Søgeresultater: 4

Yoga bliver ofte forbundet med smidighed, sundhed og stresshåndtering, men de fleste har alligevel en fornemmelse af, at yoga er langt mere og dybere end det. Men hvad er dette dybere lag? Og hvordan kan yogastillinger og meditationsøvelser have eksistentiel betydning? Nærmere noget er en introduktion til de filosofiske tanker, der ligger til grund for yogatraditionen. Filosofien tager udgangspunkt i menneskets evige uro og viser dig en vej til indsigt og fred. Vejen fører dybt ind i dig selv. Det handler bestemt ikke kun om velvære, og du må regne med at få rokket din selvopfattelse godt og grundigt. Du behøver hverken dyrke yoga eller tro på reinkarnation for at kunne genkende dig selv i tankerne. Den indiske visdom foldes ud på en måde, som kan kobles direkte til vores moderne vestlige liv og samtidig er tro mod den oprindelige filosofi. Bogen er skrevet af Simon Krohn, som er yogalærer og cand. mag. Simon Krohn (f. 1975) er uddannet yogai filosofi.

En filosofisk skolemand er endnu en bog om de filosoffer, der grundlagde filosofien, som vi bygger på i dag, og selvom Zenon er fra Kition, så måtte det blive i Athen, at hans filosofi udbredes, udfoldes og udvikles. Zenon er grundlæggeren af stoicismen, men han er påvirket af de øvrige retninger i byen. Zenon selv får til huse i Stoa poikile, hvor han underviser i sin filosofi, og det herfra, at navnet stoicismen opstår. Zenon pointerer, at et lykkeligt liv er et liv uden bekymringer og materielle fordringer, hvorfor yderlighed er noget, man bør se bort fra, mens inderlighed er det væsentlige i livet, og kun et etisk liv kan blive et godt liv. Det er heller ikke ligegyldigt, hvordan følelser og fornuft påvirker en, og det er en stoisk kendsgerning, at følelserne ikke må få overtaget, for det er fornuften, der skal herske i og styre det enkelte menneske.

Engang midt på dagen, måske var det en søndag, for jeg pludselig sam-men og så verden som for første gang. Det var, som om jeg slog øjnene op i en trylleverden. Fuglenes sang lød som lyden af fløjter og glas. I gaderne legede børnene nærmest i en stråleglans. Alt var eventyr, underfuldt. Og her var jeg. Jeg befandt mig på indersiden af en dyb og inderlig hemmelighed, i en gåde, ingen kunne gætte. Selve fortryllelsen varede blot i nogle sekunder, som et slående under, men det søde chok blev siddende i kroppen længe efter og har aldrig siden sluppet sit tag. Med udgangspunkt i hændelser og oplevelser fra sit eget liv har Jostein Gaarder skrevet en personlig, smuk historie, et forsøg på at forstå verden, en livsfilosofi. I denne charmerende og fabulerende fortælling vender han tilbage til tanker, der har optaget ham livet igennem. Lige siden han som barn så verden for første gang og spurgte sig selv: Er det ikke mærkeligt, at vi lever? Er det ikke mærkeligt, at verden findes? Eller siden dengang i skoven under åben himmel – nogle år ældre – hvor han mærkede, at han virkelig tilhører denne verden, at han er denne verden. Gaarder begrænser sig ikke til sin egen levetid, men skriver engagerende og letforståeligt om universets tid helt tilbage til Big Bang for 13,8 milliarder år siden. Sådan placerer han fortællingen om jorden i en kosmisk verdensorden. Ikke mindst holder han os fast på det vigtigste af alle spørgsmål: Hvordan skal vi kunne bevare menneskehedens civilisation og selve livsgrundlaget på vores egen planet? Jostein Gaarder (f. 1952) har haft enestående stor succes med romanen Sofies verden, som er oversat til 64 sprog og solgt i mere end 50 millioner eksemplarer. Gaarders rige forfatterskab bestående af både børne- og voksen- bøger – Kabalemysteriet, Julemysteriet, I et spejl, i en gåde, Vita Brevis, Maya, Appelsinpigen, Anna og Nova og mange andre – er udgivet over hele verden og nyder stor international opmærksomhed og anerkendelse.

Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs. Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige. Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget. Det ved om nogen Martin Demant Frederiksen, ekspert i nul og niks ved Aarhus Universitet, da han har fyldt en hel Tænkepause med alt det, der ikke findes, men som giver mening til alt det andet.