Søgeresultater: 6

Lykken er, sådan lød engang en enquete med kendte menneskers svar på et spørgsmål om lykken. Jeg har glemt alle svarene på nær ét, jeg har glemt hvem der deltog i enqueten på nær én. Hans Brix svarede: Lykken er en moden blomme.

Der vokser ikke blommetræer i Mastrissa. Blommer, æbler, pærer kræver et køligere klima. Men der stod et træ ved vejen, et selvsået træ, som bar figner, de saftigste og dejligste, når de fuldmodne blev plukket af grenene. Lykken er en moden figen. Den smager af sol. Den smager af syden.

Lykken er det øjeblik, da forventninger opfyldes, da intet savnes, da du er kommet hjem og føler dig hjemme. Lykken er øjeblikkets stilhed eller mæthed eller frihed eller et usynligt smil, et vælvære, Mona Lisas smil, så lidt, så vældigt, så sært, så sødt. Et øjeblik, da intet andet findes. En moden figen, en moden blomme, et øjeblik på havetrappen med kattene legende og haven blomstrende og tusmørket på vej, før dagens sidste lys forsvinder med solen bag bjergene. Lykken er.

Sicilianske naboer er en erindringsbog i forlængelse af Til Andrea (1989), De gode kvinder (1991), Sicilianske naboer (1996) og En dag er vi lige gamle (1997).

Det skrev anmelderne:

Med denne bog har Hans Lyngby Jepsen skrevet et fremragende bidrag til indsigt i europæisk arv og virkelighed og en spændende og vidtspændende historie om Sicilien. - Jyllands-Posten

En smuk og klog bog. Og velskrevet, naturligvis. - Politiken

Hans Lyngby Jepsen (1920-2001) har mere end 94 udgivelser bag sig. Hans voksede op blandt udstødte eksistenser på fattiggården i Aalborg, hvor faderen var inspektør. Her fik Hans Lyngby Jepsen tidligt stærke sociale indtryk, som sammen med byen, egnen og slægten kom til at præge hans forfatterskab.

Hans alsidige forfatterskab gav igennem mere end et halvt århundrede en stor læserskare en række værdifulde udgivelser, skønlitteratur såvel som faglitteratur. Han skrev spændingsromaner, noveller og debatbøger om blandt andet sportens idealer samt biografier og portrætter af de socialdemokratiske statsministre Thorvald Stauning og Anker Jørgensen. Dertil kom flere historiske romaner og egnsbeskrivelser fra så vidt forskellige egne som Nordjylland og Sicilien.Lyngby Jepsens spændende og mangfoldige forfatterskab gav ham flere priser og legater. Han er bl.a. hædret med Henrik Pontoppidans Mindefond, Adam Oehlenschläger Legatet, Søren Gyldendal-prisen, H.C. Andersen-Legatet og LO's Kulturpris.

I og for sig er der ingen, der holder af at se sig eget skelet, skrev Peter Freuchen, mens han under store smerter lå og så på, hvordan hans fod gik i forrådnelse, og kødet faldt af tæerne. Det var efter, at han havde overlevet en snestorm uden forsyninger og indefrosset i isen og, da det stilnede af, havde hugget sig gennem isvæggen med en mejsel formet af sit eget lort.

Men var det rigtigt, eller var det en af de skrøner, han altid blev beskyldt for at finde på? Var han lystløgner, eller beskrev han verden, som han så den? Stor, forunderlig, farverig?

"Petersuaq" kaldte grønlænderne ham. Store Peter, for han lærte sig deres sprog, levevis og tankegang, og han giftede sig blandt dem. Og han beskrev dem, som de var, uden sentimentalitet, uden forskønnelser.

Tilbage til naturen? Farvel til civilisationen?

En ting er at drømme om det – noget helt andet er at realisere det. Men den 22-årige Thor Heyerdahl – manden bag KONTIKI ekspeditionen – gjorde i 1937 drømmen til virkelighed, i hvert fald for en tid. Han fik en kvindelig studenterkammerat,
Liv, interesseret i eksperimentet, de giftede sig, og sammen tog de til den isolerede ø Fatuhiva i Stillehavet.

De ville studere dyreliv og fauna og leve som de første mennesker med et minimum af udstyr. Alt tegnede også lyst og lykkeligt i starten. De var selvforsynende med alt spiseligt fra den frodige natur, kokos, ananas, bananer, nødder, appelsiner – lige til at plukke, og fiskeriet var nemt. Thor Heyerdahl forskede i øens historie, der var rigeligt
arkæologisk materiale. Der kom dog vanskeligheder. Alvorlig sygdom og sammenstød med de indfødte. Og myggene, fjenden over alle fjender, blev mere og mere uudholdelige. Og så en skønne dag måtte de fortrække – tilbage til civilisationen.

Thor Heyerdahls beretning om
opholdet på Fatuhiva er fascinerende. Det er ikke bare en spændende rejsebeskrivelse og et videnskabeligt eksperiment. Den rækker langt videre.

Thor Heyerdahl blev født i 1914 i Norge. Han blev verdenskendt ved i 1947 at gennemføre KONTIKI
ekspeditionen fra Sydamerika til Polynesien, med det formål at bevise at Stillehavsøerne kunne være blevet koloniseret fra Sydamerika. KON-TIKI ekspeditionen er nu filmatiseret med storfilmen KON-TIKI.

Jette Lind Johansen deltog i foråret 1998 i en ekspedition i Tibet. Hun klatrede på lige fod med sine fem mandlige kammerater mod toppen af det 8.046 meter høje bjerg Shisha Pagma. Det var en ekspedition, hvor der ikke blev brugt sherpaer (bærere) eller betalte guides, og holdet stod selv for hele den krævende planlægningsproces.

"På et bjerg skændes man ikke" skildrer uden omsvøb processen som Jette Lind Johansen oplevede den både før, under og efter selve bjergbestigningen, hvor klatrernes udholdenhed og samarbejdsevner blev sat på en hård prøve. Det er både et barsk og poetisk eventyr, hvor deltagerne i gruppen kommer ud til kanten af deres egen psyke, da de prøver kræfter med de store udfordringer og forsøger at nå de mål, de har sat sig - både som enkeltindivider og som del af en gruppe...

Den danske forfatter Jette Lind Johansen beskriver i værket "På et bjerg skændes man ikke" (1998) sine oplevelse under en intenst bjergbestigning, da hun sammen med fem andre drager ud for at bestige det over 8000 meter høje bjerg, Shisha Pagma.

Americas tager læseren med på en ydre rejse i tid og rum fra 1980 til 1999, fra USA i nord til Peru i syd; og en indre rejse i det menneskelige sind fra sort melankoli til flyvende eufori, fra tragik til forløsende galgenhumor.

Americas består af en række rejseminder fra Nord- og Sydamerika: USA, Canada, Ecuador, Chile, Peru, Mexico og Guatemala. Men den er langt fra nogen almindelig rejsebeskrivelse. Thomas Boberg fører os ud i junglen og tager shamanernes bevidsthedsudvidende stoffer, som han bruger i sin søgen efter meningen med tilværelsen.

Indianernes indsigt i naturen er fortællingernes omdrejningspunkt, og forfatteren opnår gennem sine rejser større og større respekt for deres viden. Der er ingen sentimentalitet eller romantiserende slør over fremstillingen. Der er fattigdom, stofmisbrug, prostitution, kriminalitet, korruption og politisk kaos i de sydamerikanske lande. Men der er heller ingen fordømmelse eller afstandstagen. For Boberg drejer sig om at indfange sanseindtryk, melankolske som muntre. Det vigtigste er at være til stede i nuet.

Hele vejen balancerer Boberg knivskarpt mellem det episke fortællende og det lyrisk beskrivende, mellem sansning og refleksion, mellem privat og politisk, mellem komik og tragik.

Det skrev anmelderne:

"Thomas Boberg har skrevet en magisk bog ... en litterær bedrift, der løfter den danske rejselitteratur op i et nivau, hvor den sjældent har befundet sig." - Politiken

"Americas viser at livet er til, det kan opsøges, og melankolien ophæves. Men det betyder ikke at livet bliver mindre smertefuldt. Den kloge - og jeg havde nær sagt livsbekræftende - historie kan man ikke nydende men ubehageligt bevæget læse i Thomas Bobergs must af en bog ... Americas er rasende godt skrevet ..." - Jyllands-Posten

"Jeg vil meget gerne anbefale Thomas Bobergs kaotiske rejsebog ... Det kunne være interessant at hævde ... at Americas er den store, danske samtidsroman. Ikke fordi der står særlig mange ord om Danmark i bogen, men dem der står: Herre Jemini. - Lars Bukdahl, Weekend Avisen



Forfatterens (f. 1960) personlige og kritisk reflekterende odyssé af rejsefragmenter fra det amerikanske kontinent med hovedvægten på de ofte strabadserende rejser i den sydamerikanske provins: lange rejser i bil, bus eller flodpram frem til afsidesliggende landsbyer eller videre til små indianske samfund herunder mødet med andre kulturer, indiansk mysticisme, shamanisme og det bevidsthedsudvidende stof ayahuasca
....

'Intet er sikkert før det er gjort, men jeg har et håb om at komme til at forstå muslimerne bedre, og derfor er jeg blevet en af dem. Jeg har begivet mig ud på denne rejse, som ikke bare er et eventyr, men også rummer en strålende drøm om Saudi-Arabien, om ørkenen og om mennesker i fred og forsoning'. Eventyreren og rejsebogsforfatteren Nina Rasmussen konverterer i 2006 til islam. Ved juletid samme år drager hun med en gruppe danske muslimer på hajj - den store pilgrimsrejse til Mekka. Hun bærer islamisk klædedragt og sit nye, muslimske navn Aisha. 'Pilgrim i Mekka' er Nina Aisha Rasmussens enestående, personlige beretning fra de hellige og hemmelige byer Medina og Mekka, hvor kun muslimer har adgang. Som én blandt millioner af mennesker går hun til bøn i de overdådige moskeer. Det bliver en valfart, der byder på eufori, fysisk udmattelse, nye venskaber og store spørgsmål.