Søgeresultater: 11

Jeg er autist er Hildur Grauslund Nielsens rørende, poetiske, til tider triste, men også underholdende fortælling om at leve sit liv på kanten af samfundet. Hun ser sig selv og andre autister som katte i en verden af hunde. Mellem 1 og 2 procent af verdens befolkning har autisme, og 30 procent af alle mennesker har et eller flere autistiske træk. At forstå autistens verden er for mange mennesker det samme som at forstå sig selv bedre – eller den anderledes kollega, elev eller ens eget barn. Hildur Grauslund Nielsen har Aspergers syndrom, som er en profil på autismespektret. Som mange andre autister har hun særinteresser. Sproget og hjernen interesserer Hildur, og hun har derfor en helt unik evne til at formidle verden set gennem en autists øjne.

„ … det forunderlige er, at det, autisten mærker i rå form, kan langt de fleste genkende i varianter. Vil du blive klogere på dig selv og på dine tanke- og handlemønstre, skal du læse denne bog.” Adm. direktør Carsten Lassen, den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der skaber job for mennesker med autisme

„Jeg vil anbefale Jeg er autist til enhver, som er berørt af autisme, uanset om man selv har diagnosen eller er pårørende eller fagperson. Bogen er et vigtigt bidrag til at udbrede insiderviden om autisme til alle, som kun kender autisme udefra. Temaerne er trukket som perler på en snor lige fra diagnostik til angst og depression og med en stor dosis overvejelser om arbejdsliv og sociale behov.”  Psykolog Kirsten Callesen, Psykologisk Ressource Center, specialist i autisme

Morten Bonde har en øjensygdom, der langsomt gør ham blind. Da hans syn i 2016 efterhånden var så kraftigt reduceret, at livet ikke kunne fortsættes som hidtil, havde han fuld fart på familieliv og en karriere i LEGO-koncernen. Hele hans verden ramlede sammen. Da det så mest sort ud, oplevede han et pludseligt klarsyn for, hvordan han skulle genfinde livsmodet og komme styrket videre med tilværelsen. Det lykkedes at vende tilbage fra håbløsheden og tilbageerobre et positivt og ukueligt livssyn. DØMT BLIND – HVA’ SÅ? som er skrevet af Morten Bonde, giver håndgribelige værktøjer og forslag til, hvordan livskriser og udfordringer kan mestres, og er en gribende og livsbekræftende beskrivelse af, hvordan han på mindre end et år – med et syn på kun fire grader – kunne gå fra depression og stagnation til igen at fungere som senior art director i LEGO-koncernen, og at nøglen til sådan en transformation ligger i vores sind! Hans beretning er en inspirerende hyldest til livet og et vidnesbyrd om, hvordan vi alle kan aktivere vores indre styrke og leve de liv, vi virkelig ønsker os. www.mortenbonde.dk.

”Kræft, sagde overlægen, som jeg i øvrigt aldrig havde set før. Kræft!” I 2017 fik Arne Notkin den skræmmende besked, som så mange danskere oplever hvert år. Men han fik den kun, fordi han stædigt og ihærdigt insisterede på de afgørende undersøgelser, der afslørede kræften i tide, så den kunne behandles. Dette er hans personlige fortælling om mødet med det danske sundhedsvæsen – på godt og ondt. Bogen er samtidig en søgen efter svar på de mange spørgsmål, man støder ind i som kræftpatient, og som Arne Notkin har talt med en række eksperter om: Hvad har man ret til som patient, og hvordan opnår man sin ret? Kan man påvirke sin kræftsygdom med tankens og psykens kraft? Kan man kæmpe mod kræft? Kan der gøres mere for at undgå bivirkninger og senfølger? Hvad kan man selv gøre for at klare behandlingerne bedre? Hvad risikerer man, hvis man vælger alternativ behandling? Hvordan bekæmper man angst for tilbagefald? Kan der komme noget godt ud af et kræftforløb?

Tina Amalie Christoffersen var kun 16 år, da hun begyndte at få smertefulde sår og bylder rundt omkring på kroppen. Men der gik tre år, før lægerne opdagede, at hun led af kræft. I mellemtiden fik hun den besked, at hun var psykisk ude af balance, og at hun bare kunne tage sig sammen. I den personlige beretning "Mellem liv og død" fortæller hun om sit sygdomsforløb, om lægesjusk og om, hvordan man holder livsmodet oppe, når man er ramt af en sygdom, som rigtig mange mennesker dør af. Tina Amalie Christoffersen er forfatter til bogen "Mellem liv og død".

Thomas Stampe er øverste IT-chef i Mærsk Supply Service. Mens han sammen med andre styrer Mærsk gennem Danmarks største cyber-attack i 2017, får han konstateret alvorlig tarmkræft ­– som 47-årig. Dette er hans beretning om, hvordan man kan håndtere de store kriser … Hvad har et stenhårdt sygdomsforløb at gøre med moderne ledelsesværktøjer? Hvilken gavn har man af agile processer, forandringsledelse og alle de andre ledelsesfilosofier, når kemoen bliver sendt direkte i de store årer, og livet for alvor viser tænder? Da Thomas bliver diagnosticeret med kræft i eftersommeren 2017, er han ung sammenlignet med de andre patienter, men han har allerede mange års erfaring med ledelse og har redet en del storme af. Thomas opdager hurtigt, at måden, som han håndterer diagnose og sygdom på, i bemærkelsesværdig grad ligner det handlemønster, han kender fra direktionsgangen. Derfor griber han intuitivt ud efter de værktøjer, da han står i en livstruende situation. Inden jeg har talt til fem er ikke en guide til overlevelse i det danske sundhedsvæsen; det er ikke en historie om sygdom eller for den sags skyld om ledelse. Det er en bog med nogle personlige redskaber – der også inkluderer smil og dans – til at håndtere kriser, uanset om det er på arbejdet eller privat.

Hvad gør en helt almindelig familie, når det hele bare vælter, og hverdagen udskiftes med et mareridt i helvede? Hvor man igen og igen bliver ramt af alvorlig krise, som er ved at slå benene væk under én, og man mest af alt har lyst til at opgive det hele.

Hvordan lander man sammen som mand og kone, når modstridende reaktionsmønstre, indre dæmoner og frygten for fremtiden har skiftet kærligheden ud med gennemborende kulde? Undervejs når man at tænke: Nu kan det vist ikke blive værre. Men det kan det. Det kan blive meget værre! Liff Olivia Bytov og hendes mand Jakob kæmpede i flere år med barnløshed og fertilitetsbehandling. Da de endelig blev forældre til sønnen Julius i 2011 gik der kun et år, før den lille familie blev ramt af alvorlig sygdom.

“Du er klam. Du er lort. Du er ingenting. Der vil aldrig være nogen, der vil have dig.”

Kan du forestille dig, hvis du blev fortalt disse ting – flere gange dagligt – hver dag? Sådan var min realitet i mange år. Jeg hedder Georgia, og jeg har skizofreni. Hele mit liv har jeg hørt stemmer, der kommenterede på alt, hvad jeg foretog mig, indtil jeg som 17-årig fik et psykisk sammenbrud og blev indlagt på psykiatrisk afdeling.

"Jeg var sangerinden Misen. Så blev jeg moren Misen. Derefter blev jeg sklerose-Misen, og nu er jeg pludselig sangerinden Misen igen. Som at have haft en forkert frakke på for længe, jeg pludselig kan få krænget af. Jeg kan jo for helvede stadig synge! Jeg har da ikke sklerose i stemmen – eller i mine følelser eller i mit hjerte! Det virker på én gang selvfølgeligt og overraskende."



Sangerinden Misen Groths liv tog en pludselig drejning, da hun som 35-årig fik konstateret sklerose. Karrieren som sangerinde måtte sættes på pause for, at hun kunne finde ud af, hvordan hun skulle takle sin nye diagnose både fysisk og psykisk.



Bogen er ikke en guide gennem livet som sklerosepatient eller en samling kost- og livsstilsråd. I stedet er det en rejse gennem Misens eget forløb med sklerose og erkendelsen af, at selvom sygdommen sætter en stopper for nogle ting, så er der også ting, der kan fortsætte, som før hun fik diagnosen. For eksempel kan hun da stadig synge. Misen Groth (f. 1965) er en dansk sangerinde og forfatter. Hun har udgivet tre albums sammen med sin mand, komponisten Jacob Groth, og er særligt kendt for soundtracket til den populære tv-serie "Ørnen". I 2016 udgav Misen Groth bogen "Jeg kan da stadig synge" om sine egne oplevelser som sklerosepatient.

Hele familien er samlet i det lille hjem i Nordsjælland på en smuk og frostklar dag i februar. Midt i stuen står en hospitalsseng. I sengen ligger Dave, som drager sit sidste åndedrag præcis fire måneder efter, at han fik stillet diagnosen kræft i bugspytkirtlen. Knap 46 år gammel.

I denne inderlige og personlige beretning fortæller Marian Prestage uforskønnet om sin mands sygdom og død samt om de svære måneder og år efter, hvor hun forsøger at få hold på sit liv igen.

"At sprede skyer" er en bevægende historie om kærlighed, sorg, sygdom, familie, omsorg, håb, vilje, ægthed, ensomhed, fortvivlelse, glæde – livet og døden. Det er også en historie om at sige ja til hinanden midt i livets svære stund og fortælle en 18-årig teenager, at hans far skal dø af den samme sygdom, som hans mor døde af. Marian C. Prestage er født i 1966 i Brønderslev, hvor hun er opvokset. Hun er cand.mag. i engelsk og internationale forhold med en tillægsuddannelse i journalistik samt uddannet coach. Marian har i mange år arbejdet med sprog, kommunikation og formidling, bl.a. gennem sin egen virksomhed. "At sprede skyer" er hendes første bog.

Hvis man har brugt det meste af sit liv på at jagte selvværdet gennem den flade mave, de faste baller eller de tynde lår. Hvis man har prøvet at hade sig til en krop, man kan elske, men stadig ikke holder af det, man ser i spejlet. Eller hvis man har forsøgt at kontrollere sig ud af sit madkaos, men gang på gang ender med at overspise ... så er det måske på tide at prøve noget nyt.
Denne bog er til alle, der nogensinde har kæmpet med maden, med selvbilledet og med følelsen af utilstrækkelighed. Forfatteren deler ud af sine egne erfaringer med alt fra overspisninger og slankekure til strækmærker og forbudte følelser.
Signe Nordstrand (f. 1983) led i mange år af en spiseforstyrrelse. Fra hun var 18, til hun var 28, kæmpede hun en daglig kamp med overspisninger, bulimi, selvskade, lavt selvværd og selvhad. Da hun var 27 år, begyndte hun i behandling på Rigshospitalet, men det var først, da hun i 2017 stod frem og begyndte at tale åbent om sine kampe med maden, kroppen og især overspisningerne, at hun for alvor begyndte at forstå værdien af at tale højt om tingene.

Planen om at blive selvstændig isenkræmmer med egen forretning må opgives. Flere års kamp med alvorlig psykisk sygdom som rygsæk gør til sidst at plan b – Blot at have et job indenfor branchen – også må droppes. OCD-drengens tabu er en selvbiografi, hvor Carsten Stoemann Rasmussen åbner op for sit indre kaos. Han inviterer læseren ind i sit sind, hvor angstlidelsen OCD har drænet og plaget ham i en grad, så han til sidst kollapser. En dyb, livstruende depression samt tvangstanker så mørke og bizarre, at Carsten selv synes, han fortjener at dø, er resultatet af en ulige kamp for at undertrykke og skjule sygdommen.     På bunden af dybet møder vi en person, som har overbevist sig selv om, at han er et forfærdeligt menneske. Viljestyrke, professionel hjælp og støtte fra sine nærmeste gør imidlertid, at Carsten langsomt bevæger sig op til overfladen igen. Carsten er ikke et forfærdeligt menneske. Han lider af OCD.