Søgeresultater: 7

"Nu dør jeg, og jeg ved ikke
Om jeg har tændt
En lille Flamme i et
Andet Sind, en Flamme,
Som kan overleve mig..."

Kim Malthe-Bruun blev som kun 21-årig henrettet af nazisterne, blot en måned før Danmark blev befriet, for sin deltagelse i våbensmugling for den danske modstandsbevægelse. Men Kim Malthe-Bruun var ikke kun modstandsmand; han var også digter i en klasse for sig. Igennem dagbogsnotater og breve fortæller Bjarne Nielsen Brovst historien om Kim-Malthe-Bruuns barndom og ungdom, om mennesket bag modstanden og digtene, og hvad der drev ham til at blive frihedskæmper. Bjarne Nielsen Brovst (f. 1947) er en dansk forfatter og foredragsholder, der i 1970 debuterede mede "Mit hjertes have". Sidenhen har Bjarne Nielsen Brovst skrevet et utal af bøger inden for genrerne digte, noveller, romaner, selvbiografi og bøger om historie. Bjarne Nielsen Brovst har skrevet en lang række biografier om kendte danske forfattere heriblandt H.C. Andersen, N.F.S. Grundtvig og Jeppe Aakjær.

Jørgen Røjel var med i modstandsbevægelsen helt fra begyndelsen. Han mødte de første faldskærmsfolk og deltog i sabotageaktioner, mens det endnu var det officielle Danmark imod at gøre modstand mod nazisterne. Han samarbejdede også med den legendariske modstandsgruppe fra Hvidsten og var en af de seks mænd bag sprængningen af Langåbroerne i november 1943. De andre fem blev siden taget af tyskerne og henrettet. Røjel undslap.

Jørgen Røjels erindringer fra krigen er en nervepirrende historie fuld af sprængstofattentater, ildkampe med Gestapo-soldater og mirakuløse flugtaktioner. Det hele fortalt åbenhjertigt, usentimentalt – og med bid. Røjel var en mand af både mod og meninger, og efter befrielsen lagde han ikke skjul på sin foragt for det officielle Danmarks mummespil i Europas mørkeste stund.

En fængslende sand beretning om modstand og heltemod i mødet med nazismens ufattelige ondskab. I sommeren 1940 efter Nazitysklands besættelse af Polen drager Witold Pilecki, et medlem af den polske modstandsbevægelse, ud på en mission. Han vil afdække den skæbne, som venter de tusindvis af mennesker, der tilbageholdes i de nye nazistiske koncentrationslejre. Hans mission er at rapportere om nazisternes krigsforbrydelser og organisere modstand inde fra lejren. Han sætter sig for at blive interneret i Auschwitz. Det er først, da Witold har ladet sig tage til fange og er blevet indsat i Auschwitz, at omfanget af nazisternes grufulde planer går op for ham. Den frivillige er en gennemresearchet, fængende og sand historie om en hidtil ret ukendt helt i kampen mod nazisternes grusomheder. Én mands forsøg på at ændre krigens gang.

Vilhelm Leifer spillede en unik og kontroversiel rolle under besættelse; Han er blandt andet blevet kaldt den danske Schindler, fordi det lykkedes ham at redde så mange forfulgte mennesker fra nazisternes koncentrationslejre. Alligevel blev han efter krigen anklaget for mord og landsforræderi. Sagen imod ham blev ikke mindre spektakulær, da det viste sig, at den mand, Leifer var anklaget for at have slået ihjel, stadig var i live, og at anklagemyndigheden havde skjult det for ham.



I sine erindringer fortæller Leifer om sine oplevelser under krigen, sin egen rolle og de mennesker, han arbejdede sammen med og imod. Mange får et hårdt ord med på vejen, og den gængse opfattelse af krigens helte bliver udfordret. Han fortæller endvidere om sit efterfølgende arbejde som forsvarsadvokat, og om hvordan det danske retsvæsen aldrig helt tilgav ham, at han havde afsløret deres magtmisbrug. Vilhelm Leifer (1904-1993) var en dansk modstandsmand og forsvarsadvokat. Han spillede en stor rolle under besættelsen, hvilket han senere beskrev i sine erindringer.

DEN DANSKE PARTISAN er historien om Arndt Paul Richardt Lauritzen (1915-1978), en usædvanlig farverig person, som i sit eventyrlige liv nåede at være benediktinermunk, officer, katolsk præst, partisan, familiefader, forretningsmand og hemmelig agent i flere lande. Hans mange dramatiske livsvalg bragte ham igen og igen i ekstreme og ekstremt farlige situationer. Drømmen om at blive præst i den katolske kirke førte ham til Rom i 1940, men konfronteret med fascismens og nazismens ondskab forlod han præstegerningen for at kaste sig ind i modstandskampen. Hans ufattelige vovemod gjorde ham til en af de mest beundrede lederskikkelser i den blodige frihedskamp, som rasede i Norditalien fra vinteren 1943-44 til slutningen af april 1945. I Parma er en gade opkaldt efter Lauritzen, Via Paolo il Danese.

LEKTØRUDTALELSE:
"For læsere af historiske biografier fra 1940-45 (...) Den giver et værdifuldt indblik i den for mange ukendte intensive partisanaktivitet i Norditalien 1943-45, og det er svært ikke at dele Harders fascination af den farverige mangefacetterede danske skæbne (...) Værket er med sine mange noter og kildetekster resultatet af et grundigt biografisk/samtidshistorisk forskerarbejde og med sin detaljerede fremstilling rettet til videregående læsere af biografier om skæbner i 2. verdenskrig."

ANMELDERNE SKREV:
"Det er en knaldgod historie, Thomas Harder har fundet (...) Der er tale om en af de mest originale historiske biografier, der er skrevet herhjemme i årevis (...) Den er både engageret og underholdende – og giver stof til at tænke videre over biografien som faghistorisk genre."
- www.historie-online.dk Thomas Harder, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter bl.a. til bøgerne "Den danske partisan", "Anders Lassens krig" og (sammen med Lene Ewald Hesel) "Kæreste Kek" om fire meget forskellige danskeres indsats i Anden Verdenskrig.

Modstandsmanden Jørgen Kieler bliver arresteret og deporteret til Tyskland af Gestapo i 1944 efter en fejlslagen sabotageaktion. Efter korte stop i Frøslevlejren og kz-lejren Neuengamme når han en brutal endestation: kz-lejren Porta Westfalica. I modsætning til mange af de andre fanger overlever Jørgen Kieler lejropholdet - men kun med nød og næppe. Da Kieler kommer hjem til Danmark efter Befrielsen, bliver han mødt med tavshed. Man ville helst glemme, hvad der var sket. Men den går ikke, hvis man spørger Kieler - for man skal blive ved med at huske, hvad der nøjagtigt skete både i de mørke år under krigen og bagefter. I Før jeg siger farvel gør Kieler en sidste status over de omkostninger, som krigen, modstandskampen og opholdet i kz-lejren har haft for ham som person og for Danmark, og han siger sin utvetydige mening om besættelsen, værnemagerne, samarbejdspolitikken og danskernes hang til at stikke hovedet i busken. Men han fortæller også om et stærkt broderskab, kærligheden og følelsen af at gøre det rigtige, dengang det brændte på for Danmark i 1940.

Den 9. april 1940 vågner Hans Heister til lyden af flyvemaskiner. Det, han har frygtet i flere måneder, er nu blevet virkelighed: Tyskland har besat Danmark. I de følgende fem år kæmper Hans sammen med andre modige danskere mod den tyske besættelsesmagt, alt imens han forsøger at opretholde en normal hverdag med fester, kærlighed og familie. Kampen mod tyskerne kulminerer i Hans’ tilfangetagelse og indespærring i Gestapos hovedkvarter, Shellhuset, der snart efter bliver bombet af englænderne. En bombning, han selv har været med til at planlægge. Beretningen om modstandsmanden Hans Heister er baseret på hans erindringer og oplevelser under Anden Verdenskrig. Denne beretning kobles med beskrivelser af den historiske tid, der giver et indblik i den påvirkning, som den tyske besættelse havde på det danske hverdagsliv.