Søgeresultater: 63

Fortællingen om Thomas Manns familie er normalt en heltehistorie om en succesfuld litterær familie, der kæmpede imod nationalsocialismen, men det er, som den tyske forfatter Tilmann Lahme viser i Familien Mann – En biografi, ikke hele sandheden.

Tilmann Lahme har fået adgang til hundredevis af hidtil ukendte breve, dagbøger og tekster og fortæller historien om familien Mann, som vi aldrig har hørt den før. Om kampen mod Hitler og politisk idioti, om jalousi, stofmisbrug, seksuelle eksperimenter og personlige afgrunde. Om familiens op- og nedture. Familien Mann – En biografi er et levende portræt af en af det tyvende århundredes vigtigste kulturelle og intellektuelle familier.

Berlin 1945 er en autentisk øjenvidneberetning fra en dansk SS-frivillig, der meldte sig til Frikorps Danmark i 1941, kæmpende på Østfronten og deltog i de sidste dages kampe ved Berlins fald i april i 1945. Det er fortællingen om nogle rå døgn i krigens afslutning, hvor Fjelde som dansker i tysk uniform, og dermed som tysk soldat i Waffen-SS, oplevede det tredje Riges undergang. Bogen er et tidsdokument fra en af de mest grusomme krige i menneskehedens historie, men den er også et dokument fra den del af Danmarkshistorien, der omhandler de danske frivillige og den måde, de blev behandlet på af det danske retssystem, da de vendte hjem. 6000 danskere kæmpede under 2. verdenskrig under tysk flag. Af dem faldt ca. 2000 på bl.a. Østfronten.

I Djævlens dagbog får man via afslørende og hemmeligholdte optegnelser et skræmmende indblik i tankegangen hos en af Hitlers chefideologer, Alfred Rosenberg, der bl.a. formulerede nogle af de grundlæggende principper bag Det Tredje Riges masseudryddelser.
Bogen fortæller samtidig om den spændende jagt på Rosenbergs dagbog, som forsvandt efter Nürnbergprocessen og var væk i næsten trekvart århundrede, indtil den forhenværende FBI-specialagent Robert Wittman kom på sporet af den.
Dagbogen dækker perioden fra 1936 til 1944, og den loyale Hitlerrådgiver Rosenberg beretter udførligt om fortrolige møder med Føreren og hans nærmeste, Hermann Göring og Heinrich Himmler. Den indeholder også oplysninger om planerne for et besat Sovjetunionen efter krigen, og den fortæller om Rosenbergs overopsyn med massebeslaglæggelser og katalogisering af kunstværker fra private hjem, biblioteker og museer i hele det besatte Europa. Dagbogen er en førstehånds øjenvidneberetning, der kaster et provokerende og intimt lys over afgørende begivenheder under krigen og over den berygtede nazist, som var med at skabe det filosofiske grundlag for Det Tredje Rige. David Kinney er journalist og har skrevet til blandt andet New York Times. Har sammen med et team på Star Ledger vundet Pulitzerprisen i 2005. Robert K. Wittman var FBI’s chefefterforsker og ekspert i forbrydelser, der vedrørte kunst- og kulturverdenen. Han oprettede bl.a. FBI’s udrykningsenhed Art Crime Team.

"For de russiske tropper vil komme og indtage Berlin, og de har deres egen måde at fejre sejren på. Som det mest selvfølgelige i verden nægtede farmor at tage med os. På grund af politiske beslutninger var hun engang før blevet jagtet fra hjem og hjemstavn. Nu orkede hun ikke mere. Nu ville hun stå og vente, være beredt på at tage imod det uundgåelige. Alt ligger i Guds hænder, som hun sagde."



Ruth Ross Karlsens roman "Rummelig var min egen have" fortæller om forfatterens egne barske erfaringer i Tyskland under Anden Verdenskrig. Den fortæller, hvordan det var at se sit land blive mere og mere nazificeret, samtidig med at man skulle forsøge at få en hverdag til at fungere. Det er en historie om en skelsættende periode i hele verdens historie, en periode, vi aldrig må glemme.



"Rummelig var min egen have" fortæller om årene frem til 1939 og efterfølges af romanen "Du har ikke lov at glemme", som beskriver de sidste år af krigen. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

Anne Frank skrev sin berømte dagbog under 2. verdenskrig. Sammen med sin jødiske familie flygtede hun i 1933 fra Tyskland til Holland. Da tyske tropper besatte Holland i maj 1940, måtte familien Frank leve i skjul for nazisterne. Men de blev fundet og sendt i koncentrationslejr. I dagbogen fortæller Anne om sit liv – om kærligheden, frygten og håbet.

Opgaver på: fagbog.gyldendal.dk

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker.

"Hanna Widerstedt forlader Sverige for at glemme, hvad folk mener om hende og hendes blog og det fakede forhold til influenceren Jockiboi. Hun flytter til Berlin for at blive kunstner. Det viser sig at være sværere, end Hanna havde troet. Hun søger jobs ved siden af, men får nej alle vegne, fordi hun ikke kan tysk. Byen er fyldt med stripbarer og bordeller. En aftens dans på en klub fører til, at Hanna med tiden begynder at sælge sex. Det er et skridt ind i en verden, som er svær at komme ud af. Hanna havner i destruktive forhold. Da hun bliver gravid, bliver hun presset til at få abort. Hanna drikker ikke og tager ikke stoffer. I stedet bliver hun afhængig af at shoppe. Hun tvangsspiser og går ekstremt lange ture for at straffe sig selv. Da rygter og billeder af en letpåklædt Hanna billeder når frem til Sverige, tør hun hun ikke vende hjem. I stedet begynder hun at skære i sig selv og lægge planer om at tage sit liv. Hanna fortæller åbenhjertigt om iskolde alfonser og eskortrejser med kendisser. Hun beretter om beskidte bordeller med kunder, som køber køber sex med samme ligegyldighed, som de spiser en burger. Fra realitystjerne til sexarbejder er også fortællingen om en mistet barndom og om kærligheden til kaninen Ester. Den træder i stedet for det barn, som Hanna blev presset til at få fjernet."

Om aftenen den 30. august 1943 var den danske SS'er Søren Kam med til at bortføre og myrde den kendte B.T.-redaktør Carl Henrik Clemmensen. Efter befrielsen gik Kam under jorden i Vesttyskland - som den højst dekorerede danske krigsdeltager i nazisternes tjeneste. Indtil sin død i 2015 levede han et sted i Sydtyskland. Som en fri mand. Modstandsbevægelsens veteraner har ved adskillige lejligheder krævet Søren Kam udleveret til retsforfølgelse i Danmark, hvor en mordsag ikke kan forældes. Men danske justitsministre på stribe har i fællesskab med tyske kolleger forkludret både udlevering og retsforfølgelse, og samtidig har danske myndigheder hemmeligholdt sagens detaljer. Hvorfor tåler mordet på en fremtrædende dansk journalist under krigen stadig ikke at blive prøvet ved retten? Erik Høgh-Sørensens dokumentariske beretning om drabet på redaktør Clemmensen skildrer sagen fra 1943 og opruller hele dens spegede forspil og efterspil frem til i dag. ERIK HØGH-SØRENSEN, f. 1964, er journalist, tidligere udlandsreporter og redaktør på Ritzaus Bureau. Han er forfatter til fl ere bøger om retsopgøret efter besættelsen og ekspert i undvegne danske nazi-krigsforbrydere. Bogen her er skrevet og udgivet første gang i 2013 (mens Søren Kam stadig var i live.

Den danske kriminalbetjent undrede sig tydeligvis. Hvordan kunne en mand det ene øjeblik være nazistisk terrorist og det næste blive amerikansk dobbeltagent? Louis Nebels svar var så rystende, at kriminalbetjenten i en ellers prunkløs rapport valgte at citere det ordret og på tysk: »Es hat mir spass gemacht«. Jeg havde det sjovt. Her er historien om den mand, som 4. januar 1944 dræbte den danske præst og dramatiker Kaj Munk, og som efter drabet skiftede side og spionerede mod nazisterne i Berlin. Og også historien om, hvordan den amerikanske efterretningstjeneste og det britiske MI6 efter krigen forsøgte at beskytte samme mand mod det danske retsopgør - og beskytte sig selv. For som en amerikansk efterretningschef udtrykte det - det ville blive en skandale, hvis det kom frem, at de hemmelige tjenester havde rekrutteret en nazistisk krigsforbryder, som de vidste »havde været involveret i en ubehagelig affære i Danmark«. Dette er historien om »den ubehagelige affære«. Historien er blevet til på baggrund af skriftlige dokumenter, afhøringsrapporter, telegrammer og indberetninger fra både Rigsarkivet i København og National Archives i Washington samt en række artikler og bøger. Poul Høi har været journalist på Berlingske siden 1992 og er udenrigskorrespondent i USA. I 2002 modtog han Cavling-prisen.

MIN FAR VAR SPION tager læseren med til spionernes frontlinje i Nazityskland, hvor Frank Jensens far, Ernst, ved et tilfælde bliver indsat som hemmelig agent på en tysk flyfabrik. Her er førstehåndsbeskrivelser af skududvekslinger, bombeangreb og nærdødsoplevelser på flugt fra nazisterne med statslige hemmeligheder gemt i en barbermaskine. Bogen giver et unikt indblik i, hvordan en snarrådig ung spion bliver betroet afgørende krigshemmeligheder og nye opgaver, selv da han sidder i fangelejr i Sverige, og for første gang beskrives det, hvordan danske agenter kæmpede mod kommunistiske agenter på tysk jord efter Anden Verdenskrig. I bogen afslører Frank Jensen også en hidtil hemmeligholdt "spioncirkel", som har opereret i flere årtier efter krigens afslutning.

I 1939 flygtede Jonathan Lichtensteins far, Hans, fra det nazistiske Berlin med den allersidste Kindertransport. Det var en organiseret redningsindsats for overvejende jødiske børn, som blev fragtet med tog ud af et Tyskland på randen af krig.

Med "Fuglefri og fremmed" følger Elsa Gress op på erindringsværket "Mine amnage hjem". Erindringerne er nu centreret omkring forfatterens tid i 1930'ernes Tyskland og i besættelsestidens Danmark frem til udgivelsen af hendes første bøger. Sammen med det efterfølgende bind "Compañia" tegner den en kvindelig og kunstnerisk vækstproces fra barndommens nomadetilværelse over læreårene til livet som skribent og åndelig jordemoder i de miljøer, hun sammen med sin mand, den amerikanske maler Clifford Wright, skabte i deres "decentre" i Glumsø på Sjælland og Marienborg på Møn.

Elsa Gress, 1919-1988, debuterede dobbelt med essaybindet "Strejftog" (1945) og romanen "Mellemspil" (1947) om efterkrigsårenes rodløse eksistenser. Ud over de ofte selvbiografiske romaner skrev hun noveller, hørespil, journalistik og oversættelser, og et studieophold i 1952 i USA gjorde hende desuden til formidler af amerikansk kultur. Med sin intellektuelle nysgerrighed og sin livsform som "polymedium" blev Elsa Gress inkarnationen af den frie kunstner og kritiker, på én gang hudløs, hårdtslående og generøs.

"Mine mange hjem", "Fuglefri og fremmed" og "Compañia" udgør Elsa Gress' erindringer.