Søgeresultater: 22

"Jeg hørte stemmer og så syner. Jeg så de døde. Jeg talte med mennesker, som jeg for længst havde mistet. Jeg så Gud og ærkeengle. Jeg så djævle, dæmoner og monstre. Og jeg var ikke i tvivl om, at jeg så lige ret ind i selveste Helvede. Det var klart nok allerede fra begyndelse, at dette var en kamp på liv og død."



Hele Danmarks cirkusdronning Diana Benneweis fortæller om den bipolare affektive psykose, hun blev ramt af i 1997, og som har haft så stor indflydelse på hendes liv lige siden. Gruopvækkende detaljer om hallucinationer og vrangforestillinger, indre smerte og angst gør et stort indtryk på læseren. Men endnu mere gennemtrængende er den enorme livserfaring, Diana Benneweis har erhvervet sig under sit sygdomsforløb, og som hun her deler ud af.

Diana Benneweis (f. 1947) var i en lang periode direktør i Cirkus Benneweis, som har været i hendes families eje siden dets begyndelse i 1887. Diana Benneweis har endvidere skrevet selvbiografier om sit farverige og til tider hektiske liv som cirkusdirektør og –prinsesse og sine erfaringer med en alvorlig psykisk lidelse.

Anette Klingenberg fik sit gennembrud som sanger, da hun vandt Ekstra Bladets talentkonkurrence i 1969. Siden blev det til flere pladeudgivelser og blandt andet en rolle i musicalen Hair. Men i 1992 får hun konstateret brystkræft, og hendes verden styrter sammen. Nu, elleve år efter den første diagnose, ser hun tilbage og fortæller om den hårde kamp mod sygdommen. Men også om alle sejrene og glæderne: Når en kontrol viser, at kræften ikke har spredt sig, eller når hun opdager, hvor meget hun er elsket af sine nærmeste.

Bogen følger forfatteren og hans fars samvær fra faderens begyndende demens og til enden, døden. Beretningen bevarer respekten og kærligheden til faderen, men fortæller alligevel om absurditeten, de vanvittige dialoger, og de utroligt vanskelige problemer, pårørende står overfor, når et elsket menneske forandrer sig for øjnene af en.

"Da jeg var seks år gammel, holdt min bedstefar op med at genkende mig. Han boede i nabohuset neden for vores hus, og da jeg brugte hans frugthave som genvej til skolen, smed han en gang imellem et stykke brænde efter mig, for jeg havde ikke noget at gøre på hans jord. Somme tider blev han dog alligevel glad for at se mig, og han kom hen til mig og kaldte mig Helmut. Det kunne jeg nu heller ikke bruge til noget. Bedstefar døde. Jeg glemte disse oplevelser – indtil sygdommen tog fat hos min far."

Arno Geiger følger sin fars liv tæt de næste år. For at støtte ham i den stadig vanskeligere hverdag, inden plejehjemmet bliver den sidste station. Men også for at lære ham at kende – for tiden er gået, siden barndommen sluttede, og det travle voksne liv satte ind. Geiger flytter ind, og dagene går med mange forskellige slags samvær, med rablende dialoger, absurde optrin. Men faderen er samtidig lysende klar i fortællingerne fra hans egen barndom, hans soldatertid, slægtens og hjemstavnens historie.

LEKTØRUDTALELSE
"Rørende, humoristisk og meget personlig beretning om en søns iagttagelse af sin fars rejse ind i demensen. Faderen August er ramt af Alzheimer, og sønnen følger ham tæt de sidste år. God at læse for alle med demens inde på livet (...) En meget tæt og bevægende skildring af en rejse ind i demensen, af og til meget morsom, men også meget gribende. Bogen kan med sine mange eksempler hjælpe andre i samme situation."

ANMELDERNE SKREV
"Konklusionen først: Bogen om Arno Geiger og hans demente far er en bog, som bør læses af alle, som er sammen med eller som kender mennesker med demens, uanset om det er familie eller plejepersonale, og hvem gør ikke det?"
- Litteratursiden

"...rørende og indsigtsgivende - en meget værdifuld håndsrækning til enhver, der i dag er i berøring med sygdommen hos op mod 90.000 demensramte danskere."
- Politiken

"Tankevækkende østrigsk bog om demens."
- Jyllands-Posten

Peter Christensen er 22 år, og der er knald på hans tilværelse! Han er verdensmester i kickboxing, model, har lige fået sin drømmelæreplads som reklametegner på et reklamebureau og bor sammen med en dejlig kæreste. Men så kører en stor lastbil over for rødt og hamrer direkte ind i siden på Peters bil, og alt hvad han har drømt om, at hans liv skal indeholde, bliver fejet bort.

Dybt bevidstløs bliver han indlagt på Glostrup neurokirurgisk intensivafdeling, hvor han ligger i koma i tre uger. Da han endelig vågner op, har lægerne konstateret en hjerneskade. Fra næsten at være blevet slået ihjel bevæger Peter sig nu gennem en totalt afhængig babyfase, over en sej genoptræningsfase, hvor alle almindelige færdigheder skal beherskes på ny, for til sidst at stå med en spirende uafhængighed.

En lang og sej kamp, der mod alle odds har bragt Peter meget længere, end nogen læge nogensinde havde forestillet sig, han ville komme.

Forfatterens personlige beretning om sit forsøg på at få stillet en diagnose på sine ukontrollable rystelser, der starter under en mindetale, hun holder for sin afdøde far. Sygehistorien iblandes en neurovidenskabelig, litterær og filosofisk analyse af forholdet mellem krop og sind og af hvordan sygdom kan gå ind i vores identitetsopfattelse. Siri Hustvedt (f. 1955) er opvokset i Minnesota i USA med norsk-amerikanske forældre. Hun har en ph.d. i engelsk litteratur fra Columbia University og underviser i psykiatri på det medicinske fakultet på Cornell University. Hun har skrevet seks romaner, tre essaysamlinger og et non-fiktionsværk. Hendes roman "Den flammende verden" var nomineret til Man Booker Prize og blev tildelt Los Angeles Times Book Prize i 2014. Hendes bøger er blevet oversat til mere end 30 sprog. Hun bor i New York med sin mand, Paul Auster.

Hvad gør man, når man pludselig rammes af invaliderende smerter, som lægerne bare siger er indbildning? Hvad gør man, når man mister sin identitet og bliver opgivet og overladt til sig selv af det system, der ellers skulle hjælpe en?
"Det som ingen ser" er Kasper Valentins barske historie om at være usynligt syg, og bogen giver et indblik i, hvordan han håndterede, at hverken læger, familie eller venner kunne se, at der var noget galt med ham. Vi får også historien om, hvordan han fik tilværelsen til at fungere igen, efter at han havde mistet sin gamle tilværelse og sine drømme for fremtiden. Kasper Valentin (f. 1983) er opvokset og bosat i Svendborg. Han er uddannet folkeskolelærer og er CEO for sundhedsportalen BetterWing. I 2008 blev han ramt af invaliderende smerter, der ændrede hans liv, og han har siden da oplevet systemet indefra og mærket de udfordringer, en usynlig sygdom fører med sig, på egen krop. I 2014 medvirkede han i DR-dokumentaren "De uhelbredelige?"

En mors beretning om at miste en datter og samtidig få et barnebarn. Datteren dør af kræft få dage efter at hun har født tre måneder for tidligt. Forfatteren (f. 1942) fortæller om at være mormor og om at arbejde sig igennem tabet og sorgen.

I profil ligner Jes Høgh sig selv. Eller som man nu ser ud, når man kigger helt ind i kraniet på et scanningsbillede. Men fra en anden vinkel tog scanningen den skæbnesvangre dag 12. januar 2007 sig helt anderledes ud. En tydelig hvid plamage lod ingen tvivl tilbage om den blodprop i hjernen, der for altid skulle ændre den tidligere professionelle fodboldspillers tilværelse. Ramt af lynet, ud af ingenting, mens han lå mutters alene i en hotelseng i København.

Ved noget nær et mirakel reddede hans kone Kamilla, Jes Høghs liv. Fortællingen om en rask 40-årig mand, der bliver paralyseret, lammet og invalideret hen over natten er også historien om en fightervilje, der gav en professionel sportsmand sin førlighed tilbage. Med de omkostninger, der fulgte med. Alt har sin pris. Jes Høgh havde råd til at betale den økonomiske, måtte give slip på den følelsesmæssige.

Comeback til livet er beretningen om en fascinerende fodboldtilværelse i fanatiske omgivelser. Om at genfinde smilet og glæden i et enkelt golfslag. Om at vende tilbage til livet efter en tur helt ned på den mørkeste bund.

"Det er en både bevægende og barsk biografisk fortælling, der dog heldigvis varmer med sin skildring af en nødvendig stor fighter-vilje, som i sygdomsforløbet er mere påkrævet end nogensinde." - Carsten Güllich-Nørby, lektør.

En dybt bevægende erindringsbog af en ung neurokirurg, som står ansigt til ansigt med en terminal kræftdiagnose og prøver at finde svar på spørgsmålet: Hvad gør livet værd at leve, når døden pludselig banker på? Paul Kalanithi var 36 år og på nippet til at afslutte ti års uddannelse som neurokirurg, da han fik konstateret lungecancer i stadie 4. Den ene dag var han en læge, der behandlede de døende, den næste var han en patient, der kæmpede for sit liv. Paul Kalanithi døde i marts 2015, mens han skrev på denne bog. Hans efterladte hustru har skrevet bogens efterskrift.

Historien om racerkøreren, der midt i sin strålende internationale karriere blev lammet ved en motorcykelulykke, er en gribende skildring af en af de største tragedier, der kan ramme et menneske. Men det er også en livsbekræftende beretning om en ung mand med en ukuelig jernvilje, der nægtede at give op selv efter lægernes frygtelige og enstemmige dom: "Du vil være bundet til en kørestol resten af livet."

"Somme tider bildte jeg mig selv ind, at det kun var et mareridt. Når jeg vågnede i morgen, ville alt være, som det plejede." Sådan skriver Aggi Jensen i bogens forord, men hun var ikke midt i et mareridt. 'Kærlighedens styrke' er hendes gribende fortælling om at leve med en ægtefælle, der bliver ramt af Parkinsons syge og senere demens.
Aggi Jensen debutroman 'Baggårdsbørn har også drømme' skildrer forfatterens opvækst med vanrøgt og misbrug. I 'Kærlighedens styrke' fortæller hun om overvindelsen af barndommens traumer og mødet med sit livs kærlighed Erik, som siden forsvinder længere og længere ind i intetheden. På trods af sygdomsforløbet viser Aggi Jensen også, at der er gode stunder midt i alt det svære.
Aggi Jensen (født 1929) debuterede i 2000 med den selvbiografiske 'Baggårdsbørn har også drømme' om en barsk opvækst, først med en far, der ikke magtede at tage sig af sine tre døtre, og senere på børnehjem. 'Kærlighedens styrke' er den første af tre erindringsbøger fra voksenlivet. Læs også 'Sensommeren' og 'Stjernestunder'.

En underholdende, livsbekræftende og rørende historie om at hage sig fast i livet og insistere på at være lykkelig.

Komikeren Geo blev i 2012 erklæret rask efter at have haft kræft to gange – en kæmpe lettelse, der dog hurtigt blev afløst af spørgsmålet: Hva’ så nu?

Vejen tilbage til en almindelig hverdag har været lang og udfordrende. Geo sammenligner sig med bjergbestigeren, der minutiøst har planlagt, hvordan han når toppen, men ikke er forberedt på turen ned ad bjerget. Og det er netop på den krævende nedstigning, de alvorlige ulykker sker. I denne bog fortæller han hudløst ærligt om sine op- og nedture. Om kriser og kærlighed. Om angsten for kontroldatoer og den evige frygt for, at sygdommen kommer tilbage igen.

"Men så skete det, der ikke måtte ske. Jeg tabte min hue. Kun meget få mennesker som Effie, Christiane og min sygeplejerske havde fået lov til at beskue mit skaldede semi-dunede hoved, og nu stod jeg fuldstændig ufrivilligt og blamerede det for 150 mennesker." Geo om sin første optræden efter raskmeldingen. Christian Geo Heltboe er født i 1975. Han er komiker, skuespiller, foredragsholder og journalist. I 2013 udgav han sin første bog, "Ikk’ for sjov", hvor han fortalte om livet som kemopatient. I denne bog fortæller han om de første fem år efter raskmeldingen, hvor han fortsat var i kontrol.