Søgeresultater: 9

"Enestående indblik i dansk politik. Som SF-formand, minister og mangeårig folketingspolitiker har Holger K. Nielsen gennem flere årtier spillet en central rolle i dansk politik. Han giver i "Det var det værd" et enestående indblik i det maskinrum, hvor magten udøves og idealer udmønter sig i konkret politik. Han fortæller ærligt om egne sejre og nederlag, og lægger ikke fingrene imellem når omkostningerne har været høje og tilliden bliver brudt. Holger K. Nielsen stiller skarpt på idealer og dilemmaer, på sejre og på den magt, der er nødvendig for at opnå dem. Under SF's deltagelse i Thorning-regeringen 2011-2014 vandt magten over idealerne, og partiet blev - helt berettiget, selv om der selvfølgelig er nuancer - straffet hårdt af vælgerne. Sene natteforhandlinger på Christiansborg, weekend efter weekend brugt på diskussioner om partiets strategi, møder i halvtomme forsamlingshuse, nærgående medier og politiske og personlige nederlag. Når Holger K. Nielsen her ser tilbage på 40 år med dansk politik helt inde under huden, er svaret klart: Ja, det var det værd. "Det var det værd" er også en historie om SF's udvikling siden starten af 1970'erne, om interne opgør på den yderste venstrefløj i dansk politik, om først nej og så ja til unionen og meget mere."

"Carl Holst var hårdt ramt. I mange måneder var han en fast del af alle danske mediers politiske dækning. Den ene kritiske anklage mod den nye forsvarsminister og tidligere formand for Region Syddanmark afløste den anden. Efter 93 dage måtte han gå af som minister og kort efter tage orlov fra Folketinget. Det var i efteråret 2015. Carl Holst blev efterforsket af politiet, undersøgt af Statsforvaltningen, kulegravet af medierne, og en advokatundersøgelse var sat til at vende hver en sten. Først næsten to år senere blev han renset - frifundet for alle anklager. CARL er Carl Holsts egen beretning om, hvad der skete, da han blev kastet ud i sit livs nedtur, mistede en del af troen på retssamfundet, det politiske system og ikke mindst den frie presse. CARL er også en detaljerig fortælling om et kammeratskab siden ungdommen med Lars Løkke Rasmussen og om den krise, Venstre havnede i, da partifæller i foråret 2014 forsøgte at begå et "kongemord" - en krise, der fem år efter stadig præger Venstre. CARL er historien om højskolebarnet fra Rødding, der altid gik med bare tæer, fulgte i sin fars fodspor, blev lærer, politiker og endte som glad grundtvigianer og "konge af Sønderjylland" efter et biluheld, der nær havde kostet ham livet. Citater fra CARL "Jeg er både bekymret og bange og befinder mig vel i noget, der bedst kan betegnes som en slags 'undtagelsestilstand'. For første gang i mit liv føler jeg, at jeg har tabt kontrollen med mit liv og har svært ved at se lyset". "Jeg forsøgte uden held at ringe til Lars Løkke et par gange, men han ringede ikke tilbage. Og jeg tror ikke, at det var et udtryk for, at han ikke havde mit telefonnummer. Der har i hvert fald været andre tidspunkter i vores indbyrdes relation, hvor han ikke har haft problemer med at huske det". "Jeg kunne med det samme se, at der var tale om alvorlige anklager, men også, at rapporten var fuld af fejl og falske påstande (...) Ting, som jeg slet ikke kunne genkende, og andet, der bare var helt hen i vejret". "Vi kan i Venstre ikke skyde skylden på medierne, for det, der blev sagt og skrevet om motiver og bevæggrunde, var vand ved siden af, hvad vi sagde til hinanden på tomandshånd (...) På den måde er vi i Venstre blevet en dysfunktionel familie, som lever på traumerne af det svigt, der ligger i utroskab""

Et stærkt portræt af en usædvanlig foregangskvinde i dansk erhvervsliv. Oluffa Dahlerup Brandt (1851-1945) var en klog og uforfærdet kvinde, der igennem mange årtier formåede at sætte et markant aftryk på den verden, hun var en del af. Oluffa var den ligeværdige hustru til Søren Christian Brandt, grundlæggeren af Odenses store virksomhed Brandts Klædefabrik, i dag kulturhuset Brandts. Ved mandens tidlige død i 1905 overtog Oluffa en stor del af aktierne og styrede fabrikken videre med sikker hånd, samtidig med at hun brugte en stor del af sin velstand på, hvad man i dag ville kalde Corporate Social Responsibility, og på Odenses fattige. Men Oluffas historie begynder med hendes opvækst i det ludfattige fiskerleje Tórshavn på Færøerne, hvor hendes far var dansk amtmand, og hvor han som formand for det genåbnede lagting blev en del af et vældigt politisk drama med revolutionære færinger, magtfulde præster og en befolkning, der langsomt dukkede frem af tørverøg, klipfisk og århundreders isolation.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Hvordan er Bubber i virkeligheden? Svaret er, at han er præcis, som han virker. Bubber er bare Bubber. Eneste tilføjelse må være, at han er et væld af sjove historier. Måske flere end man lige regner med. Han elsker også at fortælle dem og er temmelig god til det. Næste spørgsmål er så, hvorfor han ikke selv skriver sin selvbiografi. For doven? For travl? For dum? Ingen af delene. Bubber er ordblind. Han kan fortælle historierne, men ikke skrive dem ned.

Hvad er det så, der gør Bubber til noget ud over det sædvanlige? Nysgerrighed, så enkelt er svaret. En ubestikkelig, ukuelig, usædvanlig nysgerrighed. Hvor almindelige journalister spørger, fordi de kan, gør Bubber det, fordi han ikke kan lade være. Fra morgen til aften spørger han alle mulige mennesker om alt muligt. Er det altid passende? Nej. Man rødmer let i hans selskab. Men det er til gengæld aldrig kedeligt.

I denne bog fortæller han om et badekar, en omvej til Paris, et tv-eventyr, en affære, et kærligt familieliv, en fyring, et wake up call midt i livet og meget, meget mere.

Om forfatteren:
Bubber har fået hjælp til at skrive denne bog af journalist Maj Juni, som er bachelor i dansk og retorik, medforfatter til bogen Amerikanske Tilstande – en rejse gennem drømmeland og skribent for en række magasiner.

Lydbogen er indlæst af Bubber.

I denne erindringsbog fortæller Nils Foss om sit karriereforløb, fra han bliver født ind i en familie af fremtrædende ingeniører, til han stifter familievirksomheden FOSS A/S og selv bliver adm. direktør for koncernen F.L. Smidth i 1969. Efter syv år i F.L. Smidth vender han tilbage som direktør for FOSS. I fokus for erindringerne er, hvad Nils Foss selv har fået med fra tidligere generationer, og hvilke krav der stilles til en leder – ifølge Foss er det ikke nødvendigvis de mest intelligente mennesker, der er de bedste ledere; det er derimod dem, der er gode til at lytte, analysere og tage beslutninger – i god kontakt med deres medarbejdere. Endelig lægger han vægt på betydningen af de mange små og store familiedrevne virksomheder, hvis vækst og innovation Danmark skal leve af i fremtiden.

"Som blad i høst" tager tråden op fra Uffe Ellemann-Jensens første erindringsbog, "Din egen dag er kort" (1996), og fortæller om livet efter politik. Uffe Ellemann-Jensen gik af som Venstres formand i foråret 1998 og trådte ud af Folketinget i 2001 efter 24 år på Christiansborg. I bogen fortæller Uffe Ellemann-Jensen om, hvordan han har brugt sin indflydelse siden i internationale netværk, i bestyrelser og i forbindelse med de sager, han brænder særligt for, som det europæiske projekt og de baltiske lande. Han kommer også ind på nogle af de sikkerhedsmæssige udfordringer, verden står overfor: Putin, Brexit, Trump og meget mere - og de bekymringer, det giver ham for den verden, næste generation har overtaget. Og så fortæller han om at blive ældre, om helbredet, glæder og sorger - og om at bruge tiden på, hvad man holder af.

Uffe Ellemann-Jensen (f. 1941) har i en lang periode været medlem af Folketinget for Venstre og udenrigsminister i årene 1982-1993 under Poul Schlüters regering. Efter Uffe Ellemann-Jensen i 2001 trådte ud af Folketinget, har han blandt andet været formand for Dansk Center for Internationale Studier og professor ved Copenhagen Business School. Uffe Ellemann-Jensen har desuden været flittig debattør i både aviser og på TV 2 News og som forfatter til 16 bøger.

Bogen fortæller den homo- eller "kontrærseksuelle" Poul Andræs fantastiske historie, et enestående og nærgående indblik i et homoseksuelt liv før fænomenet overhovedet var kendt.

Poul Andræ kæmpede i mange år for seksualoplysning og seksuel ligestilling, og i 1892 publicerede han en stor afhandling om mandekærlighed, hvor begreberne ”homoseksuel” og ”heteroseksuel” for første gang forekommer på dansk grund.

En sten for Eva skildrer Eva Salomonsens liv og verden, fra hun blev født som Evaline Wagner i Bogense i 1855, til hun døde i Theresienstadt i 1943. Bogens udgangspunkt er den snublesten, som i 2020 blev lagt til minde om hende foran Bredgade 51 i København, hvor hun boede de sidste 30 år af sit liv.

Beretningen om Eva og hendes familie, der stammede fra Tyskland og Holland og havde forbindelser til Skotland, er en rød tråd, der forbinder dansk jødisk historie med den bredere danmarkshistorie, europæisk historie og historien om holocaust.

Evas store familie var en del af det velhavende, kultiverede borgerskab i det moderne gennembruds København, men der var aldrig langt fra deres fashionable adresser til de slumgader, hvor de fattige jødiske indvandrere fra Rusland og Østeuropa boede. Og antisemitismen lurede konstant i baggrunden.

Kort efter Evas arrestation flygtede hendes søn og hans to voksne døtre til Sverige skjult i kulrummet på et fragtskib. Bogen fortæller om den dramatiske flugt, om flygtningelivet i Sverige, og om de to unge kvinders indsats i Den Danske Brigade, som blev helt afgørende for deres modning og selvstændiggørelse.