Søgeresultater: 6

Preben Kok gør i sit nye kampskrift op med en række givne forestillinger og vaner, som det moderne menneske kæmper med i sin hverdag og sit liv. For eksempel har vi en urealistisk forestilling om, hvor meget styr man kan have på livet. Det betyder, at vi ofte tynges af skyldfølelse, hvor vi slet ingen skyld kan have - f.eks. i forbindelse med alvorlig sygdom. Og vi har glemt, at sårbarhed kan være frugtbar. Alle nyfødte er helt magtesløse, og det kommer der et liv ud af! Det liv, der gør os klogere og giver os mere og mere erfaring, indtil vi blomstrer og står i fuldt flor.Den afblomstring, der i alt naturligt liv følger, er forudsætningen for, at der kan sættes frugt. Det gælder for æbletræer - og for mennesker, at vi omdanner det, vi har lært, til visdom. I dag farer mange ældre imidlertid rundt som forpustede unge i stedet for at være viise gamle, der kan berige livet og fællesskabet.Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med det moderne liv, med skyld og skam og illusionen om det perfekte menneske – og med den indbildte magt over livet, der forårsager stress. Og så spørger han: Hvad mister vi ved kun at træffe beslutninger med forstanden – uden at have troen og myternes nedarvede visdom med.

I bogen om DE FIRE LEVEREGLER klarlægger Don Miguel Ruiz de selvbegrænsende holdninger, som berøver os vores glæde og skaber unødvendig lidelse.

DE FIRE LEVEREGLER er baseret på gammel toltekisk visdom, og giver os mulighed for at åbne vores liv for en ny oplevelse af frihed, sand lykke og kærlighed.

Vær ren i dit ord
Tag ikke noget personligt
Lad være med at formode noget
Gør altid dit bedste

»Don Miguel Ruiz' bog er et kort over vejen til oplysning og frihed.« - Deepak Chopra, forfatter til bl.a. De syv spirituelle love for succes

»En inspirerende bog med mange fine lektioner.« - Wayne W. Dyer, forfatter til bl.a. Virkelig magi

»I Castanedas tradition destillerer Ruiz den centrale toltekiske visdom og udtrykker klart og rent, hvad det vil sige for mennesker at leve som fredelige krigere i den moderne verden.« - Dan Millman, forfatter til bl.a. Den fredelige krigers vej og Praktisk spiritualitet

Den spirituelle lærer, mediet og forfatteren James Van Praagh har ifølge eget udsagn modtaget tusinder af beskeder fra den anden side, hvor afdøde har ladet ham vide, at de gerne vil formidle, hvor vigtigt det er, at vi alle bruger kærlighedens kraft, mens vi befinder os på Jorden. I sin fascinerende bog peger Van Praagh på kærlighedens forvandlende energi og kraft. I ni kortfattede kapitler minder han os om, at kærligheden ikke kender nogen grænser og kan ændre et menneskes liv for altid. Ved at formidle sine levende personlige historier og en utrolig viden om livet efter døden viser Van Praagh, hvordan vi kan aktivere kærlighedens kraft og bruge den til at åbne vores hjerte for verden. Når vi begynder at tænke kærlige tanker, vil angst og bekymring gradvis forsvinde. Beslutninger, vi tidligere grublede længe over, bliver lettere at træffe. Vi tiltrækker ikke længere besværlige situationer og mennesker, fordi vi lærer at slippe deres energimæssige påvirkning af os. Når vi bevidst begynder at omgive os med kærlighedens og acceptens energi – vores naturlige værenstilstand – bliver vores rejse i dette liv langt nemmere og mere meningsfuld.

En velskreven og inspirerende rejsebeskrivelse, der kombinerer en jordisk og åndelig rejse. Guidet af Jesus besøger forfatteren en række hellige steder, hvor Jesus har vandret med sine disciple. På vejen har de ofte selskab af disciplene og også Jomfru Maria og Maria Magdalena optræder på dele af vandringen, der først går op på Hermonbjerget og senere sydpå langs Genesareth sø og videre langs Jordanfloden. Som læser inviteres man med på en forunderlig og strabadserende rejse i spændingsfeltet mellem overjordiske optrin og den jordnære opdagelsesrejsende, der uden særlige forudsætninger prøver at forstå, hvad det er, der sker – og hvad hans egen rolle er.

Paulus har spillet en central rolle for tænkningen i vores del af verden. Vi får her en introduktion til hans tanker og ideer. Paulus tilbyder nemlig – helt løsrevet fra den kristne ramme, han befinder sig i – løsninger på problemer, vi også står med i dag.For at forstå den betydning, Paulus har på vores tanker, må vi forstå Paulus på hans egne, historiske præmisser. Paulus var et geni. Men han var også en konkret og levende person. Han skabte ene mand et nyt og altomfattende livsgrundlag for hele sin samtid. At følge dette arbejde og se, hvordan hans indsats folder sig ud, er i sig selv spændende.Det gennemgåede tema i Paulus’ breve er identitet. Og her bliver Paulus særdeles relevant, for identitet er kommet for at blive. Men identitet rummer også en udfordring. Hvordan kan vi hver især vinde anerkendelse af vores særlige identitet? Og hvordan kan vi samtidig leve i det nødvendige fællesskab? Troels Engberg-Pedersen giver en helt moderne analyse af identitet og identitetspolitik og viser, at en kerneidé hos Paulus leverer en løsning på vor tids identitetspolitiske spørgsmål.

”Fortællingen om Jesus” er Charles Dickens’ beretning om Jesu liv og død, som han fortalte den til sine børn, ikke blot for at lære dem om Guds søn, men også for at lære dem om kærlighed og barmhjertighed. Historien var ment som underholdning, opdragelse og dannelse, og er baseret på hvad der i Dickens’ egne øjne var ”den bedste bog, der nogensinde har fandtes eller vil komme til at findes i hele verden” – Det Nye Testamente.Denne hyggelige genfortælling udgives rigt illustreret af en af 1800-tallets største kunstnere, Gustave Doré, og med en tankevækkende introduktion af forfatter, journalist og sognepræst Kristian Ditlev JensenCharles Dickens var og er en af verdens mest læste forfattere, siden han i 1836 brød igennem med „Pickwick Klubben“. Mange af hans berømte romaner blev oprindeligt skrevet som føljetoner i populære tidsskrifter, og på utrolig vis lykkedes det ham – som få – at kombinere folkelig popularitet med sofistikeret litteratur og samfundskritik. Dickens er ikke mindst berømt for fortællinger som „Oliver Twist“ (1837), „Nicholas Nickleby“ (1839), „To byer“ (1859) og „Store forventninger“ (1861). Men hans mest læste værk er nok „Et Juleeventyr“ fra 1843, om Scrooge, der synes, at hele Julen er noget „humbug“, men via forskellige drømme finder ud af (spoiler alert!), at Julen måske ikke er helt så slem alligevel. De fleste af Dickens fortællinger er lavet om til film, teater, musicals, tv-serier og sågar ballet.