Søgeresultater: 22

Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.

Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.

De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.

Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?

Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.

Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.
Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.

LEKTØRUDTALELSE
"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun

Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.

Tag med på en rejse gennem Pernille Højmarks liv. Nyskilt og ulykkelig tager hun i januar 2013 til Buenos Aires for at finde varmen og glæden igen. I et forsøg på at forstå sig selv, ser hun tilbage på sin barndom og ungdom - på fest, druk, svigt og kærlighed. En spændende, livsglad, morsom, rå og hjertegribende beretning om sangeren og skuespillerens unge år. Og om en rejse, der ikke går som forventet.

Biografi om Henrik Stangerup (1937-1998) og hans stilling i dansk kulturliv gennem fire årtier som succesfuld, hudløs romanforfatter og kontroversiel debattør.

"Biografien beskriver kronologisk både den private Stangerup, opvækst, studietid, ambitioner og forfatterstart, den livslange frankofile lyst og den livstruende alkoholisme, optur, nedtur, kærlighed, ægteskaber og rejser, og det interessante forfatterskab fra de første digte i Hvedekorn og Lille Håbs rejse fra 1958 over filmmanuskripter, til succes med Vejen til Lagoa Santa, hvorom HS selv udtaler: "Det var den roman jeg altid har drømt om at skrive". Og til sidst, hvordan det ikke alene er svært at dø i Dieppe, men også i Langebæk. En velskrevet biografi for litterært interesserede."

Carsten Nørby Sørensen, lektør

“Når der sidder 500 mennesker i Zirkus Nemos telt, og de 499 griner af Bager-Jørgen, Målermanden, Kim Tim eller en anden af Søren Østergaards alter ego’er, så ser Søren det ikke. Han ser kun ham den sidste. Ham, der ikke griner.” Danser med Wienerbrød fortæller historien om mennesket og kunstneren Søren Østergaard og om hans stadige jagt efter bekræftelse - og efter nuet. Og om, hvorfor han trods al sund fornuft insisterer på at gøre livet besværligt for sig selv med sin hang til to af underholdningsbranchens mest uglesete genrer: cirkus og varieté. Den evige jagt på nuet har ikke været uden omkostninger. Uden for zirkusmanegen har jagten taget form af en samlermani, der omfatter alt fra jagtgeværer til gulaldermalerier og sportsvogne. En mani, som har haft store økonomiske konsekvenser for Sørens og hans kone Lisbets fælles liv. Lydbogen følger Søren Østergaard fra barndommen i Esbjerg og de første møder med cirkus. Vi hører om en opvækst med forældre på kollisions- og skilsmissekurs og om Sørens brud med storebroderen. Og vi hører om voksenlivet med ordløse forestillinger og andre underlige idéer - på vej til et liv som zirkusdirektør. Søren Østergaard (f. 1957), cirkus, komikere, skuespillere, Danmark, 1960-1969, 1970-1979, 1980-1989, 1990-1999, 2000-2009, 2010-2019

Kærlighed, skilsmisser og tab af nære venner, blev en del af hendes eget ofte fortumlede liv, hvor arbejdet var den helt store glæde. Det har været festlige år, men Karen Thisteds fortælling er ikke kun sjov og ballade, bl.a. blev hun ramt af en dyb depression, som hun også beskriver i al sin gru.

"Jeg er vokset op i islams hus og har mange gode minder med derfra. Huset har været med til at forme mig til den, jeg er i dag, og jeg er tæt knyttet til min familie og venner af huset, til rummene og de gamle møbler.

På den anden side af gaden ligger der et andet hus: kristendommens. Jeg har kigget ind ad vinduerne, jeg har været inde i det. Der er tørt og varmt, og nogle sørger for at vaske gulvet, når det trænger. I islams hus er der til gengæld hul i taget, ruderne er knust, og væggene mangler puds. Det regner og blæser ind, men alle lader, som om alt er i den skønneste orden. Møblerne bliver der ikke flyttet rundt på. De står, hvor Muhammed har sat dem.

Der er meget at udsætte på vores hus, men smøger vi ærmerne op og giver lidt plads, så er det efter min mening muligt at reparere det."

NASER KHADER fortæller om de to religioner, der på godt og ondt har formet ham. Kristendommens enorme betydning for det danske samfund må ikke undervurderes, men i stedet tjene som inspiration til en reformering af islam – indefra.

Naser Khader (født 1963) er senior fellow ved Hudson Institute i Washington, USA, og vært på radioprogrammet Arabiske stemmer på DR P1. Som forfatter, foredragsholder og samfundsdebattør er han en respekteret og vigtig stemme i debatten om islam, integration og religionens plads i samfundet.

"Prisværdig ... Et positivt og velkomment bidrag til afklaringen af vor forvirrede virkelighed"
WEEKENDAVISEN

LEKTØRUDTALELSE
"Bogen er et opråb til danskere i Danmark og muslimer i hele verden. Til os danske kulturkristne har han et budskab om, at tage vores religion alvorligt. Vi kender for lidt til kristendommen. Og vi mangler en åndelig dimension, for politik og ateisme giver ingen svar på de store spørgsmål i livet. Jeg synes, Khader er i sit rette element som forfatter og kulturkritiker. I sin nye bog tager han skridtet videre og formidler de store indsigter og perspektiver, som hans særlige position har fostret. Han taler i et direkte sprog med både hoved og hjerte på rette sted. Denne bog er vellykket." - Lektør: Alma Lind Jensen

Jørgen Leth kan det hele: Han er digter, filminstruktør, tv-kommentator, cykelsportsekspert, enfant terrible, levemand og æstetiker. At han også skulle være etiker, vil nok overraske mange, men det er faktisk lige det, filosoffen Finn Janning påstår i sin nye bog.

Finn Janning argumenterer i sit essay for, at Leth er en gavmild etiker. Han viser, at digterens skrift og liv hænger sammen i kroppen. Og kroppen er det sted, hvor digterens erfaringer sætter sig og spreder sig. Leth er en atletisk og sanselig digter, der konstant afsøger eller udforsker grænserne for det levende.

Finn Janning går ind i en personlig og forpligtende dialog med Leths værker og virke, hvilket naturligt fører til en undersøgelse af almene eksistentielle spørgsmål. Hvilket liv er værd at leve? Hvilken betydningen har døden for vores måde at leve på? Hvordan er det muligt at dele personlige erfaringer som noget upersonligt? Bogen er en original læsning af Leth, som henvender sig til en bred gruppe af læsere, hvad enten disse holder af Leth, cykelløb og etik – eller blot vil vide, hvorfor kunst er et spørgsmål om liv eller død.

"Finn Janning skriver utrolig godt, finurligt og nærværende om det at leve og livsvalg. Jørgen Leths digtning er udgangspunktet, men det er ikke en læseguide til Leths forfatterskab, så meget som det er en dialog og et essay, der sætter Leth ind i en mere filosofisk kontekst end sædvanlige udlægninger af dennes forfatterskab (...) Enormt velskrevet og spændende essay om det gode liv med udgangspunkt i Jørgen Leths digtning."
- Tina Schmidt, lektør

"Linse - jeg gør, hvad jeg vil" handler om den farverige bryggetøs Linse Kessler. Linse, der er kendt fra TV3s reality-hit 'Familien fra Bryggen', fortæller nu hele historien om sit barske og eventyrlige liv. Om at være barn med en tørstig mor og blive hurtig voksen. En vild ungdom som hashsmugler, med knivstikkeri, slagsmål, fængelsophold og fangeflugt. Om at strippe, falde for seje mænd og at blive mor. Om skønhed, tatoveringer, ansigtsløft og brystoperationer. Om et ubrydeligt familiesammenhold og kærlighed til hunde.

Bjarne Reuters drengebøger møder Møllehaves erindringer – og vupti, ud kommer Poul Joachim Stenders vildt fantasifulde barndomshistorier, RØDE HUNDE GØR IKKE, om alt det, der slet ikke kan lade sig gøre, men helt sikkert har fundet sted!

"Et viltert hoved bliver i 1950’erne født på spisebordet i stuen af en mor, der reciterer "Guldhornene" imens, for "børn skal fødes med rim". Men den lille Poul Joachim kommer flere vers tidligere, end de fire større søskende meldte deres ankomst, og da hverken moren eller jordemoren opdager det lille, for tidligt fødte gny, tilbringer han livets første minut i en pyt af barselsvæsker, hvor han får øjnene op for livets store sammenhæng – den mellem føde og at føde."

Sådan begynder RØDE HUNDE GØR IKKE, en perlende, rørende og fabulerende omgang barndomserindringer. Her er både havfruer og himmelsyn, forsvundne fostre og pletfri piger, den sorte skole og pludselig død – og en drengefantasi, der slet ikke lader sig styre, men går på sanselige eventyr fra morgen til aften.

"De fabulerende erindringer er skrevet med humor og sproglig veloplagthed (...) En grotesk, fabulerende og humoristisk erindringsbog."
- Søren Brunbech, lektør

Poul Reichhardt blev en af landets mest folkekære og populære skuespillere og opnåede stor succes på både film, tv og teaterscenen med roller i fx de populære Morten Korch-film og tv-serien Huset på Christianshavn.

"Poul Reichhardt – blot et menneske" går bag om skuespilleren og fortæller historien om privatpersonen, der kæmpede hårde kampe som enkemand til fire børn, prøvede at holde fast i energien, når han var på scenen, og sloges med en hjerneblødning. Det er en personlig og nærgående fortælling om et generøst menneske, der gerne ville meget mere end blot at være et ikon.
 

I biografien fortæller Poul Reichhardts fire børn for første gang om deres far og hans liv, ligesom en række venner og kolleger sætter ord på Nørrebrodrengen, der endte på Det Kongelige Teater.

Lydbogen er indlæst af Jesper Hvilsom.

Efter udgivelsen af bøgerne 16 ÅR I SIBIRIEN og SKÆBNER I SIBIRIEN har Rachel og Israel Rachlin holdt utallige foredrag over det ganske land. De er her ofte blevet spurgt om deres tilværelse, før de blev deporteret til Sibirien, og om hvordan livet formede sig, efter de var kommet til Danmark i 1957.

FORTÆLLINGER FRA VORES LIV handler om barndom og opvækst, familie og børn og om den hverdag, der mødte dem, da de endelig vendte "hjem" til Danmark. Disse historier, der krydres med enkelte, nye erindringsglimt fra tiden i Sibirien, tegner et billede af to mennesker, der trods hårde tider altid har beholdt livslysten og som formår at formidle den på en klog, gribende og underholdende måde.

Anders Fogh Rasmussen (f. 1953) var statsminister fra november 2001 til april 2009. De fleste statsministre i Danmark er udnævnt til deres embede uden at have forberedt sig og uden at have planlagt, hvordan de ville gribe dette det mest magtfulde job i landet an. Anders Fogh Rasmussen var i denne som i så mange andre henseender anderledes end de fleste andre danske statsministre. Før han blev regeringschef, havde han brede, politiske kontakter, havde ministererfaring og var bevidst om, hvad embedet krævede. Han var i stand til – og villig til – at pålægge sig selv den disciplin og de byrder, det indebar.

Men til forskel fra andre danske statsministre ændrede han såvel forud for sin udnævnelse, som mens han var statsminister, tilsyneladende sine holdninger den ene gang efter den anden uden så meget som at lade sig mærke med, at han gjorde det, og uden at det svækkede den autoritet, som er så afgørende for en statsministers gennemslagskraft.
                            
Anders Fogh Rasmussen havde en enestående magtvilje. Det er den, der holdt sammen på Anders Fogh Rasmussens image, selv om han skiftede ideologi og holdninger. Det er den, der bevirker, at professor i Statskundskab Tim Knudsen godt kan tænkes at have ret, når han mener, at Anders Fogh Rasmussen kan karakteriseres som den måske stærkeste danske statsminister nogensinde. 
 

Lydbogen er indlæst af Sune Pilgaard.