Søgeresultater: 19

Anette Klingenberg fik sit gennembrud som sanger, da hun vandt Ekstra Bladets talentkonkurrence i 1969. Siden blev det til flere pladeudgivelser og blandt andet en rolle i musicalen Hair. Men i 1992 får hun konstateret brystkræft, og hendes verden styrter sammen. Nu, elleve år efter den første diagnose, ser hun tilbage og fortæller om den hårde kamp mod sygdommen. Men også om alle sejrene og glæderne: Når en kontrol viser, at kræften ikke har spredt sig, eller når hun opdager, hvor meget hun er elsket af sine nærmeste.

Hvordan kommer man videre i livet, når man 35 år gammel har haft døden hængende over hovedet, og ens håndboldkarriere er slut? Gennem hele sin håndboldkarriere har Daniel Svensson fulgt sin fars råd: ”Spil bolden, hvor den ligger.” Den stærke københavner har vundet medaljer, spillet på landsholdet og været professionel i Spanien og Tyskland. Men da Daniel Svensson kort inden VM 2013 får beskeden om, at han har kræft, vendes alt på hovedet. Hvordan spiller man bolden, når man ikke ved, hvor den ligger? Kampen mod kræft er ikke en sportsdisciplin. Daniel Svensson overvinder sygdommen og kæmper sig tilbage på topplan – for derefter atter at få konstateret kræft. Og var første gang slem, er anden gang meget værre. I DER ER KUN DAGE fortæller Daniel Svensson om kampen for at overleve, og hvad de to kræftforløb har gjort ved ham som menneske. Om beskidt spil, slagsmål, skader, sejre og svigt. Men også om triumfer, kærlighed og om at kaste sig ud på dybt vand i Vild med dans.

Døden varer ikke evigt. Charlotte og Christina Bøving Jeg har aldrig været bange for døden … Kun når jeg skal op med et fly, beder jeg fadervor. – Jussi Adler Olsen, medvirkende i bogen Det er meget grotesk og smukt på en gang, når sandheden går op for én: at man faktisk har kysset døden. – Sanne Salomonsen, medvirkende i bogen Vi skal lære at tale om døden. Emnet er svært, men befriende at sætte ord på. Den åbne og frie samtale gavner alle, om det så er lægen, den pårørende, den syge, den døende, den efterladte eller bare dig. Læge Charlotte Bøving og fødselshjælper og coach Christina Bøving tager her fat på den store snak om liv og død – og kærligheden. Om den værdige død og om at finde de rette ord for et af de største tabuer i vores moderne liv. Til døden os skiller er en personlig bog af to kvinder, der elsker hinanden, og som vælger at leve hver evigt eneste dag, selvom alting har en ende. De bokser selv med livets store spørgsmål. Charlotte lever med en kronisk sygdom, som sætter alting i perspektiv, også når hun i sin lægegerning møder patienter med alvorlige sygdomme. Christina har i mange år arbejdet som doula med livet i fokus – og med bevidstheden om, at livets begyndelse går hånd i hånd med dets slutning.

Den verdenskendte svenske krimiforfatter, Henning Mankell, kører galt i sin bil en vinterdag. Bilen er totalskadet, Mankell har umiddelbart ingen alvorlige mén, men lader sig for en sikkerheds skyld røntgenfotografere. Resultatet er en kræftdiagnose, som han får i januar 2014. Dette er rammen om Henning Mankells bog. EN ALVORLIG HISTORIE OM GLÆDEN VED LIVET er en selvbiografisk bog, der handler meget mere om det levede liv end om døden. Sygdommen giver Mankell inspiration til at skrive om, hvad det vil sige at være menneske. Med afsæt i både kulturhistorien og i sin egen farverige historie på flere kontinenter skriver Mankell om kærlighed og jalousi, mod og angst – og om en stædig livslyst, som trænger sig mere og mere på.

”Kræft, sagde overlægen, som jeg i øvrigt aldrig havde set før. Kræft!” I 2017 fik Arne Notkin den skræmmende besked, som så mange danskere oplever hvert år. Men han fik den kun, fordi han stædigt og ihærdigt insisterede på de afgørende undersøgelser, der afslørede kræften i tide, så den kunne behandles. Dette er hans personlige fortælling om mødet med det danske sundhedsvæsen – på godt og ondt. Bogen er samtidig en søgen efter svar på de mange spørgsmål, man støder ind i som kræftpatient, og som Arne Notkin har talt med en række eksperter om: Hvad har man ret til som patient, og hvordan opnår man sin ret? Kan man påvirke sin kræftsygdom med tankens og psykens kraft? Kan man kæmpe mod kræft? Kan der gøres mere for at undgå bivirkninger og senfølger? Hvad kan man selv gøre for at klare behandlingerne bedre? Hvad risikerer man, hvis man vælger alternativ behandling? Hvordan bekæmper man angst for tilbagefald? Kan der komme noget godt ud af et kræftforløb?

VILJEPIGEN er en stærk og livsbekræftende historie om at være ung og ramt af en alvorlig og uforståelig sygdom med kemobehandlinger, en omfattende operation og barske tanker om det, der mon venter – livet eller døden? Men det er også en fortælling om at vende modgang til styrke og komme ud på den anden side, om at turde tro på fremtiden og gå benhårdt efter lykken.

Jeg døde for at vågne op er en fantastisk personlig beretning om at svæve mellem liv og død og opleve at bevidstheden rækker langt ud over kroppens liv. Da den amerikanske læge Rajiv Parti fik en nærdødsoplevelse på operationsbordet, så han først sin egen operation oppe fra loftet og kunne høre, hvordan en af lægerne fyrede en vits af. Dernæst oplevede han, at blive modtaget af ærkeengle og sin afdøde far, der førte ham gennem helvedes kvaler og viste ham den onde cirkel af vold, som havde plaget hans familie i generationer. Det blev tydeligt for ham, at de vanskeligheder, han oplevede i dette liv, hang nøje sammen med tidligere liv. Men dette var ikke alt: Englene viste ham herefter himlen. De belærte ham om, hvordan spiritualitet og sundhed hænger sammen på et dybt plan – og de insisterede på, at han bragte denne visdom med sig tilbage til sit jordiske liv. Parti var klar over, at han var nødt til at omlægge sit liv radikalt for at gøre det. Før sin nærdødsoplevelse var han en velhavende mand med en videnskabelig uddannelse og en succesrig karriere som overlæge. Han havde været både kølig og uempatisk i sit arbejde – og streng og til tider voldelig over for sin søn under hans opvækst. Alt dette ændrede sig efter, at han så både himmel og helvede med egne øjne. Efter nærdødsoplevelsen vågnede han op som et nyt menneske. Han solgte sin luksusvilla, sagde farvel til sin karriere, åbnede en holistisk sundhedsklinik og ændrede forholdet til sin familie totalt. Bogen er fascinerende og gribende læsning og vidner om, at der er et liv efter dette.

I maj 2019 døde Thomas på 45 år af en knoglemarvskræft, der langsomt havde nedbrudt hans krop. Det tog tre år. Men kræften dræbte aldrig hans evne til at elske livet, udnytte sin krops potentiale og til altid at give kærligheden plads.
Som Thomas skrev i sin tale til sin egen begravelse: "Jeg ønsker jer alle en dejlig dag – og et dejligt liv. Husk, at vi ikke gør livet op i de antal år, vi får i lotteriet, men i alle de ting, vi vælger at fylde det med." I månederne op til og i ugerne efter hans død skrev hans hustru Mette bogen Lev stærkt – dø smukt.
Ved Thomas' død frygtede Mette at miste sit eget liv og ryge i en afgrund. Men virkeligheden var, at døden gav hende rå og levende kreative kræfter og en hidtil ukendt grundstyrke. Det er den energi, bogen er skrevet på.
Det er en fortælling om et helt særligt menneskes sidste år på jorden. Om at gribe de særlige stunder med sine tre sønner. Om som familie at tage sorgen på forskud. Om at sørge og leve sammen som en helende proces. Det er en beretning om levet liv og døet død. Thomas var aktiv til det sidste i begge dele.
Bogen handler om troen på det gode og på kærlighedens frisættende kraft. Og om hvordan man sammen kan tage styring over et liv i kaos, så man både før, under og efter døden kan finde mening og livslykke. Bogen viser, at man kan komme overens med det uafvendelige, mens den døende stadig er i verden.

Hver 3. bliver ifølge statistikker ramt af kræft. Det efterlader patienter og endnu flere pårørende i en uvant og ny situation at forholde sig til. Jeg har derfor ladet mig inspirere til at skrive denne bog med mine egne personlige og ikke mindst følsomme fortællinger. Jeg har som så mange andre selv haft følelsen af ikke at blive forstået. Nogle gange har det føltes, som om jeg har talt et fremmed sprog. Kemohjerne er en personlig bog fyldt med personlige tanker og historier og ikke mindst erfaringer om det at være syg med kræft. Hele tre gange i et indtil videre kort liv har jeg været syg. Første gang, jeg fik sygdommen, var som 4-årig, anden gang som 14-årig og tredje gang som 21-årig. Her kan du læse mere omkring egne erfaringer, For som jeg ser det: Hvem er en bedre ekspert i at have kræft end patienten selv?

Som 34-årig bliver Nicole W. Fox ramt af en livstruende kræftsygdom. Efter store operationer, genoptræning og kemoterapi erklæres hun rask. Men få år efter vender sygdommen tilbage med fuld styrke. Og denne gang helt uden nåde. Spredningen er fatal, og der er ingen helbredelse.
Nicoles verden falder fra hinanden. Hun er enlig mor til fire, små børn, og hun har seks måneder tilbage at leve i. Med de dystre statistikker og en krop, der langsomt krakelerer, kaster hun sig nu ud i sit livs hårdeste kamp. Canceren udfordrer hendes styrke, angriber hendes krop, og sideløbende rammes hun af talrige følgesygdomme. Stærk kemoterapi og afhængighedsdannende medicin smadrer hendes værdighed. Angst, skam og ensomhed bliver de nye følgesvende. Og slutteligt knuses hendes hjerte. Den sidste intakte del af hende.
Dette er historien om en mor, en kvinde og et menneske, der nægter at give op. I et kapløb mod uret, og med en krop, der langsomt nedbrydes, kæmper hun for alt, hvad hun har kært. Fremad, fremad – aldrig tilbage, er hendes motto. Uanset, hvor ondt det gør. Og i en kombination af stærk medicin, en vilje af stål og de primitive værktøjer, hun finder undervejs, lykkes det hende mod alle odds at sejre over dødsdommen. Nicole W. Fox, f. 1963, er opvokset nær Bristol i Storbritannien. Hun bor i dag i Hejls syd for Kolding. Hun er uddannet engelsk korrespondent ved Røde Kors og har efterfølgende arbejdet mange år indenfor modebranchen.

Rikke er i midten af 40’erne, enlig mor til en lille datter og med et stort, ansvarsfuldt job som direktør. Hendes liv bliver fra den ene dag til den anden vendt på hovedet, da hun opdager en kræftknude i sit bryst. Hun indser hurtigt, at hun ikke kan klare det alene, og samler en gruppe kvinder omkring sig, som bliver hendes uundværlige støtter gennem hele sygdoms- og behandlingsforløbet. Med vagtplaner og skiftehold sørger Rikkes cancer-klan for, at hun og hendes datter ikke på noget tidspunkt står alene. Never walk alone er deres motto, som Rikkes læger og sygeplejersker bakker op om.

Med Rikkes nu veloverståede sygdomsforløb som den røde tråd – suppleret af interviews med sygeplejersker, læger, terapeuter og klanmedlemmer – giver bogen et ærligt og inspirerende indblik i, hvordan man med fælles hjælp kan holde fast i livet og hverdagen, når man bliver ramt af en livstruende sygdom eller livskrise.

Hans Jakob Helms inviterer os med ind i det mandlige følelsesunivers, når han med både alvor og humor fortæller sin egen historie om at få konstateret prostatarkræft som 53-årig og på den måde blive truet på både livet og potensen. Ikke mindst udsigten til tab af potens og alle overvejelser om livet uden sex åbner for en skrøbelighed og angst, som man sjældent delagtiggøres i som læser, og som er tabu for mange mænd.

Hensigten med bogen er at vise, at der er et liv på den anden side af prostatakræft – ovenikøbet et godt liv!