Søgeresultater: 30

"Nu dør jeg, og jeg ved ikke
Om jeg har tændt
En lille Flamme i et
Andet Sind, en Flamme,
Som kan overleve mig..."

Kim Malthe-Bruun blev som kun 21-årig henrettet af nazisterne, blot en måned før Danmark blev befriet, for sin deltagelse i våbensmugling for den danske modstandsbevægelse. Men Kim Malthe-Bruun var ikke kun modstandsmand; han var også digter i en klasse for sig. Igennem dagbogsnotater og breve fortæller Bjarne Nielsen Brovst historien om Kim-Malthe-Bruuns barndom og ungdom, om mennesket bag modstanden og digtene, og hvad der drev ham til at blive frihedskæmper. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Digter og præst Kaj Munk spillede en stor rolle under besættelsen; så stor at den kostede ham livet. Eftertiden har været splittet i deres opfattelse af Kaj Munk, og særligt omstændighederne omkring hans mord i 1944 har været genstand for megen spekulation.



På baggrund af politirapporter kortlægger Bjarne Nielsen Brovst mordet på Kaj Munk og den efterfølgende opklaring og fortæller samtidig historien om en af danmarkshistoriens mest omstridte karakterer. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

"Jeg husker det, som var det i går. Vi sad inde i stuen, som vi altid gjorde om vinteren, og jeg spurgte, om han nogensinde havde skudt en mand.

"Ja, én," svarede han.

"Nej, har du?!" råbte jeg ivrigt.

"Hvordan ved du, at det var dig, der skød ham?"

"Jo, for jeg sigtede på ham."

"Næh. Var det sådan, at enten gjaldt det ham eller dig, at hvis du ikke havde ramt ham, havde han skudt dig?"

Jeg sad på hans skød med armene om hans hals og hoppede af iver, men pludselig tabte han besindelse og råbte op.

"Gynther, lad da for satan være med at spørge så meget.""



Gynther Hansen fortæller om sin barndom i grænselandet i Sønderjylland, der kort efter at være blevet en del af Danmark blev besat af nazisterne sammen med resten af landet. Han fortæller om sin splittede familie, om faren, der oplevede så frygtelige ting i de tyske skyttegrave under 1. verdenskrig, at han aldrig helt formåede at snakke om dem, om halvbroren Lorenz, der under 2. verdenskrig lod sig friste af tyskernes løfte om hurtige penge, mens han selv holdt fast på sin danske identitet.



Gynther Hansens erindringer fortsætter i bogen "Endnu et bette nyk". Gynther Hansen (1930-2014) voksede op i en tysksindet familie i Varnæs nær Aabenraa i Sønderjylland. Op til og under Anden Verdenskrig sympatiserede hans far og hans storebror med Hitler og nazismen, mens Gynther Hansen selv valgte danskheden. Denne splittelse kom til at fylde meget i hans senere forfatterskab.

"Journalisten der snød Gestapo" er den dramatiske, men sande beretning om en af de vigtigste modstandsfolk under den tyske besættelse af Danmark 1940-1945, nemlig den senere grundlægger af dagbladet Information, Børge Outze.

Det er historien om, hvordan en ung kriminalreporter endte med at blive leder af det vigtigste illegale nyhedsbureau, som forsynede stort set alle illegale blade i Danmark med stof - og som kom til at udgøre grundstammen i de radionyheder, BBC sendte på dansk fra London. Den unge reporter blev undervejs en de centraler personer i organisationen af de danske jøders flugt til Sverige. Det er også den voldsomme og til tider ganske utrolige historie om, hvordan Børge Outze efterhånden blev en af landets mest eftersøgte personer, som til sidst blev arresteret af tyskerne - men som slap væk takket være en aftale om at rejse til Stockholm og Moskva og arbejde som tysk spion.

ANMELDERNE SKREV
"Fængslende biografi om den uforfærdede journalist og modstandsmand (...) besættende læsning"
- Hans Hertel, Politiken

"Fortræffelig historie om Danmark under Besættelsen"
- 5 stjerner, Jyllands-Posten

"... velskrevet, dramatisk og underholdende (...) yder et væsentligt bidrag til den danske modstandsbevægelses og presses historie. En rigtig god bog."
Hans Engell, Information

Lise Munk er mest kendt som digterpræsten Kaj Munks stærke hustru, der stod ved hans side under 2. verdenskrig op til hans henrettelse i 1944. Bjarne Nielsen Brovst fortæller historien om hele Lise Munks liv fra barndommen til ægteskabet med Kaj Munk, de mangeårige kampe med retsopgøret efterfulgt af kampen for hans eftermæle. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede med "Mit hjertes have". Sidenhen har han skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere, heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Vilhelm Leifer spillede en unik og kontroversiel rolle under besættelse; Han er blandt andet blevet kaldt den danske Schindler, fordi det lykkedes ham at redde så mange forfulgte mennesker fra nazisternes koncentrationslejre. Alligevel blev han efter krigen anklaget for mord og landsforræderi. Sagen imod ham blev ikke mindre spektakulær, da det viste sig, at den mand, Leifer var anklaget for at have slået ihjel, stadig var i live, og at anklagemyndigheden havde skjult det for ham.



I sine erindringer fortæller Leifer om sine oplevelser under krigen, sin egen rolle og de mennesker, han arbejdede sammen med og imod. Mange får et hårdt ord med på vejen, og den gængse opfattelse af krigens helte bliver udfordret. Han fortæller endvidere om sit efterfølgende arbejde som forsvarsadvokat, og om hvordan det danske retsvæsen aldrig helt tilgav ham, at han havde afsløret deres magtmisbrug. Vilhelm Leifer (1904-1993) var en dansk modstandsmand og forsvarsadvokat. Han spillede en stor rolle under besættelsen, hvilket han senere beskrev i sine erindringer.

Claus Lembourns seneste bog har undertitlen ”Erindringer om en familie under Besættelsen”. Det afsluttende ord står med stort, fordi besættelsen trængte sig på og krævede stillingtagen. Tilværelsen blev sort/hvid. Der var venner og fjender. Men for den lille Claus var det ikke så let. Med en tyskfødt mor, der tog afstand til nazismen, men ikke formåede at favne sine sønner, og med en så meget desto mere elsket stuepige, der gik i byen med repræsentanter for besættelsesmagten, blev drengen forvirret. Han søgte støtte hos sin storebror, den senere forfatter og folketingsmand Hans Jørgen Lembourn, men undgik ikke selv at tage stilling. Således er ”Dreng i krig med alle” ikke alene en erindringsbog, men en lang række refleksioner over menneskelivet og de dilemmaer, vi stiller hinanden i. En erindringsbog med blivende aktualitet.

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet - men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler - for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I Før jeg siger farvel gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Den 9. april 1940 vågner Hans Heister til lyden af flyvemaskiner. Det, han har frygtet i flere måneder, er nu blevet virkelighed: Tyskland har besat Danmark. I de følgende fem år kæmper Hans sammen med andre modige danskere mod den tyske besættelsesmagt, alt imens han forsøger at opretholde en normal hverdag med fester, kærlighed og familie. Kampen mod tyskerne kulminerer i Hans’ tilfangetagelse og indespærring i Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, der snart efter bliver bombet af englænderne. En bombning, han selv har været med til at planlægge. Beretningen om modstandsmanden Hans Heister er baseret på hans erindringer og oplevelser under Anden Verdenskrig. Denne beretning kobles med beskrivelser af den historiske tid, der giver et indblik i den påvirkning, som den tyske besættelse havde på det danske hverdagsliv.

En række kendte mennesker, født i årene 1930-1940, fortæller om deres personlige oplevelser om en opvækst i et årti, der var præget af besættelse, vareknaphed og hårde isvintre, men også af fællesskab og hjælpsomhed. Ingen af bidragene har været publiceret før.

Skribenterne er: Niels Barfoed, Hanne Bech Hansen, Vigga Bro, Hans Hertel, Kjeld Hillingsø, Jørn Hjorting, Bent Jørgensen, Olaf Nielsen, Hanne Marie Svendsen, Poul Thomsen, Henrik Voldborg, Niels Birger Wamberg, Jane Aamund.

"Fortællingerne handler om livet som barn i en tid, der har sat sig dybe spor. Nogle oplevede ikke krigshandlingerne helt tæt på og beskriver en barndom med frihed fra de voksne, skolegang og fællesskab. Andre oplevede krigen helt tæt på med fædre, der deltog i modstandskampen, og Bent Jørgensen fortæller stærkt om sit russiske år på Bornholm med den russiske besættelse (...) Bogens 13 barndomsfortællinger beskriver levende og nuanceret, hvordan det var at være barn under 2. verdenskrig forskellige steder i Danmark."
- Rikke Bruun, lektør

En sten for Eva skildrer Eva Salomonsens liv og verden, fra hun blev født som Evaline Wagner i Bogense i 1855, til hun døde i Theresienstadt i 1943. Bogens udgangspunkt er den snublesten, som i 2020 blev lagt til minde om hende foran Bredgade 51 i København, hvor hun boede de sidste 30 år af sit liv.

Beretningen om Eva og hendes familie, der stammede fra Tyskland og Holland og havde forbindelser til Skotland, er en rød tråd, der forbinder dansk jødisk historie med den bredere danmarkshistorie, europæisk historie og historien om holocaust.

Evas store familie var en del af det velhavende, kultiverede borgerskab i det moderne gennembruds København, men der var aldrig langt fra deres fashionable adresser til de slumgader, hvor de fattige jødiske indvandrere fra Rusland og Østeuropa boede. Og antisemitismen lurede konstant i baggrunden.

Kort efter Evas arrestation flygtede hendes søn og hans to voksne døtre til Sverige skjult i kulrummet på et fragtskib. Bogen fortæller om den dramatiske flugt, om flygtningelivet i Sverige, og om de to unge kvinders indsats i Den Danske Brigade, som blev helt afgørende for deres modning og selvstændiggørelse.

Biografien ”Knut Hamsun – rejsen til Hitler” er bygget op omkring nyt kildemateriale om et møde, Knut Hamsun havde med Adolf Hitler i sommeren 1943, og som fik et noget andet udfald end det, propagandamaskineriet havde håbet.