Søgeresultater: 18

I "Det førkristne Norden" fra 1999 belyser religionshistoriker Jens Peter Schjødt, gennem en række meget forskellige tekster, den religiøse forestillingsverden og de ritualer, der var knyttet til den, før kristendommens indførelse i Norden.
Med udgangspunkt i teksterne, der hovedsageligt stammer fra den Ældre og den Yngre Edda, men også består af skjaldedigte og sagaer, tager forfatteren læseren i hånden og fremdrager nogle hovedlinjer og centrale begreber i nordboernes religiøse univers.

Jens Peter Schjødt (f. 1952) er religionshistoriker og professor emeritus ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet. Han har primært forsket i nordisk religion og fænomenologi samt foretaget komparative religionsstudier af indoeuropæiske religioner.

Spørgsmålet om, hvornår og hvordan kristendommen blev indført i Danmark, har været diskuteret i mere end tusind år. Det er forholdsvis nyt, at arkæologer deltager i diskussionen. Bogen består af seks kapitler med titlerne: 1. Den førkristne religiøsitet. – 2. Kristne elementer i den hedenske tid. – 3. Danmark bliver en kristen nation. – 4. Kirkebyggeriet. - 5. Hvad betød religionsskiftet? – 6. De sidste hedningen. – 7. Konklusion. De første, personificerede guder er af træ og dateret til ca. 700 f.v.t. De er fundet i moserne sammen med alle de andre ofrede genstande oldtiden. På guldhornene, som er lavet i Slesvig ca. 400 e.Kr., ser vi en ellers ukendt religion. De nordiske guder, som vi kender, opstod først på senromersk grundlag i 400-tallet. I løbet af de næste århundreder sker der i Norden en langsom indsivning af kristne elementer. Vi må regne med enkelte kristne nordboer allerede i 700-tallet. Fra midten af 800-tallet kan vi dokumentere små og store kristne menigheder, ikke mindst i Hedeby og Ribe. I Ribe er dokumenteret en kristen gravplads og gudsdyrkelse siden 850-erne. Antallet af kristne stiger støt. I hele vikingetiden lever hedninge og kristne i fordragelighed side om side. Harald Blåtand lader sig døbe i 962/4 og gør samtidig kristendommen til statsreligion. Det er et afgørende skel, som fejres med den store runesten i Jelling. Med rette er den blevet kaldt for Danmarks dåbsattest. Harald praler af, at han gjorde danerne kristne. Det modsiger fundene. Der er hedenske grave i Danmark helt frem til år 1100 og de vendiske bosættelser i Syddanmark har været hedenske Svantevit-dyrkere til omkring år 1200. I de første ca. 200 år (ca. 850-1050) blev der kun bygget trækirker. Der er kun få fund. Stenkirkebyggeriet sætter for alvor ind i midten af 1000-tallet, og i de næste 200 år bygges langt hovedparten af vore kirker. De er middelaldermenneskenes faste holdepunkt i tilværelsen. Forfatteren følger Hal Koch i den tolkning, at religionsskiftet ikke alene betød ændrede religiøse ritualer, men også en ændring i det indre af menneskene selv. Det konkluderes at kristendommens indførelse i Danmark var en langvarig kulturproces, som strakte sig over næsten et halvt årtusind. Kun langsomt vandt kristendommen frem. Og det er først det elektriske lys, som omkring år 1900 e.Kr. driver de sidste nisser og trolde af landet.

Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.

Asia Bibi er på mange måder en typisk pakistansk kvinde fra landet. Hun er gift og mor til tre børn. En dag under hårdt markarbejde kom hun ved en fejl til at drikke vand af samme glas som en muslimsk kvinde. Det udløste et ramaskrig, for Asia Bibi er kristen – en minoritet, som ofte udsættes for forfølgelse i den islamiske republik.

Siden vikingetiden er danskernes tro løbende blevet formet af impulser udefra – fra kristendommens indvandring i landet til vor tids mangfoldige religiøse landskab. Peter Lodberg fortæller hele den spraglede historie i DANSKERNES TRO GENNEM 1000 ÅR.

Tilskyndet af sin forargelse over selv kyndige journalisters og tvreporteres gentagne bevidstløse snak om ”det muslimske tørklæde”, som om tørklæder først var opfundet i 1700tallet, og som om der ikke var i titusindvis af utilslørede muslimske kvinder i verden, satte Benny Andersen sig ned og skrev denne bog, hvor han ønsker at nuancere og korrigere en række af de ting, der skrives om muslimer og Islam.

Også de evindelige generaliseringer, hhv. ”kristne” og ”muslimer” tager han fat i. Hvad menes der med muslimer, er det shia eller sunni, alawitter, salfister eller hvad?

Og ligesådan med ”kristne”, menes der lutheranere, katolikker, Indre Mission, Jehovas Vidner, metodister, de sidste dages hellige, pinsekirken, baptister eller hvad? Disse og en række andre emner bliver behandlet gennem interviews med nogle af de mennesker, der har et førstehåndskendskab til integration, og digte og erindringer skrevet af Benny Andersen selv.

I EFTERTRO fortæller ni mennesker med en fortid i Jehovas Vidner, Mormonkirken, Scientology, Pinsekirken og islam om deres liv i troen og rejsen ud på den anden side. Deres personlige beretninger giver læseren et indblik i, hvad det vil sige at leve i troen, hvordan man mister den, og hvilke konsekvenser det kan have at forlade den.

Ela fik banket koranvers ind i hovedet som barn.

Simon frygtede dommedag, som kunne komme når som helst.

Sonni troede på, at L. Ron Hubbard havde kørt racerløb i en anden galakse.

Maria bad til vorherre hver aften – og det gør hun stadig, selvom hun ikke længere tror på ham.

Bogen bygget op af personlige portrætter og åbne samtaler, hvor vi skiftevis hører fra de ni case-personer og fra eksperter. På den måde kombineres og underbygges de stærke og personlige fortællinger om livet i og uden for troen med faglig viden om, hvilken rolle tro, tvivl, hjernens indretning og social kontrol spiller i religiøse samfund i samfundet.

Forfatteren Anders Stjernholm (f. 1980) er en af tidens skarpeste stemmer i religionsdebatten. Hans rolle som formand for Ateistisk Selskab bringer ham ofte til frontlinjen af diskussionen, men i denne bog tager han kasketten på som nysgerrig journalist og tager læseren med på en fascinerende rejse i troens psykologiske og sociologiske lag. Anders Stjernholm er ikke ene om denne bog, der er i alt 12 afsendere. Og disse mennesker vil kommentere på hinandens udtalelser og indsigter, så du får præsenteret indholdet fra flere vinkler. Bogen udspringer af hans engagement i foreningen Eftertro, et netværk af frivillige, der kender til tro, tvivl og social kontrol.

Herredømmet fortæller den dramatiske og vidtrækkende historie om, hvordan kristendommen – i fortsat kamp og dialog med filosofiske strømninger og konkurrerende trosretninger – blev grundkilden til de vestlige samfund, vores tænkemåde og værdier.

Inden 2020 gik i gang, satte Svend Brinkmann sig for at bruge et år på at undersøge og diskutere, hvad tro og religion er i en moderne verden. Hans mål var at finde ud af, om tilværelsens religiøse dimension kan være relevant for et videnskabeligt uddannet og sekulært opdraget menneske som ham selv. Han ville give Gud en chance.

Hver måned året og bogen igennem stiller han et nyt spørgsmål til tro og religion og går videbegærligt og åbent til det religiøse univers. Hans mål er at finde en vej mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og skråsikker afvisning af religion på den anden. En mellemvej, der ofte mangler i tidens religionsdebatter, som let ender i velkendte grøfter.

2020 udvikler sig som bekendt helt anderledes end ventet. Og undersøgelsen af Gud kommer primært til at foregå hjemme fra skrivebordet, hvor Brinkmann får tid til at dykke ned i såvel Bibelen som i moderne tekster om religion, videnskab, psykologi og filosofi. Ud fra den læsning bliver han klogere på sin egen tro.

"Naturens hellige kraft" er en bog om ”dybdeøkologi” – om de dybeste bånd mellem menneske og natur. Den er en inspirerende og indtrængende appel til dem, der ved, at det både kræver nye handlemåder og anderledes tænkning at genoprette klodens tilstand.

Tro kan flytte bjerge, siger vi. Alligevel er det i lang tid gået lidt ned ad bakke for Gud og co. De er ikke længere svaret på alle vores bønner. Og monopolet på at forklare alt mellem himmel og jord er gået fløjten. Men ifølge Peter Lodberg, klippefast teolog ved Aarhus Universitet, er tro ikke bare varm luft. Den er en grundsten i ethvert menneskes liv. Det er nok derfor, at størstedelen af jordens befolkning stadig bevarer troen. Ja, selv de vantro tror nu en lille smule. Hvis ikke på Gud, så på husprisernes fortsatte himmelflugt. Men det er måske ren overtro?

Superhelte er større end nogensinde her 80 år efter skabelsen af Superman og Batman, de første moderne superhelte. Men historien går langt længere tilbage end 80 år. Nordisk og græsk mytologi og ikke mindst Bibelen har haft kæmpe indflydelse på, hvad en superhelt er og gør. Superheltenes rødder er religiøse, især jødiske.

Om forfatteren Kim Schou er tidligere tegneserieredaktør og journalist og redaktør på Kristeligt Dagblad, i dag redaktør for DR’s digitale fortællinger. Han er medvært på det populære podcast “Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt”.

Mark Borello er Art Director og grafisk designer og har arbejdet på internationale og danske reklamebureauer.