Søgeresultater: 4

21. februar, 1943. I en dunkel fængselscelle sidder Sophie Scholl anklaget for højforræderi mod Hitler. På bagsiden af det stykke papir nedfælder den 21-årige kvinde ordet ’frihed’. Dagen efter, bliver hun henrettet.
Sophie og hendes bror, Hans Scholl, havde få dage forinden henrettelsen delt antinazistiske flyveblade ud på et universitet i München oprøret satte ringe i vandet. I dag er Sophie Scholl og hendes bror, sammen med deres modstandsgruppe Den Hvide Rose, blevet et ikon for det indre tyske oprør mod Hitler.
Den Hvide Rose er fortællingen om tyske Sophie Scholl, som måtte betale med sit liv for sin modstandskamp i Hitlers Tyskland. Det er historien om kampen mod nazismen på et tidspunkt i historien, hvor friheden og vores menneskelighed stod sin største prøve.

“En gave til menneskeheden. En af de sjældne og evige historier, som efterlader dig for altid forandret.” – Desmond Tutu

I 1944 bliver Edith Eger som 16-årig deporteret til koncentrationslejren Auschwitz. Ved ankomsten bliver hun adskilt fra sine forældre, der bliver sendt direkte i døden i gaskammeret. Få timer efter kommanderer lejrlægen, Dr. Mengele, Edith til at danse for sig. På mirakuløs vis overlever hun rædslerne i lejrene og dødsmarchen til Gunskirchen. Da lejren bliver befriet, bliver Edith fundet – knap i live – i en bunke af lig.

Edith Eger overlevede, men i årtier led hun i stilhed af posttraumatisk stress og skyldfølelse. Hun uddannede sig til psykolog og blev personlig ven og elev af Viktor Frankl, stærkt inspireret af hans berømte værk Psykologi og eksistens. Det blev et vendepunkt i Edith Egers liv.

I Valget væver Edith Eger sin personlige historie sammen med bevægende historier om de mennesker, hun har hjulpet gennem årene i sit arbejde som psykolog. Hun viser os, at vi i livet altid har friheden til at vælge. Vi kan vælge, hvordan vi forholder os til fortiden og til tilværelsen i det hele taget. Hun illustrerer forskellige faser af heling og viser, hvordan mennesker kan vælge at undslippe det fængsel, de bygger i deres sind – låst af frygt, bekymringer eller fortiden – og finde frihed uanset omstændighederne.

Forfatteren og landsretssagføreren Knud Nordentoft (1895-1953) meldte sig ind i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti i 1940 og fik ansættelse som partifunktionær. I tre et halvt år skrev han en omfattende dagbog om livet blandt danske og tyske nazister, indtil han blev arresteret i majdagene i 1945. "Forræderens dagbog" bygger på de næsten 1000 dagbogsblade, Knud Nordentoft efterlod sig. For første gang får offentligheden et grundigt indblik i livet ’på den forkerte side’ – fortalt fra dag til dag, mens tingene skete.

Knud Nordentoft skriver om det umulige samarbejde med besættelsesmyndighederne, om jødespørgsmålet, om sin frygt for kommunisterne og om sit håb om det tyske gengældelsesvåben, der kunne udslette England. Og han skriver om sit desperate forsøg på at komme i kontakt med de danske kommunister i krigens sidste måneder for at redde sit eget skind.

Dagbogen er udvalgt, sammenskrevet og kommenteret af Arne Hardis.

Arne Hardis (f. 1958) er en dansk forfatter og journalist. Han har blandt andet arbejdet ved Socialistisk Weekend og Weekendavisen. I 2006 modtog han Statens Kunstfonds prestigiøse arbejdslegat. Arne Hardis debuterede som forfatter i 2003 med den dokumentariske bog "Æresretten – Dansk Forfatterforening og udrensningen af de unationale 1945-52".

"En kamp for frihed. Studenternes efterretningstjeneste 1940-1945" er modstandsmanden Arne Sejrs erindringer fra besættelsestiden, hvor han som 18-årig påbegyndte sit illegale arbejde mod tyskerne og var med til at starte Studenternes Efterretningstjeneste. Sejr fortæller bl.a. om de mange illegale aktiviteter, som gruppen var involveret i under besættelsestiden såsom tryk og udgivelse af illegale blade og bøger, deltagelse i jødetransporter, våbensmuglinger og større og mindre sabotageoperationer.
I erindringsværket, som oprindeligt blev udgivet i 1995, beskriver Sejr kronologisk og indgående begivenhedernes gang, som han selv oplevede dem, hvilket gør beretningen særdeles personlig og autentisk med de mange detaljer.

Arne Børge Sejr (1922-1998) var dansk journalist, direktør og modstandsmand under anden verdenskrig, hvor han var den primære drivkraft bag oprettelsen af en af de første modstandsgrupper: Studenternes Efterretningstjeneste. Blandt meget andet illegalt arbejde udsendte organisationen illegale blade under hele besættelsestiden. Sejr var i den grad eftersøgt som hovedleder af gruppen og blev endda arresteret af Gestapo i 1943, men havde held til at flygte og genoptog straks arbejdet med at hjælpe jøder til Sverige. Efter befrielsen stod Sejr endnu en gang klar til at hjælpe de tidligere deporterede modstandsmænd i nød.