Søgeresultater: 12

Filosoffen Anders Fogh Jensen har med denne bog sat sig for at spørge sin verdensberømte fagfælle Søren Kierkegaard om, hvordan han skal leve sit liv. Og de svar han får, deler han gavmildt med læseren i en personlig, underholdende og letforståelig form. br Men er Kierkegaard nu den rette at stille netop det spørgsmål? br Ja, siger Anders Fogh Jensen; Kierkegaard er et godt bud, ikke bare fordi han tænkte bedre end de fleste, men også fordi hele hans forehavende i livet handlede om at beskrive, hvad et menneske er, og hvordan det kommer til at leve et godt liv. br Anders Fogh Jensen (f. 1973), filosof og forfatter. Ph.d. fra Københavns Universitet, Licencié og Diplomé d’Études Approfondies fra Sorbonne. Han arbejder som selvstændig filosof med foredrag, samtaler og supervision. Anders er hyppig debattør i TV og radio med sine filosofiske vinklinger af tidens temaer. Han er desuden underviser og har undervist ved mere end 20 forskellige universitetsstudier, senest ved KU og CBS.

”Søren Kierkegaard var gamle forældres barn; han fødtes gammel, han voksede op som et gammelklogt barn, der så tidligt begyndte at gruble især over sig selv, at det i hans senere liv forekom ham, som havde han hverken været barn eller yngling, det vil sige hverken ubevidst eller sorgløs.”

Søren Kierkegaard er en af Danmarks største skikkelser inden for både filosofi, teologi og litteratur. Georg Brandes præsenterer os i korte grundrids for de forskellige aspekter af Kierkegaards personlighed og tanker. Han kommer både ind på de skønlitterære tekster, forholdet til Kristus-skikkelsen og hans truende holdning over for den danske kirke.

Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards forfatterskab viser Pia Søltoft, at teologi og filosofi ikke er fortænkte og forældede discipliner, men levende overvejelser, der har at gøre med måden, hvorpå du og jeg tænker og agerer i verden af i dag.
I "Kierkegaards kabinet" kan du blandt andet blive klogere på, hvad Kierkegaard tænkte om mennesket og om angst, Gud, samvittighed, fortvivlelse, tro, håb og kærlighed – og samtidig blive klogere på dig selv. Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro. Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

Klimakrise, tab af natur og biodiversitet og menneskelig mistrivsel handler alt sammen om, at noget er galt.
Det kunne se ud, som om det er verden, der er kaotisk, men sådan forholder det sig ikke. Det kaotiske er i os mennesker – det er os, der skaber ubalance og kaos i omgivelserne, og derfor er det os, der må ændre radikalt på den måde, vi er i verden på. Det handler i meget høj grad om, at vi skal give slip på gamle indlærte vaner og mindske vores egoisme og grådighed.
Vi er alle sammen borgere i en verden fuld af skønhed, og årsagen til vores problemer er alene at finde i vores eget sind.
En forandring af den menneskelige bevidsthedssfære er den eneste reelle løsning på de enorme udfordringer, vi står over for. Vi må forstå, hvad det vil sige at være menneske. Hanne Frøyr har arbejdet som psykolog i en årrække. Ud over kendskabet til psykologi er hun inspireret af filosofiske retninger som buddhisme og esoterisk filosofi. De seneste år har hun primært været optaget af at skrive og holde foredrag. Hun udgav bogen "Om mørke og om lys" i 2017. Derudover maler hun og debuterede på Charlottenborgs Kunstudstilling i 2009.

Bogen, Kunsten at vælge sig selv, præsenterer Søren Kierkegaards syn på selvet som en opgave. Er opgave ethvert menneske er stillet, hvad end det er medarbejder eller leder, akademiker eller ufaglært. Opgaven er at vælge sig selv. At vælge sig selv er at overtage ansvaret for lige præcis det selv, man er. Opgaven er ikke at blive en anden, men at blive sig selv. Og det kan ethvert menneske, hvis det vil det. Men det kræver langsomhed, eftertænksomhed, selvigennemsigtighed og en vilje og et etisk mod til at handle som sig selv, uden at skele til, hvad "de andre" gør. br At vælge sig selv er ikke noget man gør en gang for alle, men en måde at forholde sig til sig selv og andre på, der skaber kontinuitet i liv og ledelse. Man er bestemt ikke groet fast, men i bevægelse. Men bevægelsen har en retning og et mål, der er afstukket af den enkeltes lidenskab. At vælge sig selv er hverken navlepilleri eller narcissisme, men en ansvarlig måde at være tilstedeværende på i en verden, der er i rivende forandring. Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro. Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

”Efter englenes beslutning og efter de helliges kendelse udstøder, forbander og fordømmer vi Baruch de Spinoza foran disse hellige bøger og de seks hundrede og tredive bud, som er indeholdt i dem, med den samme bandlysning, som Josva nedkaldte over Jeriko, og med den samme forbandelse, som Elisa udtalte over drengene, og med alle de fordømmelser, som er skrevet i Loven.”

Så grusomt lød det, da synagogen i Amsterdam i 1657 udstødte den unge Baruch de Spinoza, som senere skulle ende med at blive en af sin tids vigtigste filosoffer. Hvad der blev de nederlandske jøders tab, kom imidlertid eftertiden til gode, for efter ekskommunikationen begyndte Spinoza at fordybe sig i matematik, filosofi, politilogi og etik. Hans tanker var ikke længere hæmmede af den religiøse tankegangs stramme spændetrøje.

I bogen her fra 1969 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om den store filosof, hvis indflydelse på den vestlige filosofihistorie ikke kan overdrives. Både historien om mennesket Spinozas liv og beskrivelsen af filosoffen Spinozas tanker er fortalt så levende og interessant, at bogen vil appellere til både forsker og lægmand.

Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Johannes Sløk gør i denne bog på en forståelig og pædagogisk veltilrettelagt måde rede for, hvad der var anliggendet og tankeudviklingen bag Kierkegaards livsværk. Bogen er en uundværlig nøgle for alle, der ønsker at stifte bekendtskab med Danmarks mest geniale og berømte tænker.

"Den bedste og lettest tilgængelige indføring til Kierkegaards univers, der nogensinde er skrevet på dansk". - Niels Jørgen Cappelørn, direktør, Søren Kierkegaard Forskningscenteret

"... et lysende eksempel på formidling, der forener personlig lidenskab med overlegen indsigt i stoffet." - Berlingske Johannes Sløk, 1916-2001, professor, dr. theol, dansk idehistoriker, forfatter til mere end 60 bøger inden for teologi, filosofi og idehistorie, og medforfatter til standardværket "De europæiske ideers historie".

Naturens lys er en moderne klassiker i dansk faglitteratur. Bogen er på en gang en kritisk analyse af tilblivelsen af en dominerende naturforståelse og samtidig en afdækning eller genopdagelse af en række forestillinger om natur, der er blevet glemt, afvist og undertrykt op igennem historien. Det viser sig, at disse traditioner er en substantiel del af filosofiens og videnskabernes historie, og vi møder her fascinerende verdensbilleder om en levende natur og mennesket som indfoldet heri med både krop og sjæl og ånd. Gennem bogens kapitler kommer den for-trængte historie til orde som en fortløbende og inspirerende fortælling, der lod-der dybere og dybere og samtidig taler direkte ind i vores egen tid.

Naturens lys. Filosofi og kosmologi i middelalder og renæssance 1250-1650 er en medrivende fortælling om glemte verdensbilleder og fortrængte vidensformer, hvad man i digtning og filosofi, i videnskab og religion, kaldte verdenssjælen (anima mundi), kvintessensen, livets rod (radix vitae), jordens ånd (spiritus mundi) eller naturens lys (lumen naturae). Samlet set en bestræbelse på at forklare og formulere en forbindelse mellem menneske og natur, mellem legeme og sjæl og samtidig hvordan alting er forbundet i et større hele; tankeformer der gennem senere århundreder kom til at stå i skyggen af fortællingen om menneskets her-redømme og naturen som råstof eller materiel ressource.

Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet mag.art. i middelalderens latin og ph.d. i Videnskabsstudier. Aksel Haaning er forfatter til en romanen Tre skridt fra livet og har siden udgivet en række anmelderroste faglitterære bøger. I 2016 udkom det store værk "Jung. En stemme fra dybet".

”Siden midten af 1990’erne har Aksel Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber med middelalderens filosofihistorie i særdeleshed og den europæiske kulturarv i almindelig-hed som omdrejningspunkt.” – Rune Engelbreth Larsen

”Den bedste danske fagbog, der er skrevet de seneste tyve år.” – Ole Grünbaum

”Siden midten af 1990’erne har Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber …” – Rune Engelbreth Larsen

“En fremragende åndshistorisk præstation,” – Per Stig Møller, Berlingske Tidende

“En i lange passager pragtfuld bog, som man hellere end gerne vender tilbage til. Et flot værk, det store tema værdig.” – Georg Metz, Information

”Disse naturfilosoffer har i Haaning fået en advokat, de kan være godt tjent med.” – Rudolph Arendt, Kristeligt Dagblad

”En generøs og elementært spændende bog …,” – Ole Thyssen, Weekendavisen

”Lærd og medrivende værk” Ib Ravn, Politiken

”Enormt aktuel. En fantastisk smukt skrevet bog.” – Niels Højlund, Eksistens DR

Hvorfor er børn faktisk de bedste filosoffer? Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Må man gerne lyve? Hvorfor er spørgsmål vigtigere end svar? Hvad vil det sige at være et menneske?
Alt det og meget mere svarer professor og psykolog Svend Brinkmann på, når han med stor begejstring gennemgår filosofiens historie. Bogen er en del af Carlsens nye serie "Er du rigtig klog?" – børnebøger, som er fulde af fantastisk fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere. Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng". Svend Brinkmann har siden 2009 været professor i almenpsykologi ved Aalborg Universitet. Han er kendt for en lang række bøger om psykologi, filosofi og religion, og han har modtaget flere priser og legater for sit arbejde.

Allerede i sin tidligste ungdom læste Johannes Sløk både Kierkegaard, Platon og Schopenhauer, og han var nærmest besat af dem alle tre. I sit efterfølgende forfatterskab har han gentagne gange skrevet om både Kierkegaard og Platon, men først i sin høje alderdom er han nået til Schopenhauer. Og i stedet for simpelthen at skrive en bog om Schopenhauer, besluttede han at konfrontere Kierkegaard og Schopenhauer med hinanden.

I "Livets elendighed" skaber Johannes Sløk en dialog mellem de to store filosoffer, der levede samtidigt – Schopenhauer fra 1788 til 1860 og Kierkegaard fra 1813 til 1854. På den måde søger han på egen hånd at finde ud af, hvad de er enige eller uenige om, uden i grunden at ane, om de selv ville sige det, han lader dem sige – en dialog altså, som man kunne forestille sig, at de ville have ført med hinanden, hvis de havde kendt hinanden og dermed havde haft lejlighed til det.

"Livets elendighed" er Johannes Sløks forsøg på – med udgangspunkt i deres personligheder og livsudfoldelse – at finde ligheder og forskelle mellem de to store tænkere. Hvad han ønsker, er at trænge ned til den vision, de hver for sig havde af menneskelivets grundlag og vilkår.

Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

Hvad var det med ham Kierkegaard? Hvem Søren var han? Og hvordan kan det være, at verden stadig er optaget af en mand, der blev født for 200 år siden og brugte hele sit liv på at tænke og skrive?

Er det fordi, han skrev om livet, som om det er læserens – eller dit – liv, det handler om? Eller er det fordi, han levede de tanker ud, han skrev om? For det gjorde Kierkegaard. Han rasede og elskede og hadede og kæmpede, så han var ved at gå ud af sit gode skin – og altid med pennen på papiret, så det nærmest slog gnister.

Hvem Søren var Kierkegaard? er historien om Danmarks mest berømte tænker.

Eksisterer Gud? Har mennesket en fri vilje? En udødelig sjæl? Hvordan er forholdet mellem sjæl og legeme? Hvad er meningen med livet? Hvad er ondt og godt, rigtigt og forkert?

Siden oldtiden har filosofferne diskuteret disse spørgsmål, og omfattende tankebygninger er blevet rejst for siden at styrte i grus. Ifølge Ludwig Wittgenstein skyldes det hverken problemerne eller filosofferne selv, men at vi misforstår problemernes sproglige natur.

Jørgen Husted (f. 1947) er lektor i filosofi ved Aarhus Universitet. Han har udgivet flere bøger om kendte filosoffer – blandt andet om Søren Kierkegaard og Ludwig Wittgenstein.