Søgeresultater: 29

Koncentrationslejren Auschwitz er symbolet på Tysklands og Europas store kollektive traume. Mange vidnesbyrd fra overlevende fanger lægger vægt på rædslerne, der var så omfangsrige, at de er svære at sætte ord på. Netop den ufattelige gru forsøger forfatter Peter Langwithz Smith at beskrive i denne bog. Det er en nøgtern, men grundig beskrivelse og gennemgang af historien bag Auschwitz: Om de mennesker, der blev fængslet i lejrene, om forbrydelserne og dagligdagen og om processerne, der fulgte i kølvandet på anden verdenskrigs afslutning.

Peter Langwithz Smith (f. 1945) er en dansk forfatter og lektor. I mere end 30 år var han ansat ved Esbjerg Statsskole, hvor han underviste i dansk og tysk. Ved siden af sit lektorat har han skrevet flere bøger om holocaust og dans-tysk historie, herunder "Dødens bolig" fra 2019 om koncentrationslejrene Auschwitz-Birkenaus rædselsvækkende historie. Dagbladet Politiken tildelte bogen seks hjerter og kaldte den fremragende.

Primo Levi udgav i 1947 erindringsværket ”Se questo è un uomo” (”Hvis dette er et menneske”, 1989) om sin tid i Auschwitz. Der er tale om en kronologisk fremstilling, der skildrer oplevelserne fra godstransporten og ankomsten til lejren, indordningen under de nye absurde regler, kampen mod sult, kulde, sygdom og fornedrelse til det tidspunkt, hvor nazisterne sender de fleste fanger ud på en dødsmarch og selv flygter, mens de syge bliver tilbage og venter på Den Røde Hærs befrielse.

Sprogligt skildrer Levi oplevelserne i udryddelseslejren og kampen for at overleve med uhyggelig klarhed og mangel på patos på trods af det ubærlige emne. Samtidig er teksten fuld af refleksioner over den menneskelige natur, og hvad det gør ved et menneske at blive reduceret til det, der knapt kan kaldes et menneske længere. En væsentlig tematik er netop fremstillingen af den omfattende dehumanisering, som hele kz-lejrens struktur synes at være bygget op omkring.

Levi skildrer tyskernes projekt i lejren som en tilintetgørelse af mennesket som menneske ved at fratage det enhver individuel identitet og ved at praktisere en fornedrelse af mennesket til dyr, hvor enhver civilisation blev sat ud af kraft. Dertil kommer den fratagelse af ethvert håb og fremtid for menneskene i lejren, hvor kun de få undtagelsesvis overlevede den tidsubegrænsede indespærring.

En anden vigtig pointe i bogen er bestræbelsen på at give ofrene ansigt og dermed gøre dem til de individer, kz-lejren ellers udviskede. På trods af både fangernes og vogternes lighed med dyr i deres måde at overleve og agere på, formår Levi at fremstille dem som særegne mennesker, og bogens mange personskildringer er dermed et vigtigt greb i teksten.

Endelig har Levi flere gange fremhævet, at den essentielle bevæggrund for hans erindringsbog var at bære vidnesbyrd om det ufattelige massemord. Ifølge Levi er kz-lejrene udtryk for de grusomheder, mennesket rent faktisk er i stand til at begå, og derfor må vi aldrig glemme dem. Ellers risikerer vi at gentage dem.

Mens beboerne på Møn den 5. maj 1945 langsomt vågnede efter at have fejret frihedsbudskabet, blev en ramponeret flodpram bugseret ind til det lille fiskerleje Klintholm Havn. Nede i lastens stinkende og jamrende mørke befandt sig 345 udsultede, syge og døende fanger fra koncentrationslejren Stutthof i det tyskbesatte Polen – og en redningsaktion uden sidestykke tog sin begyndelse.
"Skibet fra helvede" er den bemærkelsesværdige historie om, hvordan en gruppe lokale modstandsfolk, læger, sygeplejersker og Dansk Røde Kors-medlemmer satte deres eget liv på spil, da Anden Verdenskrigs rædsler drev i land på Møn og satte befrielsesfesten på pause.
Det er fortællingen om en lokalbefolkning, der ved et tilfælde blev hvirvlet ind i verdenshistoriske begivenheder og udviste et unikt sammenhold og hjælpsomhed, men også en historie om at blive reddet fra ondskab og uhyrligheder og leve med minderne om rædslerne og tabet af familie og fædreland. Jesper Clemmensen (f. 1975) er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. Forfatter til "Flugtrute Østersøen", der blev kåret som årets historiske bog i 2012 og nomineret til Weekendavisens Litteraturpris. Har derudover udgivet de anmelderroste dokumentariske bøger "Skyggemand" og "Afhopperne". Thomas Albrektsen (f. 1989) er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole samt University of Iceland. Journalist ved TV2 ØST og før da Berlingske og Lolland-Falsters Folketidende.

‘Endestation Auschwitz’ er en fortælling om at forsøge at holde meningen, kærligheden og sig selv i live i mødet med eksistentiel tomhed. Eddy de Winds dokumentariske roman er med Anne Franks dagbøger det vigtigste hollandske vidnesbyrd om Anden Verdenskrig – og den eneste bog, der faktisk blev skrevet i lejren.

Josef Mengele - alias Dødens Engel - var en af de største og mest eftersøgte krigsforbrydere i det 20. århundrede. Og om nogen billedet på rædslerne i Det Tredje Rige. Hans medicinske eksperimenter på fanger i Auschwitz illustrerede det fuldkomne fravær af medmenneskelighed i koncentrationslejrene, som naziregimet tolererede og ligefrem fandt formålstjenligt. Og efter krigens afslutning demonstrerede Mengele med sit eksempel det fravær af moral og anger, som kendetegnede mange nazister: Han flygtede hen mod krigens slutning til Argentina for her at skabe sig en ny tilværelse og karriere og forblev til sin død uforstående overfor, at man ønskede ham dømt som krigsforbryder. Denne bog fortæller hele historien om Josef Mengele - Dødens Engel. Anders Otte Stensager (f. 1968) er forfatter og magister i forhistorisk arkæologi fra Københavns Universitet med speciale i Holocaust-arkæologi. Bogen udkom første gang i 2011.

Charlotte Delbo var aktiv i den franske modstand, blev fanget i marts 1942 og sendt til Auschwitz-Birkenau i januar 1943 i en konvoj af 229 ikke-jødiske franske kvinder. Auschwitz og efter er hendes vidnesbyrd om fangenskabet i de tyske udryddelseslejre og tiden efter. Delbo, 1913-1985, var fransk forfatter og værket regnes for hendes hovedværk. En fortælling oplevet indefra, i scener, erindringsglimt, digte, prosa – skrevet så nærværende, sanset og enkelt. Med en bevidsthed om, at hun vil lade læseren observere og iagttage. Auschwitz og efter er en holocaustfortællling, erindringer fra en kvinde, en forfatter - som blev en af de få overlevende fra sin konvoj.

Få kvinder har fortalt deres historie om overlevelse i nazisternes kzlejre. Det skyldes den grusomhed, at der blandt de få overlevende var langt færre kvinder end mænd. Desuden har de fleste overlevende kvinder frem til en sen alder været tavse om, hvad der skete med dem. Vidner fra Holocaust samler ti kvinders fortællinger om holocaust. Alle rummer de en smerte så stor, at det i dag kan være svært at forstå. Deres historier må fortælles for at minde os om, at friheden aldrig er selvfølgelig, og at ondskab altid må bekæmpes. den 2, verdenskrig, jøder, kvinder, jødeforfølgelse, nazisme, holocaust, koncentrationslejre, koncentrationslejrfanger, Tyskland, 1940-1949

"Tre kræfter har formet mit livs landskab. To af dem knuste den halve verden. Den tredje var meget lille og svag, ja, faktisk usynlig. Det var en sky lille fugl i min brystkasse, en tomme eller to over min mave. På de mest uventede tidspunkter kunne fuglen vågne op, løfte sit hoved og baske henrykt med vingerne. Så løftede jeg også hovedet, for i det korte øjeblik vidste jeg med sikkerhed, at kærlighed og håb har uendeligt større magt end had og raseri, og at der et eller andet sted på den anden side af min horisont eksisterede et uforgængeligt liv, der altid ville sejre.

Den første kraft var Adolf Hitler, den anden Josef Vissarionovitj Stalin. De gjorde mit liv til et mikrokosmos, hvor historien om et lille land i Europas hjerte udspillede sig. Den lille fugl, den tredje kraft, holdt mig i live, så jeg kunne fortælle denne historie."

"En sjælden gang imellem læser man en bog, der sætter egne og tidens problemer i perspektiv og tvinger os til at konfrontere de mørke sider af menneskets natur. Mrs. Koválys erindringer er ikke blot en personlig be- retning om den umenneskelighed, hun mødte. Ved at fortælle sin historie – ligefremt og uden selvmedlidenhed – kaster hun lys over dybe sandheder om den menneskelige adfærd ... Langsomt og med tiltagende styrke bliver det igennem bogen tydeligt, hvordan den totalitære stat næres af menneskelig blindhed og svaghed." – THE NEW YORK TIMES HEDA MARGOLIUS KOVÁLY (1919- 2010) voksede op i Prag som datter af velstående jøder. Familien blev i 1941 interneret i den jødiske ghetto i Lodz og derfra sendt til Auschwitz, hvor hendes forældre omkom. Mirakuløst flygtede hun tilbage til Prag fra en dødsmarch mod Bergen-Belsen få måneder før Anden Verdenskrigs afslutning.rnrnEfter krigen opnåede hendes mand, Rudolf Margolius, en politisk toppost i det nye, kommunistiske styre, men blev i 1952 fængslet og senere henrettet som en af 11 i den skueproces, der senere blev kendt som Slansky-processen.rnrnHeda Margolius Kovály ernærede sig derefter som oversætter, særligt af moderne amerikansk litteratur, inden hun i 1968 flygtede ud af Tjekkoslovakiet, først til Storbritannien og senere til USA, hvor hun levede frem til sin død.

Under 2. Verdenskrig sendte det nazistiske Tyskland millioner af mennesker fra de tysk-besatte lande til de frygtede kz-lejre. Det skete som et led i regimets forfølgelse af politiske og ideologiske fjender. Blandt dem, der blev ofre for forfølgelsen og endte i kz-lejr, var 5000 danskere. 540 af dem vendte aldrig hjem igen. På baggrund af interviews og nedskrevne beretninger fortæller DEPORTERET om de danske kz-fanger –om de deporterede jøder, kommunister, modstandsfolk, politifolk og kriminelle og deres møde med de barske vilkår i lejrene. Det er beretninger om menneskelig fornedrelse, sult, sygdom og død. Men det er også fortællinger om kammeratskab og solidaritet mellem fangerne, om vilje til at overleve og om små glimt af medmenneskelighed midt i rædslerne. Bogen beskriver også baggrunden for deportationerne og kæder dem sammen med den politiske udvikling i det besatte Danmark. Ligeledes bliver fangernes redning med de hvide busser, deres problemer med at vende tilbage til hverdagen efter krigen og bestræbelserne på at opnå erstatning for at opnå erstatning for deres lidelser beskrevet i DEPORTERET.

Rystende portrætter af de almindelige mennesker som udførte nazisternes mord. Denne bog præsenterer læserne for et katalog af udvalgte nazistiske gerningsmænd og kvinder, der deltog i mordet på regimets sindslidende og handikappede og på de europæiske jøder i de tre udryddelseslejre Belzec, Sobibor og Treblinka fra 1940-43. I denne periode ledede ’T4’ i Berlin ’eutanasi’-aktionen og ’Aktion Reinhardt’ indtil organisationens officielle ophør som ’mordcentral’ i 1943. Anders Otte Stensager gør detaljeret rede for nazisternes morderiske organisation. Hvordan var den indrettet? Hvilke opgaver skulde udføres? Men han sætter samtidig ansigt på de mennesker, som havde mord som deres daglige arbejde. Hvem var de, og hvad var deres baggrund?

Fra 1940-45 blev op imod 1,1 millioner jøder dræbt i den grusomme koncentrationslejr Auschwitz. Et sted, der i dag er synonym med et af de mørkeste kapitler i menneskehedens historie. I denne bog giver Eva Bøggild og Jacques Blum et indblik i lejrens funktion og opbygning med fokus på at levendegøre de uskyldige fangers egne historier.



Bogen giver svar på konkrete spørgsmål i 10 temaopdelte kapitler, bl.a. om beslutningen om Auschwitz, transport og ankomst til Auschwitz, lejrens opbygning, tøj, mad, indkvartering og hygiejne, dødsårsager, medicinske eksperimenter, modstandsbevægelse, oprør og flugt samt befrielse og efterspil. Eva Bøggild er journalist, forfatter og forlægger. Hun har i mange år beskæftiget sig med jødedommen, blandt andet som projektleder for Jødisk Informationscenter og som forfatter til en række historiske bøger om emnet. Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet været ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder. I 2007 stiftede Eva Bøggild og Jacques Blum det jødiske kulturskrift Goldberg, som Eva Bøggild stadig er redaktør for i dag.

En grundig, omfattende og tankevækkende historisk monografi om koncentrationslejren Auschwitz-Birkenau fra grundlæggelsen til tiden efter befrielsen. Navnet Auschwitz udløser hos mange automatisk en fornemmelse af genkendelighed, man ved hvad det drejer sig om, i store træk. Mange har besøgt stedet, set film om det og heldigvis vil mange gerne vide mere om det sted, der står som symbol på den vestlige civilisations fallit. Hvordan kunne et højt civiliseret folk som det tyske begå forbrydelser som dem, der fandt sted i koncentrations- og udryddelseslejrene? Hvordan kunne begavede teknokrater uden at ryste på hånden designe fabrikker til massemord? Hvordan kunne den tyske kultur, som vi skylder så meget, frembringe så megen ondskab? Dødens bolig er en videnskabeligt funderet fremstilling af hele lejrens historie fra starten i 1940 til områdets historie efter krigen. Alle aspekter fra etablering, tvangsarbejde over prostitution, kultur og sport til sygdom og masseudryddelse behandles. Det er en barsk, men nødvendig historie. Bogen er rigt illustreret med originalt fotografisk materiale, fangers tegninger og forfatterens egne fotografier fra lejren i dag.