Søgeresultater: 19

Mogens Blom fortæller om sin barndom i et årti, der er præget af optimisme, materiel fremgang – og oprør. Det er forandringernes tid, hvor blandt andet fænomener som kvindebevægelse, p-piller, kollektiver og månelanding opstår.

Mogens Blom, født 1956 i Lyngby, forfatter og kandidat i Internationale Udviklingsstudier fra Roskilde Universitet. Debuterede som 27-årig med spændingsromanen Dræbt af en vildfaren kugle og året efter kom Aftenholdet. I 2009 udgav han thrilleren Naboerne fra Bagdad, i 2014 Gidsel i Amman og i 2016 Arven fra Basra.

Anne Franks Dagbog er skrevet af den purunge, jødiske pige, der måtte gå under jorden i Amsterdam i 1942. Ingen anden bog giver en så menneskelig og følsom skildring af jødernes vilkår under Anden Verdenskrig.



På sin 13 års fødselsdag fik Anne Frank en dagbog, som hun straks tog i brug. Det blev starten til denne gribende beretning om hendes families dagligdag i deres skjulested i "Baghuset" og deres frygt, angst og håb frem til august 1944, hvor familien blev angivet og deporteret.



Kun Annes far overlevede krigen og udgav i 1947 første gang datterens dagbog, der siden er udkommet i utallige udgaver og på alverdens sprog. Anne Frank (1929-1945) var en tysk jøde, der blev verdensberømt for sin enestående dagbogsskildring af livet som jøde i det besatte Europa under Anden Verdenskrigen. Dagbogen fortæller den gribende historie om hendes og hendes families forsøg på at skjule sig for nazisterne. Anne Frank blev i 1944 sendt i koncentrationslejr sammen med sin familie, hvor hun døde i 1945.

70'erne var et årti, som mange husker, og de fleste har en mening om. Det var i de år, hvor såkaldt progressive initiativer som Roskilde Festival, Thylejren, Tvindskolerne og Christiania opstod. Den danske rødstrømpebevægelse fik for alvor vind i sejlene, og på Femø inviterede man til ø-lejr kun for kvinder. Den fri abort blev indført. Kvindebands som Hos Anna og Shit & Chanel blev hurtigt populære. Og for første gang nogensinde fik Danmark en kvinde som royalt overhoved.

Kim Bildsøe Lassen, Lars Bom, Christine Feldthaus, Charlotte Fich, Julie Hastrup, Jimmy Jørgensen, Gitte Løkkegaard, Søren Anker Madsen, Christian Mohr Biosen, Isabella Miehe-Renard, Henrik Palle, Signe Ryge Petersen og Signe Wenneberg deler ud af barndomsminder fra 1970'erne. Til sammen maler historierne et spændende og levende billede af et banebrydende årti i Danmarks historie.

"For de russiske tropper vil komme og indtage Berlin, og de har deres egen måde at fejre sejren på. Som det mest selvfølgelige i verden nægtede farmor at tage med os. På grund af politiske beslutninger var hun engang før blevet jagtet fra hjem og hjemstavn. Nu orkede hun ikke mere. Nu ville hun stå og vente, være beredt på at tage imod det uundgåelige. Alt ligger i Guds hænder, som hun sagde."



Ruth Ross Karlsens roman "Rummelig var min egen have" fortæller om forfatterens egne barske erfaringer i Tyskland under Anden Verdenskrig. Den fortæller, hvordan det var at se sit land blive mere og mere nazificeret, samtidig med at man skulle forsøge at få en hverdag til at fungere. Det er en historie om en skelsættende periode i hele verdens historie, en periode, vi aldrig må glemme.



"Rummelig var min egen have" fortæller om årene frem til 1939 og efterfølges af romanen "Du har ikke lov at glemme", som beskriver de sidste år af krigen. Bøgerne kan læses i forlængelse af hinanden eller hver for sig. Ruth Ross Karlsen blev født i Hamborg i 1928, men har tilbragt det meste af sit liv uden for Tysklands grænser. Imellem 1941 og 1945 boede Ruth Ross Karlsen i Polen og flyttede senere til Norge, hvor hun blev gift med en nordmand. Siden 1960 har hun boet i Danmark, hvor hun har skrevet to romaner om sine oplevelser fra Anden Verdenskrig.

Under besættelsen havde børn, trods de urolige tider, masser af udfoldelsesmuligheder. De kunne færdes trygt på gader og stræder, på marker og byggetomter, i skov og ved strand. De var altid ude, og der var nok at tage sig til. De kunne føre krig mod drengene fra de andre gader, bygge huler på ubeboede steder og i det hele taget leve en tilværelse uden for hjemmet, som de voksne ikke kendte noget til. Det havde de også brug for, da kravene til den tids børn var mange og store, og opdragelsesmetoderne var ikke altid lige blide. Derfor blev den frihed, som de kunne tilvende sig, også virkelig frihed – en frihed, som vore dages institutionsbørn måske ikke har. Under alle omstændigheder var det en inspirerende tid, der satte varige spor for resten af livet.

Bogen er Henry J. Smiths farverige beretning om et begivenhedsrigt og udfordrende livsafsnit.

Uddrag af bogen
Mit sværd var det mest frygtede i byen. Det var ganske vist lang tid siden, det havde lynet, men Lorte-Lars kunne garanteret godt huske det.En overgang havde næsten alle gader en hær, og soldaterne havde enten en lanse eller et sværd, som var lavet af et stykke træ, som de -havde de stjålet eller købt på det store savværk i Havnegade. Erik havde kun en lanse; den var til gengæld næsten tre meter lang. Det var en stang, han havde fundet nede ved stranden, og med den – og når man samtidig tænkte på, hvor lang han selv var – var han en modstander, som ingen kunne komme ind på livet af. Det ville være umuligt for Lorte-Lars og hans hær at trænge ind i gården gennem den smalle port; det kunne de godt opgive. Problemet var bare at få dem til at angribe os gennem porten i stedet for bare at erobre Prærien, som var et ret bredt, fladt område, som det var let at komme ind på.

Om forfatteren
Henry J. Smith er født 1930 i Cleethorpes, Lincolnshire, England. Han har boet i Danmark siden 1937, først i Frederikshavn og siden 1959 i Kalundborg. Uddannet journalist. Han har skrevet tv-spillene Arseniktimen (1970), Javel, hr. bøddel (1973) og Nedrykning (1978). Han er desuden forfatter til en række bøger om bl.a. fodbold, pressehistorie og nordjysk lokalhistorie.

Dorthe Emilie Røssell var seks år, da anden verdenskrig brød ud. Hendes far blev hurtigt en af nøglepersonerne i en københavnsk modstandsgruppe. I familiens lejlighed på Østerbro holdt gruppen møder. Her gemte de våben og planlagde sabotageaktioner eller skjulte jøder, der skulle over til Sverige. I flere år var lille Dorthe og hendes dukkevogn kurer for farens modstandsgruppe, indtil faren og moren blev arresteret en lun sankthansaften i 1944.

Jeg brød et løfte er Dorthe Emilie Røssels anmelderroste og bevægende erindringsroman, som hun debuterede med i 2007. I alle årene efter udgivelsen har hun rejst rundt og holdt foredrag på biblioteker, højskoler og for læsekredse over hele landet om sine oplevelser under anden verdenskrig.

I 2020 er bogen blevet til en anmelderrost dramadokumentarserie Min fars krig . Heri medvirker den nu 86-årige Dorthe Emilie Røssell.

Jeg brød et løfte er indlæst af Dorthe Emilie Røssell selv i foråret 2020.

Året er 1943. Tyske soldater marcherer i Danmarks gader, og seksårige Johna oplever for første gang, at hun er forkert. Hun er forkert, fordi hendes mor er jøde. Hun er forkert, fordi hun mangler sin venstre hånd. Og hun er forkert, fordi hun viser frygt og stiller for mange spørgsmål.



Snart hober hemmelighederne sig op, og Johna får svært ved at holde styr på, hvad sandheden er – og hvem hun er. Alt dette mister dog sin betydning, da hun må flygte for sit liv, skjule sig i bunden af en fiskerbåd og forlade sit land. Den røde paraply er en sand historie skrevet af en usædvanlig kvinde.



Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk. Efter krigen flyttede familien til USA, hvor Johna Christensen mange år senere forfattede sine erindringer i The Red Umbrella. Bogen har rørt og engageret sine engelsksprogede læsere, som blandt andet har sammenlignet Johnas historie med Anne Franks. Nu kan bogen for første gang læses på dansk.

En af Danmarks mest markante politiske profiler, Ritt Bjerregaard, skriver nu sine erindringer. De er ikke bare et underholdende og tankevækkende selvportræt, men også et billede af de seneste 70 års danmarkshistorie, som den store efterkrigsgeneration har oplevet den og set den gennem et socialdemokratisk temperament.

I 2019 er det 30 år siden, at jerntæppet, som havde delt Europa siden anden verdenskrig, pludselig var væk. Det ene kommunistiske diktatur i Øst- og Centraleuropa efter det andet måtte kaste håndklædet i ringen. Den østlige del af Europa blev fri igen. Landene i den tidligere kommunistiske østblok kunne endelig komme af med de forhadte kommunistiske regimer og begynde vejen mod en længe ventet demokratiseringsproces. I Tjekkoslovakiet, hvor jeg er vokset op, kom omvæltningerne 21 år efter det såkaldte Prags Forår. Dengang forsøgte tjekkoslovakkerne med Alexander Dubcek i spidsen at reformere det daværende kommunistiske styre til såkaldt socialisme med et menneskeligt ansigt. Desværre uden held. Forsøget blev knust af Warszawapagtens invasion i landet og erstattet med en ny bølge af undertrykkelse. Det var i denne periode, jeg voksede op. Det har ikke altid været lige nemt og morsomt. Manglende frihed og begrænsede muligheder for at studere og rejse var ikke altid nemt at acceptere som egne livsbetingelser. Det var dog alligevel et liv, hvor de grundlæggende menneskelige værdier var intakte, hvis man altså ønskede, at de var det. Alle de tidligere østbloklande er i dag en del af det demokratiske Europa og mere eller mindre velfungerende demokratier. “De fleste unge mennesker i tidens genforenede Europa kan ikke længere forestille sig, hvordan Europa så ud, inden jerntæppet forsvandt. Ældre, der er vokset op i den frie del af Europa, har ofte forvrængede forestillinger om livet på den anden side af jerntæppet. Hvordan var det egentlig at leve i den ufrie verden? Var det så gråt og kedeligt, som de fleste forestiller sig? Var livet på den anden side virkelig så anderledes end i den frie verden? Var livsværdierne anderledes, end de var i Vesteuropa? Var der overhovedet nogen livsværdier? Det er gået op for mig, at jeg er nået en alder, hvor det nærmest er min pligt at berette om forholdene dengang. Berette om livet på den anden side af jerntæppet. Det har jeg gjort ved at skitsere min families og min egen skæbne efter kommunisternes magtovertagelse i Tjekkoslovakiet i 1948 og frem til de politiske omvæltninger i 1989. Jeg har ledsaget de enkelte fortællinger med historiske fakta, som skal give den nødvendige historiske baggrund til at forstå de enkelte tidsperioder. Jeg har desuden valgt at ledsage de enkelte kapitler med diverse citater, korte historier og vittigheder fra dengang. Vittigheder om kommunismen og Sovjetunionen var en slags ventil for befolkningen og en måde at overleve absurditeterne i det kommunistiske system på. Mange mennesker i Danmark har svært ved at forestille sig, at deres liv og trygge tilværelse kunne blive anderledes. Velstand og frihed i Danmark er noget statisk, nærmest en selvfølge. Noget, der ikke kan forandre sig. Det troede mine bedsteforældre og forældre også. Men i løbet af nogle få år blev deres liv ændret totalt. Min beretning har til formål ikke blot at give læseren en fornemmelse af livet på den anden side af jerntæppet, men også at vise, hvor hurtigt en livsbane og generelle livsbetingelser kan ændre sig. Hvor hurtigt og ufrivilligt et menneske kan havne på den forkerte side af et jerntæppe og blive ufrit.

Tolv fremtrædende danskere, født i årene 1940-1950, fortæller om deres opvækst i halvtredserne, et årti, der var præget af efterkrigstidens vægt på tryghed og faste rammer, mens en ny ungdomskultur så småt begyndte at røre på sig.

Udgangspunktet for bidragene er personligt, og bogen vil dels portrættere de deltagende forfattere, hvoraf mange aldrig tidligere har skrevet om deres barndom, dels give et billede af hverdagslivet fra den tid, de voksede op i.

Skribenterne er: Margrethe Auken, Leif Davidsen, Uffe Ellemann-Jensen, Daimi Gentle, Gretelise Holm, Bertel Haarder, Birthe Kjær, Samuel Rachlin, Bjarne Reuter, Merethe Stagetorn, Charlotte Strandgaard, Flemming Quist Møller.

Alle bidragene er et hundrede procent nyskrevne til lejligheden. Hvert kapitel indledes med en illustration, et barndomsportræt af bidragyderen, og afsluttes med en kort biografi.

Heinz Wiesenhöfer voksede op i det fremstormende Nazityskland i 1930’erne og blev som soldat i Hitlers Luftwaffe indlemmet i det kolossale militærapparat, da han i 1941 var 19 år og allerede uddannet ingeniør. I denne bog udgiver han sine optegnelser og vidnesbyrd fra et land, som havde tabt 1. Verdenskrig, hvorfor mange ønskede oprejsning. Under nazisternes fremmarch i ’Det Tredje Rige’ lærte alle tyskere at tro på en bedre fremtid, hvor ingen ville sulte, hvor alle fik uddannelse eller arbejde, og hvor Tyskland ville udvikle sig til en stærk stormagt. Ganske få så, hvilken fanatisme, manipulation, vanvid og død, nazisternes ideologi medførte. Klarsynet kom for de fleste først, da løbet var kørt. I denne bog skriver Heinz om sin opvækst, uddannelse og involvering i krigen, om lemlæstelse og om at slå ihjel for at overleve. Og også om en stormende forelskelse i en dansk pige. Heinz fortæller, at han var glad for ved krigens afslutning ikke at vide, hvad fremtiden skulle bringe.
Heinz ønsker på ingen måde nogen gentagelse af denne epoke, og det er i den ånd, hans vidnesbyrd nu kommer frem.

Lydbogen har oprindelse i bogen ved samme navn, som er rigt illustreret med soldatens egne fotos og dokumenter. Susanne Kragh (f. 1957) er bank- og kontoruddannet og arbejdede på folkeregisteret i København, da Heinrich ’Heinz’ Wiesenhöfer i 2008 ønskede hjælp til at finde en dansk pige, han mødte under Anden Verdenskrig. Susanne Kragh, der altid har haft en stor interesse for historie, har med bogen "Heinz i Hitlers Luftwaffe" hjulpet med at formidle Heinz’ spændende fortælling.

I "Barndom på landet" fortæller en række danskere om deres opvækst på landet i efterkrigstidens Danmark. De deler ud af dejlige minder om traktorkørsel, roehakning og jordbærplukning, men beretter også om tragiske ulykker. Fra en tid uden daginstitutioner, forældreintra og mobiltelefoner – men med så meget andet.
Bogens medvirkende er: Arne Rolighed, Nina Smith, Bente Scavenius, Johannes Værge, Connie Kruckow, Carsten Knudsen, Bodil Glistrup Thomsen, Erik Haldan, Bente Svensson og Arne Jeppesen. Helle Juhl (f. 1957) er journalist, forfatter og foredragsholder. Hun beskæftiger sig især med kulturhistorisk formidling indenfor områder som livet på landet, kvindehistorie og kirke- og kulturliv.