Søgeresultater: 4

Knud Rasmussen er en af danmarkshistoriens største opdagelsesrejsende, og hans skildringer af ekspeditionerne til Grønland er blandt de bedste og mest spændende rejseskildringer. I denne samling af tre af hans største værker fortæller Knud Rasmussen blandt andet om sin deltagelse i "Den danske literære Grønlands-Ekspedition" i 1903-1904 samt ekspeditionen tværs over indlandsisen med Peter Freuchen i 1912-1913. Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn, og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner. Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne. Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

Beretningen om den længste færd, der nogensinde er foretaget med hunde og slæder. Fra Grønland langs Ishavet om Canada til Alaska og Sibirien i årene 1921-24. Knud Rasmussen forener i denne klassiske rejsebog en opdagelsesrejsende, en videnskabsmands og en digters egenskaber.

"Åndeløse af spænding løber vi opover for at få den sidste gåde løst og undersøger omhyggeligt alle huller og fordybninger i varden, hvor en beretning kunne være nedlagt.

Vi er sikre på, at vi må finde noget, at vor undersøgelse af stedet strækker sig over en hel time. Hele den måde hvorpå varden er bygget, og stedet, hvor den er lagt, siger os jo, at den må have været beregnetpå en ekspeditionsmeddelelse. Et par sten er reven ud ud af dens ene sidevæg, og det kunne tyde på, at mennesker muligvis kunne have besøgt den. Men her er også spor af en ulv, og det kunne jo tænkes, at det var den, der havde leget med stenene."

"Min rejsedagbog" er Knud Rasmussens bog om hans første ekspedition i Grønland i 1912-13. Sammen med Peter Freuchen rejste Knud Rasmussen tværs over indlandsisen; dens hvide ørkener og storslåede natur og mennesker.

Knud Rasmussen (1878-1933) var en dansk-grønlandsk polarforsker. Han blev født i Illulissat, der tidligere blev kaldt Jacobshavn og boede i Grønland de første 12 år af sit liv, inden han blev sendt på kostskole i Danmark. Som voksen tog han tilbage til Grønland og gennemførte syv ekspeditioner.

Knud Rasmussen var flittig til at dokumentere sine oplevelser, føre dagbog og indsamle materiale og skrive bøger, når han var i Danmark. På grund af sin opvækst kendte Knud Rasmussen en del til grønlandsk sang- og fortælletradition og fortsatte sin interesse for denne del af kulturen som voksen ved at indsamle myter og sagn rundt omkring i bygderne.

Knud Rasmussen blev slået til ridder af Dannebrog og modtog desuden Dannebrogordenens Hæderstegn.

I 1921 påbegyndte Knud Rasmussen den betydeligste og mest berømte af sine ekspeditioner, nemlig den 5. Thule-ekspedition. Her realiserede han sin storslåede plan om at udforske fangerliv og fortællinger i arktisk Amerika på strækningen fra Grønlands barske indlandsis over det nordlige Canada og helt til Stillehavet og Sibiriens vilde tundra.
Deltagerne var blandt andre Peter Freuchen, etnografen Kaj Birket-Smith, arkæologen Therkel Mathiassen samt Arnarulúnguak (Det lille kvindemenneske) og Qaavigarsuaq Miteq (Edderfuglen), der begge kom fra Thule, og hvis praktiske viden og arbejde var en vigtig forudsætning.
Den mere end tre år lange rejse foregik med hundeslæde og strakte sig over 18.000 km. Undervejs indsamlede Knud Rasmussen myter og sagn samt omkring 20.000 genstande, som kom til at danne grundstammen i Nationalmuseets samling.
"Fra Grønland til Stillehavet" er Knud Rasmussens eventyrlige skildring af rejsen, der udkom første gang i 1925. Knud Rasmussen (1879-1933) var polarforsker og forfatter. Han voksede op i Jakobshavn (Ilulissat) som søn af en grønlandsk født mor og en dansk far. Da han var 12 år, kom han på kostskole i Danmark, og i 1902-04 foretog han sin første Grønlands-ekspedition. I 1909-10 grundlagde han sammen med Peter Freuchen en missions- og handelsstation i Thule, der blev udgangspunktet for de i alt syv videnskabelige Thule-ekspeditioner i årene 1912-33. For sin indsats som polarforsker blev han i 1924 udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.