Søgeresultater: 3

Gennem en række "taler", lagt i munden på den persiske vismand Zarathustra, beskriver Nietzsche sine tanker om herre-slavemoralen.


"Nietzsche er digter og tænker, forkynder og fornægter, sandsiger og seer, der med profetisk kraft tordner og lyner og ind imellem lokker fløjtetoner så liflige som spovens og søndenvindens." - Søren Noe-Nygaard, Vestkysten

"Der findes i denne bog nogle af Nietzsches skønneste billeder og dybeste tanker, ligesom den indeholder de mest ejendommelige vidnesbyrd om hans sinds mægtige grebethed." - Professor Harald Høffding

"'Således talte Zarathustra’ er Nietzsches berømteste værk ... I Zarathustra-bogen folder Nietzsche sig ud i mægtige visioner, i billeder af høj digterisk kvalitet." - K. Grue-Sørensen, Berlingske Aftenavis

"Dunkel og dyb, højtflyvende og virkelighedsfjern, profetisk og fremtidsdrukken - en opbyggelsesbog for frie ånder - en god bog er det. En bog, der er lys ved sin livsglæde, dunkel ved sit gådesprog - en bog for åndelige bjergbestigere og vovehalse." - Georg Brandes

I "Kærlighedens gerninger" fra 1847 beskriver Søren Kierkegaard næstekærligheden som den sande kærlighed, der åbenbaredes hos Kristus. Beskrivelsen er ironisk, således at den i højere grad beskæftiger sig med kærlighedens modsætninger som mistro, misundelse, hovmod og dømmesyge. Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym, men "Kærlighedens gerninger" er et af de få, hvor han brugte sit eget navn.

Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

Den stoiske skole herskede i både Rom og Grækenland fra ca. 300 f. Kr. til 200 e. Kr. Ulykkeligvis er alle de stoiske hovedtekster gået tabt, men stoicismen har haft så stor påvirkning på europæisk filosofis senere udvikling, at det hører sig til at inkludere et bind om den stoiske skole i serien "De store tænkere". Stoicismen beskæftigede sig blandt andet med logik, etik og fysik og havde et livssyn, vi i dag kan lære meget af.

Bindet om stoikerne rummer uddrag fra både de græske og romerske kilder, blandt andre Diogenes Laertios, Sextus Impiricus, Cicero; Seneca og Epictetos.

Serien "De store tænkere" samler værker fra de store filosoffer og vigtigste filosofiske retninger. Teksterne er særligt udvalgt af professor i idehistorie Johannes Sløk og professor i filosofi Justus Hartnack. Hvert bind indledes med et kyndigt essay og er suppleret med oversættelser og noter fra en række af dansk filosofis kapaciteter. Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.