Søgeresultater: 66

En kortfattet og præcis præsentation af kristendommen på moderne dansk.

Preben Kok gør i sit nye kampskrift op med en række givne forestillinger og vaner, som det moderne menneske kæmper med i sin hverdag og sit liv. For eksempel har vi en urealistisk forestilling om, hvor meget styr man kan have på livet. Det betyder, at vi ofte tynges af skyldfølelse, hvor vi slet ingen skyld kan have - f.eks. i forbindelse med alvorlig sygdom. Og vi har glemt, at sårbarhed kan være frugtbar. Alle nyfødte er helt magtesløse, og det kommer der et liv ud af! Det liv, der gør os klogere og giver os mere og mere erfaring, indtil vi blomstrer og står i fuldt flor.Den afblomstring, der i alt naturligt liv følger, er forudsætningen for, at der kan sættes frugt. Det gælder for æbletræer - og for mennesker, at vi omdanner det, vi har lært, til visdom. I dag farer mange ældre imidlertid rundt som forpustede unge i stedet for at være viise gamle, der kan berige livet og fællesskabet.Med troen som udgangspunkt går Preben Kok i clinch med det moderne liv, med skyld og skam og illusionen om det perfekte menneske – og med den indbildte magt over livet, der forårsager stress. Og så spørger han: Hvad mister vi ved kun at træffe beslutninger med forstanden – uden at have troen og myternes nedarvede visdom med.

Da Kåre Gade i 1981 som nyimmatrikuleret teologistuderende i Aarhus lænede hovedet bagover og betragtede universitetets høje bogtårn, spekulerede han på, om efeuen på de gule mursten ville nå toppen af tårnet, inden han blev kandidat. Klatreplanten nåede ikke op, før den 40 år senere faldt ned i en storm. Og Kåre Gade blev ikke cand.theol. Alligevel kan han se tilbage på et liv med teologien som samtalepartner. Hvordan den samtale ser ud, og hvordan folkekirken blev det vand, han svømmer i, følger vi fra det kulturkristne barndomshjem over studietidens akademiske tilegnelse af kristendommen til den modne mands refleksioner over, hvordan tradition og tilfældigheder har formet hans vej til troen. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Kåre Gade (f. 1961), halvstuderet røver og elskværdigt multitalent, redaktør på Kirke.dk og klummeskribent på Kristeligt Dagblad. Blandt mange tidligere bedrifter kan nævnes: kommunikationsrådgiver i Helsingør Stift, presseattaché ved den danske ambassade i London samt programvært og tilrettelægger på DR P1 Tro. Han bl.a. tidligere udgivet "Henrys hegn" (2021) "Kærlighed og kalvebrisler" (2012), "Ansjos" (2011) og "Påskeblomst! hvad vil du her?" (2010).

Alting har en årsag. På nær religion. Kristendom, islam eller anden form for hokuspokus er blevet os givet i tidernes morgen af guder, ånder eller fjerne forfædre. Den forklaring tror de mest godtroende gudstro på. Men det er nu nok løgn og latin ifølge Jeppe Sinding Jensen, eviggrøn fritænker ved Aarhus Universitet. Religion er måske bare et tilfældigt biprodukt af menneskets million år lange udvikling, hvor vores forestillingsevne er gået amok med absurde ideer om usynlige væsner og magter, der styrer verden og livet. Det lyder også helt utroligt, men alting skal jo have en årsag.

»Uffe Kronborg har skrevet en fremragende bog om det svimlende mysterium, enhver kristen bærer på: At Kristus ved troen bor i vore hjerter! Et mysterium, som rummer hemmeligheder og dybder, som kun Gud kender til bunds, men som han dog har åbenbaret for os i sit ord, for at vi må tro det – og for at vi må gå på opdagelse i »Kristusmystikkens verden«. Dertil er denne bog en uvurderlig guide.« Peter Techow

Spørgsmålet om, hvornår og hvordan kristendommen blev indført i Danmark, har været diskuteret i mere end tusind år. Det er forholdsvis nyt, at arkæologer deltager i diskussionen. Bogen består af seks kapitler med titlerne: 1. Den førkristne religiøsitet. – 2. Kristne elementer i den hedenske tid. – 3. Danmark bliver en kristen nation. – 4. Kirkebyggeriet. - 5. Hvad betød religionsskiftet? – 6. De sidste hedningen. – 7. Konklusion. De første, personificerede guder er af træ og dateret til ca. 700 f.v.t. De er fundet i moserne sammen med alle de andre ofrede genstande oldtiden. På guldhornene, som er lavet i Slesvig ca. 400 e.Kr., ser vi en ellers ukendt religion. De nordiske guder, som vi kender, opstod først på senromersk grundlag i 400-tallet. I løbet af de næste århundreder sker der i Norden en langsom indsivning af kristne elementer. Vi må regne med enkelte kristne nordboer allerede i 700-tallet. Fra midten af 800-tallet kan vi dokumentere små og store kristne menigheder, ikke mindst i Hedeby og Ribe. I Ribe er dokumenteret en kristen gravplads og gudsdyrkelse siden 850-erne. Antallet af kristne stiger støt. I hele vikingetiden lever hedninge og kristne i fordragelighed side om side. Harald Blåtand lader sig døbe i 962/4 og gør samtidig kristendommen til statsreligion. Det er et afgørende skel, som fejres med den store runesten i Jelling. Med rette er den blevet kaldt for Danmarks dåbsattest. Harald praler af, at han gjorde danerne kristne. Det modsiger fundene. Der er hedenske grave i Danmark helt frem til år 1100 og de vendiske bosættelser i Syddanmark har været hedenske Svantevit-dyrkere til omkring år 1200. I de første ca. 200 år (ca. 850-1050) blev der kun bygget trækirker. Der er kun få fund. Stenkirkebyggeriet sætter for alvor ind i midten af 1000-tallet, og i de næste 200 år bygges langt hovedparten af vore kirker. De er middelaldermenneskenes faste holdepunkt i tilværelsen. Forfatteren følger Hal Koch i den tolkning, at religionsskiftet ikke alene betød ændrede religiøse ritualer, men også en ændring i det indre af menneskene selv. Det konkluderes at kristendommens indførelse i Danmark var en langvarig kulturproces, som strakte sig over næsten et halvt årtusind. Kun langsomt vandt kristendommen frem. Og det er først det elektriske lys, som omkring år 1900 e.Kr. driver de sidste nisser og trolde af landet.

Som dreng cyklede han alene til gudstjeneste. Siden gled han væk fra alt, hvad der hed kirke og tro. Ansporet af sine nærmeste har Jens Christian Grøndahl på kort tid bevæget sig fra afvisning over skepsis og tøven til igen at åbne sig for troen. Han fortæller her om at være formet af kristendommens historie og føle sig talt til af evangelierne, selv når de modsiger erfaringen og den moderne selvforståelse. Om ånd, afmagt og friheden ved at slippe kontrollen. Om fremmedes venlighed og om den svære udfordring, det er at tage imod og være den svage.

"Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Jens Christian Grøndahl (f. 1959) er forfatter og har et omfattende forfatterskab bag sig. Hans romaner og essays er udkommet verden over, og han har modtaget adskillige litterære priser i Danmark og udlandet. Senest er udkommet "Dage som græs" (2020). Han er siden november 2020 formand for menighedsrådet for Garnisons Sogn i København.

Vi kan fare vild i vore egne simple forestillinger
om lykke og intenst nærvær, og vi kan knække halsen, når drømmene ikke går i opfyldelse på netop den måde, vi havde satset på. I flere år ønskede jeg at følges med en bestemt mand, men han ønskede ikke at følges med mig, og endnu et ordinært kapitel blev skrevet i for- tællingen om kærligheden, glæden, skuffelsen og troen.

Hver eneste af os står midt i fortællingen, og som dagene går, må de fleste af os erkende, at vi ikke altid ved, hvad vi skal mene om den. Derfor kan man få brug for en stemme helt tæt på, der sætter ord på alt det, man ikke alene kan forstå. Jeg kan umuligt være den eneste, der kender til den følelse og den længsel efter at blive tiltalt og forstået. Og jeg er med sikkerhed ikke den eneste, der kan komme til at opleve, at livet forandrer sig i følgeskab med Søren Kierkegaard.
Søren Kierkegaards stemme bliver ved med at minde én om, at hvis man blot bliver stående på det samme sted, kan man ende som en levende død, der ikke vil erkende, at meningen er, at man skal elske mere, leve mere, glædes mere, adlyde mere og tro mere.

Sørine Gotfredsen (f. 1967) er journalist, præst, debattør og forfatter, bl.a. til den roste roman Regine (2005) om Søren Kierkegaards forlovede.

OM BOGEN
... det kan være svært at finde en ny indfaldsvinkel til Kierkegaards tænkning? Men det har Sørine Gotfredsen gjort, velskrevet, vidende og dybt originalt. ... Sørine Gotfredsen bevæger sig igennem det kierkegaardske univers som en parallelfortælling til hendes egen historie. Ikke kun i forholdet til tænkeren Kierkegaard, men også i forholdet til hans liv og ikke mindst hans forlovelseshistorie med Regine. ... På den måde lykkes det hende på forbavsende få sider at få formidlet hele det vældige forfatterskab. ... bogen er i enhver henseende et flot værk og en fortælling om et venskab mellem hende og Kierkegaard - Politiken

Anmelderrost bestseller i ny, revideret udgave.
Nogle bliver svimle, når de kigger ud i himmelrummet, andre bliver nysgerrige. Og nogle ser ligefrem glimt af Gud. Men hvad skabte det enorme univers – og hvad har formet vores liv? Astrofysiker Anja C. Andersen og sogne- og orlogspræst Anna Mejlhede deler deres faglige viden, personlige historier og eksistentielle overvejelser. Ikke bare for at blive klogere på de naturvidenskabelige og kulturelle grundsten, der er grundlaget for vores kultur, men også fordi begge vinkler indkredser, hvad det vil sige at være menneske.
I denne reviderede udgave af Livet er et mirakel suppleres bogens kapitler med ny viden og faglig indsigt fra samtaler i 2018 og 2019 på Anja C. Andersens kontor på Geologisk Museum, hvor meteoritter og dinosaurer trækker spor gennem tidens mest uforklarlige gåder, og Anna Mejlhedes præstekontor i Christian 4.s gamle Nyboder, hvor Københavns historie fletter fingre med søens og den store verdens historie.

Når Anne-Cathrine Riebnitzsky dykker ned i troens univers, er mod et af de første ord, der falder hende ind. Modet til at tro. Modet til at lytte til, hvad Gud har at sige. Det lå ikke ligefor, at hun skulle finde sin styrke der, for barndomshjemmet var ikke præget af kristendommen, og stemningen var ofte tung og trist. Men modet til at tro har banet en vej for hende, en vej, der blandt andet gjorde hende til forfatter. Riebnitzsky deler åbenhjertigt ud af sin livsfortælling, der følger hendes trosfortælling, og hun kommer omkring vrede, tilgivelse, kærlighed, skyld, mening og den indre fred, når hun gør sit bo op og lader os følge de nedslag i tilværelsen, hvor troen helt praktisk har indflydelse på liv og gerning. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Anne-Cathrine Riebnitzsky (f. 1974). Forfatter og kammerherreinde. Har skrevet flere romaner, heriblandt "Forbandede yngel", "Smaragdsliberen" og "Med bue og pil", og været nomineret til en række priser. Har modtaget BogForums Debutantpris i 2012 samt boghandlernes De Gyldne Laurbær i 2013. Er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub, tidligere udsendt først som soldat og siden som Udenrigsministeriets rådgiver til Afghanistan.

Hvad former vores tro, og hvor næres den fra? Spørgsmålet er gennemgående i Paula Larrains bog. For hende har mødet med Danmark, folkekirken og Grundtvig været afgørende, men troen har også rødder i Sydamerika, i naturen og i den overleverede tro.
Det var en landmandsfamilie på Vestsjælland, der åbnede døren ind til den danske folkekirke-kristendom. Paula Larrain var kommet med sin familie fra Chile, og meget så anderledes ud i det lille land i Nordeuropa, men familien på gården og deres tilgang til kristendommen blev væsentlig i familiens første år i Danmark. Siden fulgte ungdomsår som erklæret marxist og ateist, men troen dukkede op igen – ofte i mødet med andre mennesker. Senere blev den en krumtap i tilværelsen, og det blev også den, der kom til at blive omdrejningspunktet for hendes arbejdsliv. "Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen. Paula Gabriela Larrain Bjørn (f. 1970). Flygtede sammen med sin familie til Danmark fra Chile i 1974. Journalist af uddannelse, forfatter, foredragsholder, ordstyrer, radio- og TV-vært. Forfatter til bøgerne "I morgen skal vi hjem" (2003) og "Uden for citat" (2008). Medforfatter til "Politik og Jura" (2004) og "Det glade hjerte lever længst" (2007).

Dette er en bog skabt til de svære stunder i livet. Til de mørke dage hvor sorgen, magtesløsheden, ensomheden, smerten eller frygten er for tung til at bære alene, og du har brug for at blive mindet om, hvor elsket du er, og at der altid er noget større end dig, du kan læne dig ind i. Gennem inspirerende tekster i form af digte, bøn og vejledning bliver du trøstet og guidet af kærlighedens stemme. Den kærlighed, der altid er til din rådighed og altid er nærværende, også når det ikke føles sådan. Den kærlighed, der er din medfødte gave på tværs af tro og religion. “I denne bog findes både ro, stilhed og plads for taknemmeligheden. Må mange finde trøst til både tro og kærlighed gennem denne bogs lysende budskab – den fortjener at komme ud med sit Kærlighedsbudsskab!“ — Sognepræst Erik Meier Andersen “Anjas bog skaber ro og overøser en med kærlighed, når man selv er faret lidt vild - og det virker. Den ligger ved min seng, så jeg kan tage en ”sjælspille” de dage, hvor mørket sænker sig i mit indre. Og magien opstår. Der bliver lys“ — Emilia van Hauen, Sociolog og forfatter