Søgeresultater: 2

Jeg tænker, derfor er jeg. Det påstod en fransk filosof for et par hundrede år siden. Han tog fejl. Vi er ikke, fordi vi tænker. Men fordi vi vil. Viljen ligger til grund for alt. Til gengæld er det en illusion, at vi mennesker skulle være udstyret med en fri en af slagsen. Det er viljen, der jager os rundt i manegen, evig og altid mod nye mål. Uden den havde Lance Armstrong aldrig vundet syv Tour de France-sejre, og Søren R. Fauth, næsten lige så viljestærk professor i tysk ved Aarhus Universitet, havde nok aldrig taget sig sammen til at skrive bogen her om vilje.

Alle ved, hvad viljen er, og alle kender forskel på at handle med vilje eller ufrivilligt. Det samme gælder forskellen mellem den svage og stærke vilje. Men skal man forklare, hvad viljen er, opstår der forlegenhed. Hvor "sidder" den, hvad "gør" den, og findes den overhovedet? Er der forskel på at gøre og at ville gøre? En lille bog om viljen falder i to dele. Den første er en historisk rundtur fra antikkens dydsvilje, over renæssancens kraftvilje og til romantikkens livsvilje. Filosoffer som Aristoteles, Paulus, Descartes, Spinoza, Nietzsche, Freud m. fl. kommer til orde. Den anden del viser, at viljen ikke er en simpel sag, men opdeler sig i forskellige viljer - livsvilje, handlingsvilje, modvilje og politisk vilje. I indtrængende analyser følges hverdagens kampe mellem Jegs vilje og modvilje om herredømmet over hans handlinger. Er han stærk eller svag - og er hans vilje fri eller ufri?