Søgeresultater: 14

Hvad gør man, når man pludselig rammes af invaliderende smerter, som lægerne bare siger er indbildning? Hvad gør man, når man mister sin identitet og bliver opgivet og overladt til sig selv af det system, der ellers skulle hjælpe en?
"Det som ingen ser" er Kasper Valentins barske historie om at være usynligt syg, og bogen giver et indblik i, hvordan han håndterede, at hverken læger, familie eller venner kunne se, at der var noget galt med ham. Vi får også historien om, hvordan han fik tilværelsen til at fungere igen, efter at han havde mistet sin gamle tilværelse og sine drømme for fremtiden. Kasper Valentin (f. 1983) er opvokset og bosat i Svendborg. Han er uddannet folkeskolelærer og er CEO for sundhedsportalen BetterWing. I 2008 blev han ramt af invaliderende smerter, der ændrede hans liv, og han har siden da oplevet systemet indefra og mærket de udfordringer, en usynlig sygdom fører med sig, på egen krop. I 2014 medvirkede han i DR-dokumentaren "De uhelbredelige?"

"Jeg er da normal – et godt liv som spastiker" er en fortælling om at være anderledes og alligevel skabe sig det liv, man drømmer om. Bogen er oplagt for unge med spastisk lammelse eller andre fysiske handicap, men også deres forældre, søskende og venner kan få meget ud af at læse den, lige som fagpersonale kan hente stor inspiration og forståelse i Krestens historie.

Tro, håb og kærlighed i sklerosens tegn er en modig, humoristisk og åbenhjertig fortælling uden filter.

Sover man bedre, når clockradioen er vendt ind mod væggen? Kan angst give vinger? Og må man virkelig ikke eje en hundekennel, når man søger gældssanering? Martin beslutter sig for at gøre op med fortiden, og denne bog er en rejse gennem 2016 sammen med ham. En rejse med angst som blind passager. En rejse fyldt med små bump og omveje. Men også en rejse, hvor kærligheden atter dukker op, og hvor Martin forsøger at bevise over for sig selv og sine kære, at det kan betale sig at kæmpe for det, man har kært, og for at få et bedre liv. Men vil det lykkes for ham? Bogen er en fortsættelse af bogen Mine humørsvingninger og jeg – et liv med bipolar lidelse og er en beskrivelse af, hvordan dagligdags problemer og livsomstændigheder behandles, når der sidder en person med bipolar lidelse på passagersædet, og angsten sidder godt tilbagelænet bag rattet uden sele på. Der sættes fokus på, hvordan angst kan sløre ens tanker og få en til at træffe fatale beslutninger, men der sættes også fokus på de mekanismer, som sættes i gang, når man vælger at tage kampen op mod denne mægtige fjende.

Han blev landskendt som L:Ron:Harald – Pornogangsteren – den sønderjyske rapper med den grove mund, den vilde Kadett, håndvåben, dåseøl og nøgne damer.
Virkeligheden var imidlertid en ganske anden for Lars Jensen. Bag den prangende og bevidst platte facade skjulte sig et følsomt menneske med et skrøbeligt sind, der allerede tre år før gennembruddet blev alvorligt psykisk syg og to gange indlagt på psykiatriske hospitaler – og under hele karrieren som rapper var under medicinsk behandling.
"Patient" er hans egen beretning, ikke mindst om tiden på Den Lukkede, Gøgereden. Det er en barsk fortælling om sygdom, selvmord, stoffer, sorg og svigt. Og et sønderlemmende angreb på det psykiatriske behandlingssystem i almindelighed og lokalpsykiatrien i særdeleshed. Lars Jensen (f. 1966), der er bedre kendt under kunstnernavnet L:Ron:Harald, er en sønderjysk rapper, der i 1998 hittede med numre som "Langs i Køffenhaun" og "Mæ å min Kadett". Siden har han udgivet flere albums og udgivet selvbiografien "Patient" om sit møde med det psykiatriske behandlingssystem.

FORFRA er tidligere politisk redaktør på TV 2 Anders Langballes dramatiske historie om at flyve højt, falde dybt, slikke sine sår og blive tvunget til at finde en ny balance mellem arbejde og familie. Og ikke mindst overveje hvad det vigtigste i livet er. Indlæst af forfatteren

Forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har været på feltarbejde i sin egen familie. Hendes idé var på nærmeste hold at følge sin mors demenssygdom; den sygdom, som er udråbt til at være en af vor tids største personlige og verdensøkonomiske katastrofer, som i ringe omfang lader sig behandle, og som i sundhedsvæsnet kun kan måles negativt: I form af rask tilbagegang. Men ville det også opleves sådan for hende i virkeligheden?

Hen over fire år har Ina Kjøgx Pedersen opsøgt gerontopsykologer, erindringsforskere, neuropsykologer, antropologer, andre pårørende, morens naboer, familie og venner. Men bogens bærende skelet bliver den logbog, som hun begyndte at føre i efteråret 2013 for at fastholde det, der forsvandt. Ned i detaljer dokumenterer logbogen de bevidsthedsverdener, hendes mor går ud og ind af. Den viser de faser, hun gennemgår, der er fokus på sproget, humoren, afmagten, sorgen – også Inas, når hun som datter kommer til at gøre alt det forkerte, selv om hun ikke vil. Det bliver derfor også en meget konkret bog: En nysgerrig, somme tider rasende famlen, båret af Ina Kjøgx Pedersens personlige trang til at blive klogere på noget, hun – og mange andre med hende – ikke kan undgå at forholde sig til.

Den verdenskendte svenske krimiforfatter, Henning Mankell, kører galt i sin bil en vinterdag. Bilen er totalskadet, Mankell har umiddelbart ingen alvorlige mén, men lader sig for en sikkerheds skyld røntgenfotografere. Resultatet er en kræftdiagnose, som han får i januar 2014. Dette er rammen om Henning Mankells bog. EN ALVORLIG HISTORIE OM GLÆDEN VED LIVET er en selvbiografisk bog, der handler meget mere om det levede liv end om døden. Sygdommen giver Mankell inspiration til at skrive om, hvad det vil sige at være menneske. Med afsæt i både kulturhistorien og i sin egen farverige historie på flere kontinenter skriver Mankell om kærlighed og jalousi, mod og angst – og om en stædig livslyst, som trænger sig mere og mere på.

VILJEPIGEN er en stærk og livsbekræftende historie om at være ung og ramt af en alvorlig og uforståelig sygdom med kemobehandlinger, en omfattende operation og barske tanker om det, der mon venter – livet eller døden? Men det er også en fortælling om at vende modgang til styrke og komme ud på den anden side, om at turde tro på fremtiden og gå benhårdt efter lykken.

Himlen findes virkelig er en lille drengs beretning om hans besøg i himlen (nærdødsoplevelse) under en akut operation. Historien genfortælles af hans far, men med Coltons egne enkle ord. Denne utrolige, men sande beretning griber læsere over hele verden om hjertet. Bogen er allerede solgt til oversættelse til mere end 30 sprog.

På forhånd frygtede han elektrochok som sit værste mareridt. Men behandlingen viste sig mirakuløs.

I januar 2018 blev Peter Øvig helbredt fra en svær psykotisk depression på Rigshospitalets lukkede afdeling. Først bagefter gik det op for ham, hvor store omkostninger sygdommen havde haft for ham selv og hans nærmeste. I en lang periode ville hans fjortenårige søn ikke se ham.

I de tre år siden helbredelsen har Peter Øvig gravet i, hvad depression og elektrochok har gjort ved ham. Undersøgelsen fører ham fra hans ungdoms antipsykiatri til tredivernes slagtehaller i Rom og videre over CIA’s eksperimenter med hjernevask frem til den nyeste forskning i erindring. Han opdager, at vi måske selv digter, hvad vi husker.

Under arbejdet med Jeg er hvad jeg husker må Peter Øvig ændre sit syn på ikke bare psykisk sygdom, men også sine nærmeste – og sig selv. ”Jeg er blevet en anden”, konstaterer han i bogen, ”og jeg kan bedre lide ham.”

Jeg er hvad jeg husker er en selvstændig fortsættelse af Min mor var besat.

Fra det ene øjeblik til det andet ændrer verden sig, da 32-årige Manja bliver ramt af to blodpropper i hjernen. Hvordan rejser man sig igen – både som individ, pårørende og familie? Vi blotter os fuldstændig – du får hele historien. Også de sider, vi ikke selv er stolte af. Vi fortæller om de fejl, vi begik. Fejl, der næsten kostede os vores ægteskab. Vi fortæller om de sejre, vi trods alt oplevede hver dag. Dem, der gav os håb og blev vores motivation og drivkraft. Det er en historie om, hvordan det føles at ”dumpe i spaghetti med kødsovs”, om kampen for retten til at arbejde igen og om at kræve sit liv tilbage. Også som pårørende. Et liv med håb og helt almindelige drømme. Et liv, hvor der bliver sat definitivt punktum for dødens ret til at kaste skygger på resten af livet.