Søgeresultater: 4

Helle Stangerup har med sit klare, markante sprog gjort Saxo til alles eje og læsning. I hendes udgave er Saxo samtidig gengivet uforkortet og med den største respekt for forlægget. Saxo nedfældede sin krønike for mere end 800 år siden. Mange af hans sagn og personer kender de fleste af omtale: Rolf Krake, Balder, Amlet, Ragnar Lodbrog, Stærkodder osv.

Konger og guder, jætter og troldmænd, smukke kvinder og piger i rustning folder sig ud i krig og i kærlighed i det gigantiske drama, der hedder Danmarks grundlæggelse og tidligste fortid.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo. "Saxo: Danmarkskrøniken" er en todelt genfortælling af de historier og om de personer, som så mange kender af omtale. Med Helle Stangerups skarpe sprog er disse sagaer og fortællinger nu blevet hvermandseje samtidig med, at respekten for forlægget er bevaret.

Lydbogsudgave af første bind af storværket fra den danske middelalder i nyoversættelse ved Peter Zeeberg i et levende og nutidigt dansk, som viser Saxos fortællekunst i al sin pragt. Blodige heltesagn, muntre anekdoter og bevægende kærlighedshistorier fletter sig sammen i den store beretning om danskernes vej fra hedenskab til kristendom.

Saxos Danmarkshistorie er storværket fra den danske middelalder. Få bøger har haft større betydning for dansk litteratur og kunst, og for dansk selvopfattelse. Med Peter Zeebergs elegante, nudanske oversættelse bliver det tydeligt, hvorfor Saxos værk har vundet stor popularitet - fortidens mytiske og historiske skikkelser træder levende frem i Saxos beretning om danskernes magtkampe, krige og kærlighedseventyr.

Første til niende bog rummer hele den danske sagnhistorie frem til den historiske tids begyndelse. Fra Dan til Gorm den Gamle. Her findes sagn om mennesker og guder, om kong Skjold og Rolf Krake og om Balder, Høder og Odin. Vi hører om den snu Amled, der hævner sin far, om den gamle kong Vermund og hans sløve søn Uffe, der vågner til dåd og redder landet, om Frode Fredegod og om kæmpen Starkad med den faste, gammeldags moral. Her finder vi også den tragiske kærlighedshistorie om Hagbard og Signe og fortællingerne om den store viking Regner Lodbrog.

Tiende bog begynder i vikingetiden med Harald Blåtand og kristendommens indførelse og værket slutter i sekstende bog med Pommerns underkastelse i 1180'erne. Det er en bevæget tid med store erobringer og blodige borgerkrige. Vi hører om mordet på Knud den Hellige i Albani Kirke i Odense og Knud Lavard i Haraldsted Skov. Centralt står kampene mellem Sven, Knud og Valdemar, der ender med at Knud Lavards søn, Valdemar den Store, står tilbage som enekonge. I den sidste del frem til værkets slutning i Saxos egen tid er biskop Absalon fortællingens absolutte centrum, ikke mindst skildret som den store hærfører i kampene mod venderne.

For mere end 800 år siden skrev Saxo storværket Danmarks Krønike. I anden del er vi nået til historisk tid og til det kristnede Danmark.

Det er beretningen om Gorm den Gamle og Thyra, der byggede Dannevirke; om Knud den Hellige, forrådt og myrdet i Albani Kirke, om Knud Lavard, Erik Ejegod og Svend, repræsentanter for en kongeslægt, der slagtede hinanden i indbyrdes magtkamp med blodgildet i Roskilde som kulmination. Landet var i opløsning; Venderne hærgede og plyndrede, så en tredjedel af landet lå øde. Da blev Valdemar den Store konge, og med den kraftfulde Absalon som drivkraft indledtes grusomme hævntogter langs den nordtyske kyst. Togterne ledte frem til Danmarks storhedstid.

Helle Stangerup (1939-2015) var en dansk forfatter, der særligt var kendt og hædret for sine romaner og noveller. Stangerup blev cand.jur. i 1966 og fik sin litterære debut i 1967 med krimiromanen "Gravskrift for Rødhætte". Året efter fik hun sit litterære gennembrud med værket "De gule handsker". I løbet af sin karriere modtog hun adskillige priser, heriblandt De Gyldne Laurbær i 1985 og Thit Jensens forfatterlegat i 1990. Udover sine skønlitterære værker udgav Stangerup flere faglitterære værker om historikeren Saxo. "Saxo: Danmarkskrøniken" er en todelt genfortælling af de historier og om de personer, som så mange kender af omtale. Med Helle Stangerups skarpe sprog er disse sagaer og fortællinger nu blevet hvermandseje samtidig med, at respekten for forlægget er bevaret.

Lydbogsudgave af andet bind af storværket fra den danske middelalder i nyoversættelse ved Peter Zeeberg i et levende og nutidigt dansk, som viser Saxos fortællekunst i al sin pragt. Blodige heltesagn, muntre anekdoter og bevægende kærlighedshistorier fletter sig sammen i den store beretning om danskernes vej fra hedenskab til kristendom.

Saxos Danmarkshistorie er storværket fra den danske middelalder. Få bøger har haft større betydning for dansk litteratur og kunst, og for dansk selvopfattelse. Med Peter Zeebergs elegante, nudanske oversættelse bliver det tydeligt, hvorfor Saxos værk har vundet stor popularitet - fortidens mytiske og historiske skikkelser træder levende frem i Saxos beretning om danskernes magtkampe, krige og kærlighedseventyr.

Første til niende bog rummer hele den danske sagnhistorie frem til den historiske tids begyndelse. Fra Dan til Gorm den Gamle. Her findes sagn om mennesker og guder, om kong Skjold og Rolf Krake og om Balder, Høder og Odin. Vi hører om den snu Amled, der hævner sin far, om den gamle kong Vermund og hans sløve søn Uffe, der vågner til dåd og redder landet, om Frode Fredegod og om kæmpen Starkad med den faste, gammeldags moral. Her finder vi også den tragiske kærlighedshistorie om Hagbard og Signe og fortællingerne om den store viking Regner Lodbrog.

Tiende bog begynder i vikingetiden med Harald Blåtand og kristendommens indførelse og værket slutter i sekstende bog med Pommerns underkastelse i 1180'erne. Det er en bevæget tid med store erobringer og blodige borgerkrige. Vi hører om mordet på Knud den Hellige i Albani Kirke i Odense og Knud Lavard i Haraldsted Skov. Centralt står kampene mellem Sven, Knud og Valdemar, der ender med at Knud Lavards søn, Valdemar den Store, står tilbage som enekonge. I den sidste del frem til værkets slutning i Saxos egen tid er biskop Absalon fortællingens absolutte centrum, ikke mindst skildret som den store hærfører i kampene mod venderne.