Søgeresultater: 5

Den 4. september 1944 bliver forfatteren Hans Fallada indlagt på en anstalt for "sindslidende forbrydere" på ubestemt tid. Han er tilsyneladende en færdig mand: Fysisk og psykisk nedbrudt, alkoholiseret og i skrivekrise. Men Fallada udnytter opholdet til at blive afvænnet – og til at skrive. Nu vil han aflægge vidnesbyrd. Netop her i "dødehuset" mener han, at tiden er inde til et opgør med naziregimet og til at retfærdiggøre de smertefulde kompromisser og indrømmelser, han som forfatter i Det Tredje Rige så sig nødsaget til at foretage. I sin fængselsdagbog beskriver Fallada kollektivets forfald under nazisterne; om spioner og angivere og de mange tragiske skæbner i hans nærmeste omgangskreds – deriblandt Ernst Rowolht og Emil Jannings. Eftersom Fallada er under konstant overvågning i fængslet og for at spare på den beskedne mængde papir, han har til rådighed, udvikler han en slags mikrografisk hemmelig skrift, som kun møjsommeligt kan tydes under lup. En søndag i oktober 1944 får Hans Fallada en dags udgang. Under skjorten smugler han de hemmelige optegnelser ud af anstalten.

Når løget skrælles er den tyske forfatter Günter Grass' stærkt omdiskuterede erindringsbog.

Romanen skildrer en ung mands turbulente ungdomsår parallelt med en række afgørende år i Tysklands historie. Den skildrer den unge mands sult, både den fysiske sult i krigstid og efterkrigstid, men også den sult, der første gang vaktes i ham af et par lange sorte fletninger. Den tredje uudslukkelige sult er sulten efter kunsten og det at blive kunstner. Et ikke lille ønske i et samfund, der lå i ruiner.

Den unge journalist Jens Gielstrup (1917-1943) havde to mål i sit liv – at blive forfatter og kæmpe for Danmarks ære under 2. verdenskrig. Som 21-årig udgives hans første roman, Kys til højre og venstre, der hyldes af kritikerne og gør ham til en af sin generations største talen- ter. Succesen fører til ansættelse på Politiken som korrespondent i Lon- don. Men da Danmark besættes, strander han i den engelske hovedstad afskåret fra familie og kæreste, og er snart fanget i tyskernes natlige bomberegn. Mødet med den norske digter Nordahl Grieg opildner for alvor Gielstrup til kamp – først i tophemmelig engelsk tjeneste – og endelig i Royal Air Force som Spitfire-pilot. Han nedskydes under en mis- sion ved den hollandske kyst i august 1943 og dør. Kun 26 år gammel.

Her fortælles for første gang historien om den unge idealistiske forfatter Jens Gielstrup og hans dramatiske skæbne. Forfatteren Martin Sundstrøm (f. 1975) er journalist og tv-tilrettelægger.

UDDRAG FRA BOGEN

I skrivemaskinen sidder et papir med Royal Air Force brevhoved med en lille ørn omgivet af mottoet Per ardua ad astra, som betyder Igen- nem vanskeligheder når man stjernerne. Tabet af en kammerat og den efterfølgende forgæves eftersøgning på havet, har fået krigens alvor til at indfinde sig. Jens er nået til sætningen: Dette brev har jeg bedt om at lade sende til dig, hvis jeg ikke skulde vende tilbage ...

Den svenske forfatter Astrid Lindgren skriver under hele Anden Verdenskrig dagbog, hvor hun beretter om hverdagen i Stockholm og det neutrale Sverige, om familielivet, om krigens gang, om sit kontorjob i et brevcensurbureau og om samtidens prøvelser og fremtidens håb og frygt. Astrid Lindgren har også et blik på krigens gang i resten af Norden og Europa, blandt andet det besatte naboland Danmark. Astrid Lindgren evner på bedste vis at veksle mellem udblik og indblik, mellem det største og det mindste, mellem det ydre og det nære. Astrid Lindgren er en eminent iagttager af krigens effekter på menneskeliv og Europas historie og samtidig en stor kulturpersonlighed.

Astrid Lindgrens krigsdagbøger fra 1939-1945 er en stærkt personlig skildring af, hvordan dramatiske verdenshændelser påvirker og berører os alle – og hendes dagbogsblade er tekster ladet med stor sorg og forfærdelse og med stor glæde, da seks års krig endelig finder sin afslutning.

Biografien ”Knut Hamsun – rejsen til Hitler” er bygget op omkring nyt kildemateriale om et møde, Knut Hamsun havde med Adolf Hitler i sommeren 1943, og som fik et noget andet udfald end det, propagandamaskineriet havde håbet.