Søgeresultater: 6

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker.

Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.

Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.

Serien "De store tænkere" samler værker fra de store filosoffer og vigtigste filosofiske retninger. Teksterne er særligt udvalgt af professor i idehistorie Johannes Sløk og professor i filosofi Justus Hartnack. Hvert bind indledes med et kyndigt essay og er suppleret med oversættelser og noter fra en række af dansk filosofis kapaciteter. Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

I "Kærlighedens gerninger" fra 1847 beskriver Søren Kierkegaard næstekærligheden som den sande kærlighed, der åbenbaredes hos Kristus. Beskrivelsen er ironisk, således at den i højere grad beskæftiger sig med kærlighedens modsætninger som mistro, misundelse, hovmod og dømmesyge. Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym, men "Kærlighedens gerninger" er et af de få, hvor han brugte sit eget navn.

Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

"Sygdommen til døden" hører til blandt hovedværkerne i Søren Kierkegaards forfatterskab. Som mange af de tidligere værker er den skrevet under pseudonym, og her er det den kristne Anti-Climacus, der tager tråden fra "Begrebet Angest" op og fortsætter formuleringen af Kierkegaards menneskesyn. Bogen handler især om det begreb, Kierkegaard kalder eksistentiel fortvivlelse, og som han sætter lig med det kristne begreb om synd.

Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

Hvordan kan man tilgive? I sin nye bog udforsker Desmond Tutu sammen med sin datter, Mpho, tilgivelsens kraft og vejen til forsoning. Fra små krænkelser i hverdagen til vold, misbrug og racisme - alt kan tilgives, men vejen og resultatet er aldrig den samme.

Som vidne til nogle af de værste forbrydelser, mennesker kan begå mod hinanden, hører Nobelpristager DESMOND TUTU gang på gang det samme spørgsmål: Hvordan kan man tilgive? Denne bog er hans svar. Bogen er skrevet med datteren MPHO TUTU, og sammen udforsker de enkle, men dybe sandheder om betydningen af tilgivelse, om hvordan tilgivelse virker på os, og om hvorfor alle har brug for at kunne give og modtage tilgivelse. At tilgive andre er den største gave, vi kan give os selv, når vi er blevet krænket. Vejen til tilgivelse kan være lang og tage år at gå, og det er ikke sikkert, at relationen kan bevares, efter at uretten er tilgivet. Men det er den eneste måde, hvorpå vi kan blive frie igen.
Desmond Tuto (f. 1931) i Klerksdorp, Transvaal. Han er uddannet lærer og derefter teolog og har undervist ved teologiske fakulteter i både Sydafrika og England. I 1960 blev han ordineret som præst i den anglikanske kirke, og i 1986 blev han ærkebiskop af Capetown som den første sorte nogensinde. Derudover er han æresdoktor på en række universiteter i USA og Europa og har modtaget mange internationale priser. Mpho Tutu (f. 1963) er grundlægger og leder af The Tutu Institute for Prayer and Pilgrimage. Tidligere har hun arbejdet blandt udsatte børn, flygtninge og voldtægtsofre. 

LEKTØRUDTALELSE
"Bogen, som er letlæst, indlevende og medfølende, er en gave til især dem, der har svært ved at tilgive. Men her er vise ord til alle dem, som vil gå vejen mod fred med sig selv og verde." - Lektør: Grethe Lorentzen

Selvom store dele af Biblens budskab hører de troende til, er historikere med møjsommelighed dykket ned i Det gamle og Det nye testamente og har brugt skrifterne som kilde til kortlægning af tiden, hvor verdens første civilisationer opstod. For nok er Biblens historier umulige at bekræfte fra et historisk perspektiv, men måske har myterne ophav i virkelige hændelser. Derfor jagter geologer sandheden om syndfloden og Noas ark, meteorologer og biologer forsøger at genskabe de ti plager, der ramte Egypten, og bibelforskere leder efter spor efter katastrofer, der kunne have udslettet byerne Sodoma og Gomorra. Bogen om Biblens gåder rummer spekulativ læsning, men giver alligevel stof til eftertanke. For måske er videnskab og tro ikke så langt fra hinanden, som man kunne forvente.
God fornøjelse! Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.