterede hun som forfatter i 1981, da hun var sidst i 50’erne. Som forfatter er hun kendt for sin realitetssans, sit sociale engagement og sin humor.

Skuespillerinden Liva Weel døde i 1952, og derfor er der kun få mennesker tilbage, der er så heldige at have oplevet hende optræde. Men Liva Weels karisma er tidløs, og hendes store talent fascinerer fortsat mange den dag i dag. En af dem, der blev forført af skuespillerinden er Erik Hvidt, der har forfattet denne biografi om hende. Hvidt portrætterer både Liva som privat person og som folkekært ikon, og han fletter den danske revy- og teaterhistorie ind i portrættet. Udover at være en strålende revystjerne, var Liva Weel også visefortolker, og hun sang sig vej ind i så manges hjerter. Bogen er en hyldest til en af de store kunstnere, lille Danmark har fostret. Erik Hvidt (f. 1949) er en dansk forfatter, dramaturg, journalist og museumsdirektør. Han blev uddannet i teatervidenskab fra Københavns Universitet og har blandt andet arbejdet som ved Weekendavisen, Berlingske Tidende og Teaterbladet. Siden 2000 har Erik Hvidt været museumsdirektør for revymuseet Alhambra, og han står bag flere bøger om revy, teater og skuespillere.