Søgeresultater: 28

Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.

Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.

De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.

Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?

Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.

Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.
Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.

LEKTØRUDTALELSE
"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun

Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.

Kvinder - i hvert fald i de førende kredse - kunne omkring år 1800 leve et meget friere liv end deres formødre. Det blev kun en lille tidslomme med frihed, for allerede omkring 1825 begynder mulighederne igen at lukke sig. Man skulle helt ind i det 20. århundrede, før kvinder igen for alvor kunne sprænge grænser og leve selvstændigt. Der er opstået en del misforståelser omkring denne frie periode, og Maria Helleberg vil med VILDE KVINDER, MILDE KVINDER vise, hvor overskridende der (også) blev levet i guldalderens borgerlighed. Her er i levende biografisk form tolv kvindeliv fra guldalderen. Tre inspirationskilder og formødre fra Frankrig og ni danske kvinder. Med Kamma Rahbek og Thomasine Gyllembourg som et par af de bredest kendte. Vilde kvinder, milde kvinder, der kunne andet end at "sværme i lunde" eller passe "kvindens profession" - ægteskabet!

Kender du hende? er en bog fuld af fantastiske kvinder, som på hver deres måde har sat et præg på både deres samtid og eftertid. Lydbogen er indlæst af forfatteren selv og er beriget med lydeffekter.
I Kender du hende? møder vi en række viljestærke kvinder, der trods samfundets modstand har udrettet noget ekstraordinært i deres levetid. De har forfulgt deres drømme, er gået forrest og har udmærket sig inden for hver deres felt – hvad enten det drejer sig om sportsudøvelse, videnskab, kunst eller noget helt fjerde. Nogle er kendte navne, som børnene måske allerede har hørt om, heriblandt Asta Nielsen eller Margrete den Første. Andre vil børnene sandsynligvis stifte bekendtskab med for første gang i bogen, f.eks. Grete Olsen, Hedda Lundh og Hanna Adler.
I Kender du hende? formidles kvindernes historier til børn, både fordi de er spændende fortællinger i sig selv, og ikke mindst for at inspirere den nye generation af ildsjæle til at turde have ambitioner og drømme – uanset køn og baggrund. Efter hvert afsnit i bogen findes et forslag til en aktivitet, børnene kan lave for på den måde at komme tættere på den kvinde, de netop har læst om. Det kan være at bage en kage fra Karen Blixens kogebog, at lave sin egen kæphest og ride dressur som Lis Hartel eller at samle insekter fra skoven og studere dem som Marie Hammer. Ønsket er, at børn landet over kommer på fornavn med kvinderne, og målet er et rungende JA, når børn fremover bliver spurgt: Kender du hende?

Jada er en ny stjerne på den danske musikscene. Hun kalder sig selv ’en diva’. Ikke sådan en, der ser ned på andre. Men bare en, der elsker at stå på en scene, og som ved, hvad hun vil.
Jada kæmper først og fremmest for at lave fede pop-numre. Men hun kæmper også for at få lov at være sig selv. Og se ud, som hun har lyst til. Det kan nogle gange være en hård kamp. Men Jada holder fast – og det synes hun også, alle andre skal gøre. Maja Plesner er uddannet journalist og arbejder til dagligt med kommunikation og tekstredigering.

Triatleten Michelle Vesterbys storebror Mark var multihandicappet hele livet og døde, da han var i begyndelsen af tyverne. Så Michelle svømmer, cykler og løber for ham. Hun kan alt det, han aldrig kunne og aldrig prøvede. Og når tingene - hvad enten det er svært i livet eller hårdt i sporten - bliver rå, tænker hun på Mark, og det giver hende energien til at bevæge sig videre. Keep smiling, husker hun sig på, for hun har muligheden. At grave humøret frem selv, når det er allersværest er en form for indre GPS, en viljestyrke og en motivation.I denne meget ærlige bog fortæller Michelle om sin sport, om det, der ikke lykkes, og at blive mor, om håb og drømme, om morpoliti og det at blive hængt ud for at være en elendig mor, fordi man prioriterer sin profession. Om indimellem at vakle og miste troen på sin beslutning, og hvordan man finder tilbage til det, der føles rigtigt for en selv.

Mit liv kørte på skinner. Jeg havde netop åbnet min drømmebutik, og jeg følte, at verden lå for mine fødder, men så trådte han ind i mit liv. Isack. Han var manden, der kunne hjælpe min forretning til næste niveau, og hurtigt blev han også manden, jeg var forelsket i. Men alt var en illusion.

Zeinab følger ikke reglerne for, hvordan en god, muslimsk pige bør opføre sig. Hun har smidt tørklædet, hun vil feste og hænge ud med vennerne. Som 16-årig bliver hun derfor sendt på genopdragelsesrejse hos sin familie i Irak. Efter fem måneder i Irak lykkedes det hende at flygte hjem til Danmark. Forholdet til forældrene er ødelagt. Men langsomt får mor og datter kontakt til hinanden igen. Zeinab brænder inde med en masse spørgsmål til sin mor, som hun skal finde svar på. For hun vil forstå sin mors handlinger og hele det dybe sår i relationen til sin mor. Moderen Sohads livshistorie tegner et portræt af en irakisk kvinde og giver et sjældent indblik i det brutale irakiske parallelsamfund i Danmark, hvor fordømmelse og ære er afgørende for en families anseelse.

"Ved daggry den 20. januar 1945 blev den 26-årige svenske kvinde Jane Horney likvideret med to nakkeskud om bord på fiskekutteren Tärnan i Kattegat ved indsejlingen til Øresund, mens hun spejdede efter et kontaktskib, der skulle føre hende det sidste stykke ad en illegal rute til Danmark.
Hun vidste ikke, at kontaktskibet aldrig havde eksisteret.
Manden, der affyrede de dræbende skud, var den næstkommanderende i Studenternes Efterretningstjeneste Hjalmar Ravnbo. Han handlede i god tro. Han følte sig overbevist om, at hun var tysk spion og stikker – og dermed en alvorlig risiko for den danske modstandsbevægelse.
Men var Jane Horney tysk spion og stikker – eller var hun en dansk patriot..."

Det spørger Erik Nørgaard om i sin spændingsmættede bog om den frimodige unge kvinde Jane Horney, der brød med alle borgerskabets normer og tog til Berlin og København for at opleve verden. Men hvad gjorde denne verden hende til? Der er blevet lavet film, tv-serier og skrevet utallige artikler for at besvare dette spørgsmål. Erik Nørgaards bog er et spændende og realistisk bud på svaret.

Den danske journalist og forfatter Erik Nørgaard Lykke (1929-2013) skrev blandt andet for Information og Politiken. Erik Nørgaard vandt flere priser, herunder Cavlingprisen og PH-prisen, for sin undersøgende journalistik, der stillede skarpt på vilkårene for nogle af landets dårligst stillede. Som forfatter udgav Erik Nørgaard over 50 bøger inden for genrerne skønlitteratur, erindringer, faglitteratur, reportage og historie.

Tolv kendte kvinder skriver om deres bedstemødre og deres livshistorier. Det er dybt personlige portrætter af tolv vidt forskellige kvinder fra alle klasser, kulturer og tidsaldre. Det handler om duften af hjemmebag og rosensæbe og den helt bestemte lyd af en kjoles knitren. Den ældste bedstemor blev født tilbage i 1850; et par af de yngste lever stadig.

Min bedstemors historie er tolv åbenhjertige fortællinger om nogle herlige bedstemødre, der har sat sig dybe spor og har knyttet stærke bånd til deres børnebørn. Tilsammen skaber de tolv historier en større historie om Danmark, om det tyvende århundrede og om en af de største revolutioner i århundredet: Kvindefrigørelsen. Min bedstemors historie er en hyldest til alle bedstemødre – både dem der fulgte den slagne vej og dem, som tog alle omvejene.

Tankevækkende portrætter (5 ud af 6 stjerner) - Berlingske Tidende

Sporskifte – et liv i verdens brændpunkter er Anna Eckhoffs personlige fortælling om at turde gå efter sine drømme, selvom omgivelserne ryster på hovedet ad en, og om den udvikling, hun gennemgår i verdens brændpunkter.

Op gennem 1800-tallet, hvor kvinder primært var henvist til hjemmet, kødgryderne og børnepasningen, gik Renna Hauch (1811-1896) den modsatte vej og blev en af landets første, markante kvindesags-forkæmpere.

Hun udfordrede den almene holdning i samfundet til, hvad mænd kunne, og hvad kvinder ikke kunne - og overtrådte gerne normerne. Fx svømmede hun i den lokale skovsø, droppede krinolinen, der holdt nederdelen ude, lod sine unge døtre spadsere alene i skoven med unge mænd og var frisindet i forhold til børneopdragelse, seksualitet og identitet.

DRISTIG SOM EN MAND - som hendes ægtefælle, digteren Carsten Hauch beskrev hende i et digt - er fortællingen om en kvinde, der ikke lod nøje med den rolle, der var hende givet og i stedet kæmpede for noget mere og bedre. Hun var på alle måder anderledes og rabiat; så rabiat at hun meldte sig ud af Dansk Kvindesamfund, fordi hun ikke syntes, at de andre kvinder var radikale nok i deres kvindeoprør.

Og DRISTIG SOM EN MAND er en historisk biografi, der sætter nogle af nutidens emner om ligestilling, kvindeoprør og identitet i et nyt lys med fortællingen om en kvinde, der på alle måder var forud for sin tid og lod sig opsluge af det moderne gennembrud og dets muligheder. Hun var en væsentligt figur i det kulturelle miljø dengang og mødtes med og havde indflydelse på folk som H.C. Andersen, B.S. Ingemann, Adam Oehlenschläger og Georg Brandes. Lone Krogsholm (f. 1956) er litteraturhistoriker og journalist og arbejdede i en årrække for Jyllands-Posten. I dag er hun lektor på Journalisthøjskolen. Dristig som en mand er hendes debut som nonfiktion-forfatter.rn

En barsk, men også inspirerende kvindehistorie og indvandrerkrønike om tvang og udfrielse, hvor debattør og integrationsekspert Halima El Abassi tager livtag med sin dansk-marokkanske fortid.