Søgeresultater: 14

Spørgsmålet om, hvornår og hvordan kristendommen blev indført i Danmark, har været diskuteret i mere end tusind år. Det er forholdsvis nyt, at arkæologer deltager i diskussionen. Bogen består af seks kapitler med titlerne: 1. Den førkristne religiøsitet. – 2. Kristne elementer i den hedenske tid. – 3. Danmark bliver en kristen nation. – 4. Kirkebyggeriet. - 5. Hvad betød religionsskiftet? – 6. De sidste hedningen. – 7. Konklusion. De første, personificerede guder er af træ og dateret til ca. 700 f.v.t. De er fundet i moserne sammen med alle de andre ofrede genstande oldtiden. På guldhornene, som er lavet i Slesvig ca. 400 e.Kr., ser vi en ellers ukendt religion. De nordiske guder, som vi kender, opstod først på senromersk grundlag i 400-tallet. I løbet af de næste århundreder sker der i Norden en langsom indsivning af kristne elementer. Vi må regne med enkelte kristne nordboer allerede i 700-tallet. Fra midten af 800-tallet kan vi dokumentere små og store kristne menigheder, ikke mindst i Hedeby og Ribe. I Ribe er dokumenteret en kristen gravplads og gudsdyrkelse siden 850-erne. Antallet af kristne stiger støt. I hele vikingetiden lever hedninge og kristne i fordragelighed side om side. Harald Blåtand lader sig døbe i 962/4 og gør samtidig kristendommen til statsreligion. Det er et afgørende skel, som fejres med den store runesten i Jelling. Med rette er den blevet kaldt for Danmarks dåbsattest. Harald praler af, at han gjorde danerne kristne. Det modsiger fundene. Der er hedenske grave i Danmark helt frem til år 1100 og de vendiske bosættelser i Syddanmark har været hedenske Svantevit-dyrkere til omkring år 1200. I de første ca. 200 år (ca. 850-1050) blev der kun bygget trækirker. Der er kun få fund. Stenkirkebyggeriet sætter for alvor ind i midten af 1000-tallet, og i de næste 200 år bygges langt hovedparten af vore kirker. De er middelaldermenneskenes faste holdepunkt i tilværelsen. Forfatteren følger Hal Koch i den tolkning, at religionsskiftet ikke alene betød ændrede religiøse ritualer, men også en ændring i det indre af menneskene selv. Det konkluderes at kristendommens indførelse i Danmark var en langvarig kulturproces, som strakte sig over næsten et halvt årtusind. Kun langsomt vandt kristendommen frem. Og det er først det elektriske lys, som omkring år 1900 e.Kr. driver de sidste nisser og trolde af landet.

Ni præster. Ni kriser. Et år med angst og bæven. Hen over et år har journalist og forfatter Amalie Langballe talt med præster fra hele landet om de kriser og bevægelser, der former den tid, vi lever i. Med udgangspunkt i emner som klimaforandringer, pandemi, internetafhængighed og generationsopgør spørger hun: Hvordan er man i en verden, hvor farten tilsyneladende aldrig sænkes? Hvordan er man – kort sagt – i kaos? Svarene er lige så forskellige som emnerne selv, men tilsammen udgør de et forsøg på at navigere i det kaos, som tilværelsen er fuld af, og måske endda at lære at elske det liv, du er blevet givet. Forsøg udi håb er en personlig samtalebog om nogle af de bevægelser - gode og dårlige - der præger vores samtid. Bogen er til dig, der synes, at de seneste år har været lidt rigeligt kaotiske.

Det stod bestemt ikke skrevet over Theodors vugge, at han skulle ende som katolsk munk i Assisi. Alligevel valgte han som 40-årig at blive franciskanerbroder efter et liv som blandt andet bager, kok, bartender, højskolelærer og ikke mindst et vildt ungdomsliv med masser af fester. Den første reaktion fra en veninde var "Cølibat. Det kan du sgu ikke overholde!". Broder Theodor er kendt som en temmelig utraditionel og overraskende personlighed fra talrige optrædener i tv, radio og aviser - og tusindvis af danskere har mødt ham på rejser til Assisi eller ved et af hans mange foredrag i Danmark. Men hvad er det, der får et moderne menneske til at fravælge et liv med familie, arbejde, privatøkonomi, hus og have for i stedet at gå i kloster? I bogen fortæller Broder Theodor for første gang hele historien om sit liv - og om vejen til sit afgørende livsvalg og om hvorfor et moderne menneske finder en stor frihed i at leve efter et regelsæt, som blev skrevet i middelalderen. På sin helt egen måde beskriver han sin hverdag i klosteret og sit særlige forhold til de mange kunstskatte i klosterkirkerne, der for længst er erklæret UNESCO verdensarv. Undervejs fortæller han også om at sætte pris på livets glæder blandt andet gennem dans og et godt glas vin.

Kristendommen har på linje med andre religioner haft betydning for, hvordan vi opfatter det at være henholdsvis kvinde og mand. Kvinden er i det meste af kirkens historie blevet betragtet som det svage, underlegne køn, der ikke har ret til at bestemme over sit eget liv. Og som ikke kan spille nogen rolle i forkyndelsen af evangeliet. Generation efter generation er det blevet fortalt, at det var mænd, der skulle stå i spidsen for kirken.

I denne bog viser Marianne Aagaard Skovmand, at kvinderne spillede en langt større rolle i den tidlige kristendom, end traditionen tilsiger. Og at de kvinder, der havde magt og positioner, der senere blev forbeholdt mændene, i mange tilfælde er blevet nedtonet i de bibelske og oldkirkelige tekster. Kvinderne blev op gennem kirkens mangeårige historie tvunget i baggrunden med de siddende kirkelige autoriteters velsignelse.

De skjulte ledere viser, hvordan, hvornår og hvorfor denne tilsidesættelse af kvinden kom til at dominere kristendommen. Og hvilken rolle kvinder spillede i Jesu forkyndelse og i de første århundreder efter.

Asia Bibi er på mange måder en typisk pakistansk kvinde fra landet. Hun er gift og mor til tre børn. En dag under hårdt markarbejde kom hun ved en fejl til at drikke vand af samme glas som en muslimsk kvinde. Det udløste et ramaskrig, for Asia Bibi er kristen – en minoritet, som ofte udsættes for forfølgelse i den islamiske republik.

Himlen findes virkelig er en lille drengs beretning om hans besøg i himlen (nærdødsoplevelse) under en akut operation. Historien genfortælles af hans far, men med Coltons egne enkle ord. Denne utrolige, men sande beretning griber læsere over hele verden om hjertet. Bogen er allerede solgt til oversættelse til mere end 30 sprog.

Inden 2020 gik i gang, satte Svend Brinkmann sig for at bruge et år på at undersøge og diskutere, hvad tro og religion er i en moderne verden. Hans mål var at finde ud af, om tilværelsens religiøse dimension kan være relevant for et videnskabeligt uddannet og sekulært opdraget menneske som ham selv. Han ville give Gud en chance.

Hver måned året og bogen igennem stiller han et nyt spørgsmål til tro og religion og går videbegærligt og åbent til det religiøse univers. Hans mål er at finde en vej mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og skråsikker afvisning af religion på den anden. En mellemvej, der ofte mangler i tidens religionsdebatter, som let ender i velkendte grøfter.

2020 udvikler sig som bekendt helt anderledes end ventet. Og undersøgelsen af Gud kommer primært til at foregå hjemme fra skrivebordet, hvor Brinkmann får tid til at dykke ned i såvel Bibelen som i moderne tekster om religion, videnskab, psykologi og filosofi. Ud fra den læsning bliver han klogere på sin egen tro.

"Hvordan får man et lykkeligt liv," spørger forfatter Lotte Garbers på vegne af alle os moderne mennesker, der drømmer om at lægge hovedet på en råhvid pude af 100 procent nem, ren lykke. I en række intense samtaler med ti folkekirkepræster fra hele landet får hun et præcist og meget insisterende svar: Lykken rammer dig aldrig, så længe du er opslugt af dig selv og din drøm om Det Lykkelige Liv. Hvert kapitel i bogen rummer sit eget lykkebud, og du skal blandt andet lære at få fingeren ud af navlen, hovedet ud af samtalekøkkenet og vide, at lykke er en gave og ikke noget, du kan skaffe dig. En opløftende bog om, at lykken ikke venter om det næste hjørne. Den er her lige nu.

Den kristne tro er under et stigende pres fra såvel udfordringen fra islam som fra en sekulariseret kultur. I stedet for defensivt at gå i forsvar vælger Carsten Dalsgaard Hansen offensiven. Han tegner et billede af, hvordan verden ser ud med Kristus som centrum i vores eksistens. Og med overraskende og provokerende indsigter opmuntrer han til åndelig selvbesindelse, der udmønter sig i både ord og handling.

”Henrettet på et kors. Bibelens påskefortælling” er et uddrag fra den nudanske oversættelse af Bibelen, ”Bibelen 2020”.

Mathias Secher Rom lever med en sygdom, som giver ham forskellige følgesygdomme og konstante smerter. I takt med, at smerterne er taget til, præger afmagten store dele af hans dagligdag. Det har ført ham ud på en eksistentiel og åndelig jagt. Jagten har ledt ham til en meget kostbar skat, som han lever af hver dag. I denne bog deler han skatten med læseren.

I »Øjebliksbilleder fra tvivlens landskab« åbner forfatterne døren til et rum, hvor tvivlen på – men også håbet til – Gud og hans gode vilje helt aktuelt er til stede. I rummet er der rodet, men alligevel inviterer de indenfor. De ønsker nemlig ikke, at tvivlen skal være et tabu, men vil hjælpe dig, der tør gå med dem, til at finde et sprog for din egen tvivl.