Søgeresultater: 8

Vinder af Bokbloggerprisen 2017 - Norges demokratiske og uafhængige litteraturpris.



Solgt i over 33.000 eksemplarer i Norge



Ruslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer.



GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig.



Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen.



Denne lydbog er delt i to dele. Dette er første del.

"En storslået fortælling." ♥♥♥♥♥ – Politiken



"Erika Fatland har skrevet en grænseoverskridende og magisk bog." ★★★★★ – Jyllands-Posten



"Resultatet er imponerende" ★★★★★ – Kristeligt Dagblad



"Fremragende rejseskildring... En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen." – Weekendavisen Erika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet
i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog.

Nazisterne plyndrede tusinder af biblioteker og stjal millioner af bøger over hele Europa i løbet af Anden Verdenskrig. SS-lederen Heinrich Himmler og nazi-ideologen Alfred Rosenberg konkurrerede om at underlægge sig Europas litterære arv. Himmler samlede ind til et enormt bibliotek om rigets fjender, mens Rosenbergs plan var endnu mere ambitiøs. Han ville grundlægge et helt nyt nazistisk uddannelsesvæsen, hvor Det Tredje Riges fremtidige lederelite skulle fremelskes. Alt sammen for at retfærdiggøre erobringer og folkemord på politiske modstandere, romaer og jøder.
I Bogtyvene rejser Anders Rydell i tyvenes fodspor på jagt efter de forsvundne biblioteker for at finde ud af, hvor de stjålne bøger blev af, og hvem de mennesker var, der engang ejede dem.

"Det er en fascinerende og delvis ufortalt fortælling om historiens største bogtyveri."
Dagens Nyheter

"Anders Rydell har skrevet en fascinerende, støvet papirsduftende, kulturhistorisk skildring af det Tyskland, som forvandledes fra Goethe og Schiller til Nürnbergdage, Krystalnatten og masseudryddelse."
Aftonbladet

"Bogtyvene er en personlig, velskrevet og meget informativ bog med et udførligt noteapparat og klart biledmateriale. Den udfylder et stort forskningstomrum, og man kan håbe, at den, ligesom Plundrarna, bliver oversat til mange sprog."
Svenska Dagbladet Anders Rydell (f. 1982) er svensk forfatter og journalist. I 2013 fik han sit internationale gennembrud med den anmelderroste bog Plundrarna om nazisternes tyveri af europæiske kunstskatte. Bogen var nomineret til Augustprisen som bedste faglitterære bog. Bogtyvene er hans seneste bog.

Da Ruslands præsident Putin den 24. februar 2022 fra sit skrivebord holdt tale til det russiske folk, før han invaderede brodernationen Ukraine, var det ikke kun de gammeldags telefoner ved siden af ham, der var anakronistiske. Det var alt, hvad han sagde, også. Ud af det hele lyste en klippefast overbevisning om, at Rusland er et imperium, som har ret til at forsvare sin såkaldte interessesfære, uanset at den er sammenfaldende med det, ukrainerne kalder deres stat. Store imperier har altid søgt at underlægge sig andre folk i kampen om territorium, ressourcer, ideologi og magt. Denne bog handler om imperier og interessesfærer, men mest om de folk; de millioner af mennesker i Centraleuropa, der tilfældigvis bor i imperiernes skygge og alene af den grund gang på gang er blevet malet til støv. Med afsæt i Molotov-Ribbentrop-pagten mellem Rusland og Tyskland i august 1939 følger bogen historien frem til Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022.

"En rejse af usædvanlig menneskelighed, skrevet med lidenskab, engagement og ydmyghed, på baggrund af ufattelige forhold, der overvælder en for hvert skridt." - Michael Mansfield, Queen’s Counsel

Kun tre måneder efter deres mor døde af leukæmi, blev lægen Izzeldin Abuelaish’ tre ældste døtre og hans niece dræbt den 16. januar 2009, da deres værelse i famili- ens hjem i Gaza blev sprængt i stumper og stykker af israelske granater. Jeg vil ikke hade fortæller bevægende om familiens tragedie, men er også historien om en læge i Gaza, som behandler patienter på begge sider af krigen. Han har haft et usædvan- ligt liv, der spænder lige fra en fattig barndom i en flygtningelejr til en karriere som en af verdens førende eksperter i barnløshed.

Abuelaish’ gribende beretning er både ærlig og bevægende og viser et mandsmod i situationer, der ville have knækket mange andre. Frem for alt er hans erindringer ikke en bitter fortælling om had eller vrede mod hans døtres mordere og heller ikke et råb om medlidenhed midt i en knusende familietragedie, men en overvældende opfordring til forsoning.

LEKTØRUDTALELSE
"Bevægende dokumentarisk biografi med et unikt og skræmmende indblik i en verden de fleste alene kender fra overskrifterne. En palæstinensisk læge fortæller hudløst ærligt fra bardommen i flygtningelejr til status som ekspert i barnløshed. Denne biografiske beretning rummer den slags menneskelig mod helte og legender fødes af. En vilje til at se kærligheden på trods og på tværs af de grusomme skel i Gaza. ... Fremragende biografi med et stort potentielt publikum på de fleste biblioteker" - Lektør: Carsten Güllich-Nørby

ANMELDELSE
"Denne fortælling er en nødvendig lektie mod had og hævn." - Elie Wiesel, Nobelprismodtager

"Et værk med indsigt og kærlighed, der forsøger at vise vej mod fred og forsoning ... Hvis der bliver fred i Mellemøsten, kommer den fra mænd og kvinder af hans enorme moralske habitus og enorme evne til at tilgive." - Daily Telegraph

"Tankevækkende, modig og vigtig ... [Denne] bog har gennemslagskraft til at ændre Mellemøsten med sin kærlighed, ydmyghed, visdom og usædvanlige karakterstyrke." - Jewish Chronicle

OM FORFATTEREN
Izzeldin Abuelaish, født 1955 i flygtningelejren Jabaliya i Gazastriben. Palæstinensisk læge og master i folkesundhedsvidenskab og specialist i barnløshed. Han er en internationalt anerkendt menneskerettighedsforkæmper og engageret fredsaktivist, der har viet sit liv til at forbedre vilkårene for kvinders og pigers sundhed og muligheder for uddannelse i Mellemøsten, bl.a. ved at have grundlagt den velgørende organisation The Daughters of Life.

Han har modtaget et antal nationale og internationale priser og nomineringer i anerkendelse af sine tanker om fred via sundhed, og han har fået tre ærestitler i jura fra University of Manitoba, Queens Uni- versity og The University of Western Ontario. Han er tre år i træk blevet nomineret til Nobels Fredspris. Han har fået Stavros Niarchos Prize for Survivorship og var også en af de tre finalister ved uddelingen af Sakharov Prize for Freedom and Thought. Siden 2010 er Izzeldin Abuelaish desuden blevet udråbt til en af de 500 mest indflydelsesrige muslimer af Royal Islamic Strategic Studies Centre i Amman i Jordan tre år i træk, og han modtog som den første Mahatma Gandhi Peace Prize.

Iqiuque, Biafra og Tripolitania. Riger opstår og riger går til grunde. Nye lande etableres for så at forgå kort tid efter. Historien om disse fortabte lande og riger vækkes til live i denne fascinerende beretning. Den norske forfatter Bjørn Berge tager læseren med på en eventyrlig opdagelsesrejse til alle verdens hjørner, gennem jungle og ørken, fra byens pulserende liv til øde stepper, og han fortæller de glemte historier om 50 lande, som eksisterede i perioden 1840-1975, i nogle tilfælde kun i én måned, inden de forsvandt. Landene som forsvandt gør geografien konkret og historien levende ved at bruge kort og frimærker som afsæt for fortællingerne og øjenvidneskildringerne. Vi hører om den gang Knut Hamsun vandrede rundt i Batum, og da Antoine de Saint-Exupéry var stationeret som postflyver i Kap Juby. Og vi hører om de tidligere danske landbesiddelser, Slesvig og Dansk Vestindien.

Trediveårskrigen var i virkeligheden den første verdenskrig. Den blev udløst, da en gruppe protestanter i vrede smed tre repræsentanter for den katolske kejser Ferdinand II ud ad vinduet fra Prags gamle kongeborg i 1618. Siden eksploderede Europa, kolonierne i Afrika og Amerika og ikke mindst de skandinaviske lande med Danmark og Sverige i spidsen i et orgie af vold, mord og politiske intriger. I Norden mistede Danmark sin position som den vigtigste og økonomisk stærkeste magt, efter at Christian IV havde sat alt ind på at sejre i den såkaldte Kejserkrig mod huset Habsburgs eminente hærførere, mens Sverige under Gustav II Adolf fejede modstanderne af banen i store dele af Europa. Krigen er traditionelt blevet set som konflikten mellem den katolske habsburgske slægt, der sad på store dele af magten i Europa, og de protestantiske fyrster i Europa, men den var langt mere end det. Det var også en krig mellem stridbare familier, oplyste og uoplyste magthavere og ikke mindst lejesoldater og lokalbefolkningen overalt på kontinentet og i de oversøiske besiddelser. De virkelige ofre for krigen blev civilbefolkningen, for når landsknægtene drog hær-gende gennem byerne, myrdede de, voldtog, torturerede og plyndrede for at skaffe sig den løn, som fyrsterne ikke udbetalte som lovet. Dick Harrison fortæller hele historien ved hjælp af et rigt kildemateriale i form af blandt andet dagbøger og breve fra de fodfolk, ryttere, nonner, bønder samt konger og kardinaler, som oplevede Trediveårskrigen på nærmeste hold. Dick Harrison er professor i historie ved universitetet i Lund og har en lang række historiske bøger bag sig, blandt andet Slaveriets Historie.

Vinder af Bokbloggerprisen 2017 - Norges demokratiske og uafhængige litteraturpris.



Solgt i over 33.000 eksemplarer i Norge



Ruslands grænse er verdens længste. Erika Fatland tager os med på en rejse til Ruslands fjorten nabolande, fra Nordkorea til Nordnorge og gennem Nordøstpassagen. Rejsen går gennem storslåede landskaber og højst forskellige samfund, der har den ene ting til fælles: De er alle Ruslands naboer.



GRÆNSEN er også en rejse gennem nabolandenes dramatiske historier. På hver sin måde har de været præget af nærheden til det mægtige imperium. Vi møder erobringslystne tsarer og tapre eventyrere, modige enkeltmennesker og kyniske diktatorer. Erika Fatland besøger desuden konfliktområder som Ukraine, hvor grænserne til Rusland igen er begyndt at røre på sig.



Igen viser Fatland sin særlige evne til at komme tæt på de mennesker, hun møder på sin vej. Og hun lader dem fortælle deres lille del af den store historie om at bo ved grænsen.



Denne lydbog er delt i to dele. Dette er anden del.

"En storslået fortælling." ♥♥♥♥♥ – Politiken



"Erika Fatland har skrevet en grænseoverskridende og magisk bog." ★★★★★ – Jyllands-Posten



"Resultatet er imponerende" ★★★★★ – Kristeligt Dagblad



"Fremragende rejseskildring... En nysgerrig opdagelseseksplosion og et imponerende bidrag til den norske, eller skandinaviske, faglitteratur – alt efter, hvor man sætter grænsen." – Weekendavisen Erika Fatland blev i 2016 udnævnt af Literary Europe Live til at være en af de ti mest interessante unge litterære stemmer i Europa. Hun har en kandidatgrad i socialantropologi fra Universitetet
i Oslo og Københavns Universitet. Hun taler otte sprog, inklusive russisk. Hun har skrevet Englebyen (2011) om terrorangrebet i Beslan i 2004 og Året uden sommer (2012) om Anders Behring Breiviks terrorangreb på Utøya i 2011. Hendes bog Sovjetistan (2014), der er en medrivende beskrivelse af hendes rejser gennem de fem tidligere sovjetrepublikker i Centralasien, er oversat til tolv sprog.

Igennem tiden har Danmark utallige gange været i kamp med vores ’naboer’ – lige fra vore svenske arvefjender og tyskerne til hollænderne og englænderne. Langt de fleste af disse krige har vi tabt. På land har vi været ramt af den ene fiasko efter den anden.

Et sted har vi dog ofte været sejrrige: på søen, hvor danske søhelte, reddede dagen – Niels Iuel, Ivar Huitfeldt, Peter Tordenskiold, Peter Willemoes, heltene fra Kanonbådskrigen, Edouard Suenson og mange andre.

Danmarks største søhelte fortæller for første gang i samlet form historien om landets begavede, farverige, udfarende, bemærkelsesværdige, selvopofrende og dødsforagtende søhelte. Den fortæller om de træfninger, slag og krige, de deltog i, om deres liv, død og eftermæle.

Selve søheltebegrebet diskuteres naturligvis også. For hvad karakteriserer disse mennesker, og ændrer vi vores syn på dem, som tiden går? Bogen viser, at det ikke er uproblematisk at placere historiske krigere på en piedestal, når nogle af dem nok nærmest var karakterafvigere ud fra vor tids målestok.

Danmarks største søhelte udgives i anledning af den danske flådes 500-års jubilæum og er rigt illustreret i farver med fotos, malerier, portrætter, tegninger og oversigtskort.

Thomas Lyngby og Søren Mentz er begge ph.d. i historie og hhv. museumsinspektør og seniorforsker på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Søren Nørby er cand.mag. i historie og underviser på Søværnets Officersskole. Jakob Seerup er cand.mag. i historie og arkæologi, ph.d.-stipendiat og museumsinspektør ved Statens Forsvarshistoriske Museum.