Søgeresultater: 91

Berlin 1945 er en autentisk øjenvidneberetning fra en dansk SS-frivillig, der meldte sig til Frikorps Danmark i 1941, kæmpende på Østfronten og deltog i de sidste dages kampe ved Berlins fald i april i 1945. Det er fortællingen om nogle rå døgn i krigens afslutning, hvor Fjelde som dansker i tysk uniform, og dermed som tysk soldat i Waffen-SS, oplevede det tredje Riges undergang. Bogen er et tidsdokument fra en af de mest grusomme krige i menneskehedens historie, men den er også et dokument fra den del af Danmarkshistorien, der omhandler de danske frivillige og den måde, de blev behandlet på af det danske retssystem, da de vendte hjem. 6000 danskere kæmpede under 2. verdenskrig under tysk flag. Af dem faldt ca. 2000 på bl.a. Østfronten.

De fem forbandede år kalder man besættelsestiden mellem 1940 og 1945. Tiderne var hårde i Danmark med rationering, restriktioner og mørklægning i både bogstavelig og overført betydning. Storm P. var en af de danske kunstnere, der var med til at holde modet oppe hos den undertrykte befolkning. Han besad en enestående evne til at skildre dagligdagen under besættelsen på en måde, så danskerne forstod de vigtige pointer og vittigheder, der gik hen over hovedet på tyskerne. Poul Carit Andersen (1910-1982) var en dansk forfatter og forlægger. Han debuterede som forfatter i 1933 med bogen "Små træk af den classenske legatskole historie" og stiftede i 1940 Carit Andersens Forlag, som udgav en lang række bøger om kulturhistorie og humaniora samt skønlitteratur. Poul Carit Andersen var en flittig forfatter hele livet igennem og udgav over ti bøger hovedsageligt om litteraturhistorie.

I Djævlens dagbog får man via afslørende og hemmeligholdte optegnelser et skræmmende indblik i tankegangen hos en af Hitlers chefideologer, Alfred Rosenberg, der bl.a. formulerede nogle af de grundlæggende principper bag Det Tredje Riges masseudryddelser.
Bogen fortæller samtidig om den spændende jagt på Rosenbergs dagbog, som forsvandt efter Nürnbergprocessen og var væk i næsten trekvart århundrede, indtil den forhenværende FBI-specialagent Robert Wittman kom på sporet af den.
Dagbogen dækker perioden fra 1936 til 1944, og den loyale Hitlerrådgiver Rosenberg beretter udførligt om fortrolige møder med Føreren og hans nærmeste, Hermann Göring og Heinrich Himmler. Den indeholder også oplysninger om planerne for et besat Sovjetunionen efter krigen, og den fortæller om Rosenbergs overopsyn med massebeslaglæggelser og katalogisering af kunstværker fra private hjem, biblioteker og museer i hele det besatte Europa. Dagbogen er en førstehånds øjenvidneberetning, der kaster et provokerende og intimt lys over afgørende begivenheder under krigen og over den berygtede nazist, som var med at skabe det filosofiske grundlag for Det Tredje Rige. David Kinney er journalist og har skrevet til blandt andet New York Times. Har sammen med et team på Star Ledger vundet Pulitzerprisen i 2005. Robert K. Wittman var FBI’s chefefterforsker og ekspert i forbrydelser, der vedrørte kunst- og kulturverdenen. Han oprettede bl.a. FBI’s udrykningsenhed Art Crime Team.

DEN DANSKE PARTISAN er historien om Arndt Paul Richardt Lauritzen (1915-1978), en usædvanlig farverig person, som i sit eventyrlige liv nåede at være benediktinermunk, officer, katolsk præst, partisan, familiefader, forretningsmand og hemmelig agent i flere lande. Hans mange dramatiske livsvalg bragte ham igen og igen i ekstreme og ekstremt farlige situationer. Drømmen om at blive præst i den katolske kirke førte ham til Rom i 1940, men konfronteret med fascismens og nazismens ondskab forlod han præstegerningen for at kaste sig ind i modstandskampen. Hans ufattelige vovemod gjorde ham til en af de mest beundrede lederskikkelser i den blodige frihedskamp, som rasede i Norditalien fra vinteren 1943-44 til slutningen af april 1945. I Parma er en gade opkaldt efter Lauritzen, Via Paolo il Danese.

LEKTØRUDTALELSE:
"For læsere af historiske biografier fra 1940-45 (...) Den giver et værdifuldt indblik i den for mange ukendte intensive partisanaktivitet i Norditalien 1943-45, og det er svært ikke at dele Harders fascination af den farverige mangefacetterede danske skæbne (...) Værket er med sine mange noter og kildetekster resultatet af et grundigt biografisk/samtidshistorisk forskerarbejde og med sin detaljerede fremstilling rettet til videregående læsere af biografier om skæbner i 2. verdenskrig."

ANMELDERNE SKREV:
"Det er en knaldgod historie, Thomas Harder har fundet (...) Der er tale om en af de mest originale historiske biografier, der er skrevet herhjemme i årevis (...) Den er både engageret og underholdende – og giver stof til at tænke videre over biografien som faghistorisk genre."
- www.historie-online.dk Thomas Harder, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter bl.a. til bøgerne "Den danske partisan", "Anders Lassens krig" og (sammen med Lene Ewald Hesel) "Kæreste Kek" om fire meget forskellige danskeres indsats i Anden Verdenskrig.

Søstrene fra Auschwitz er en sand historie om to jødiske søstres modstand mod den nazistiske overmagt. Det er en hyldest til to kvinders heltemod og næstekærlighed – og en påmindelse om menneskets evne til at overleve. En barsk fortælling til dig, der kunne lide Bibliotekaren fra Auschwitz.
I 1940 invaderer nazisterne Holland. Blandt dem, der kæmper mod besættelsesmagten, er to modige kvinder, de jødiske søstre fra Amsterdam, Janny og Lien Brilleslijper. Søstrene risikerer den visse død, men det forhindrer dem ikke i at yde deres medmennesker beskyttelse på et hemmeligt og sikkert tilflugtssted i skoven med livet på spil – i et hus ved navn Fuglereden.
Omtrent halvfjerds år senere flytter Roxane van Iperen ind i Fuglereden. Her begynder hun arbejdet med at bringe den glemte historie frem i lyset. Historien om da stedet og dets beboere bliver forrådt, og Janny og Lien bliver sat på det sidste tog til Auschwitz sammen med Anne Frank og hendes familie. Hvad der herefter sker udfordrer søstrene ud over den menneskelige forestillingsevne, da de berøves alt på nær deres mod, ukuelighed og deres kærlighed til hinanden.

Den 12. maj 1945 var der jubelfest i København. Bernard Law Montgomery kørte gennem byens gader, hvor danskerne udtrykte deres glæde og taknemmelighed over for ham og de allierede soldater – endelig var Danmark frit efter fem vanskelige besættelsesår.

I Montgomery - Danmarks befrier fortæller Jørgen Sevaldsen den spændende historie om den britiske feltmarskals karriere, der kulminerede med det afgørende slag ved el-Alamein i november 1942 – kampen mod den tyske "ørkenræv" general Erwin Rommel. Senere kom den allierede invasion i Normandiet i 1944 og felttoget i Nordtyskland, der i april og maj 1945 førte Montgomery og hans tropper til Lübeck og dermed forhindrede de sovjetiske hære i at rykke tættere på Danmarks grænse. Den positive forbindelse til Danmark skånede dog ikke landets regering og militær, da Montgomery som næstkommanderende for NATO besøgte Danmark i 1950’erne. Her fremlagde han en hård kritik af Danmarks indsats under den kolde krig.

Montgomery - Danmarks befrier er også historien om mennesket bag myten – om feltmarskalens særheder og store vanskeligheder i omgangen med andre mennesker. Ofte lagde hans taktløshed og åbenmundethed sten i vejen for samarbejde, og hans mangel på diplomatisk og politisk tæft udgjorde et stadigt stigende problem. Montgomery levede sine sidste år som en ensom mand, men blev af sine soldater og eftertiden husket som en professionel, karismatisk og usædvanlig hærfører.

Spionjæger er beretningen om en dansk kontraspions bedrifter i den amerikanske hær under 2. verdenskrig. Ib Melchior blev i 1942 som 24-årig rekrutteret af OSS, Office of Strategic Services, USA’s første spionage-organ. Her fik han intensiv træning i forhørsteknik og kunsten at spionere. Senere blev han overført til MIS, Military Intelligence Service, den amerikanske hærs efterretningstjeneste.

Ib Melchior er født og opvokset i Danmark og blev student fra Stenhus Kostskole, men flyttede som 20-årig til USA. Efter det japanske angreb på Pearl Harbor meldte han sig til krigstjeneste. Den amerikanske efterretningstjeneste kunne straks se den unge danskers talenter - han kendte Europa og talte flere europæiske sprog - og han blev sendt til Europa, hvor han fulgte den amerikanske hærs fremrykken fra Omaha Beach gennem Frankrig, Luxembourg, Tyskland og Tjekkoslovakiet. Han var aktiv som kontraspion, og hans opgave var at efterforske, fange og afhøre spioner, sabotører og krigsforbrydere. Dette hverv bragte ham af og til bag fjendens linier.

Efter krigen vendte Ib Melchior hjem til USA, hvor han stadig bor og arbejder som forfatter samt instruktør og producer af film og tvshows.

Under besættelsen havde børn, trods de urolige tider, masser af udfoldelsesmuligheder. De kunne færdes trygt på gader og stræder, på marker og byggetomter, i skov og ved strand. De var altid ude, og der var nok at tage sig til. De kunne føre krig mod drengene fra de andre gader, bygge huler på ubeboede steder og i det hele taget leve en tilværelse uden for hjemmet, som de voksne ikke kendte noget til. Det havde de også brug for, da kravene til den tids børn var mange og store, og opdragelsesmetoderne var ikke altid lige blide. Derfor blev den frihed, som de kunne tilvende sig, også virkelig frihed – en frihed, som vore dages institutionsbørn måske ikke har. Under alle omstændigheder var det en inspirerende tid, der satte varige spor for resten af livet.

Bogen er Henry J. Smiths farverige beretning om et begivenhedsrigt og udfordrende livsafsnit.

Uddrag af bogen
Mit sværd var det mest frygtede i byen. Det var ganske vist lang tid siden, det havde lynet, men Lorte-Lars kunne garanteret godt huske det.En overgang havde næsten alle gader en hær, og soldaterne havde enten en lanse eller et sværd, som var lavet af et stykke træ, som de -havde de stjålet eller købt på det store savværk i Havnegade. Erik havde kun en lanse; den var til gengæld næsten tre meter lang. Det var en stang, han havde fundet nede ved stranden, og med den – og når man samtidig tænkte på, hvor lang han selv var – var han en modstander, som ingen kunne komme ind på livet af. Det ville være umuligt for Lorte-Lars og hans hær at trænge ind i gården gennem den smalle port; det kunne de godt opgive. Problemet var bare at få dem til at angribe os gennem porten i stedet for bare at erobre Prærien, som var et ret bredt, fladt område, som det var let at komme ind på.

Om forfatteren
Henry J. Smith er født 1930 i Cleethorpes, Lincolnshire, England. Han har boet i Danmark siden 1937, først i Frederikshavn og siden 1959 i Kalundborg. Uddannet journalist. Han har skrevet tv-spillene Arseniktimen (1970), Javel, hr. bøddel (1973) og Nedrykning (1978). Han er desuden forfatter til en række bøger om bl.a. fodbold, pressehistorie og nordjysk lokalhistorie.

Primo Levi udgav i 1947 erindringsværket ”Se questo è un uomo” (”Hvis dette er et menneske”, 1989) om sin tid i Auschwitz. Der er tale om en kronologisk fremstilling, der skildrer oplevelserne fra godstransporten og ankomsten til lejren, indordningen under de nye absurde regler, kampen mod sult, kulde, sygdom og fornedrelse til det tidspunkt, hvor nazisterne sender de fleste fanger ud på en dødsmarch og selv flygter, mens de syge bliver tilbage og venter på Den Røde Hærs befrielse.

Sprogligt skildrer Levi oplevelserne i udryddelseslejren og kampen for at overleve med uhyggelig klarhed og mangel på patos på trods af det ubærlige emne. Samtidig er teksten fuld af refleksioner over den menneskelige natur, og hvad det gør ved et menneske at blive reduceret til det, der knapt kan kaldes et menneske længere. En væsentlig tematik er netop fremstillingen af den omfattende dehumanisering, som hele kz-lejrens struktur synes at være bygget op omkring.

Levi skildrer tyskernes projekt i lejren som en tilintetgørelse af mennesket som menneske ved at fratage det enhver individuel identitet og ved at praktisere en fornedrelse af mennesket til dyr, hvor enhver civilisation blev sat ud af kraft. Dertil kommer den fratagelse af ethvert håb og fremtid for menneskene i lejren, hvor kun de få undtagelsesvis overlevede den tidsubegrænsede indespærring.

En anden vigtig pointe i bogen er bestræbelsen på at give ofrene ansigt og dermed gøre dem til de individer, kz-lejren ellers udviskede. På trods af både fangernes og vogternes lighed med dyr i deres måde at overleve og agere på, formår Levi at fremstille dem som særegne mennesker, og bogens mange personskildringer er dermed et vigtigt greb i teksten.

Endelig har Levi flere gange fremhævet, at den essentielle bevæggrund for hans erindringsbog var at bære vidnesbyrd om det ufattelige massemord. Ifølge Levi er kz-lejrene udtryk for de grusomheder, mennesket rent faktisk er i stand til at begå, og derfor må vi aldrig glemme dem. Ellers risikerer vi at gentage dem.

Anne Frank skrev sin berømte dagbog under 2. verdenskrig. Sammen med sin jødiske familie flygtede hun i 1933 fra Tyskland til Holland. Da tyske tropper besatte Holland i maj 1940, måtte familien Frank leve i skjul for nazisterne. Men de blev fundet og sendt i koncentrationslejr. I dagbogen fortæller Anne om sit liv – om kærligheden, frygten og håbet.

Opgaver på: fagbog.gyldendal.dk

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnsk modstandsgruppe. I familiens lejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner eller skjulte jøder, der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944.

Jeg brød et løfte er Dorthe Emilie Røssels anmelderroste og bevægende erindringsroman, som hun debuterede med i 2007. I alle årene efter udgivelsen har hun rejst rundt og holdt foredrag på biblioteker, højskoler og for læsekredse over hele landet om sine oplevelser under anden verdenskrig.

I 2020 er bogen blevet til en anmelderrost dramadokumentarserie Min fars krig . Heri medvirker den nu 86-årige Dorthe Emilie Røssell.

Jeg brød et løfte er indlæst af Dorthe Emilie Røssell selv i foråret 2020.

Året er 1943. Tyske soldater marcherer i Danmarks gader, og seksårige Johna oplever for første gang, at hun er forkert. Hun er forkert, fordi hendes mor er jøde. Hun er forkert, fordi hun mangler sin venstre hånd. Og hun er forkert, fordi hun viser frygt og stiller for mange spørgsmål.



Snart hober hemmelighederne sig op, og Johna får svært ved at holde styr på, hvad sandheden er – og hvem hun er. Alt dette mister dog sin betydning, da hun må flygte for sit liv, skjule sig i bunden af en fiskerbåd og forlade sit land. Den røde paraply er en sand historie skrevet af en usædvanlig kvinde.



Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk. Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna Christensen mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk.