Søgeresultater: 9

Hvordan kommer man videre i livet, når man 35 år gammel har haft døden hængende over hovedet, og ens håndboldkarriere er slut? Gennem hele sin håndboldkarriere har Daniel Svensson fulgt sin fars råd: ”Spil bolden, hvor den ligger.” Den stærke københavner har vundet medaljer, spillet på landsholdet og været professionel i Spanien og Tyskland. Men da Daniel Svensson kort inden VM 2013 får beskeden om, at han har kræft, vendes alt på hovedet. Hvordan spiller man bolden, når man ikke ved, hvor den ligger? Kampen mod kræft er ikke en sportsdisciplin. Daniel Svensson overvinder sygdommen og kæmper sig tilbage på topplan – for derefter atter at få konstateret kræft. Og var første gang slem, er anden gang meget værre. I DER ER KUN DAGE fortæller Daniel Svensson om kampen for at overleve, og hvad de to kræftforløb har gjort ved ham som menneske. Om beskidt spil, slagsmål, skader, sejre og svigt. Men også om triumfer, kærlighed og om at kaste sig ud på dybt vand i Vild med dans.

Som 58-årig blev Wendy Mitchell diagnosticeret med demens og blev konfronteret med de mest essentielle spørgsmål om liv og identitet. "En jeg kendte engang" er filosofisk, dybt bevægende, fuld af indsigt og håb og rammer lige ind i kernen af, hvad det sige at være menneske. Den første bog på dansk skrevet af en, der selv er ramt af denne barske sygdom.

FRA INDERSIDEN er en uparfumeret selvbiografisk beretning om, hvordan det opleves som menneske, far, ægtefælle og direktør skånselsløst og uden varsel at blive revet ud af sammenhængen og dømt til et liv med en permanent skade i hjernen. I januar 2012 vågnede Simon Fønsbo på hospitalet efter en stor blodprop i hjernen. Tre måneder før havde hans søn fået konstateret leukæmi. Dette er Simons egen rå og galgenhumoristiske fortælling om de første måneder af sit nye liv.

ANGST – TÆT PÅ! er en personlig fortælling af en mand, der har mærket angsten. Først som pårørende, senere i sin egen krop og sjæl.

Dion Knudsen fortæller hudløst ærligt om sit liv før, under og efter den angstlidelse, der pludselig slog ned i ham, og som vendte op og ned på hans hverdag.

I mere end et år dominerede angsten hans liv, og gjorde ham mere sårbar end nogensinde før. Men kampen for at vende tilbage til livet, har også gjort ham stærkere. Bogen giver et gribende indblik i den kamp, og i det at blive ramt af en psykisk lidelse.

Der er masser af inspiration at hente, ikke kun for mennesker, der selv har været berørt af – eller stadig er ramt af – angst, men også for pårørende og alle andre.

Rikke Schmidt Kjærgaard er 38 år gammel, mor til tre og har godt gang i sin karriere som forsker, da hun 1. januar 2013 pludselig bliver ramt af en aggressiv bakteriel meningitis, og få timer senere får hjertestop og dør. Mirakuløst bliver hun genoplivet, men Rikke er i koma. Da hun vågner, er hun ’fanget’ i sin egen krop – lammet og ude af stand til at signalere til familie og sygehuspersonale, at hun ikke er hjernedød, men kan høre, se og forstå. Først da hendes mand opdager, at hun blinker, begynder en lang, sej kamp tilbage til livet.
Blink – da jeg mistede livet og lærte at leve er en dramatisk fortælling om at tabe alt på et øjeblik og samtidig en stærk kærlighedshistorie om sammenhold i familien og om stædighed og vilje. Rikke er en af de få, der kan berette, hvordan det opleves at blive genoplivet, at vågne fra en koma, og hendes historie er en inspirerende og dybt bevægende fortælling om at prioritere det vigtigste i tilværelsen, når man har været på kanten af livet.
Bogen har forord af den verdensberømte amerikanske bestsellerforfatter Bill Bryson.

Min søn Johan er fire år gammel og fik i oktober 2012 diagnosen infantil autisme. Et usynligt handicap og en udviklingsforstyrrelse, han skal leve med altid, og som bl.a. påvirker hans sprog, hans sociale samspil og hans forestillingsevne. Johan er dermed en del af en statistik, hvor flere og flere børn får stillet en diagnose inden for autismespektret, og han er kød og blod i debatten om inklusion af børn med særlige behov. I dag er der 50.000 børn og voksne i Danmark, der lever med en diagnose inden for autismespektret. Det skal samfundet forholde sig til. Denne beretning handler om tiden, fra jeg bliver opmærksom på, at Johan ikke udvikler sig, som han skal, til tidspunktet, hvor han får diagnosen. Og tiden lige efter. Da jeg selv stod forvirret, ulykkelig og bekymret for fremtiden, ville det have hjulpet mig at kende processen og vide, hvor jeg kunne søge hjælp. Jeg håber, beretningen vil være en hjælp for forældre i en lignende situation. Søs Lykke Sloth er 41 år og uddannet journalist. Hun har i en længere årrække været journalist på Berlingske og er nu redaktionsleder i DI Medier, Dansk Industri. Hun er gift og har foruden Johan døtrene Kamille og Lærke på henholdsvis 13 og ni år.

Som 12-årig fik Anne Lise Marstrand-Jørgensen diagnosen depression af en psykiater, der satte hende i medicinsk behandling. I en alder af 20 år mente samme psykiater, at hun skulle forberede sig på at tage medicin resten af livet. På det tidspunkt tog hun sagen i egen hånd: Trappede helt ud af medicinen og undersøgte i stedet mulighederne for alternativ behandling og terapi.

Mange mennesker med depression og angst er konstant i tvivl om, hvorvidt de gør det rette. Nogle kan ikke bære, at andre sætter spørgsmålstegn ved deres dispositioner, andre opsøger selv de samtaler. Nogle har været indlagt, andre har ikke. Nogle har været i livsfare på grund af deres depression, andre lever med en mildere, men kronisk forstemthed.

For Anne Lise Marstrand-Jørgensen forekom det indlysende, at noget virker for nogen, men ikke for andre. Stillet overfor andres lidelse og sundhedsvæsenets ret begrænsede tilbud, slog det hende, i hvor høj grad behandling af angst og depression hviler på holdninger og forventninger – hos den lidende og hos behandleren. Holdninger til, hvor meget smerte et liv må indeholde, holdninger til hvad der er afvigende, og hvad der er normalt, holdninger til årsager til sygdommen og vejen til sundhed, holdninger til hvad depressioner i det hele taget er, og holdninger til hvordan de bedst behandles, forebygges og italesættes.

De fleste behandlere er klar over, at den rette behandling må skræddersys til den enkelte. I en ideel verden i hvert fald. Mange fagfolk er optaget af den rolle, samfundsudviklingen spiller for mental sundhed. Nogle er modstandere af medicin, andre er overordnet set tilhængere. Nogle er optaget af barndommen, andre af genetik. Nogle finder væsentlige svar i statistikken, andre i hjernescanninger eller i eksistentielle og åndelige overvejelser.

Marstrand-Jørgensen har gennem årene flere gange skrevet artikler og essays om sine egne depressioner og angstlidelser, og hver gang har det affødt et overraskende antal henvendelser fra mennesker, som har følt sig spejlet. For mange mennesker er psykisk lidelse stadigvæk forbundet med skam. At bruge kræfter på at skjule den virkelighed, man hver dag bakser med, fordi man er fuld af en urimelig følelse af at være forkert, er en tung byrde at bære.

Derfor satte hun sig for at spørge nogle af de forskere og eksperter, som arbejder med evidensforskning inden for angst og depression, for at blive klogere på, hvilke muligheder for behandling der er i dag, og for at få stillet sin nysgerrighed i forhold til, hvordan det psykiatriske og alternative behandlingsmuligheder ser ud i dag og for at blotlægge deres – til tider direkte modstridende - holdningsforskelle. Arbejdet med denne bog har på mange måder været overraskende. Hun er blevet klogere og mindre skråsikker. Hun har stadigvæk sine egne holdninger og strategier. Høstet og afprøvet gennem mange år. Hun håber med denne bog at kunne dele den væsentligste indsigt med andre: At vi hver især er nødt til at finde vores egen vej. At vi kan udveksle erfaringer og finde mod til at eksperimentere ved at vide, at verden er større og rummer langt flere muligheder end dem, vi møder på en given behandlers kontor. At vi hver især er langt mere og langt støre end vores diagnoser og lidelser og kampe.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen har det godt i dag. En del af hemmeligheden er, at hun har lært sig selv at kende i alle de år, hvor hun har måttet leve med, at mørket findes som en lurende mulighed og en truende afgrund. Hver dag rummer sin egen disciplin, etableret for at holde sindet i vater. Hendes personlige opskrift lyder i al sin forsimplede enkelthed således: Meditation, åndelig disciplin, fysisk træning, kunst, at rette blikket mod verden i stedet for kun mod sig selv. Og dertil mange, mange år med forskellige former for terapi.

Som 34-årig bliver Nicole W. Fox ramt af en livstruende kræftsygdom. Efter store operationer, genoptræning og kemoterapi erklæres hun rask. Men få år efter vender sygdommen tilbage med fuld styrke. Og denne gang helt uden nåde. Spredningen er fatal, og der er ingen helbredelse.
Nicoles verden falder fra hinanden. Hun er enlig mor til fire, små børn, og hun har seks måneder tilbage at leve i. Med de dystre statistikker og en krop, der langsomt krakelerer, kaster hun sig nu ud i sit livs hårdeste kamp. Canceren udfordrer hendes styrke, angriber hendes krop, og sideløbende rammes hun af talrige følgesygdomme. Stærk kemoterapi og afhængighedsdannende medicin smadrer hendes værdighed. Angst, skam og ensomhed bliver de nye følgesvende. Og slutteligt knuses hendes hjerte. Den sidste intakte del af hende.
Dette er historien om en mor, en kvinde og et menneske, der nægter at give op. I et kapløb mod uret, og med en krop, der langsomt nedbrydes, kæmper hun for alt, hvad hun har kært. Fremad, fremad – aldrig tilbage, er hendes motto. Uanset, hvor ondt det gør. Og i en kombination af stærk medicin, en vilje af stål og de primitive værktøjer, hun finder undervejs, lykkes det hende mod alle odds at sejre over dødsdommen. Nicole W. Fox, f. 1963, er opvokset nær Bristol i Storbritannien. Hun bor i dag i Hejls syd for Kolding. Hun er uddannet engelsk korrespondent ved Røde Kors og har efterfølgende arbejdet mange år indenfor modebranchen.

Hans Jakob Helms inviterer os med ind i det mandlige følelsesunivers, når han med både alvor og humor fortæller sin egen historie om at få konstateret prostatarkræft som 53-årig og på den måde blive truet på både livet og potensen. Ikke mindst udsigten til tab af potens og alle overvejelser om livet uden sex åbner for en skrøbelighed og angst, som man sjældent delagtiggøres i som læser, og som er tabu for mange mænd.

Hensigten med bogen er at vise, at der er et liv på den anden side af prostatakræft – ovenikøbet et godt liv!