Søgeresultater: 26

Klokken 1.00 den 6. juni 1944 sprang menig Marcus Heim ud af et C-47-transportfly over Normandiet. Hans mission var, sammen med tre andre, at erobre den strategisk vigtige La Fière-bro, hvor allierede tropper efter landgangen skulle krydse Merderet-floden. Missionen lykkedes, og de fire mænd blev senere hædret for indsatsen. Heims A-kompagni var kun et af mange luftbårne, der natten før D-dag dalede ned bag de tyske linjer. I den første bølge af faldskærmssoldater var der 20.000 mænd. Efter dem fulgte i de tidlige morgentimer invasionen på de fem strande, den allierede overkommando havde udvalgt. D-dag var den største militære operation nogensinde, og forud var gået måneders træning og vildledning af tyskerne. Ikke alle planer holdt. De første mænd på Omaha Beach blev slagtet af svært tysk artilleri. Alligevel lykkedes det at få godt 156.000 mand i land, før dagen var omme. Hitlertyskland var nu under pres på alle fronter. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

70'erne var et årti, som mange husker, og de fleste har en mening om. Det var i de år, hvor såkaldt progressive initiativer som Roskilde Festival, Thylejren, Tvindskolerne og Christiania opstod. Den danske rødstrømpebevægelse fik for alvor vind i sejlene, og på Femø inviterede man til ø-lejr kun for kvinder. Den fri abort blev indført. Kvindebands som Hos Anna og Shit & Chanel blev hurtigt populære. Og for første gang nogensinde fik Danmark en kvinde som royalt overhoved.

Kim Bildsøe Lassen, Lars Bom, Christine Feldthaus, Charlotte Fich, Julie Hastrup, Jimmy Jørgensen, Gitte Løkkegaard, Søren Anker Madsen, Christian Mohr Biosen, Isabella Miehe-Renard, Henrik Palle, Signe Ryge Petersen og Signe Wenneberg deler ud af barndomsminder fra 1970'erne. Til sammen maler historierne et spændende og levende billede af et banebrydende årti i Danmarks historie.

Slagets sejrherre er ofte den hær, der har enten flest soldater eller de stærkeste våben. Begge fordele kan dog opvejes af en koldblodig manøvre. Det vidste både Alexander den Store og Napoleon Bonaparte. Koldblodighed var også den russiske general Zjukovs force i slaget ved Kursk i 1943. Godt nok var russerne flest, men de tyske Tiger- og Pantherkampvogne var de russiske kampvogne langt overlegne i både rækkevidde og panser. Zjukov forskansede sig derfor bag miner og pigtråd og lod tyskerne om at angribe. Først da tyskerne var godt udmattede, slog han til. En sværm af russiske kampvogne tordnede i høj fart mod de tyske linjer. Tyskerne lod sig overrumple, og snart var russerne igennem. Efter et blodbad, hvor pansermandskaberne til sidst sloges mand mod mand, trak tyskerne sig og opgav Østfronten. Bogen om "Slagmarkens største triumfer" er en perlerække af dramaer, hvor taktisk geniale og modige mænd har ændret krigens udfald Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Navnet Adolf Hitler vækker – selv et halvt århundrede efter Det Tredje Riges fald – stadig afsky, foragt og forundring. For hvordan kunne en amatørmaler forføre et helt folk? Hvordan kunne han ud af et ubetydeligt parti med 55 medlemmer skabe en massebevægelse på millioner? Bogen, du sidder med i hånden, giver svaret. Her får du historien om, hvordan toldersønnen fra Braunau tømrede den nazistiske bevægelse sammen og siden hjernevaskede
tyskerne til at udleve sine groteske visioner. Med vold og med frygt. Med iskold kynisme. Og ikke mindst med et oratorisk talent ud over det sædvanlige. Sandheden om det nazistiske Tyskland er dog langt mere end historien om en enkelt mands fordrejede hjerne. Den er historien om en hel befolkning, der lod sig forføre til at lukke øjnene for mord og forfølgelser og i sidste ende villigt fulgte deres fører ud i historiens mest brutale og ødelæggende krig. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Da Harald Hårderåde i 1066 fik en pil skudt gennem halsen nær York i England, endte vikingernes æra. Tidens russiske og britiske krøniker fortalte, hvordan krigerfolket i tre århundreder havde plyndret, myrdet og voldtaget sig vej gennem Europa. I lang tid var de gamle skrifter vores bedste kilde til viden om nordboernes tidsalder. Siden har forskning og fund malet et mere nuanceret billede. For nok drog tusinder af unge mænd ud på plyndringstogter, og nok underlagde stærke høvdinge sig store landområder, men vikingerne var først og fremmest handelsfolk. Deres slanke skibe beherskede verdenshavene, og i Skandinavien skød handelsbyer op, hvor købmænd solgte varer fra hele den kendte verden. Jagten på land og luksus drev nordboerne længere og længere mod både øst og vest, indtil de havde kortlagt Ruslands floder og var gået i land på det enorme kontinent, vi skulle komme til at kende som Amerika. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Med et brøl løfter Atlasraketten sig langsomt og majestætisk fra jorden. Året er 1958, og USA har fået sit første interkontinentale våben. Raketten er et direkte modtræk til russernes langtrækkende R-7-raket, og dens mission er at bære brintbomber ind over Sovjetunionen og udløse dem dér. Under den kolde krig duellerer de to supermagter utrætteligt om førertrøjen i våbenkapløbet. Ingen af dem tør lade den anden få forspring. Våben og pigtråd deler verden i to lejre med hver sin ideologi, og med atomvåbenlagre, der kan udslette alt liv på Jorden flere gange, vil et tryk på knappen udløse ragnarok. Paranoia hersker derfor i både øst og vest. Myndighederne overvåger deres egne borgere og straffer illoyalitet med døden. Overalt lurer agenter med skjulte kameraer, lytteudstyr og giftampuller. I 40 år knuger Jerntæppet Europa. Men så indtager en talentfuld bondedreng Kreml, og grænsevagter, spioner og missiler kan gå på pension.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Munken Gherardo var sidst i 1348 helt alene tilbage i det kloster i Sydfrankrig, som han året før havde delt med sin prior og 34 ordensbrødre. Som i langt de fleste klostre efterlevede munkene nemlig reglen om at tage sig af syge og døende. De var derfor særlig sårbare over for den smitsomme pest, der i 1347 kom til Europa om bord på italienske handelsskibe. Lige før pesten ramte, havde Europa en befolkning på omkring 75 millioner. Fem år efter var tallet 40 millioner. Næsten halvdelen var døde. Klostre og landsbyer lå øde hen, markerne blev opgivet, og der var mangel på arbejdskraft. Men nogle steder, som i de rige italienske bystater, blev pesten fulgt af et opsving: Pludselig var der mad nok til alle, og manglen på arbejdskraft gav både højere lønninger og teknologiske fremskridt. Og den afmagt, Guds tjenere havde vist over for den sorte død, satte menneskene fri fra religionens åg. I stedet blomstrede nye tanker frem, hvor mennesket selv var i centrum. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Slaget om Midway den 4. juni 1942 var et vendepunkt i krigen i Stillehavet. Ærkefjenderne USA og Japan mødtes i et søslag, der blev udkæmpet med fly afsendt fra hangarskibe. Skibene lå over 1.000 kilometer fra hinanden, og de duellerende admiraler så aldrig hverken hinandens skibe, eller hvordan deres udsendte jager- og bombefly klarede sig. Alle underretninger skete via radioen, og en tavs radio var lig med et nedskudt fly eller et smadret skib. Søslaget var ikke det allerførste hangarskibsslag. Der havde været en generalprøve i Koralhavet præcis en måned før. Dengang var der ingen klar vinder, men begge parter havde fået erfaringer, som dannede grundlag for taktikken ved Midway. Og her var der en vinder! Da skydningen blev indstillet, havde Japan mistet fire hangarskibe og over 3.000 mand. USA mistede ét hangarskib og 307 mand. Magtbalancen i Stillehavet var tippet over, men slutspillet blev en lang og blodig kamp ø for ø.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

Slutstriden om Berlin kom til at involvere omkring 3,5 millioner mænd. Første Verdenskrig var også endt med tysk kapitulation, men bortset fra grænsekontrol og okkupation af Rhenlandet og Saarland, blev Tyskland ikke beslaglagt. Ved Casablancakonferencen 1943 og senere ved Jalta i februar 1945, blev de allierede derimod enige om, at en ubetinget tysk kapitulation var den eneste acceptable afslutning på krigen. Selvom moderate kræfter var lykkes med, at fjerne Hitler og nazistyret, var det altså ikke muligt, at redde nogen form for selvstændighed efter nederlaget. Udover nazitoppens hensynsløshed mod sin egen befolkning, banede dette vejen for en blodig slutstrid, der fortsatte længe efter, at det stod klart for alle og enhver, at krigen var afgjort... HISTORIE er en serie om historiske begivenheder og personer, der har fascineret og interesseret os i generationer. I korte artikler og reportager får vi indblik i historiens med omtalte foreteelser og øjeblikke. Oprindeligt udgivet af Orage.

I efteråret 1862 besøgte Abraham Lincoln unionens militærlejr ved Sharpsburg i Maryland, USA. To år tidligere var han blevet valgt som USA’s 16. præsident, og nu rasede borgerkrigen. Uenigheden om retten til slaver havde længe ulmet mellem Nord- og Sydstaterne, og med indsættelsen af Lincoln som præsident brød den ud i åben krig. Sydstaterne trak sig fra unionen, mens Nordstaterne forsøgte at håndhæve unionens autoritet. Borgerkrigen var blot én af de mange dramatiske prøvelser, den unge nation skulle igennem. Lincoln var ikke tilhænger af krigen, men en demokratisk republik kunne ikke tillade, at et mindretal gjorde oprør. Sydstaterne måtte sættes på plads. Befrielsen af slaverne var derfor ikke fra starten krigens hovedformål. Men efter Lincolns Gettysburgtale i 1863 stod det klart: Præsidenten mente det helt bogstaveligt, når han citerede ordene i USA’s uafhængighedserklæring om, at alle var født lige. Det betød alle, uanset hudfarve.
Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.

I "Årtiers orginaler" får vi et indblik i den moderne Danmarkshistorie fra 50‘erne til 00‘erne. I seks kapitler, ét for hvert årti, bliver vi præsenteret for seks originale personligheder, der har levet i og med den tid, de her giver et indblik i.

Marquis Marcel de Sade fortæller om 50‘erne, Stig Møller om 60‘erne, Suzanne Brøgger om 70‘erne, Klaus Riskær om 80‘erne, Søren Fauli om 90‘erne og Joan Ørting om 00‘erne.



Anders Højberg Kamp (f. 1985) er journalist, klummeskribent og forfatter.

Tidspunktet var perfekt. Da de første korsfarere med pavens velsignelse i 1096 drog mod Det Hellige Land, var den muslimske verden opløst af indre strid, og de europæiske riddere kunne uhindret tromle mod øst. Sejr fulgte sejr, og i 1099 indtog de kristne Jerusalem. I ren blodrus gik de fra hus til hus og slagtede muslimske mænd, kvinder og børn. Den muslimske verden var lammet af chok, og ønsket om hævn ulmede blandt kalifferne. Men korsridderne sad tungt på magten i Det Hellige Land og befæstede den med et netværk af uindtagelige borge. Først 100 år senere blev kalifferne forenet under én stærk hærfører. Saladin demonstrerede overlegenhed i ørkenkrig i slaget ved Hattin Horn og konsoliderede sin position ved at erobre Jerusalem i 1187. De næste 100 år bølgede kampene frem og tilbage, men da osmanniske styrker i 1453 erobrede Konstantinopel, var det slut med Det Byzantinske Rige og med de kristnes fremmarch i øst. Alt om Historie tager dig med på en halsbrækkende rejse til tidligere tider, så du kan nyde historiens største begivenheder. Følg med tilbage i tiden – tilbage til frontlinjerne af 2. verdenskrig, vikingernes angreb og tilbedelsen af egypterne. Alt om historie er for dem, der vil vide mere om de spændende, dramatiske begivenheder i fortiden.