Søgeresultater: 16

Jødiske Kurt Lindenberg bor i Berlin i 1930'erne, mens Hitler vinder indpas og jødehadet blusser op. Efterhånden må han se i øjnene, at det er livsfarligt for ham at blive i Berlin, og da Anden Verdenskrig bryder ud, har han kun én mulighed for at overleve: flugt!

USA har i mange århundreder været et drømmenes land, hvor folk fra hele verden tog til for at skabe sig et bedre liv.

"USA – historie og samtid" fortæller om USA’s spændende historie og om det samfund, der er opstået af de mange forskellige folkeslag, der strømmede til landet fra dets opdagelse af europæerne i 1492. Bogen beskriver blandt andet den oprindelige amerikanske befolknings kamp mod de hvide indvandrere, uafhængighedskrigen, den økonomiske krise i 1930’erne og rumkapløbet i 1960’erne. Sven Skovmand beskriver desuden det amerikanske politiske system, sundhedsvæsenet og de mange sociale problemer, der plager det amerikanske samfund.

Bogen udkom første gang i 1988.

Sven Skovmand (f. 1936) er en dansk journalist, forfatter, historiker, forlægger og politiker. Han var i mange år aktiv i Det Radikale Venstre og repræsenterede endvidere Folkebevægelsen mod EF i Europaparlamentet fra 1979-1984. Sven Skovmand har udgivet en lang række bøger om blandt andet dansk, tysk og sovjetisk historie.

For omkring 1000 år siden blev to kvinder lagt i hver sin grav i Nordjylland. Den ene ved Fyrkat, den anden ved Sebbersund. Den ene tilhørte den sidste generation af asatroende, den anden den første generation af kristne i Danmark.

Mogens Lykketoft er blevet kaldt Danmarks mest magtfulde mand, Den Røde Eminence og højrefløjs-socialdemokrat. Han er en statsminister som Danmark aldrig fik og her kommer hans egen fortælling om begivenhederne.

I denne personlige bog beskriver Mogens Lykketoft, hvad der har formet og inspireret ham, hvordan det har været at kæmpe for de værdier, han tror på. At balancere mellem idealisme og realisme. Om vanskelighederne ved at vinde frem i kampen om samfundets udvikling og samtidig bevare båndene til dem man holder mest af. Ægtefællen, børnene, børnebørnene og de gamle venner.

Lykketoft giver os fortællingen om fejltagelser, nederlag og sejre, hans politiske virke har medført, og hvad oplevelserne har lært ham om livet. Med grundighed, ærlighed og humor fortæller han om arbejdet med politik. Man får et enestående blik ind i maskinrummet fra en mand, der til fulde mestrer det politiske håndværk, og man kommer tæt på mennesket bag politikken.

Grundtvigs tid er blevet kaldt Danmarks guldalder, men den var i høj grad også en krisetid: Englænderne bombede København, Danmark gennemlevede sin første finanskrise og måtte afstå Norge. Med indførelsen af Grundloven 1849 fulgte grænsekrigene mod Tyskland og tabet af Sønderjylland. Fortællingen om præsten, digteren og politikeren N.F.S. Grundtvig (1783-1872) spejler tiden i al dens dobbelthed. Grundtvig samlede folket og satte kød på og blod på begreberne om tro, dannelse og sammenhængskraft, men gennemlevede selv den ene indre krise efter den anden. Det er Grundtvig, man skal gå til, hvis man vil forstå, hvad det vil sige at være dansk – på godt og ondt.

Sabotage mod jernbaner og firmaer, der producerer for fjenden. Strejker. Modtagelse af våbenleverancer nedkastet af allierede fly på øde marker ved nattetide. Jagt på landsforrædere. Stikkerlikvideringer. Modstanden mod den tyske besættelsesmagt 1940-45 på Fyn er på mange måder et minibillede af modstandskampen på landsplan. Det begynder med spredt hærværk mod tyskerne og ender med bombninger af industrimål og stikkerlikvideringer, der kræver minutiøs planlægning. Fyn i krig er fortællingen om mennesker, der er villige til at ofre livet for Danmarks frihed og i mange tilfælde møder døden efter at have været udsat for grusom tortur. Den fynske modstandskamp er også beretningen om, hvordan der skabes usædvanlige samarbejdsrelationer fx mellem borgerlige og kommunister i den fælles front mod tyskerne. Det er tillige en fascinerende skildring af samarbejdet mellem en række markante personligheder i store og små fynske byer.

Året er 1632. Sverige er krig med Tyskland, og landets konge, Gustav 2. Adolf, er faldet i kamp. Hans elskede datter, den 6-årige Kristina, bliver udråbt til dronning, men der er kræfter i landet, der hellere ser en anden på tronen. Kristinas mor, enkedronning Eleonora, som altid har været misundelig på det tætte bånd mellem far og datter, har stødt sin datter fra sig, og rigskansler Axel Oxenstjerna, Kristinas formynder og landets regent indtil den dag, hun bliver myndig, sender hende derfor til den afdøde konges søster, Catarina, på Stegeborg. Her vokser hun op sammen med sin fætter, Karl Gustav, og sin yndige kusine Maria. Men de mænd, der ikke vil se en kvinde på tronen, har ikke opgivet, og Kristinas liv er i overhængende fare...

Første bind i serien om Kristina af Sverige Herta J. Enevoldsen (1915-1997) er en dansk forfatter og debuterede i bogform i 1972 med "København brænder", men havde inden da fået udgivet utallige noveller i ugeblade som f.eks. Hjemmet. Hendes romaner om store figurer i verdenshistorien, hvor romantik og historieskrivning går hånd i hånd, skaffede hende hurtigt en stor læserskare og cementerede hendes plads som en af Danmarks største børnebogsforfattere.

"Så kom Stalingrad, og det vældige tyske tilbagetog begyndte. Det blev det største tilbagetog i verdenshistorien. Kæmpende trak de tyske hære sig tilbage fra Volga til Brandenburger Tor. Retræten varede to år og tre måneder; da den endelig hørte op, eksisterede der ikke længere noget Tyskland. Den tyske overkommando havde ’brugt rummet som våben’, men det viste sig at være en selvmorders våben."

Journalist Henrik V. Ringsted fortæller om Nazitysklands fald med udsyn fra første parket. Han arbejdede under anden verdenskrig som korrespondent i Berlin og fulgte med i de dramatiske begivenheder, der førte til Det Tredje Riges fald. Henrik V. Ringsted skrev bogen i 1945, da oplevelserne endnu var friske i hukommelsen og følelserne uden på tøjet. Han fortæller om de konkrete begivenheder og giver et medrivende indblik i livet som krigskorrespondent i orkanens øje.

Henning Vibe Ringsted (1907-1983) var en dansk forfatter og journalist, der er særligt kendt for sit arbejde som krigskorrespondent for dagbladet Politiken i Berlin under anden verdenskrig. Han har skrevet et væld af bøger om europæisk kultur samt erindringer og noveller. Henrik V. Ringsted modtog i 1945 som den første nogensinde Cavlingprisen for sit enestående journalistiske virke.

I 1946 blev der født 96.111 danskere, den største årgang nogensinde. Der var ikke mange forventninger til fremtiden for børn født i 1940‘erne. Man talte ligefrem om en forestående ungdomskrise, men det kom heldigvis til at gå helt anderledes.

Generationen, født ind i et fattigt samfund i skyggen af 2. Verdenskrig og atombomben, satte sig nye mål, og verden ændrede sig hurtigt. Kolonier blev selvstændige stater, velfærd kom på dagsordenen, flere fik en uddannelse, og kvinder myldrede ud på arbejdsmarkedet og krævede ligestilling.

"På sporet af årgang 1946" er en huskebog med pejlemærker for hvert årti, med fortællinger af kendte og ukendte danskere fra Hilda Heick og Mogens Lykketoft til Gretelise Holm og Jens Smærup Sørensen. Jytte Hilden (f. 1942) var medlem af Folketinget for Socialdemokratiet 1979-1998 og kultur- og senere forskningsminister i Poul Nyrup Rasmussens første regeringsperiode. Efter den politiske karriere blev lagt på hylden har hun blandt andet arbejdet i Erhvervsfremmestyrelsen, Danmarks Radio og som kulturchef ved Det Kgl. Bibliotek. Hun har skrevet flere bøger om politik, kvinder og kultur. Inge Dalsgaard (f. 1944) er uddannet cand.mag. i dansk og engelsk fra Københavns Universitet og har gennem en lang karriere undervist i gymnasiet og HF.

Berlingskes tidligere USA-korrespondent, Kristian Mouritzen, og freelancejournalist i USA Vivian Jordansen beskriver i en række essays, hvordan USA er splittet i en bitter kamp om de amerikanske værdier. Nogle går så vidt, at de kalder det starten på en ny amerikansk borgerkrig. Det er et opgør med "eliten" og politisk korrekthed. Under præsident Barack Obama voksede der en modstand frem mod hans værdipolitik. Modstanderne så en voldsom udvanding af den amerikanske exceptionalisme og det at være amerikaner. Alt sammen godt hjulpet af det faktum, at middelklassen mistede jobs, og der efter finanskrisen bredte sig en fornemmelse af, at USA havde mistet sin storhed. Donald Trump samlede denne utilfredshed op og brudfladerne er sat hårdt op: Det er religion mod sekularisme. Det er religiøse værdier mod moderne borgerrettigheder. Det er familie værdier mod kønnenes ligeberettigelse og seksuelle rettigheder. Og det er ikke mindst den dybe uenighed om, hvordan USA skal udfylde sin rolle i verden.

"Vi sneg os over til det centrale tempel, hvor vi
fandt tunneller, der var gravet ind under anlægget. Med kroppen klemt ned i et hul, hvor blodtørstige vampyrflagermus fløj rundt om mine ben, var vi nær blevet opdaget, da jeg var nødt til at råbe efter hjælp."

I 1986 og 1988 drog Christian Lygum Christensen som leder af ekspeditioner ind i Guatemalas jungleområder for at udforske Mayaindianernes tempelbyer. Efter hårde strabadser fandt man frem til hidtil ukendte tempelbyer og mayagrotter. "Jagten på den forsvundne tempelby" beskriver både eventyrlysten og de arkæologiske interesser, som er forbundet med sådanne ekspeditioner.

Christian Lygum Christensen, f. 1957, er arkæolog og forfatter. Han gennemrejste Centralamerika under borgerkrigene i 1976, 1979, 1982 og har gennem sin tid i regionen fundet talrige levn fra mayabyer og hellige mayagrotter.

Allerede mens han gik i landsbyskole, blev han kaldt Statsministeren. Da han var 17 år, meldte han sig ind i Venstres Ungdom, som 19-årig var han folketingskandidat, og som 34-årig blev han skatteminister. I 2001 kronedes en livslang ambition med landets højeste embede: statsministerposten. FOGH – HISTORIEN OM EN STATSMINISTER skildrer personen Anders Fogh Rasmussen. Det er en fortælling om den uhørt stræbsomme, ambitiøse og målrettede gårdmandssøn fra Hvidding i Jylland, der fra han var helt ung skemalagde sit liv med ét mål for øje: at opnå politisk magt. Om hvordan perfektionisme og flid har lagt kimen til alle hans sejre, men også hans nederlag. Fra at have været ”Røde Anders” i VU-tiden og benhård ideolog i bogen Fra socialstat til minimalstat måtte Anders Fogh Rasmussen igen skifte spor til midtsøgende liberalist for at vinde vælgerne og statsministerposten. Men hvorledes forener man professionel politik og høje ambitioner med et blufærdigt sind og en opdragelse til ydmyghed? ANNE SOFIE KRAGH har interviewet nær ved 200 mennesker for at tegne sit portræt af mennesket Anders Fogh Rasmussen – fra venner og familie over politiske fjender og allierede til statsministeren selv. Resultatet er biografien FOGH – HISTORIEN OM EN STATSMINISTER.