Søgeresultater: 48

Knud Rasmussen var Danmarks mest berømte polarforsker og eventyrer. Han, der var halvt grønlænder, rejste på adskillige ekspeditioner til Grønland og andre arktiske egne, bl.a. p den opsigtsvækkende 5. Thule-ekspedition fra Grønland og helt til Sibiriens kyst, hvor han på enestående vis kortlagde inuitternes udvikling og kultur.



Biografien om Knud Rasmussen er en del af en ny serie med korte biografier om kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender. Danske legender er en serie med korte biografier om kendte danskere. Anne-Sofie Storm Wesche, født 1973, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har tidligere skrevet biografier om bl.a. Helle Virkner, Poul Reichhardt og Kirsten Walther.

Liva Weel er en af de største kvindelige revy- og filmstjerner, Danmark nogensinde har haft. Hun optårdte i et hav af revyer og film i 1920erne, 1930erne og 1940erne og var bl.a. kendt for sine fremførelser af PHs viser.



Biografien om Liva Weel er en del af en ny serie med korte biografier om kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender. Anne-Sofie Storm Wesche, født 1973, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har tidligere skrevet biografier om bl.a. Helle Virkner, Poul Reichhardt og Kirsten Walther.

Asta Nielsen var en af stumfilmens største stjerner og regnes for det første danske sexsymbol. Hendes film blev set i både Danmark, Tyskland og USA, og nogle kalder hende den første internationale filmstjerne.



Portrættet af Asta Nielsen er en del af en ny serie med korte, velresearchede og velfortalte portrætter af kendte danskere. Serien har fået titlen Danske legender, og der udkommer foreløbig 12 bøger i serien. Du kan allerede nu også læse om Tove Ditlevsen, Karen Blixen, Liva Weel, Anna Ancher, Niels Bohr, Kaj Munk, Knud Rasmussen og Jørn Utzon. Anne-Sofie Storm Wesche, født 1973, er uddannet journalist fra Syddansk Universitet. Hun har tidligere skrevet biografier om bl.a. Helle Virkner, Poul Reichhardt og Kirsten Walther.

I begyndelsen af 1000-tallet udspilledes voldsomme magtkampe om herredømmet over landene langs Nordsøen. Æthelred, angelsaksernes konge, var herre over England, der var rigt på guld og sølv, men også ustabilt og fuldt af egenrådige stormænd. Fra Danmark forsøgte den unge Knud den Store at erobre England og satte hele sin fremtid ind i forsøget. I midten stod den ambitiøse norske vikingekonge Olav Haraldsson, en mand med egen agenda, som så det som sit kald at samle Norge i eet rige – og som efter sin død blev helgenkåret og i dag er kendt som Olav den Hellige.

Historiker Tore Skeie har skrevet en medrivende fortælling om den turbulente tid, hvor vikingetiden nærmede sig sin afslutning. Krigsherrerne sloges, allierede byttede sig og store sølvskatte skiftede hænder, mens vold og ødelæggelser bredte sig. Samtidig fik kristendommen fodfæste i de nordiske lande.

"Den verden, jeg her beskriver, eksisterede for mere end et halvt hundrede år siden, og mange af de mennesker, som beboede den, lever ikke længere. I de mellemliggende år har jeg lært at værdsætte livets gave og har gennem venskaber og kærlighedsforhold fået øjnene op for min amerikansk-katolske barndoms velsignelser og begrænsninger. I 1976 opgav jeg mit amerikanske statsborgerskab og omfavnede med stor iver ikke bare dansk indfødsret, men også dansk identitet. Den dag i dag bliver jeg ilde til mode, når nogen kalder mig amerikaner, for jeg er dansker eller i det mindste amerikansk-dansker. Jeg er imidlertid gradvist blevet opmærksom på, at den selvcentrerede nationalisme og overlegenhedsfølelse, som jeg troede at have lagt bag mig i USA, trives stadig bedre i mit adopterede land."



Amerikansk fødte professor emeritus Brian Patrick McGuire fortæller om sin barndom i "en katolsk ghetto" som et barn i en børneflok på ni. Heksejagt på kommunister, usynlige sorte tjenestefolk, nonner med englerøst og San Francisco49ers var en del af Brian Patrick McGuires barndom og af det land, der i dag er så forandret, at det næsten ikke er til at kende.

Brian Patrick McGuire (f. 1946) er professor emeritus i historie. Han blev dansk statsborger i 1976 og har blandt andet modtaget PH-prisen og Retspolitisk Forenings Pris for sit arbejde med flygtninge.

Han er utålelig, forfængelig, stolt, brutal, flyvsk og menneskelig. Uden ham ville jeg være gået til grunde. Abdel har passet mig som et spædbarn, tidlig og silde. Han har opfanget det mindste tegn fra mig, vist åndsnærværelse, hver gang jeg mistede bevidstheden, befriet mig, når jeg hang fast, beskyttet mig, når jeg var svag. Han har fået mig til at le, når jeg brød sammen. Han er min skytsdjævel.

De URØRLIGE er den sande, selvbiografiske historie bag filmen af samme navn – den mest sete franske film de sidste mange år. Om den handicappede rigmand Philippe Pozzo di Borgo – direktør i det store champagnefirma Pommery og født ind i to af Frankrigs fineste familier – og hans møde og venskab med den småkriminelle indvandrersøn Abdel, som bliver hans hjælper.

Philippe Pozzo di Borgos selvbiografiske beretning om, hvordan det lykkes ham at skabe et andet liv, livet efter ulykken, blev senere til filmen De URØRLIGE – den største publikumssucces i Frankrig nogensinde.

LEKTØRUDTALELSE
For biografilæsere, der enten har set filmen De urørlige eller ønsker at læse en gribende skildring af en utrolig skæbne. Pozzo di Borgo har den store fordel, at han kan tale, og Abdel er en fantastisk, meget underholdende og noget foruroligende hjælper, der gør sit til at bringe humor og spænding ind i tilværelsen. Samlet konklusion: En bevægende skildring af et liv, hvor mange ulykker rammer. - Lektør: Jette Landberg

OM FORFATTEREN
PHILIPPE POZZO DI BORGO, født 1951, var i mange år direktør for det store franske champagnefirma Pommery. efter et styrt med en paraglider bliver han lam fra halsen og ned. Han er 42 år, hans hustru er dødeligt syg af cancer, de har to små børn. Med bogen Le second souffle offentliggjorde han sin historie – som også er historien om hans nye liv. Han bor i Marokko med sin anden hustru og deres fælles børn.

OVERLEV af Ali Najei er en kriminel coming of age-fortælling fra den københavnske underverden. Ali vokser op i Nordvestkvarteret med masser af kærlighed. Hård kærlighed. Han stjæler de første 20.000 som 12-årig. Handler hash og begår røveri som 15-årig. Ali lever godt, når han lever uden for loven. Gennem 10 år suser han videre i de kriminelles dødsdrom. Han slår og stikker sig frem, og det er hans held, at han sidder i fængsel, da hans lillebror bliver skudt ned i en kiosk i Nordvest. I dag har Ali sagt farvel til det kriminelle fællesskab, som han endte med at bruge sin ungdom på. Han har afsonet syv år for brandstiftelse, røverier, våbenbesiddelse, salg af narko og grov vold. I sin selvbiografi fortæller han om alt det, der gik galt. Men det er også en fortælling, der spreder håb og viser, at der er mennesker på begge sider af en celledør, og at ét menneske kan plante det frø, der gør forskellen på et liv i kriminalitet og et liv uden. Ali Najeis historie er et sjældent kig ind i miljøer, der normalt er lukkede, men som i denne bog portrætteres både ærligt, kærligt og kritisk.

Flemming Sloth Andersen var indbegrebet af jysk politimand. Med moderigtigt overskæg og stonewashed jeans slog han sit navn fast som ”Betjenten” i Københavns Politis Uropatrulje og blev kendt for sit dedikerede politiarbejde. Flemming Sloth Andersen var landet på rette hylde i dansk politi. Men den 18. maj 1993 forandrede alt. For 30 år siden udbrød de værste uroligheder, der havde ramt Danmark siden krigens tid. I en regulær gadekamp endte desperate betjente med at affyre 113 skud mod demonstranter og ballademagere ved Sankt Hans Torv på Nørrebro, og siden fulgte hele seks officielle undersøgelser, som skulle afdække forløbet og ikke mindst den famøse skydeordre, som siden er gået over i Danmarkshistorien: "Skyd efter benene." En af dem, der trak sit tjenestevåben – og brugte det – var Flemming Sloth Andersen. Han kom på avisernes forsider i cowboyjakke og med pistolen hævet. Han blev selve symbolet på 18. maj 1993. Som manden, der havde startet det hele. I denne bog fortæller Flemming Sloth Andersen sin version. Hvad der gik forud for den dag, og hvad der gjorde ham til den, han er i dag. Om efterspillet, eksponeringen i pressen og de mange voldsomme hændelser, som i sidste ende gjorde, at han gik ned med PTSD – og fandt ud af, at man også kan have et meningsfuldt liv uden for dansk politi.

Ove Verner Hansen var en mand med store armbevægelser. Han els-kede mad og drikke, fest og farver og omfavnede tilværelsen til festligt fulde. »Ja tak« var hans mantra – ja tak til nye oplevelser, ja tak til det gode humør, ja tak til livet. Det hele begyndte og endte i hjembyen Helsingør, men med utallige forunderlige stop undervejs. Ove Verner Hansen var kontoruddannet på byens værft, en uddannelse til en stille tilværelse bag et skrivebord, der med hans egne ord var en eklatant fejltagelse. I stedet blev sangen hans skæbne – eller i hvert fald en del af den. For Ove Verner Hansen nåede at være alt fra skovhugger i Sverige til kongelig operasanger, revyskuespiller i Holstebro, restauratør, de danske smedes hussanger, kong Christian IV og ikke mindst Bøffen. Det var som den tavse skurk i Olsen-Banden-filmene, han blev kendt og elsket i enhver afkrog af kongeriget.

Biografien om Sleiman er en tragisk, brutal og forfærdende beretning om forkvaklede muslimske æresbegreber, fejlslagen integration, børn man gjorde fortræd og grov kriminalitet. Men også en universel historie om kærlighed og håb for en bedre fremtid.

Denmark Vesey var bare 14 år, da han blev solgt som slave fra den dansk-vestindiske koloni Sankt Thomas. Han kom derefter til Haiti og Amerika, hvor det endelig lykkedes ham at købe sig fri af slaveriet.

Efter et omtumlet liv blev han dømt til døden for at have planlagt det største slaveoprør i USA’s historie. Det har gjort ham til en berømt og omstridt frihedshelt i Amerika, mens han hidtil har været glemt og ukendt i Danmark.

Alex Frank Larsen er gået i den danske slaves fodspor og fortæller her den dramatiske og overrumplende historie om den modige og solidariske Denmark, der kom i klemme i en barsk verdenshistorie.

Virus har sat dagsordenen i Jens Lundgrens arbejdsliv, lige siden han som helt ung læge stod ved sygesengen hos dødsmærkede aidspatienter og forskede i at finde en effektiv medicinsk mehandling til dem. Resultatet kan alverdens hiv-patienter takke ham for i dag.
Siden coronapandemiens start har han knoklet for at hjælpe livstruede patienter og udvikle nye behandlinger med videnskabeligt dokumenteret effekt. Han har rådgivet de danske sundhedsmyndigheder og regeringen, og han har arbejdet tæt sammen med toppen af det amerikanske sundhedsvæsen under pandemigeneralen Anthony Fauci.
I Vild virus giver han et unikt indblik i, hvad der sker bag kulisserne, når en virus truer os på livet og vender op og ned på vores hverdag. Bogen giver den første samlede beretning om de to vilde pandemiår: forskernes kapløb med tiden og en virus, der er en mester i at mutere, håndteringen af alle de udfordringer, virus pludselig kastede os ud i – og hvad vi har lært, så vi kan være bedre forberedte, når den næste virus udfordrer vores eksistens. For det vil ske: Pandemiernes tid er langtfra forbi.
Bogen er blevet til i tæt samarbejde med Lars Igum Rasmussen, der som sundhedsredaktør på Politiken har dækket coronapandemien med mere end 200 nyhedsartikler, interviews, reportager og analyser.