Søgeresultater: 65

Efter Japans angreb på Pearl Harbor i december 1941 havner 120.000 amerikanske borgere med japanske rødder bag pigtråd. Officielt skyldes interneringen, at japanerne måske vil spionere for kejserriget før en kommende invasion af USA, men i realiteten bunder beslutningen i racisme. Fordomsfulde raceteorier ligger også bag andre forbrydelser, hvor krigens magthavere begår overgreb på grupper, der bliver opfattet som undermennesker. Læger i Det Tredje Riges kz-lejre udnytter fanger til makabre forsøg, handicappede børn bliver systematisk slået ihjel, og millioner af borgere i østlande tvinges vestpå til slavearbejde i Tyskland. Del 17 af bogserien EN VERDEN I KRIG belyser forbrydelser, hvoraf flere bliver overset i efterkrigstidens retsopgør. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Josef Mengele - alias Dødens Engel - var en af de største og mest eftersøgte krigsforbrydere i det 20. århundrede. Og om nogen billedet på rædslerne i Det Tredje Rige. Hans medicinske eksperimenter på fanger i Auschwitz illustrerede det fuldkomne fravær af medmenneskelighed i koncentrationslejrene, som naziregimet tolererede og ligefrem fandt formålstjenligt. Og efter krigens afslutning demonstrerede Mengele med sit eksempel det fravær af moral og anger, som kendetegnede mange nazister: Han flygtede hen mod krigens slutning til Argentina for her at skabe sig en ny tilværelse og karriere og forblev til sin død uforstående overfor, at man ønskede ham dømt som krigsforbryder. Denne bog fortæller hele historien om Josef Mengele - Dødens Engel. Anders Otte Stensager (f. 1968) er forfatter og magister i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet med speciale i Holocaust-arkæologi. Bogen udkom første gang i 2011.

Den 1. september 1870 ændrede det centrale slag i Den fransk-preussiske Krig stormagtsrollerne og dermed Europa. Fra det tidspunkt og frem til 1945 var Tyskland nøglespilleren i europæisk politik. Den fransk-preussiske Krig i 1870-71 er en af de vigtigste krige i Europas historie, og Den katastrofale triumf er Niels Bo Poulsens fortælling om en konflikt, som med et slag gjorde Tyskland til Europas magtpolitiske krumtap. Og om en preussisk sejr, der på sigt skulle vise sig katastrofal. Det er også en krig med klare danske vinkler. Danmark var fristet til at deltage på fransk side, og dansksindede sønderjyder var efter 1864 borgere i Preussen.

I Ensomhedens blindgyde tager Per Nyholm læseren med på en 3000 km lang busrejse gennem Cuba og gennem en påstået revolution, der er gået fra triumf til tragedie. Cuba var før Fidel Castros magtovertagelse et af den vestlige hemisfæres førende lande. I dag lever 11 millioner cubanere i en regimestyret fattigdom så brutal, at de færreste uden for øen kan forestille sig denne tilstand. Per Nyholm er den erfarne udenrigsreporter. Han lægger de farvestrålende turistbrochurers Cuba bag sig til fordel for en beskrivelse af livsformer og politik, historie og traditioner, byer og landskaber. Han går tæt på vestlige fordomme, herunder USA’s optræden på Cuba. Han kritiserer desuden skarpt vestlige intellektuelle, som i diktaturets tjeneste lukker øjnene for Havanastyrets forbrydelser. Tilbage i det trygge, demokratiske Europa funderer han over, hvad han kalder for Jammerens Kontinent.

Hos Maskinmestrenes Forening på Sankt Annæ Plads i København hænger en mindetavle over 195 danske maskinofficerer, der mistede livet på havet under Anden Verdenskrig. De står listet én efter én med navn – men uden historien om, hvordan de på tragisk vis mistede livet til søs.

"Mindetavlen" går derfor bag om navnene på tavlen og fortæller gennem dem den ofte glemte historie om de tusindvis af danske søfolk, der blev en del af Anden Verdenskrig. Da krigen kom, bestod dansk skibsfart af godt 550 skibe og 12.000 søfolk. Fem år senere var 427 danske skibe gået ned, og 1.900 danske søfolk havde mistet livet.

"Mindetavlen" er resultatet af mange års intenst arkivarbejde for at rekonstruere historien bag navnene på tavlen, og bogen tager læseren gennem de farer, der lurede som sømand under krigen, og fortæller skib for skib om den skæbne, der overgik sømændene. Gustav Schmidt Hansen (f. 1948) har sammenlagt været søfarende maskinassistent og maskinmester i 36 år og maskinmester på land i seks år. Han har fungeret som søfartssagkyndig i Vestre Landsret i 15 år og i Sø- og Handelsretten i otte år. Han har desuden i 12 år været Maskinmestrenes Forenings repræsentant i repræsentantskabet for Danske Sømands- og Udlandskirker, DSUK, og i Ankenævnet for Søfartsforhold i fem år. Gustav Schmidt Hansen har i en årrække gravet i arkiver i ind- og udland for at samle brikkerne til historien om "Mindetavlen".

Hvad skulle det nytte at gøre modstand? Når endeløse tyske panserkolonner stod over for nogle få danske cyklistkompagnier, udrustet med geværer model 1889 – støttet af en regering, der allerede puslede med overgivelsens ordlyd. Men da Værnemagten tidligt om morgenen den 9. april 1940 rullede ind over grænsen fra syd, kæmpede de danske tropper med åben pande. 13 soldater betalte med livet i den ulige kamp for Danmarks neutralitet. De var besættelsens første helte. 9. april er en lettilgængelig og oplysende bog om danskernes første modstand under Anden Verdenskrig. Om tyskernes indmarch den 9. april, time for time, by for by. Om den storpolitiske og militære situation, der formede dette skæbnedøgn. Og om hverdagen i tiden derefter, med trædebiler og bybusser, der kørte på bøgetræ.

Med denne bog giver Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel indblik og perspektiv. Hvordan skal vi forstå Putin, hvad var vejen hen mod krigen, og hvad er det for en tid, vi kigger ind i. Bogen er ikke en situationsbeskrivelse af krigen i Ukraine, selv om krigen er bogens afsæt. Den giver gennem nedslag i en række vigtige spørgsmål læserne svar ”vejen derhen” og tiden efter. 

Bogens kapitler handler om Ruslands politiske tænkning, om statsmagt, forsvar, sikkerhedspolitik og relationer til omverdenen. Den behandler forholdet mellem Putin og hans topfolk, det system som understøtter/svækker beslutningsprocesserne i Kreml, samt relationen mellem styre og befolkning.  Og den giver en forståelse for russisk identitet, det russiske samfundssystem, russisk politik og den russiske økonomi og demografi.

Rejsen mod Europa – de seneste 200 år er fortællingen om Europas historie fra Wienerkongressen frem til vore dages EU.

I 1815 er europakortet så småt faldet på plads med folk, nationer og stater. Industrialiseringen byder på opfindelser, vækst og rigdom – og kummerlige vilkår for en ny arbejderklasse. Videnskaben blomstrer, og det samme gør kulturlivet under La Belle Époque. Denne optimisme bliver indgangen til et rædslernes århundrede med to verdenskrige udkæmpet især på det europæiske kontinent, en kold krig og borgerkrig på Balkan.

Historien fortælles bredt med fokus på den betydning, begivenheder, opfindelser og strømninger har haft. Det er en fortælling om hvorfor og hvordan snarere end hvem og hvornår – selv om vi naturligvis møder både helte og skurke. Også i form af den samling af Europa i EU, der tegner fremtiden på godt og ondt.

Bogen er den anden af to, som samlet fortæller hele historien om Europa – fra neandertalerne til i dag.

I 1933 griber Adolf Hitler magten i Tyskland, hvor han har forført befolkningen med gyldne løfter om ro og orden samt en genrejsning af Det Stortyske Rige.
Lige så elegant udnytter han de andre vestmagters angst for konfrontation til uhindret at opruste. Før naboerne aner uråd, rykker tidens mest moderne krigs-maskine over de grænser, der blev fastlagt efter 1. verdenskrig.
Og Hitler står ikke alene. Han allierer sig med Mussolinis fascistiske Italien, Stalins kommunistiske Sovjetunionen og – på den anden side af kloden – militærdiktaturet i Japan, der har samme storhedsdrømme som Tyskland. Første bind af EN VERDEN I KRIG følger den dramatiske optakt til 2. verdenskrig. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I maj 1942 cirkler piloter fra Japan og USA over Koralhavet nord for Australien. Begge sider prøver desperat at lokalisere modpartens hangarskibe. Amerikanerne har først heldet med sig, mens japanerne senere slår igen. For første gang i historien bliver et søslag udkæmpet, uden at skibene har kontakt med hinanden. Selvom styrkeprøven i Koralhavet ender næsten uafgjort, er opgøret en strategisk sejr for de allierede: Omsider bliver Solens Rige bremset. Japanerne presses tilbage mod hjemlandet, men efterlader sig et spor af død og lidelse. Og i sidste øjeblik er selve kapitulationen ved at blive saboteret af et kupforsøg fra en gruppe fanatiske officerer. Del 23 af EN VERDEN I KRIG følger den blodige kamp om Stillehavet. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Hitler råder ved krigens udbrud over verdens stærkeste luftvåben. I sommeren 1940 skal Luftwaffes bombefly knække Storbritannien, så landet tvinges til at slutte fred med Hitler eller bliver så svækket, at vejen er banet for en tysk invasion. Men briterne har en trumf i ærmet: et helt nyt jagerfly. Den lille Spitfire er yderst manøvredygtig, og de frygtløse britiske piloter formår at stikke en pind i Luftwaffes propel, selvom tyskernes Messerschmitt-jager på papiret er langt stærkere. I kampen mod briterne satser tyskerne i stedet på V-1- og V-2-bomber. Også andre grusomme våben er på tegnebrættet, men kun få når at blive færdige. Del 12 af EN VERDEN I KRIG følger våbenkapløbet frem til atombomben Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Indtil 2011 er Bjarne Corydon den bedst bevarede hemmelighed på Christiansborg. Som chef for Socialdemokratiets Analyse- og Informationsafdeling er han dog en magtfuld skikkelse på partiets indre linjer. I sensommeren 2011 gør Corydon sin entré i offentligheden: Han bliver valgt ind i Folketinget og bliver snart efter finansminister – på afbud. Finansministre plejer ikke at være folkekære, men manden med den beroligende basrøst gør et tilforladeligt indtryk. I takt med at Helle Thorning-Schmidts regering går “reform-amok”, vender billedet. Udadtil sker der dramatiske ting: Moderniseringsstyrelsen etableres, underviserne “normaliseres”, en del af DONG sælges etc. Det hele sker under overskriften “Nødvendighedens Politik”. Indadtil sidder statsministeren og finansministeren – ingen af dem klassiske parlamentarikere – totalt isoleret i toppen af det ledende regeringsparti. I 2015 forlader Bjarne Corydon dansk politik, lige så pludseligt som han dukkede op fire år tidligere. Han forsvinder dog ikke ud af offentligheden. Han får en toppost i konsulentfirmaet McKinsey og bliver i 2018 administrerende direktør og chefredaktør på Dagbladet Børsen.