Søgeresultater: 72

Det stod bestemt ikke skrevet over Theodors vugge, at han skulle ende som katolsk munk i Assisi. Alligevel valgte han som 40-årig at blive franciskanerbroder efter et liv som blandt andet bager, kok, bartender, højskolelærer og ikke mindst et vildt ungdomsliv med masser af fester. Den første reaktion fra en veninde var "Cølibat. Det kan du sgu ikke overholde!". Broder Theodor er kendt som en temmelig utraditionel og overraskende personlighed fra talrige optrædener i tv, radio og aviser - og tusindvis af danskere har mødt ham på rejser til Assisi eller ved et af hans mange foredrag i Danmark. Men hvad er det, der får et moderne menneske til at fravælge et liv med familie, arbejde, privatøkonomi, hus og have for i stedet at gå i kloster? I bogen fortæller Broder Theodor for første gang hele historien om sit liv - og om vejen til sit afgørende livsvalg og om hvorfor et moderne menneske finder en stor frihed i at leve efter et regelsæt, som blev skrevet i middelalderen. På sin helt egen måde beskriver han sin hverdag i klosteret og sit særlige forhold til de mange kunstskatte i klosterkirkerne, der for længst er erklæret UNESCO verdensarv. Undervejs fortæller han også om at sætte pris på livets glæder blandt andet gennem dans og et godt glas vin.

Spørgsmålet om, hvornår og hvordan kristendommen blev indført i Danmark, har været diskuteret i mere end tusind år. Det er forholdsvis nyt, at arkæologer deltager i diskussionen. Bogen består af seks kapitler med titlerne: 1. Den førkristne religiøsitet. – 2. Kristne elementer i den hedenske tid. – 3. Danmark bliver en kristen nation. – 4. Kirkebyggeriet. - 5. Hvad betød religionsskiftet? – 6. De sidste hedningen. – 7. Konklusion. De første, personificerede guder er af træ og dateret til ca. 700 f.v.t. De er fundet i moserne sammen med alle de andre ofrede genstande oldtiden. På guldhornene, som er lavet i Slesvig ca. 400 e.Kr., ser vi en ellers ukendt religion. De nordiske guder, som vi kender, opstod først på senromersk grundlag i 400-tallet. I løbet af de næste århundreder sker der i Norden en langsom indsivning af kristne elementer. Vi må regne med enkelte kristne nordboer allerede i 700-tallet. Fra midten af 800-tallet kan vi dokumentere små og store kristne menigheder, ikke mindst i Hedeby og Ribe. I Ribe er dokumenteret en kristen gravplads og gudsdyrkelse siden 850-erne. Antallet af kristne stiger støt. I hele vikingetiden lever hedninge og kristne i fordragelighed side om side. Harald Blåtand lader sig døbe i 962/4 og gør samtidig kristendommen til statsreligion. Det er et afgørende skel, som fejres med den store runesten i Jelling. Med rette er den blevet kaldt for Danmarks dåbsattest. Harald praler af, at han gjorde danerne kristne. Det modsiger fundene. Der er hedenske grave i Danmark helt frem til år 1100 og de vendiske bosættelser i Syddanmark har været hedenske Svantevit-dyrkere til omkring år 1200. I de første ca. 200 år (ca. 850-1050) blev der kun bygget trækirker. Der er kun få fund. Stenkirkebyggeriet sætter for alvor ind i midten af 1000-tallet, og i de næste 200 år bygges langt hovedparten af vore kirker. De er middelaldermenneskenes faste holdepunkt i tilværelsen. Forfatteren følger Hal Koch i den tolkning, at religionsskiftet ikke alene betød ændrede religiøse ritualer, men også en ændring i det indre af menneskene selv. Det konkluderes at kristendommens indførelse i Danmark var en langvarig kulturproces, som strakte sig over næsten et halvt årtusind. Kun langsomt vandt kristendommen frem. Og det er først det elektriske lys, som omkring år 1900 e.Kr. driver de sidste nisser og trolde af landet.

Troja har ikke langt igen, men selvom hærføreren Hector er død, og byen er splittet af indre magtkampe, er der stadig ingen, der vil lytte til seersken Kassandra. Ikke andre end amazonernes dronning, der nu kommer byen til hjælp. Hvad er det mon, Ægæerne er i gang med at bygge derude på sletten foran byen? Og hvad bliver Kassandras skæbne, når den lange krig får en ende?

"Jordrysterens hævn" er tredje og sidste del af serien "Flammer over Troja", som er en fri genfortælling af Homers verdensberømte "Iliaden".
I trilogien "Flammer over Troja" genfortæller Marion Zimmer Bradley historien fra Homers verdensberømte epos "Iliaden" om byen Trojas belejring og fald i 8-900-tallet f.Kr. Marion Zimmer Bradley (1930-1999) var en amerikansk fantasy- og science fiction-forfatter. Hendes bøger er udkommet på mange sprog, og hun opnåede stor popularitet blandt sin enorme læserskare. Mest kendt er hun for sit store firebindsværk om Kong Arthurs England – "Tågerne omkring Avalon".

Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards forfatterskab viser Pia Søltoft, at teologi og filosofi ikke er fortænkte og forældede discipliner, men levende overvejelser, der har at gøre med måden, hvorpå du og jeg tænker og agerer i verden af i dag.
I "Kierkegaards kabinet" kan du blandt andet blive klogere på, hvad Kierkegaard tænkte om mennesket og om angst, Gud, samvittighed, fortvivlelse, tro, håb og kærlighed – og samtidig blive klogere på dig selv. Pia Søltoft (f. 1963) er ph.d., forfatter og ejer af konsulentfirmaet Coaching-Kierkegaard. Fra 2017 har hun tillige været ansat som sognepræst ved Christians Kirke i København, og fra 2019 også som sognepræst ved Esajas Kirke på Østerbro. Før da var Pia Søltoft fra 2000 til 2016 lektor i etik og religionsfilosofi med særligt henblik på Søren Kierkegaard ved Københavns Universitet. Fra 2010 til 2013 var hun leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret og en af nøglepersonerne i markeringen af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel. Hun er desuden forfatter og medforfatter til en lang række bøger om Søren Kierkegaard.

Ni præster. Ni kriser. Et år med angst og bæven. Hen over et år har journalist og forfatter Amalie Langballe talt med præster fra hele landet om de kriser og bevægelser, der former den tid, vi lever i. Med udgangspunkt i emner som klimaforandringer, pandemi, internetafhængighed og generationsopgør spørger hun: Hvordan er man i en verden, hvor farten tilsyneladende aldrig sænkes? Hvordan er man – kort sagt – i kaos? Svarene er lige så forskellige som emnerne selv, men tilsammen udgør de et forsøg på at navigere i det kaos, som tilværelsen er fuld af, og måske endda at lære at elske det liv, du er blevet givet. Forsøg udi håb er en personlig samtalebog om nogle af de bevægelser - gode og dårlige - der præger vores samtid. Bogen er til dig, der synes, at de seneste år har været lidt rigeligt kaotiske.

Kristendommen har på linje med andre religioner haft betydning for, hvordan vi opfatter det at være henholdsvis kvinde og mand. Kvinden er i det meste af kirkens historie blevet betragtet som det svage, underlegne køn, der ikke har ret til at bestemme over sit eget liv. Og som ikke kan spille nogen rolle i forkyndelsen af evangeliet. Generation efter generation er det blevet fortalt, at det var mænd, der skulle stå i spidsen for kirken.

I denne bog viser Marianne Aagaard Skovmand, at kvinderne spillede en langt større rolle i den tidlige kristendom, end traditionen tilsiger. Og at de kvinder, der havde magt og positioner, der senere blev forbeholdt mændene, i mange tilfælde er blevet nedtonet i de bibelske og oldkirkelige tekster. Kvinderne blev op gennem kirkens mangeårige historie tvunget i baggrunden med de siddende kirkelige autoriteters velsignelse.

De skjulte ledere viser, hvordan, hvornår og hvorfor denne tilsidesættelse af kvinden kom til at dominere kristendommen. Og hvilken rolle kvinder spillede i Jesu forkyndelse og i de første århundreder efter.

"Maria Magdalene – Seeren, Oraklet og Den Glemte Kraft" er en bog for den, der ønsker at trænge dybere ned i mysteriet om Maria Magdalene. I to sideløbende spor indvies læseren i hemmeligheden om den glemte feminine kraft. Via det ene spor følger vi forfatterens fortsatte arbejde som elev hos Seeren på Montségurbjerget i Pyrenæerne samt deres fælles bestræbelser på at løse gåden om Den hellige Gral. Via det andet spor følger vi Maria Magdalenes livsbane, fra hun som tolvårig bliver forlovet med Jesus, til hun mange år senere forlader Det Hellige Land med kurs mod Sydfrankrig som højt indviet præstinde. De to spor bliver til ét: den spændende fortælling om den store feminine arketypes betydning og de muligheder, den har at tilbyde vor tid. "Maria Magdalene" er andet selvstændige bind i Lars Muhls Gralstrilogi, der også indeholder "Seeren fra Andalusien" og "Gral". Lars Muhl (f. 1950) har en fortid om musiker og komponist. Han debuterede som forfatter i 1993, og i 1999 opgav han musikkarrieren for at hellige sig forfatterskabet. Han er især kendt for sine bøger om spiritualitet og religiøs mystik. Centralt i forfatterskabet står Gralstrilogien, der består af bøgerne "Seeren fra Andalusien", "Maria Magdalene" og "GRAL".

Der er 20 tænkere i alt, og vi får tanker om retfærdighed, pertentlighed og kærlighed, der bliver suppleret med etik, retorik og pædagogik, så ingen emner eller temaer forbliver ubehandlede. Man kan læse bogen fra ende til anden eller plukke de filosoffer ud, som man ønsker at vide mere om, og bogen kan læses af enhver med trang og lyst til at vide mere om det filosofiske tankegods, men den kan også bruges på gymnasier og HF-uddannelsen, når man har en af de behandlede filosoffer på programmet. Bogen er anden bog i serien »Alle tiders«

I Barnets Bibel gendigter Kim Fupz Aakeson 60 af de allervigtigste bibelhistorier fra Det Gamle og Det Nye Testamente og giver os dermed en børnebibel, som både børn og voksne kan nyde. For Fupz skriver som en drøm, og Biblen er fuld af fantastiske historier, som vi alle fortjener at høre.

Biblen handler om mange ting. Der er historier om brødre, der ikke kan komme overens. Der er historier om konger, der er bange for deres trone. Der er historier, der handler om krig, om magre køer, om trompeter, der vælter mure, om et land, der flyder med mælk og honning. Men først og sidst handler Biblen nok om kærlighed. Kim Fupz Aakeson (f. 1958) har udgivet bøger i nærmest alle formater og til alle aldre: Billedbøger, børneromaner, ungdomsromaner, novellesamlinger og romaner til voksne. Han debuterede som børnebogsforfatter i 1984 med "Hvem vover at vække guderne", men allerede to år før fik han sin debut som tegneserietegner med albummet "Gå løs på livet!". Kim Fupz Aakeson har modtaget flere priser for sine bøger, bl.a. Kulturministeriets Børnebogspris (1990), Danmarks Skolebibliotekarer Børnebogspris (2000) og Kulturministeriets forfatterpris for børne- og ungdomslitteratur (2011). Kim Fupz Aakeson har også arbejdet indenfor sceneteater og radioteater, men siden midten af 90’erne har meget drejet sig om manuskripter til film, bl.a. "Den eneste ene", "Forbrydelser", "En Soap" og senest tv-serien "Bankerot".

Med udgangspunkt i 12 aspekter af den filosofiske praksis redegør Ole Fogh Kirkeby for filosofiens kraft og vigtighed i dag med den overbevisning om, at den post-pandemiske verden ikke overlever uden filosofi. Filosofi betyder ”kærlighed til visdom”. Grækerne skabte filosofien til at begrebsliggøre erfaringerne med den magt, som værdier har over handlinger, og til at trække grænsen mellem det, der er i vores magt og det, der ikke er det. Dette fordrer, at vi har et refleksivt forhold til os selv, hvilket vi først kan have, når vi har ordnet forholdet til os selv og til andre i praksis.

"Hvor i Danmark er der så dejligst? Det spørgsmål har jeg ofte stillet landsmænd, og i langt de fleste tilfælde har svaret været, at det var jo lige netop der, hvor de boede. Og det er da rart, synes jeg, at der er så mange steder i Danmark, der er det allerbedste.
Jeg har det selv lidt på samme måde. Jeg synes, at Århus-området og da især Marselisborg skovene er noget af det nærmeste, man kan komme på paradis på jord. Der var engang, jeg syntes, at jeg kendte hver slugt, hver lysning, hver bakke, da jeg som barn krydsede mig igennem det pr. cykel eller gåben."

Den elskede radio- og tv-vært Jørn Hjorting har skrevet en dejlig lille bog om alle de små ting i livet, man har at være glad for. Der er mange ting at glæde sig over ved at være dansker, ligesom der er mange ting at glæde sig over, når man er ude at rejse, og Jørn Hjorting peger disse ud på sin helt egen nære og positive måde. Jørn Hjorting (f. 1931) er en dansk radio- og tv-vært, der især er berømt for at være vært på radioprogrammet De ringer, vi spiller, Morgennisserne og Dansktoppen. Han var i flere år leder af dagredaktionen på P3 ved DR, før han blev headhuntet til at være med til at starte den nye radiokanal Radio 2. Jørn Hjorting er kendt for sin helt særlige evne til at få folk til trygt og hyggeligt at berette om deres liv og hverdag for publikum, og han huskes endnu den dag i dag som en af dansk mediehistories allerstørste skikkelser.