Søgeresultater: 26

Den danske kriminalbetjent undrede sig tydeligvis. Hvordan kunne en mand det ene øjeblik være nazistisk terrorist og det næste blive amerikansk dobbeltagent? Louis Nebels svar var så rystende, at kriminalbetjenten i en ellers prunkløs rapport valgte at citere det ordret og på tysk: »Es hat mir spass gemacht«. Jeg havde det sjovt. Her er historien om den mand, som 4. januar 1944 dræbte den danske præst og dramatiker Kaj Munk, og som efter drabet skiftede side og spionerede mod nazisterne i Berlin. Og også historien om, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste og det britiske MI6 efter krigen forsøgte at beskytte samme mand mod det danske retsopgør - og beskytte sig selv. For som en amerikansk efterretningschef udtrykte det - det ville blive en skandale, hvis det kom frem, at de hemmelige tjenester havde rekrutteret en nazistisk krigsforbryder, som de vidste »havde været involveret i en ubehagelig affære i Danmark«. Dette er historien om »den ubehagelige affære«. Historien er blevet til på baggrund af skriftlige dokumenter, afhøringsrapporter, telegrammer og indberetninger fra både Rigsarkivet i København og National Archives i Washington samt en række artikler og bøger. Poul Høi har været journalist på Berlingske siden 1992 og er udenrigskorrespondent i USA. I 2002 modtog han Cavling-prisen.

Skuddene i København er en reportage fra ytringsfrihedens skandinaviske frontlinje. Gennem interviews med fremtrædende danske og svenske kulturpersonligheder og politikere fortæller den svenske journalist og forfatter Niklas Orrenius en historie om to velfærdssamfund, der har bevæget sig i hver sin retning under truslen fra islamiske ekstremister. Hvor kunstneren Lars Vilks er blevet en persona non grata i Sverige, hylder vi herhjemme kunstnere, der har udfordret ytringsfrihedens grænser. Men fortjener Lars Vilks at skulle leve som en paria i Sverige, eller har det svenske samfund svigtet sine værdier?

I september 1906 indløb bulletiner fra den lille ø, Lindholm, om en vaskeægte sensation. Det var lykkedes multiopfinderen, urmageren og motorcykelfabrikanten J.C.H. Ellehammer at få sit luftskib til at flyve! Dermed var Ellehammer – en lille dansker, begavet med få midler, men stor iderigdom – den første flyvende europæer, og Danmark var trådt ind på verdensscenen som en afgørende spiller i flyvehistorien. Ellehammer kom i Kraks Blå Bog, fik Ridderkorset og sin bedrift gengivet på danske frimærker, hans liv blev genstand for en populær spillefilm og i 100 år har hele museumsfløje dedikeret udstillinger til hans person. Problemet var bare, at det var løgn. På baggrund af en lang række historiske kilder, avisarkiver, upubliceret materiale og interview med blandt andet Ellehammer-eksperterne Louise Karlskov Skyggebjerg og Toni Mygdal-Meyer, kortlægges det hvordan en tvivlsom myte gled ind i danmarkshistorien som faktum – og hvad det fortæller om vi danskerne som folk. Line Holm Nielsen er prisbelønnet journalist på Berlingske. Hun er forfatter til den Cavling-nominerede dokumentariske beretning "Kuppet - historien om danmarkshistorien største røveri", der udkom i 2013.

Det irske rockikon Bono fra U2 om kampen for at overgive sig til troen, musikken og kærligheden

Gennem mere end 30 år har Jan Grarup rejst verden rundt til krigs- og katastrofeområder for at dokumentere ødelæggelserne og de konsekvenser, der rammer uskyldige mennesker. I HVOR JERNKORSENE GROR fortæller han sine barske og gruopvækkende beretninger fra bl.a. Rwanda, Rumænien, Irak, Haiti, Somalia, Sudan og Balkan. De mange rejser og fotografier har åbnet verdens øjne for brutale konflikter, sikret Jan Grarup et hav af nationale og internationale priser og gjort ham til en af verdens bedste fotografer. Men i denne bog fortæller han også om de hårde personlige omkostninger, et liv i skudlinjen har haft; om alkohol- og narkomisbrug, skilsmisser og posttraumatisk stress og om menneskeskæbner, han aldrig kan slippe igen.

Bogen er illustreret med især Jan Grarups egne fotografier, heriblandt aldrig tidligere viste billeder.

"JEG DØR KUN ÉN GANG er den ærlige og afslørende beretning om frisøren og makeupartisten Dennis Knudsen. Trods sit glamourøse liv udadtil er han stærkt præget af opvæksten i en arbejderfamilie og smertefulde oplevelser med alkoholisme, incest og voldtægtsforsøg. Dennis Knudsens liv har været fyldt med store kontraster. Fra at frisere Barbiedukker til at arbejde med danske og internationale superstjerner som Ghita Nørby, Susse Wold, Sanne Salomonsen, Penélope Cruz, Kirsten Dunst, Nicole Kidman og Meryl Streep. Fra røde løbere til sorte huller og på grænsen til selvmord. Fra at boltre sig i kvinder til at afprøve sig som transseksuel og trækkerdreng og ende med at være til mænd og forsøge at blive far med fem forskellige kvinder. Dennis Knudsen, der desuden er tredobbelt ironman, har prøvet det hele, og han er ikke bange for at dele ud af sine til tider grænseoverskridende erfaringer."

LARS BAK kørte sit første cykelløb på en af Bjarne Riis' gamle cykler og vandt, selvom han stillede op i gummisko. Det var også Ørnen fra Hernings præstationer i 1990'erne, der fik silkeborgdrengen til at droppe fodboldkarrieren for at blive professionel cykelrytter. Senere kom han til CSC og kørte for Riis, men efter fem uforløste år, hvor han aldrig fik lov til at køre Tour de France, brød han med sin mentor. På HTC, under Brian Holm, kom så Tour-udtagelsen i 2011, og med den fik Lars Bak sit store gennembrud og trådte i karakter som 'verdens bedste hjælperytter'. Dette er Lars Baks fortælling om livet som hjælperytter helt nede i asfalthøjde. Om tvivlen, når det går skidt. Om begejstringen, når det går godt. Om de modbydelige styrt. Om ilden, der brænder i brystet. Om drømmene, der aldrig slukkes, og om de sjældne og magiske øjeblikke, hvor hjælperytteren selv stjæler rampelyset. Ingen danskere har kørt flere Grand Tours end Lars Bak. Ingen har deltaget i flere Paris-Roubaix. En professionel karriere på foreløbig 17 år vidner om en stabilitet uden sidestykke. Karrieren lakker mod enden, men den er ikke slut, for ilden brænder stadig i brystet.

SEPP er en medrivende livsskildring over otte årtier om den tidligere landstræner Sepp Piontek. En fortælling om, at vilje kan bære langt. Som barn var han på en dramatisk flugt under Anden Verdenskrig, inden han som dreng voksede op i efterkrigstidens Vesttyskland og drømte om eventyr ude i den store verden. Dem fik han. Ved lidt af et tilfælde blev han professionel fodboldspiller og har stået over for nogle af sportens største ikoner. Senere blev han træner. Fra Bundesligaen gik turen over et hæsblæsende ophold på Haiti til Danmark, hvor han straks satte gang i en kulturkamp mod "den danske mentalitet" med dens hyggebehov, og han skabte stjernebesatte firserlandshold, der vakte national stolthed herhjemme og fortryllede hele verden under EM i 1984 og i VM i 1986. Siden stoppede han med et overraskende brag, men han var blevet dansk i hjertet, og Danmark er blevet hans hjem.

Godefroy Antoine Hoffmann var en dansk soldat, som deltog i Første Verdenskrig på fransk side i Fremmedlegionen. Efter krigen nedskrev han sine erindringer fra årene, hvor han kæmpede på den franske slagmark, og disse erindringer danner grundlaget for historien “Med Fremmedlegionen i Verdenskrigen”. Godefroy Antoine Hoffmanns barnebarn, Finn Hoffmann, har haft de håndskrevne erindringer liggende, siden hans far døde i 1983, og nu har han valgt at offentliggøre dem. Journalist og historiker, Bent Blüdnikow, skriver epilog til historien.

'De kalder mig terrorist' er Niels Holcks personlige og dramatiske livshistorie om idealisme, oprør, korruption, international storpolitik og svære erfaringer. En historie, der tager sin begyndelse i den danske andedam og ender med en verdensomspændende interpolefterlysning. I 1981, mens resten af danskerne spiser andesteg, beslutter en ung mand fra Års, at han vil vie sit liv til at hjælpe de fattige og forfulgte. En rejse har bragt ham tæt på de sultende i Calcuttas slum og på verdens ulighed. Konfronteret med den ekstreme fattigdom træffer han et valg: han vil kæmpe for de fattiges ret verden over – også hvis det betyder, at han må forbryde sig mod loven for at gøre det. De følgende fjorten år er den unge mand, Niels Holck (alias Niels Christian Nielsen), på flugt fra dansk politi. Han organiserer guldsmugling over hele Asien, og fortjenesten bliver brugt til udviklingsprojekter. Men i Vestbengalen saboterer den kommunistiske delstatsregering projekterne – militser jævner skoler og hospitaler med jorden og slår medarbejdere ihjel. For at give de undertrykte mulighed for at forsvare sig organiserer Niels Holck en kæmpemæssig våbennedkastning. En decembernat i 1995 bliver fire ton våben og ammunition kastet ud med faldskærme fra en russisk propelmaskine. Men missionen mislykkes. Våbnene falder i de forkerte hænder, og sagen kommer på forsiden af alle indiske aviser. På mirakuløs vis undslipper Niels Holck de indiske myndigheder i Bombays lufthavn, men den russiske besætning og en britisk våbenhandler bliver anholdt og dømt til fængsel på livstid. Og på grund af denne episode har den indiske regering i årevis krævet Niels Holck udleveret. Bogen udkom første gang i 2008.

Du kender ikke Sten Lundager. Han er en lille, almindeligt udseende mand på 70. Men engang stod han bag indsmuglingen af op mod 20 ton hash til Danmark. Og slap godt fra det. Det startede i 1969. Som en malerlærlings drøm om et liv uden frikadeller og fast arbejde. Men Sten Lundager fór vild på vejen til Nirvana. Han vendte hjem fra hippie trail'en, hulkindet og solskoldet, med tre kilo tjald i bunden af et skakspil. Penge og produkter kom til at fylde hans liv de næste 25 år. Et liv med grænsekontrol og hulrum - hulrum i skohæle, bøger, barbermaskiner, bildøre og ethvert sted egnet til at smugle klumper med den søde, tunge røg. Med egen farm i Marokko, pakkecentral i Marbella og sejlbåde i rutefart fra Costa'en til Isefjorden. Et liv som karrierekriminel - uden karma. Sten Lundagers historie sætter nyt lys på 70'erne og 80'erne. Den handler om hippierne i de kendte kollektiver i København. Om sex og stillinger, før det blev porno. Om miljøet omkring nøgleklubben Club 17, hvor velhavere og modeller festede og røg den fede. Og om danske forbindelser til mafiaen og sydamerikanske cocaine cowboys, der hærgede Miami.

Ove Dahl og Kurt Kragh fortæller medrivende om drabsefterforskernes værktøjer i efterforskningen; om f.eks. profilering af gerningsmænd og afhøringsmetoder, men også om teamwork, grundighed, kløgt og held! Med udgangspunkt i sagernes temaer runder de to garvede drabsefterforskere desuden politiets arbejdsforhold i dag og udveksler deres ærlige mening om bl.a. det internationale politisamarbejde, offentlig kameraovervågning og kontrol ved grænserne.