Søgeresultater: 13

Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.



På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i "Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.



Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Frank (1929-1945) var en tysk jøde, der blev verdensberømt for sin enestående dagbogsskildring af livet som jøde i det besatte Europa under Anden Verdenskrigen. Dagbogen fortæller den gribende historie om hendes og hendes families forsøg på at skjule sig for nazisterne. Anne Frank blev i 1944 sendt i koncentrationslejr sammen med sin familie, hvor hun døde i 1945.

Drømme i krigens tid er magisk realisme på afrikansk, en bog der handler om forholdet mellem tradition og modernitet, oprindelse og identitet.

"Men det værste var, at mama ikke havde andre at betro sig til og øse sin sorg ud over end mig. Alle de gange, hvor jeg sad og læste lektier for den ene bordende i køkkenet, og hun sad og arbejdede ved den anden bordende. Selvfølgelig var hun lige så fortvivlet som jeg. Men mens jeg altid bar det hele for mig selv, kunne hun bedst finde lindring ved at snakke om det. Så hun jamrede og beklagede sig og kunne ikke forstå, hvad hun havde gjort, siden hun skulle straffes sådan."

I "Endnu et bette nyk" fortæller Gynther Hansen om sit liv i efterkrigstidens Sønderjylland - et område, der under krigen var splittet mellem loyalitet til enten Danmark eller Tyskland. Også i Gynthers egen familie er splittelsen tilstede, og hans bror Lorenz sidder i fængsel for sit samarbejde med nazisterne under krigen. Sorgen efter faderens død og den store fattigdom, der efterfølgende hersker i hans hjem, driver Gynther ud i den store verden, hvor forfatterdrømmene vokser og langt om længe bliver realiseret. Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden. Denne splittelse kom til at fylde meget i hans senere forfatterskab.

Når løget skrælles er den tyske forfatter Günter Grass' stærkt omdiskuterede erindringsbog.

Romanen skildrer en ung mands turbulente ungdomsår parallelt med en række afgørende år i Tysklands historie. Den skildrer den unge mands sult, både den fysiske sult i krigstid og efterkrigstid, men også den sult, der første gang vaktes i ham af et par lange sorte fletninger. Den tredje uudslukkelige sult er sulten efter kunsten og det at blive kunstner. Et ikke lille ønske i et samfund, der lå i ruiner.

Heinz Wiesenhöfer voksede op i det fremstormende Nazityskland i 1930’erne og blev som soldat i Hitlers Luftwaffe indlemmet i det kolossale militærapparat, da han i 1941 var 19 år og allerede uddannet ingeniør. I denne bog udgiver han sine optegnelser og vidnesbyrd fra et land, som havde tabt 1. Verdenskrig, hvorfor mange ønskede oprejsning. Under nazisternes fremmarch i ’Det Tredje Rige’ lærte alle tyskere at tro på en bedre fremtid, hvor ingen ville sulte, hvor alle fik uddannelse eller arbejde, og hvor Tyskland ville udvikle sig til en stærk stormagt. Ganske få så, hvilken fanatisme, manipulation, vanvid og død, nazisternes ideologi medførte. Klarsynet kom for de fleste først, da løbet var kørt. I denne bog skriver Heinz om sin opvækst, uddannelse og involvering i krigen, om lemlæstelse og om at slå ihjel for at overleve. Og også om en stormende forelskelse i en dansk pige. Heinz fortæller, at han var glad for ved krigens afslutning ikke at vide, hvad fremtiden skulle bringe.
Heinz ønsker på ingen måde nogen gentagelse af denne epoke, og det er i den ånd, hans vidnesbyrd nu kommer frem.

Lydbogen har oprindelse i bogen ved samme navn, som er rigt illustreret med soldatens egne fotos og dokumenter. Susanne Kragh (f. 1957) er bank- og kontoruddannet og arbejdede på folkeregisteret i København, da Heinrich ’Heinz’ Wiesenhöfer i 2008 ønskede hjælp til at finde en dansk pige, han mødte under Anden Verdenskrig. Susanne Kragh, der altid har haft en stor interesse for historie, har med bogen "Heinz i Hitlers Luftwaffe" hjulpet med at formidle Heinz’ spændende fortælling.

Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.

På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i „Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.

Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Franks Dagbog er et af de vigtigste vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under 2. verdenskrig. Den skildrer et liv på flugt, et liv under jorden. Alligevel opfatter Anne ikke sig selv som et offer, men fremtræder som en livlig, klarsynet og selvstændig ung pige med sine problemer, længsler, drømme og håb - hvilket blot gør hendes vidnesbyrd endnu stærkere.

Under besættelsen havde børn, trods de urolige tider, masser af udfoldelsesmuligheder. De kunne færdes trygt på gader og stræder, på marker og byggetomter, i skov og ved strand. De var altid ude, og der var nok at tage sig til. De kunne føre krig mod drengene fra de andre gader, bygge huler på ubeboede steder og i det hele taget leve en tilværelse uden for hjemmet, som de voksne ikke kendte noget til. Det havde de også brug for, da kravene til den tids børn var mange og store, og opdragelsesmetoderne var ikke altid lige blide. Derfor blev den frihed, som de kunne tilvende sig, også virkelig frihed – en frihed, som vore dages institutionsbørn måske ikke har. Under alle omstændigheder var det en inspirerende tid, der satte varige spor for resten af livet.

Bogen er Henry J. Smiths farverige beretning om et begivenhedsrigt og udfordrende livsafsnit.

Uddrag af bogen
Mit sværd var det mest frygtede i byen. Det var ganske vist lang tid siden, det havde lynet, men Lorte-Lars kunne garanteret godt huske det.En overgang havde næsten alle gader en hær, og soldaterne havde enten en lanse eller et sværd, som var lavet af et stykke træ, som de -havde de stjålet eller købt på det store savværk i Havnegade. Erik havde kun en lanse; den var til gengæld næsten tre meter lang. Det var en stang, han havde fundet nede ved stranden, og med den – og når man samtidig tænkte på, hvor lang han selv var – var han en modstander, som ingen kunne komme ind på livet af. Det ville være umuligt for Lorte-Lars og hans hær at trænge ind i gården gennem den smalle port; det kunne de godt opgive. Problemet var bare at få dem til at angribe os gennem porten i stedet for bare at erobre Prærien, som var et ret bredt, fladt område, som det var let at komme ind på.

Om forfatteren
Henry J. Smith er født 1930 i Cleethorpes, Lincolnshire, England. Han har boet i Danmark siden 1937, først i Frederikshavn og siden 1959 i Kalundborg. Uddannet journalist. Han har skrevet tv-spillene Arseniktimen (1970), Javel, hr. bøddel (1973) og Nedrykning (1978). Han er desuden forfatter til en række bøger om bl.a. fodbold, pressehistorie og nordjysk lokalhistorie.

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnsk modstandsgruppe. I familiens lejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner eller skjulte jøder, der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944.

Jeg brød et løfte er Dorthe Emilie Røssels anmelderroste og bevægende erindringsroman, som hun debuterede med i 2007. I alle årene efter udgivelsen har hun rejst rundt og holdt foredrag på biblioteker, højskoler og for læsekredse over hele landet om sine oplevelser under anden verdenskrig.

I 2020 er bogen blevet til en anmelderrost dramadokumentarserie Min fars krig . Heri medvirker den nu 86-årige Dorthe Emilie Røssell.

Jeg brød et løfte er indlæst af Dorthe Emilie Røssell selv i foråret 2020.

Året er 1943. Tyske soldater marcherer i Danmarks gader, og seksårige Johna oplever for første gang, at hun er forkert. Hun er forkert, fordi hendes mor er jøde. Hun er forkert, fordi hun mangler sin venstre hånd. Og hun er forkert, fordi hun viser frygt og stiller for mange spørgsmål.



Snart hober hemmelighederne sig op, og Johna får svært ved at holde styr på, hvad sandheden er – og hvem hun er. Alt dette mister dog sin betydning, da hun må flygte for sit liv, skjule sig i bunden af en fiskerbåd og forlade sit land. Den røde paraply er en sand historie skrevet af en usædvanlig kvinde.



Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk. Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna Christensen mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk.

En række kendte mennesker, født i årene 1930-1940, fortæller om deres personlige oplevelser om en opvækst i et årti, der var præget af besættelse, vareknaphed og hårde isvintre, men også af fællesskab og hjælpsomhed. Ingen af bidragene har været publiceret før.

Skribenterne er: Niels Barfoed, Hanne Bech Hansen, Vigga Bro, Hans Hertel, Kjeld Hillingsø, Jørn Hjorting, Bent Jørgensen, Olaf Nielsen, Hanne Marie Svendsen, Poul Thomsen, Henrik Voldborg, Niels Birger Wamberg, Jane Aamund.

"Fortællingerne handler om livet som barn i en tid, der har sat sig dybe spor. Nogle oplevede ikke krigshandlingerne helt tæt på og beskriver en barndom med frihed fra de voksne, skolegang og fællesskab. Andre oplevede krigen helt tæt på med fædre, der deltog i modstandskampen, og Bent Jørgensen fortæller stærkt om sit russiske år på Bornholm med den russiske besættelse (...) Bogens 13 barndomsfortællinger beskriver levende og nuanceret, hvordan det var at være barn under 2. verdenskrig forskellige steder i Danmark."
- Rikke Bruun, lektør

Som tre-årig blev hun smuglet ud af en polsk koncentrationslejr – som jødisk barn voksede hun op hos kristne plejeforældre under nazisternes besættelse og genfandt sin mor. Den polske forfatter, Janina Katz, der i 1969 emigrerede til Danmark, fortæller i "Mit liv som barbar" om sin barske opvækst i Polen og de fragmenterede erindringer om sin slægt og dennes skæbne. Den polsk-fødte og jødiske oversætter, litteraturanmelder og forfatter Janina Katz (1939-2013) har et omfattende dansk forfatterskab bag sig. Med en magisterkonference i polsk litteraturhistorie og sociologi og oplevelserne fra 2. verdenskrig i bagagen kom hun til Danmark i 1969. Hun debuterede 22 år senere, som 52-årig, med en digtsamling. Temaerne i forfatterskabet spejler hendes tilværelses brud, tab og uforløste drømme, mens traumerne behandles med en sjældent rå humoristisk lethed.

"Jeg husker det, som var det i går. Vi sad inde i stuen, som vi altid gjorde om vinteren, og jeg spurgte, om han nogensinde havde skudt en mand.

"Ja, én," svarede han.

"Nej, har du?!" råbte jeg ivrigt.

"Hvordan ved du, at det var dig, der skød ham?"

"Jo, for jeg sigtede på ham."

"Næh. Var det sådan, at enten gjaldt det ham eller dig, at hvis du ikke havde ramt ham, havde han skudt dig?"

Jeg sad på hans skød med armene om hans hals og hoppede af iver, men pludselig tabte han besindelse og råbte op.

"Gynther, lad da for satan være med at spørge så meget.""



Gynther Hansen fortæller om sin barndom i grænselandet i Sønderjylland, der kort efter at være blevet en del af Danmark blev besat af nazisterne sammen med resten af landet. Han fortæller om sin splittede familie, om faren, der oplevede så frygtelige ting i de tyske skyttegrave under 1. verdenskrig, at han aldrig helt formåede at snakke om dem, om halvbroren Lorenz, der under 2. verdenskrig lod sig friste af tyskernes løfte om hurtige penge, mens han selv holdt fast på sin danske identitet.



Gynther Hansens erindringer fortsætter i bogen "Endnu et bette nyk". Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden. Denne splittelse kom til at fylde meget i hans senere forfatterskab.