Søgeresultater: 19

Da Kåre Gade i 1981 som nyimmatrikuleret teologistuderende i Aarhus lænede hovedet bagover og betragtede universitetets høje bogtårn, spekulerede han på, om efeuen på de gule mursten ville nå toppen af tårnet, inden han blev kandidat. Klatreplanten nåede ikke op, før den 40 år senere faldt ned i en storm. Og Kåre Gade blev ikke cand.theol. Alligevel kan han se tilbage på et liv med teologien som samtalepartner. Hvordan den samtale ser ud, og hvordan folkekirken blev det vand, han svømmer i, følger vi fra det kulturkristne barndomshjem over studietidens akademiske tilegnelse af kristendommen til den modne mands refleksioner over, hvordan tradition og tilfældigheder har formet hans vej til troen. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Kåre Gade (f. 1961), halvstuderet røver og elskværdigt multitalent, redaktør på Kirke.dk og klummeskribent på Kristeligt Dagblad. Blandt mange tidligere bedrifter kan nævnes: kommunikationsrådgiver i Helsingør Stift, presseattaché ved den danske ambassade i London samt programvært og tilrettelægger på DR P1 Tro. Han bl.a. tidligere udgivet "Henrys hegn" (2021) "Kærlighed og kalvebrisler" (2012), "Ansjos" (2011) og "Påskeblomst! hvad vil du her?" (2010).

Spørgsmålet om, hvornår og hvordan kristendommen blev indført i Danmark, har været diskuteret i mere end tusind år. Det er forholdsvis nyt, at arkæologer deltager i diskussionen. Bogen består af seks kapitler med titlerne: 1. Den førkristne religiøsitet. – 2. Kristne elementer i den hedenske tid. – 3. Danmark bliver en kristen nation. – 4. Kirkebyggeriet. - 5. Hvad betød religionsskiftet? – 6. De sidste hedningen. – 7. Konklusion. De første, personificerede guder er af træ og dateret til ca. 700 f.v.t. De er fundet i moserne sammen med alle de andre ofrede genstande oldtiden. På guldhornene, som er lavet i Slesvig ca. 400 e.Kr., ser vi en ellers ukendt religion. De nordiske guder, som vi kender, opstod først på senromersk grundlag i 400-tallet. I løbet af de næste århundreder sker der i Norden en langsom indsivning af kristne elementer. Vi må regne med enkelte kristne nordboer allerede i 700-tallet. Fra midten af 800-tallet kan vi dokumentere små og store kristne menigheder, ikke mindst i Hedeby og Ribe. I Ribe er dokumenteret en kristen gravplads og gudsdyrkelse siden 850-erne. Antallet af kristne stiger støt. I hele vikingetiden lever hedninge og kristne i fordragelighed side om side. Harald Blåtand lader sig døbe i 962/4 og gør samtidig kristendommen til statsreligion. Det er et afgørende skel, som fejres med den store runesten i Jelling. Med rette er den blevet kaldt for Danmarks dåbsattest. Harald praler af, at han gjorde danerne kristne. Det modsiger fundene. Der er hedenske grave i Danmark helt frem til år 1100 og de vendiske bosættelser i Syddanmark har været hedenske Svantevit-dyrkere til omkring år 1200. I de første ca. 200 år (ca. 850-1050) blev der kun bygget trækirker. Der er kun få fund. Stenkirkebyggeriet sætter for alvor ind i midten af 1000-tallet, og i de næste 200 år bygges langt hovedparten af vore kirker. De er middelaldermenneskenes faste holdepunkt i tilværelsen. Forfatteren følger Hal Koch i den tolkning, at religionsskiftet ikke alene betød ændrede religiøse ritualer, men også en ændring i det indre af menneskene selv. Det konkluderes at kristendommens indførelse i Danmark var en langvarig kulturproces, som strakte sig over næsten et halvt årtusind. Kun langsomt vandt kristendommen frem. Og det er først det elektriske lys, som omkring år 1900 e.Kr. driver de sidste nisser og trolde af landet.

Som dreng cyklede han alene til gudstjeneste. Siden gled han væk fra alt, hvad der hed kirke og tro. Ansporet af sine nærmeste har Jens Christian Grøndahl på kort tid bevæget sig fra afvisning over skepsis og tøven til igen at åbne sig for troen. Han fortæller her om at være formet af kristendommens historie og føle sig talt til af evangelierne, selv når de modsiger erfaringen og den moderne selvforståelse. Om ånd, afmagt og friheden ved at slippe kontrollen. Om fremmedes venlighed og om den svære udfordring, det er at tage imod og være den svage.

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Jens Christian Grøndahl (f. 1959) er forfatter og har et omfattende forfatterskab bag sig. Hans romaner og essays er udkommet verden over, og han har modtaget adskillige litterære priser i Danmark og udlandet. Senest er udkommet "Dage som græs" (2020). Han er siden november 2020 formand for menighedsrådet for Garnisons Sogn i København.

Hvad former vores tro, og hvor næres den fra? Spørgsmålet er gennemgående i Paula Larrains bog. For hende har mødet med Danmark, folkekirken og Grundtvig været afgørende, men troen har også rødder i Sydamerika, i naturen og i den overleverede tro.
Det var en landmandsfamilie på Vestsjælland, der åbnede døren ind til den danske folkekirke-kristendom. Paula Larrain var kommet med sin familie fra Chile, og meget så anderledes ud i det lille land i Nordeuropa, men familien på gården og deres tilgang til kristendommen blev væsentlig i familiens første år i Danmark. Siden fulgte ungdomsår som erklæret marxist og ateist, men troen dukkede op igen – ofte i mødet med andre mennesker. Senere blev den en krumtap i tilværelsen, og det blev også den, der kom til at blive omdrejningspunktet for hendes arbejdsliv. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Paula Gabriela Larrain Bjørn (f. 1970). Flygtede sammen med sin familie til Danmark fra Chile i 1974. Journalist af uddannelse, forfatter, foredragsholder, ordstyrer, radio- og TV-vært. Forfatter til bøgerne "I morgen skal vi hjem" (2003) og "Uden for citat" (2008). Medforfatter til "Politik og Jura" (2004) og "Det glade hjerte lever længst" (2007).

"Jeg er vokset op i islams hus og har mange gode minder med derfra. Huset har været med til at forme mig til den, jeg er i dag, og jeg er tæt knyttet til min familie og venner af huset, til rummene og de gamle møbler.

På den anden side af gaden ligger der et andet hus: kristendommens. Jeg har kigget ind ad vinduerne, jeg har været inde i det. Der er tørt og varmt, og nogle sørger for at vaske gulvet, når det trænger. I islams hus er der til gengæld hul i taget, ruderne er knust, og væggene mangler puds. Det regner og blæser ind, men alle lader, som om alt er i den skønneste orden. Møblerne bliver der ikke flyttet rundt på. De står, hvor Muhammed har sat dem.

Der er meget at udsætte på vores hus, men smøger vi ærmerne op og giver lidt plads, så er det efter min mening muligt at reparere det."

NASER KHADER fortæller om de to religioner, der på godt og ondt har formet ham. Kristendommens enorme betydning for det danske samfund må ikke undervurderes, men i stedet tjene som inspiration til en reformering af islam – indefra.

Naser Khader (født 1963) er senior fellow ved Hudson Institute i Washington, USA, og vært på radioprogrammet Arabiske stemmer på DR P1. Som forfatter, foredragsholder og samfundsdebattør er han en respekteret og vigtig stemme i debatten om islam, integration og religionens plads i samfundet.

"Prisværdig ... Et positivt og velkomment bidrag til afklaringen af vor forvirrede virkelighed"
WEEKENDAVISEN

LEKTØRUDTALELSE
"Bogen er et opråb til danskere i Danmark og muslimer i hele verden. Til os danske kulturkristne har han et budskab om, at tage vores religion alvorligt. Vi kender for lidt til kristendommen. Og vi mangler en åndelig dimension, for politik og ateisme giver ingen svar på de store spørgsmål i livet. Jeg synes, Khader er i sit rette element som forfatter og kulturkritiker. I sin nye bog tager han skridtet videre og formidler de store indsigter og perspektiver, som hans særlige position har fostret. Han taler i et direkte sprog med både hoved og hjerte på rette sted. Denne bog er vellykket." - Lektør: Alma Lind Jensen

Siden vikingetiden er danskernes tro løbende blevet formet af impulser udefra – fra kristendommens indvandring i landet til vor tids mangfoldige religiøse landskab. Peter Lodberg fortæller hele den spraglede historie i DANSKERNES TRO GENNEM 1000 ÅR.

Fortid og nutid flyder sammen i Elisabeth Gjerluff Nielsens poetiske bog om kristendommen. Hendes tro har dybe rødder, krydser tid og sted og løber i årerne – født ind i en stor familie med mange religiøst funderede ritualer og traditioner, som hun er. En slægt af både sagtmodige og forhærdede tidselgemytter, som på hver deres måde har taget Guds ord til sig og selvfølgeligt har ført det videre til hvert nyt barn i familien. Ikke som et redskab til at måle og veje, dømme sort eller hvidt, sandt eller falsk med. Mere med henblik på en meningsgivende forbindelse til verden via indvortes brug, samtaler med sig selv om sorg og glæde, forhåbning og skuffelse, teori og praksis i troens, tvivlens, ydmyghedens, enfoldighedens og kærlighedens navn. Med ukontrollerbare begreber som nåde og undren, som hun ikke har brug for hverken at faktatjekke eller føre bevis for. Troen er, og løber for hende som en salme i blodet. Til og fra hjertet ...

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Elisabeth Gjerluff Nielsen (1957-2022) var sanger, sangskriver, komponist og forfatter. Hun debuterede i 1980 som frontfigur og sangskriver i gruppen Voxpop, og har herefter optrådt som soloartist, skrevet sange til andre grupper og solister samt til film og teater, arbejdet med radio og tv, skrevet til aviser, tidsskrifter og antologier og udgivet både voksen- og børnelitteratur og musik til børn.

Hvad var det med ham Kierkegaard? Hvem Søren var han? Og hvordan kan det være, at verden stadig er optaget af en mand, der blev født for 200 år siden og brugte hele sit liv på at tænke og skrive?

Er det fordi, han skrev om livet, som om det er læserens – eller dit – liv, det handler om? Eller er det fordi, han levede de tanker ud, han skrev om? For det gjorde Kierkegaard. Han rasede og elskede og hadede og kæmpede, så han var ved at gå ud af sit gode skin – og altid med pennen på papiret, så det nærmest slog gnister.

Hvem Søren var Kierkegaard? er historien om Danmarks mest berømte tænker.

Johannes Møllehave har besøgt landets ti biskopper og sat dem stævne i hver deres domkirke. Med udgangspunkt i de imponerende kirkebygninger breder samtalerne sig ud og kommer vidt omkring store emner som tro, kærlighed, skæbne og moral.

Ren lystlæsning for alle, som holder af Johannes Møllehaves begavede og charmerende samtalekunst.

Den barmhjertige samaritaner gør ikke meget væsen af sig. Det gør Bjarne Lenau Henriksen heller ikke. Alligevel har han betydet alverden for en del af de mennesker, som de færreste værdiger et blik, når man skal vælge sin næste. Sit kontor har han bl.a. haft på Café Den Kolde Røv og i Horserød Fængsel.

I ”Kristendommens menneskelighed” hører vi, hvordan den praksisbårne kristendomsforståelse har udfoldet sig gennem liv og virke, og hvordan troen altid har rod i og må realiseres i det relationelle. En kristendom, der er afhængig af mennesker. I et usentimentalt greb og med en nøgtern tilgang til de hjerteskærende vilkår, livet kan byde menneskenes børn, formes et billede af et menneske, der giver det, man altid kan give et medmenneske: sin tid, sit blik og sin agtelse.

”Kristendommen ifølge …”

”Kristendommen ifølge …” er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.

Bjarne Lenau Henriksen (1948-2021) har i fem årtier været aktiv i kirkens sociale arbejde. Han har befundet sig i krydsfeltet mellem folkekirken og Kirkens Korshær siden 1974. Fra 1987 til 2011 var han chef for Kirkens Korshær og korshærspræst ved Hellig Kors Kirke. Fra 2011 ulønnet hjælpepræst i Horserød Fængsel. Han er en engageret debattør og har bl.a. været medlem af Narkotikarådet og Rådet for socialt udsatte, ligesom han har undervist kommende præster og diakoner. Han har bl.a. udgivet ”Livskvalitet – en udfordring” og bidraget til en række undervisningsbøger, tidsskrifter og antologier. Bjarne Lenau Henriksen modtog Hjemløseprisen i 2010.

Tør du være kristen? spørger Messerschmidt. Og han går foran ved at fortælle sin historie. En historie, hvor kristendommen ikke er frit svævende, men den grund, man står på, den arv, man modtog, den lov, der er lagt i vore hjerter, og som derfor må gennemsyre det liv, vi lever, og vise sig i vores handlinger og moral.
Det hele begyndte, da den 17-årige Morten fik en kirkesangerstilling, selvom han bekendtgjorde ved samtalen, at han ikke troede på Gud. Introduktionen til salmeskatten og til Grundtvig fik stor betydning for hans teologiske dannelse. Senere også Kierkegaard.
Da han som 23-årig indtog Christiansborg var lovprisningen af rationalisme og naturvidenskab og hånen mod overtro stadig intakt. Men tvivlen begyndte at nage. Med Søren Krarup og Jesper Langballe som inspiratorer og med den kirkegang, som nu blev hyppigere, måtte Morten Messerschmidt efter 10 års modning kalde sig kristen.
Dannelse, mod, pligt og politik er kodeordene, når vi føres gennem de temaer, hvor det kristne arvegods spiller en rolle i Morten Messerschmidts liv.

Livets udspændthed mellem fødsel og død har sat sit præg på Doris Ottesens liv og trosliv. Kristendommen fortaltes og levedes ind i den unge Doris, der selv blev præget af troen som fortælling og som handling. Den grundtvig-koldske friskole stod for bibelfortællingen og senere sørgede Salmebogen og Højskolesangbogen for at kristendommen også blev sunget ind. Allerede ved konfirmationsalderen besluttede hun sig for at blive præst – og i samme åndedrag for ikke at ville konfirmeres. Dåbens livslange velsignelse behøvede ingen bekræftelse. Og præst det blev hun. Men en dag lagde hun kjolen fra sig igen, og blev den fortæller, hun også er. Vi følger, hvordan tro og liv danner parløb i Doris Ottesens tilværelse, og hvor hun henter glæde og styrke.

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Doris Ottesen (f. 1946) er forfatter, cand.theol. og tidligere præst. Hun er opvokset i et grundtvigsk frimenighedsmiljø. Hun har været præst i to sjællandske landsogne og siden på Frederiksberg i København. I 1988 tog hun sin afsked fra folkekirken for at beskæftige sig med litteratur. Fra 1995 til 2000 var hun lærer på Løgumkloster Højskole. Siden anmelder af teologisk litteratur og skønlitteratur, folkeoplyser, formidler og fortæller med speciale i genfortælling af store nordiske romanværker af Kerstin Ekman, Herbjørg Wassmo, Sigrid Undset, Selma Lagerlöf, Göran Tunström og Tage Skou-Hansen. Doris Ottesen har bl.a. udgivet "Barmhjertighed" (2009), "Hjemlængsel" (2016) og "Vestindiske spor" (2020).