Har du nogensinde tænkt en rigtig stor tanke? Sådan en tanke, der kribler og krabler rundt i dit hoved, og som ikke vil forsvinde igen? Sådan en tanke, der kan holde dig vågen om natten? I mange tusind år har kloge mænd og kvinder stillet filosofiske spørgsmål om verden. For filosoffer undrer sig over alting. Præcis ligesom dig.
I denne lydbog kan du høre om syv af vores store, europæiske filosoffer … som børn: Søren Kierkegaard, Immanuel Kant, Friedrich Nietzsche, Jean-Paul Sartre, René Descartes, Simone de Beauvoir og Niccolò Machiavelli. I de syv fiktive fortællinger – bygget op om hver filosofs barndom – hører du, hvordan deres undren, filosoferen og store tanker opstår.