Søgeresultater: 3

Erik Olaf-Hansens bog "Livet er jo dejligt" er en hyldest til de skønne, modne kvinder i hans liv. Han hylder især disse kvinders evne til at være omsorgsfulde, pleje venskaber og skabe og sprede skønhed og glæde i tilværelsen. Men han driller også kvinderne for deres tendens til at opdrage og irettesætte mænd.
Erik Olaf-Hansen (1914-2004) er bedst kendt som Politikens mangeårige vinskribent. Han kastede sig straks efter studentereksamen over journalistikken og blev i 1945 ansat ved Politiken, hvor han skrev om sundhed og sygdom. Da hans artikler om alt det, man kan dø af – som selvfølgelig var skrevet i bedste mening – gjorde mange læsere ængstelige, blev han rådet til i stedet at skrive om vin. Det blev begyndelsen på en livslang interesse, som har resulteret i omkring et halvt hundrede bøger om blandt andet vin og livsglæde. Erik Olaf-Hansen er derudover forfatter til et par ungdomsromaner.

LEVER DU I ET USUNDT FORHOLD? Er du en af de mange danskere, der i det daglige er tæt på en narcissist, så er denne bog til dig. Her beskrives narcissistens personlighedstræk udførligt og med eksempler fra det virkelige liv. Både mænd og kvinder kan have det narcissistiske træk i personligheden. Bogen har fokus på den narcissistiske mand i parforholdet, men du vil også kunne genkende den narcissistiske kvinde og narcissisten i familien og på arbejdspladsen. Narcissisten kan være vanskelig at gennemskue. Han fungerer godt udadtil, men han har en problematisk opførsel med manipulation, løgne og et ekstremt stort behov for opmærksomhed, og han er farlig for den kvinde, der kommer følelsesmæssigt tæt på. Bogen giver en forståelse for, hvad det gør ved dig at leve tæt på en narcissist. Læs også hvad du som pårørende eller ven kan gøre for at hjælpe offeret fri og godt videre i livet.

En kirkeminister på bordel. Kan man forestille sig noget mere skandaløst? Ikke i 1887, hvor det blev afsløret, at minister Jacob Scavenius havde haft en våd aften hos en københavnsk prostitueret. Det blufærdige danske samfund havde i forvejen ondt i kønsmoralen, og sagen om ministerens bordelbesøg udstillede, at der var vidt forskellige standarder for, hvordan mænd og kvinder måtte opføre sig seksuelt. Det blev til Sædelighedsfejden, en årelang diskussion, hvor man for første gang vovede at sætte spørgsmålstegn ved seksualmoralen, der i århundreder ellers havde været en gud- eller naturgiven sandhed. Lige siden Sædelighedsfejden har danskerne lystigt diskuteret det, der sker under tøjet og i sengen. Og vi gør det stadig – #MeToo. Læs med, når Cecilie Bønnelycke, inspektør på Langelands Museum, løfter dynen og ser på Det Moderne Gennembruds debat om køn, lyst og moral.