Søgeresultater: 5

Alle ved, hvad viljen er, og alle kender forskel på at handle med vilje eller ufrivilligt. Det samme gælder forskellen mellem den svage og stærke vilje. Men skal man forklare, hvad viljen er, opstår der forlegenhed. Hvor "sidder" den, hvad "gør" den, og findes den overhovedet? Er der forskel på at gøre og at ville gøre? En lille bog om viljen falder i to dele. Den første er en historisk rundtur fra antikkens dydsvilje, over renæssancens kraftvilje og til romantikkens livsvilje. Filosoffer som Aristoteles, Paulus, Descartes, Spinoza, Nietzsche, Freud m. fl. kommer til orde. Den anden del viser, at viljen ikke er en simpel sag, men opdeler sig i forskellige viljer - livsvilje, handlingsvilje, modvilje og politisk vilje. I indtrængende analyser følges hverdagens kampe mellem Jegs vilje og modvilje om herredømmet over hans handlinger. Er han stærk eller svag - og er hans vilje fri eller ufri?

Naturens lys er en moderne klassiker i dansk faglitteratur. Bogen er på en gang en kritisk analyse af tilblivelsen af en dominerende naturforståelse og samtidig en afdækning eller genopdagelse af en række forestillinger om natur, der er blevet glemt, afvist og undertrykt op igennem historien. Det viser sig, at disse traditioner er en substantiel del af filosofiens og videnskabernes historie, og vi møder her fascinerende verdensbilleder om en levende natur og mennesket som indfoldet heri med både krop og sjæl og ånd. Gennem bogens kapitler kommer den for-trængte historie til orde som en fortløbende og inspirerende fortælling, der lod-der dybere og dybere og samtidig taler direkte ind i vores egen tid.

Naturens lys. Filosofi og kosmologi i middelalder og renæssance 1250-1650 er en medrivende fortælling om glemte verdensbilleder og fortrængte vidensformer, hvad man i digtning og filosofi, i videnskab og religion, kaldte verdenssjælen (anima mundi), kvintessensen, livets rod (radix vitae), jordens ånd (spiritus mundi) eller naturens lys (lumen naturae). Samlet set en bestræbelse på at forklare og formulere en forbindelse mellem menneske og natur, mellem legeme og sjæl og samtidig hvordan alting er forbundet i et større hele; tankeformer der gennem senere århundreder kom til at stå i skyggen af fortællingen om menneskets her-redømme og naturen som råstof eller materiel ressource.

Aksel Haaning (f. 1959) er uddannet mag.art. i middelalderens latin og ph.d. i Videnskabsstudier. Aksel Haaning er forfatter til en romanen Tre skridt fra livet og har siden udgivet en række anmelderroste faglitterære bøger. I 2016 udkom det store værk "Jung. En stemme fra dybet".

”Siden midten af 1990’erne har Aksel Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber med middelalderens filosofihistorie i særdeleshed og den europæiske kulturarv i almindelig-hed som omdrejningspunkt.” – Rune Engelbreth Larsen

”Den bedste danske fagbog, der er skrevet de seneste tyve år.” – Ole Grünbaum

”Siden midten af 1990’erne har Haaning præsteret et af landets mest dybtgående faglitterære forfatterskaber …” – Rune Engelbreth Larsen

“En fremragende åndshistorisk præstation,” – Per Stig Møller, Berlingske Tidende

“En i lange passager pragtfuld bog, som man hellere end gerne vender tilbage til. Et flot værk, det store tema værdig.” – Georg Metz, Information

”Disse naturfilosoffer har i Haaning fået en advokat, de kan være godt tjent med.” – Rudolph Arendt, Kristeligt Dagblad

”En generøs og elementært spændende bog …,” – Ole Thyssen, Weekendavisen

”Lærd og medrivende værk” Ib Ravn, Politiken

”Enormt aktuel. En fantastisk smukt skrevet bog.” – Niels Højlund, Eksistens DR

Der er ingenting at være bange for. Tomhed, død og fravær skræmmer os ellers mere end noget andet, men vores frygt er helt og aldeles grundløs. Der vil altid være et eller andet, for hverken noget eller ingenting kan eksistere alene; de er indbyrdes afhængige. Det er nemlig kun ved, at dele af verden træder i baggrunden og forsvinder, at andre dele kan blive til noget. Det ved om nogen Martin Demant Frederiksen, ekspert i nul og niks ved Aarhus Universitet, da han har fyldt en hel Tænkepause med alt det, der ikke findes, men som giver mening til alt det andet.

Immanuel Kant levede i den daværende tyske by Königsberg (i dag Kaliningrad) i perioden 1724-1804 og er mest kendt for sin almengyldige regel om, hvordan vi skal behandle hinanden. På den måde grundlægger han en moralfilosofi, som vi stadig kan lære af, men han var ikke mindre toneangivende på det erkendelsesteoretiske felt. Han bekendtgør, at det ikke er erkendelsen, der retter sig efter objekterne, men objekterne, der retter sig efter erkendelsen, hvorfor vi mennesker både anvender sanser og forstand, når vi erkender. Det er Kant, der er bogens centrale person, men naturligvis er der tilbageblik og udblik også på andre filosoffer og filosofiske retninger. Endelig kan bogen bruges som en guidebog til Kantlokaliteter i Kaliningrad og omegn, og det er den første af slagsen, da huset, hvor Kant gjorde tjeneste som huslærer, først for nylig er gjort til museum. Det er biografi, filosofi og geografi spundet sammen om Kant og hans værker.

Hvorfor er børn faktisk de bedste filosoffer? Hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Må man gerne lyve? Hvorfor er spørgsmål vigtigere end svar? Hvad vil det sige at være et menneske?
Alt det og meget mere svarer professor og psykolog Svend Brinkmann på, når han med stor begejstring gennemgår filosofiens historie. Bogen er en del af Carlsens nye serie "Er du rigtig klog?" – børnebøger, som er fulde af fantastisk fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere. Thomas Brunstrøm er forfatter, freelancejournalist og filmanmelder. Han debuterede i 2015 med børnebogen "Dengang Sallys far var dreng". Svend Brinkmann har siden 2009 været professor i almenpsykologi ved Aalborg Universitet. Han er kendt for en lang række bøger om psykologi, filosofi og religion, og han har modtaget flere priser og legater for sit arbejde.