Søgeresultater: 12

I denne bog får vi for en sjælden gangs skyld mennesket Wilbek på tætteste hold. „Kender vi den rigtige Wilbek?” spørger Flemming Toft. „Nej, det gør I nok ikke,” svarer Wilbek. Det er begyndelsen. Det er ikke held det hele er en snak om rigtig meget andet end håndbold. Om livets værdier, om det at tro, om respekt for andre, om politik, om danskhed, om de store triumfer og de store nedture, om to år tæt på ’helvede’, om mennesket Wilbek. Langt inde bag træningsdragten. Et enestående billede af en legende i dansk håndbold. Dette er en bog, der også søger ind til kernen af Wilbeks ledelsesfilosofi og viser, hvordan hans succesformel har udviklet sig undervejs i samspil med skiftende hold, vilkår og forudsætninger. Wilbeks indsigter og læresætninger kan overføres på alle former for ledelse og coaching. Manden, der forstår at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt. „Det er ikke held det hele”.

Jens-Peter Bonde blev valgt til Europa-Parlamentet ved det første direkte valg 1979 og genvalgt ved hvert valg i 29 år. Bonde var med til at starte Folkebevægelsen mod EF i 1972 og JuniBevægelsen i 1992.Bonde har deltaget i tredive folkeafstemninger og var vant til at tabe. Han har dog også været med til at vinde afstemninger, for eksempel mod Maastricht-traktaten den 2. juni 1992 og mod afskaffelse af den danske krone den 28. september 2000. Bonde var med til at forkaste et udkast til EU-forfatning og opnåede mange indrømmelser for åbenhed, nærhed og demokrati.Efter et fransk og hollandsk nej fik Bonde åbnet en ”gavebod” hos Kommissionens formand. Det kom der mange reformer ud af. Indflydelsen skabte også vigtige resultater for det danske miljø.Bonde har været landsformand for Radikal Ungdom og med i Radikale Venstre og DKP, formand for skiftende grupper i Europa-Parlamentet og en tværnational arbejdsgruppe, SOS Demokrati.I erindringerne beretter aktivisten på de bonede gulve veloplagt fra korridorerne, så vi alle kan blive lidt klogere. Bonde har også været i arkiverne og afslører en række hidtil ukendte oplysninger fra årene med EF og EU.

Et dansk drømmehold inden for true crime giver et unikt indblik i, hvordan man kommer fra gerningsstedets mysterier til at stå med en dømt forbryder.
Engagement og indsigt har gjort Ove Dahl og Kurt Kragh til to af landets mest populære formidlere af politiets arbejde. Gennem både bestsellere, tv-optrædener og utallige foredrag har de involveret danskerne i efterforskningen af flere opsigtsvækkende sager. Derfor har de også mødt en lang række vigtige spørgsmål fra læsere og tilhørere:
”Er samfundet mere råt end tidligere?”, ”Hvad betyder fængsel på livstid?” og ikke mindst det helt centrale ”Hvordan opklarer politiet en forbrydelse?”. Med afsæt i især det sidste spørgsmål har de to tidligere drabschefer sat sig sammen for at forklare, hvordan efterforskere griber deres opgave an. De bruger deres erfaring fra talrige sager til at føre læseren fra gerningsstedet via gerningsmandsprofilering og retsmedicinske undersøgelser til dommen og det retslige efterspil.
Samtalebogen er tætpakket med den viden om de processer, metoder og det menneskekendskab, det kræver at samarbejde sig frem til opklaringen af forbrydelser. Læserne hører om en lang række sager, som Ove Dahl og Kurt Kragh har været med til at efterforske. Man lærer nye sider af de to herrer at kende og hører om sager, de ikke før har omtalt.
Bogen er skabt i samarbejde med Stine Bolther, som har stået bag en stribe populære bøger. Herunder Dahl og Kraghs første fælles bestseller Drabscheferne – de største sager. Så det er en dansk true-crime drømmetrio, som igen og med nye sager gør os klogere på noget af det vigtigste arbejde, der findes: Opklaringen af den ultimative forbrydelse.

Første biografi om den danske officer C.P. Kryssing, der var den første chef for Frikorps Danmark, og senere generalmajor i SS. Skrevet af THOMAS HARDER, forfatter til bl.a. "Anders Lassens krig".

Den danske officer C.P. Kryssing (1891-1976) var chef for Frikorps Danmark fra korpsets oprettelse i juli 1941, indtil han i februar 1942 blev afskediget efter en dramatisk konflikt med ledelsen af Waffen-SS. Kryssing var stærkt højreorienteret og rabiat antikommunist, men han var ikke nazist og insisterede på, at Frikorps Danmark skulle være en selvstændig dansk og upolitisk styrke. Hans afløser blev nazisten C.F. von Schalburg.

Efter fyringen var Kryssing for stolt og stædig og for opsat på at bekæmpe kommunismen til at vende tilbage til den danske hær. Han blev i Waffen-SS, hvor han som eneste dansker, og en af ganske få ikke-tyskere, avancerede til at blive generalmajor. Hans to sønner blev dræbt på Østfronten, og hans hustru blev invalid som følge af et luftangreb mod det Waffen-SS-lazaret, hvor hun tjente som frivillig sygeplejerske.

Thomas Harders biografi om Kryssing bygger på materiale fra danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver. Ved hjælp af Kryssings tusinder af breve og private notater skildrer Thomas Harder hans udvikling fra ung løjtnant før Første Verdenskrig over 1930’ernes radikalisering til den bitterhed over kapitulationen den 9. april 1940, som fik ham til at træffe det paradoksale valg: at gå i besættelsesmagtens tjeneste.

Kryssing – Manden, der valgte forkert er bl.a. historien om et menneske, hvis udgangspunkt ikke var væsentligt anderledes end mange andre danske officerers, men hvis ærekærhed, stejle sind og politiske og moralske blindhed gjorde ham til medskyldig i det Tredje Riges forbrydelser.

OM FORFATTEREN
Thomas Harder, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter bl.a. til bøgerne "Den danske partisan", "Anders Lassens krig" og (sammen med Lene Ewald Hesel) "Kæreste Kek" om fire meget forskellige danskeres indsats i Anden Verdenskrig.

ANMELDERNE SKREV
"Thomas Harder har en veludviklet evne til at trænge ind under huden på de mennesker, han biograferer, og Kryssings valg gennem krigens malstrøm står skarpt i denne bog (...) Forfatteren får tegnet et fuldendt billede af, hvordan og hvorfor Kryssing valgte forkert. Det er en fortælling, som har et bud til en meget bred læserskare, som vil blive klogere på fatale menneskelige valg."
- 4 hjerter, Politiken

"Thomas Harder skriver forbilledligt og udfolder med indlevelse historien om Frikorps Danmarks første tid og belyser ikke mindst Kryssings deroute fra respekteret officer i den danske hær til forhadt landsforræder i Waffen-SS."
- Weekendavisen

I sine erindringer tager en af Danmarks mest kendte og elskede bladtegnere, der gennem flere årtier har spiddet politikere og andet godtfolk med sin skarpe tegnepen, os med helt ind i skrive- og tegneværkstedet. Håndtegner er Roald Als’ personlige og muntre tilbageblik på et langt liv som tegner – først på magasinerne Hovedbladet og Levende Billeder, siden på Weekendavisen og senest på Politiken, hvor han i 25 år i samarbejde med idémanden Poul Einer har leveret uforglemmelige tegninger og kommentarer til den aktuelle debat. I bogen fortæller han, hvorfor han blev tegner, og hvorfor han blev en god socialdemokrat. Han tager os med ind i skriveværkstedet og underholder om avistegnerens arbejde, om dræbermåger over Skotland og den barske whiskytur med The Potterton Team. Der er fine historier fra reportagerejser – også de alvorlige som dengang i Paris, hvor tegneren var Charlie. Roald Als fortæller om de sjoveste begivenheder og om de mennesker, der har krydset hans vej. Desuden beretter han om det hårde arbejde med at vælte regeringer, der ikke er gode socialdemokrater, og i det hele taget sørge for, at det ikke går helt galt for landet.

Lars Berendt fortæller – som den første nogensinde fra topledelsen – om DBU indefra og giver et unikt indblik i relationerne mellem en af landets højest profilerede organisationer og medierne.



Du kommer med i bestyrelseslokalet, på ledelsesgangen, hotelværelserne, i spillerbussen og omklædningsrummene, hvor kommunikationsstrategierne for krisestyringen af nogle af de mest mediedækkede sager blev besluttet: Fra EM-slutrunden i 1992 til "Baneløbersagen" for rullende kameraer i 2007 og det lange juridiske efterspil, spillernes boykot af pressen i 2008, "Twitter-gate" op til EM-slutrunden i 2012 og flere andre. Deriblandt en historie, som aldrig nåede ud i medierne.



Sagerne viser håndteringen af udviklingen i mediebilledet fra ugentlige til løbende, daglige sportsudsendelser på tv, nye tv-stationer, nyhedsformidling på nettet og de sociale medier.

Lars Berendt var kommunikationschef i Dansk Boldspil-Union (DBU) fra 1991 til 2014. Han blev i 1994 tilknyttet FIFA og i 1996 UEFA og fungerer fortsat som mediechef for begge forbund, senest ved VM-slutrunden i 2014, EM-slutrunden i 2016 samt Champions League og Europa League. Lars Berendt er i dag selvstændig kommunikationsrådgiver og bestyrelsesmedlem samt foredragsholder gennem plan4u.dk.

Asbjørn Thyssen var en af Danmarks allerførste professionelle livvagter. Nu har han skrevet en bog om sine oplevelser med at passe på de kendte og et fag, hvor opgaverne har udviklet sig dramatisk de seneste 50 år.
Oprindeligt uddannet inden for politiet og senere ansat i Politiets Efterretningstjeneste var Asbjørn Thyssen med på det første bodyguardhold i Danmark i 1976. Senere blev han leder af uddannelsen og var gennem årene med til at forme og sætte sit præg på uddannelsen til livvagt, som den ser ud i dag.
I sin tid som livvagt var han herhjemme med til at koordinere sikkerheden ved store sikkerhedsmæssige opgaver som besøget af den amerikanske præsident Bill Clinton og forfatteren Salman Rushdie og EU- topmøde i København. Han sørgede for statsministre og andre politikeres sikkerhed på og uden for Christiansborg og var bogstaveligt talt helt tæt på begivenhederne, da der blev kastet maling på Anders Fogh Rasmussen. Han var med de kongelige på udlandsrejser i hele verden, nogle gange under stor dramatik. Og han endte også med at være den livvagt, der passede mest på Kronprins Frederik og Prins Joachim gennem hele deres opvækst – lige fra de var små og gik på Krebs’ Skole.
I Livvagt<\i> beretter Asbjørn Thyssen om et langt arbejdsliv i sikkerhedens tjeneste. Fra oplevelserne dengang han kunne patruljere alene i gaderne på Christianshavn uden problemer, til en tid hvor faren for terror og trusler mod politikere blev hverdag og skabte helt nye krav til sikkerheden. En periode, hvor man gik fra et begrænset antal bodyguards til mere end 100 livvagter i dag, og hvor Asbjørn Thyssen gennem sit virke blev et unikt øjenvidne til den nyere danmarkshistorie.