Søgeresultater: 6

Jørgen K.’s korte liv kom til at centrere sig om Det teologiske fakultet i Århus, hvor han tog sin uddannelse og havde sit virke. Han interesserede sig især for fire områder: videnskabsteori og hermeneutik, herunder digtningens rolle; teologi og religiøs tro; menneskesynet, hin enkelte, ikke mindst som det bliver reflekteret hos Søren Kierkegaard; og endelig synet på samfundet og institutionerne. Men det var karakteristisk for ham. at han tænkte bredere og spændte videre end alle andre i sin tid.

Bogen falder i tre spor: Et biografisk spor, der fortæller om Jørgen K.’s opvækst og korte og engagerede liv, bl.a. baseret på samtaler med en række af de mennesker, der kendte Bukdahl, fra Kjeld Holm og Margrethe Auken og Peter Kemp til Jørgen K.’s søster og børn. Et spor, der afdækker Jørgen K. Bukdahls tænkning og teoretiske position, og endelig et aktuelt spor hvori Nils Gunder Hansen reflekterer over betydningen af Bukdahls tanker i vores egen tid.

”Søren Kierkegaard var gamle forældres barn; han fødtes gammel, han voksede op som et gammelklogt barn, der så tidligt begyndte at gruble især over sig selv, at det i hans senere liv forekom ham, som havde han hverken været barn eller yngling, det vil sige hverken ubevidst eller sorgløs.”

Søren Kierkegaard er en af Danmarks største skikkelser inden for både filosofi, teologi og litteratur. Georg Brandes præsenterer os i korte grundrids for de forskellige aspekter af Kierkegaards personlighed og tanker. Han kommer både ind på de skønlitterære tekster, forholdet til Kristus-skikkelsen og hans truende holdning over for den danske kirke.

Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.

"En læseværdig, blomstrende fremstilling af mennesket Nietzsche ... Prideaux fremstiller en Nietzsche, der også er en almindelig ung mand, der har ambitioner, forelsker sig, ser op til forbilleder og kappes med konkurrenter ... Æstetikeren Prideaux har en fantastisk sensibilitet for tidens dekadente dyrkelse af kitsch, som den intensiveres i Wagner-parrets selviscenesættelse i orgier af velour, barokengle, forgyldning og indirekte lyserødt lys, og som hun heller ikke skjuler Nietzsches beruselse af. Beskrivelsen af den mærkelige trekant mellem den fejrede komponist, hans kone og den unge, beundrende filolog, af hvordan den forløser Nietzsches første værk Tragediens fødsel, og af hvordan forholdet efterhånden slides op, mens det lykkes Wagner-parret at grundlægge festspilhuset i Bayreuth, er i sig selv hele bogen værd." Frederik Stjernfelt, Weekendavisen

”Efter englenes beslutning og efter de helliges kendelse udstøder, forbander og fordømmer vi Baruch de Spinoza foran disse hellige bøger og de seks hundrede og tredive bud, som er indeholdt i dem, med den samme bandlysning, som Josva nedkaldte over Jeriko, og med den samme forbandelse, som Elisa udtalte over drengene, og med alle de fordømmelser, som er skrevet i Loven.”

Så grusomt lød det, da synagogen i Amsterdam i 1657 udstødte den unge Baruch de Spinoza, som senere skulle ende med at blive en af sin tids vigtigste filosoffer. Hvad der blev de nederlandske jøders tab, kom imidlertid eftertiden til gode, for efter ekskommunikationen begyndte Spinoza at fordybe sig i matematik, filosofi, politilogi og etik. Hans tanker var ikke længere hæmmede af den religiøse tankegangs stramme spændetrøje.

I bogen her fra 1969 fortæller professor i idéhistorie Svend Erik Stybe om den store filosof, hvis indflydelse på den vestlige filosofihistorie ikke kan overdrives. Både historien om mennesket Spinozas liv og beskrivelsen af filosoffen Spinozas tanker er fortalt så levende og interessant, at bogen vil appellere til både forsker og lægmand.

Svend Erik Stybe (1919-1995) var en dansk idéhistoriker og forfatter, der udgav et væld af bøger om både dansk og europæisk filosofi- og idéhistorie gennem de sidste mange hundrede år. Han skrev blandt andet bøger til brug i undervisning i idéhistorie på gymnasiet og universitetet, opslagsværker om filosofi og idéhistorie samt bøger om specifikke filosoffer som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Baruch de Spinoza. Svend Erik Stybe blev udnævnt til professor i filosofi ved Københavns Universitet i 1970, hvor han forblev frem til sin pension i 1989.

Søren Kierkegaards forfatterskab er et eksistentielt kalejdoskop, som virkeligheden er det. Ikke to liv er ens, og ikke to individer anskuer tilværelsen fra samme vinkel, så det er en livslang proces at opdage, tilegne sig og undre sig over de ufattelige, ubegribelige og uoverkommelige forhold og vilkår, som eksistensen er underlagt. I bogen bliver der givet udblik til menneskelivet, indblik i forfatterskabet og tilbageblik på sit eget liv fra Kierkegaards side. Han så det som en bunden opgave at sætte fingeren på det, der værker hos mange mennesker, og gøre dem begribeligt, at der er forskel på at leve i en slags biologisk tilstand og så at være til eller have en tilværelse med en åndelig tilgang. Det er en bog, hvor Kierkegaard får mest muligt at skulle have sagt, hvorfor det ikke er en almindelig introduktion, men en ualmindelig indføring i et liv og en mands omfattende, indsigtsfulde refleksioner.

Hvad var det med ham Kierkegaard? Hvem Søren var han? Og hvordan kan det være, at verden stadig er optaget af en mand, der blev født for 200 år siden og brugte hele sit liv på at tænke og skrive?

Er det fordi, han skrev om livet, som om det er læserens – eller dit – liv, det handler om? Eller er det fordi, han levede de tanker ud, han skrev om? For det gjorde Kierkegaard. Han rasede og elskede og hadede og kæmpede, så han var ved at gå ud af sit gode skin – og altid med pennen på papiret, så det nærmest slog gnister.

Hvem Søren var Kierkegaard? er historien om Danmarks mest berømte tænker.